Der bør etableres en dansk tværfaglig Master of Public Health-uddannelse med et niveau svarende til internationale standarder.
Betænkning nr. 1280/1994 udspringer af folketingsbeslutning B 46, som Folketinget vedtog den 23. maj 1991, og som pålagde sundhedsministeren at nedsætte et tværfagligt udvalg til at vurdere indhold, placering og omkostninger ved en dansk Master of Public Health-uddannelse. Udvalget under formandskab af overlæge Mogens Kjærgård Hansen afsluttede arbejdet den 31. august 1994 og overgav betænkningen til sundhedsministeren den 5. oktober 1994 med anbefaling af en 2-årig MPH-uddannelse på kandidatniveau i en selvstændig institution under Sundhedsministeriet. Da der ikke fulgte politiske drøftelser af betænkningen, fremsatte SF den 18. april 1995 beslutningsforslag B 103 om, at regeringen skulle forhandle med partierne bag B 46, før uddannelsen blev oprettet. Hovedanbefalingen blev gennemført administrativt og uden ny lov, da Undervisningsministeriet den 22. august 1996 udstedte bekendtgørelse nr. 769 om uddannelse til Master of Public Health ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet med ikrafttræden 1. september 1996 — men i en anden form end anbefalet: som åben uddannelse ved to universiteter, med et omfang på 1½ år og med adgang fra bachelorniveau. Uddannelsen består fortsat og er siden 2020 reguleret i masterbekendtgørelsen, hvor MPH er normeret til 90 ECTS-point.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat på baggrund af Folketingets beslutning fra maj 1991 om at undersøge behovet for en dansk tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme (Master of Public Health). Efter en vurdering af eksisterende nationale og internationale tilbud samt den faglige efterspørgsel, konkluderer udvalget, at der er et reelt behov for en dansk MPH-uddannelse. Udvalget fremsætter derfor konkrete anbefalinger til uddannelsens indhold, struktur, adgangskrav og organisatoriske placering.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Etabler en dansk tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse (Master of Public Health).
Uddannelsen blev oprettet administrativt to år efter betænkningen: bekendtgørelse nr. 769 af 22. august 1996 etablerede MPH-uddannelsen ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet med virkning fra 1. september 1996, med det formål at kvalificere studerende til på videnskabeligt grundlag at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Uddannelsen består fortsat og er i dag reguleret i masterbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020, § 6, stk. 4.
Åbn kildenSikr, at uddannelsen har et fagligt niveau, der ligger på linje med tilsvarende udenlandske uddannelser.
Uddannelsen blev etableret som en videregående akademisk uddannelse i folkesundhedsvidenskab med ret til den internationale betegnelse MPH og med et fagligt indhold — epidemiologi og biostatistik, sundhedsøkonomi og ledelse, forebyggelse og sundhedsfremme, miljø og sundhed samt international sundhed — der svarer til udenlandske MPH-uddannelser. Niveauet blev dog sat lavere end anbefalet: betænkningen krævede kandidatniveau som indgangskrav og en 2-årig uddannelse af hensyn til den internationale anerkendelse, mens bekendtgørelsens § 4 nøjes med mindst bachelorniveau suppleret med videreuddannelse og to års erhvervserfaring, og omfanget blev fastsat til 1½ års studenterårsværk (i dag 90 ECTS-point).
Åbn kildenFastlæg uddannelsens indhold, struktur, varighed, forskningsmiljø, deltagerkreds, adgangskriterier og organisation iht. betænkningens beskrivelser.
Indhold, struktur og deltagerkreds blev i det væsentlige udformet som beskrevet i betænkningen: en modulopbygget vekseluddannelse mellem teori og projektarbejde, en bred tværfaglig deltagerkreds med individuel optagelsesvurdering og en bestyrelse med flertal af aftagere fra stat, amter og kommuner. Derimod blev de organisatoriske og tidsmæssige anbefalinger ikke fulgt: uddannelsen blev ikke en selvstændig institution i Sundhedsministeriets ressort, men blev henlagt til to universiteter under Undervisningsministeriet som åben uddannelse med hjemmel i lov nr. 508 af 30. juni 1993, varigheden blev 1½ år i stedet for de anbefalede 2 år, og adgangskravet blev bachelorniveau frem for kandidatniveau.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1280/1994 udspringer af folketingsbeslutning B 46, som Folketinget vedtog den 23. maj 1991, og som pålagde sundhedsministeren at nedsætte et tværfagligt udvalg til at vurdere indhold, placering og omkostninger ved en dansk Master of Public Health-uddannelse. Udvalget under formandskab af overlæge Mogens Kjærgård Hansen afsluttede arbejdet den 31. august 1994 og overgav betænkningen til sundhedsministeren den 5. oktober 1994 med anbefaling af en 2-årig MPH-uddannelse på kandidatniveau i en selvstændig institution under Sundhedsministeriet. Da der ikke fulgte politiske drøftelser af betænkningen, fremsatte SF den 18. april 1995 beslutningsforslag B 103 om, at regeringen skulle forhandle med partierne bag B 46, før uddannelsen blev oprettet. Hovedanbefalingen blev gennemført administrativt og uden ny lov, da Undervisningsministeriet den 22. august 1996 udstedte bekendtgørelse nr. 769 om uddannelse til Master of Public Health ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet med ikrafttræden 1. september 1996 — men i en anden form end anbefalet: som åben uddannelse ved to universiteter, med et omfang på 1½ år og med adgang fra bachelorniveau. Uddannelsen består fortsat og er siden 2020 reguleret i masterbekendtgørelsen, hvor MPH er normeret til 90 ECTS-point.
Rahbæk Møller, Birgitte Husmark og Ebba Strange (SF) fremsatte forslag til folketingsbeslutning om en tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme (Master of Public Health). Forslaget lagde op til, at regeringen skulle etablere uddannelsen, og at sundhedsministeren skulle nedsætte et tværfagligt udvalg til at vurdere indhold, placering og omkostninger.
Folketingets Sundhedsudvalg afgav betænkning over beslutningsforslaget. Under udvalgsbehandlingen blev forslaget ændret, så Folketinget alene opfordrede regeringen til at undersøge behovet for uddannelsen, mens pålægget om at nedsætte et tværfagligt udvalg blev fastholdt.
Folketinget vedtog ved anden (sidste) behandling beslutningen om en tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme. Sundhedsministeren blev pålagt at nedsætte et tværfagligt udvalg til at vurdere indhold, placering og omkostninger ved en dansk Master of Public Health-uddannelse, og at indhente råd om udvalgets sammensætning fra WHO's europæiske kontor i København.
Sundhedsministeriet nedsatte som opfølgning på folketingsbeslutningen "udvalget vedr. tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme (Master of Public Health)" med overlæge, dr.med. Mogens Kjærgård Hansen som formand. Ifølge kommissoriet skulle udvalget vurdere, om og i hvilket omfang der var behov for en tværfaglig videreuddannelse i sundhedsfremme, herunder om behovet kunne dækkes af eksisterende uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet.
Udvalget afsluttede sit arbejde den 31. august 1994 og overgav betænkningen til sundhedsministeren den 5. oktober 1994. Udvalget anbefalede en 2-årig, modulopbygget MPH-uddannelse med kandidatniveau som indgangskrav, etableret som en selvstændig institution i Sundhedsministeriets ressort med tæt tilknytning til et universitet, dimensioneret til ca. 24 heltidsstuderende årligt og med en anslået driftsudgift på ca. 8 mio. kr. om året.
Kjeld Rahbæk Møller m.fl. (SF) fremsatte forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen skulle optage forhandlinger med partierne bag B 46, før der blev taget skridt til at oprette en dansk MPH-uddannelse. Af bemærkningerne fremgår, at sundhedsministeren ikke havde sammenkaldt partierne til drøftelse af betænkningens konklusioner efter afgivelsen i oktober 1994.
Undervisningsministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 769 om uddannelse til Master of Public Health (MPH) ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Uddannelsen blev hjemlet i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse — ikke i universitetslovens § 12, stk. 2 eller lov om sundhedspersonalets videreuddannelse, som betænkningen havde peget på — og blev fastsat til et omfang svarende til 1½ års studenterårsværk med en fælles bestyrelse for Københavns, Aarhus og Odense Universitet.
Bekendtgørelsen trådte i kraft, og MPH-uddannelsen blev dermed udbudt ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Den, der gennemførte uddannelsen, fik ret til at betegne sig MPH (Master of Public Health), og de første kandidater dimitterede i slutningen af 1990'erne.
Med bekendtgørelse nr. 19 af 9. januar 2020 om masteruddannelser ved universiteterne blev MPH-uddannelsen indarbejdet i den generelle masterregulering: § 6, stk. 4, normerer uddannelsen til 90 ECTS-point tilrettelagt som deltidsundervisning inden for 4½ år, mens § 24 ophævede 1996-bekendtgørelsen med adgang for igangværende studerende til at færdiggøre efter de hidtidige regler.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
