Udvalget anbefaler reformer af myndighedsloven, der bl.a. indebærer indførelse af fælles forældremyndighed som udgangspunkt også for ugifte forældre, skærpede reaktioner på samværssabotage og etablering af obligatorisk børnesagkyndig rådgivning ved separation.
Folketingets Retsudvalg opfordrede i en beretning af 23. februar 1993 justitsministeren til at nedsætte et sagkyndigt udvalg om myndighedslovens regler om fælles forældremyndighed, familiesagkyndig rådgivning og samværsret, og Forældremyndighedsudvalget blev nedsat i juni 1993 med landsdommer Svend Danielsen som formand. Udvalget afgav betænkning nr. 1279/1994 ved udgangen af september 1994 med et samlet lovudkast, som efter en høring hos domstole, statsamter og en række organisationer blev fulgt næsten uændret: justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 22. februar 1995 L 176, der blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995 med 105 stemmer mod 9 og stadfæstet som lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær med ikrafttræden 1. januar 1996. Loven udskilte reglerne fra myndighedsloven og gennemførte pligtmæssig stillingtagen til forældremyndigheden ved separation og skilsmisse, en anmeldelsesordning for aftaler om fælles forældremyndighed, et selvstændigt kapitel om børnesagkyndig rådgivning, lempede kriterier for overførelse af forældremyndighed — hvor samværschikane under udvalgsbehandlingen blev skrevet ind som et udtrykkeligt kriterium — samt hjemmel til overvåget samvær. To af udvalgets punkter blev ikke fulgt fuldt ud: rådgivningen blev bevidst holdt frivillig for forældrene, og automatisk fælles forældremyndighed for samlevende ugifte blev henvist til Børnelovsudvalget og først indført ved lov nr. 461 af 7. juni 2001 med virkning fra 1. juli 2002. Reglerne blev i 2007 afløst af forældreansvarsloven, lov nr. 499 af 6. juni 2007, der videreførte rådgivningen og det overvågede samvær — i dag forældreansvarslovens §§ 7, 32 og 42 samt forældreansvarsbekendtgørelsens § 11.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Forældremyndighedsudvalget nedsattes for at evaluere myndighedslovens regler om fælles forældremyndighed, samværsret og familiesagkyndig rådgivning i lyset af erfaringerne siden 1985-reformen samt FN's Børnekonvention. Udvalget analyserede behovet for ændringer i adgangen til fælles forældremyndighed, herunder for ugifte forældre, samt håndteringen af samværssabotage og mulighederne for øget børnesagkyndig rådgivning. Betænkningen foreslår en række justeringer af den gældende retstilstand med henblik på at styrke barnets interesser og sikre bedre samarbejde mellem forældre.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør fælles forældremyndighed som udgangspunkt for ugifte forældre, når de er enige eller bor sammen.
1995-loven gennemførte kun aftaledelen: fælles forældremyndighed for ugifte kræver fortsat en aftale, men den skal alene anmeldes til statsamtet og ikke godkendes (§§ 5-6). Automatisk fælles forældremyndighed for samlevende ugifte blev udtrykkeligt udskudt til Børnelovsudvalgets arbejde og indført først ved lov nr. 461 af 7. juni 2001 med virkning fra 1. juli 2002; i dag følger den af forældreansvarslovens § 7.
Indfør pligt til stillingtagen til forældremyndigheden ved separation og skilsmisse.
Efter § 7, stk. 1, skal der ved separation eller skilsmisse tages stilling til forældremyndigheden, medmindre der tidligere er truffet aftale eller afgørelse herom, og forældrene kan efter § 7, stk. 2, aftale fortsat fælles forældremyndighed ved anmeldelse. Pligten blev videreført indtil forældreansvarsloven i 2007, hvor fælles forældremyndighed som udgangspunkt fortsætter efter separation og skilsmisse.
Åbn kildenIndfør børnesagkyndig rådgivning (mægling) som obligatorisk led i sager om forældremyndighed og samvær.
Rådgivningen fik sit eget kapitel, og myndigheden fik pligt til at tilbyde børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær samt mulighed for at tilbyde den ved særligt behov; efter bekendtgørelsen indkaldes der til rådgivning, blot én af forældrene eller barnet vil deltage. Derimod blev deltagelsen ikke gjort obligatorisk for forældrene — både udvalget og Justitsministeriet fastholdt frivillighedsprincippet — og pligten er fortsat en tilbudspligt, jf. forældreansvarslovens § 32.
Åbn kildenSkarpere sanktioner og procedurer ved samværssabotage, herunder mulighed for overførelse af forældremyndigheden.
Kriteriet for at overføre forældremyndigheden ved dom blev lempet fra »påkrævet« til »når særlige grunde taler derfor«, og det blev under udvalgsbehandlingen udtrykkeligt skrevet ind i §§ 12 og 13, at det skal tillægges vægt, om forældremyndighedsindehaveren uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær. Samtidig blev adgangen til at fastsætte samvær udvidet og kriterierne for at ændre eller ophæve samvær strammet henholdsvis lempet, jf. § 17.
Åbn kildenIndfør ordninger for overvåget samvær i konfliktsituationer.
Med § 17, stk. 4, blev der skabt hjemmel til at fastsætte regler om overvåget samvær, så et landsdækkende offentligt tilbud kunne iværksættes, sådan som udvalget anbefalede. Ordningen er i dag udmøntet i forældreansvarsbekendtgørelsens § 11, hvorefter der kan træffes afgørelse om overvåget samvær, når det skønnes nødvendigt, samværet gennemføres i Familieretshuset, og forældrene ikke betaler for overvågningen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Folketingets Retsudvalg opfordrede i en beretning af 23. februar 1993 justitsministeren til at nedsætte et sagkyndigt udvalg om myndighedslovens regler om fælles forældremyndighed, familiesagkyndig rådgivning og samværsret, og Forældremyndighedsudvalget blev nedsat i juni 1993 med landsdommer Svend Danielsen som formand. Udvalget afgav betænkning nr. 1279/1994 ved udgangen af september 1994 med et samlet lovudkast, som efter en høring hos domstole, statsamter og en række organisationer blev fulgt næsten uændret: justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 22. februar 1995 L 176, der blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995 med 105 stemmer mod 9 og stadfæstet som lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær med ikrafttræden 1. januar 1996. Loven udskilte reglerne fra myndighedsloven og gennemførte pligtmæssig stillingtagen til forældremyndigheden ved separation og skilsmisse, en anmeldelsesordning for aftaler om fælles forældremyndighed, et selvstændigt kapitel om børnesagkyndig rådgivning, lempede kriterier for overførelse af forældremyndighed — hvor samværschikane under udvalgsbehandlingen blev skrevet ind som et udtrykkeligt kriterium — samt hjemmel til overvåget samvær. To af udvalgets punkter blev ikke fulgt fuldt ud: rådgivningen blev bevidst holdt frivillig for forældrene, og automatisk fælles forældremyndighed for samlevende ugifte blev henvist til Børnelovsudvalget og først indført ved lov nr. 461 af 7. juni 2001 med virkning fra 1. juli 2002. Reglerne blev i 2007 afløst af forældreansvarsloven, lov nr. 499 af 6. juni 2007, der videreførte rådgivningen og det overvågede samvær — i dag forældreansvarslovens §§ 7, 32 og 42 samt forældreansvarsbekendtgørelsens § 11.
Folketingets Retsudvalg afgav beretning over beslutningsforslag B 15 om revision af myndighedsloven og opfordrede justitsministeren til at nedsætte et sagkyndigt udvalg om fælles forældremyndighed, familiesagkyndig rådgivning og udøvelse af samværsret (Folketingstidende 1992-93, Tillæg B, sp. 785).
Justitsministeriet nedsatte Forældremyndighedsudvalget med formanden landsdommer Svend Danielsen. Kommissoriet fulgte Retsudvalgets beretning: gennemgang af 1985-reglerne, vurdering af FN's Børnekonvention, større udbredelse af familiesagkyndig rådgivning og reglerne om overførelse af forældremyndighed ved samværssabotage. Betænkning skulle afgives inden udgangen af september 1994.
Justitsministeriet sendte betænkningen i høring hos bl.a. landsretspræsidenterne, en række byretspræsidenter, Dommerforeningen, samtlige statsamter, Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Kvindesamfund, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Foreningen Far, Ligestillingsrådet og Mødrehjælpen. Flere statsamter støttede bl.a. de foreslåede ændringer af reglerne om afslag på og ophævelse af samvær.
Forældremyndighedsudvalget afsluttede sit arbejde med udgangen af september 1994 og afgav betænkning nr. 1279 om fælles forældremyndighed, samværsvanskeligheder og børnesagkyndig rådgivning med et samlet lovudkast, som udvalget stod bag i enighed.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte forslag til lov om forældremyndighed og samvær (L 176, 1994-95). Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1279/1994 og svarede i alt væsentligt til udvalgets lovudkast; det udskilte myndighedslovens regler om forældremyndighed og samværsret til en selvstændig lov.
L 176 blev førstebehandlet og henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning, og lovforslaget fik sin endelige udformning gennem ændringsforslag fra justitsministeren. Herved blev det bl.a. skrevet ind i §§ 12 og 13, at det skal tillægges vægt, om forældremyndighedsindehaveren uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær, ligesom § 14 fik en regel om forældremyndighed, når den ene forælder har forvoldt den andens død.
Lovforslaget blev andenbehandlet, og der var direkte overgang til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, FP, RV, EL og CD) mod 9; 5 stemte hverken for eller imod.
Loven blev stadfæstet. Den samlede reglerne om forældremyndighed, samvær, midlertidige afgørelser og børnesagkyndig rådgivning i en selvstændig lov og ophævede myndighedslovens kapitel 2.
Justitsministeriet udstedte bekendtgørelsen i medfør af lovens § 17, stk. 4, og § 31. Den fastlagde bl.a. den nye anmeldelsesordning for aftaler om fælles forældremyndighed og reglerne om børnesagkyndig rådgivning, herunder at der indkaldes til rådgivning, blot én af forældrene eller barnet vil deltage.
Lov om forældremyndighed og samvær trådte i kraft, og samtidig blev myndighedslovens kapitel 2 samt §§ 35-37 ophævet. Reglerne om lempet overførelse af forældremyndighed og om ændring og ophævelse af samvær fik også virkning for tidligere aftaler og afgørelser.
Med lov nr. 461 af 7. juni 2001 (ændringer som følge af børneloven) blev § 5 i lov om forældremyndighed og samvær nyaffattet, så ugifte forældre, der afgiver omsorgs- og ansvarserklæring efter børneloven, automatisk får fælles forældremyndighed. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2002 og fulgte op på det spørgsmål, som Forældremyndighedsudvalget i 1994 henviste til Børnelovsudvalget.
Forældreansvarsloven, lov nr. 499 af 6. juni 2007, afløste lov om forældremyndighed og samvær på grundlag af betænkning nr. 1475/2006 og gjorde bl.a. fortsat fælles forældremyndighed til udgangspunkt efter separation og skilsmisse. Reglerne om børnesagkyndig rådgivning og overvåget samvær blev videreført.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
