Der bør oprettes en selvstændig, lovreguleret pædagogmedhjælperuddannelse som en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse med kombineret teoretisk undervisning og praktik, der sikrer kvalificeret arbejdskraft til dag- og døgninstitutioner.
Betænkning nr. 1277 blev afgivet den 15. august 1994 af det udvalg, undervisningsministeren havde nedsat efter redegørelsen om "Uddannelse til alle" fra november 1993 — og skitsen til en pædagogmedhjælperuddannelse blev fremlagt af formandskabet alene, fordi et flertal af udvalgets medlemmer ikke fandt behov for uddannelsen inden for kommissoriets rammer. Undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte den 29. november 1995 lovforslag L 91, hvis bemærkninger udtrykkeligt bygger på betænkningen, og forslaget blev efter udvalgsbehandling vedtaget ved 3. behandling den 31. maj 1996 med 56 stemmer mod 53 og stadfæstet som lov nr. 501 af 12. juni 1996. Loven indsatte § 11 a i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og oprettede dermed den 1½-årige pædagogiske grunduddannelse (PGU) til pædagogmedhjælper, dagplejer og omsorgsmedhjælper med virkning fra 1. august 1996, mens bekendtgørelse nr. 851 af 24. september 1996 fastlagde 1 års skoleundervisning, ½ års praktik og en 1-årig merituddannelse for voksne. Finansieringen fulgte betænkningens to modeller: AER-refusion og lønnet praktik for den ordinære uddannelse og lov om åben uddannelse med voksenuddannelsesstøtte for merituddannelsen. Lovens revisionsbestemmelse blev ophævet ved lov nr. 970 af 20. december 1999, så uddannelsen blev permanent; hjemmelsloven blev ophævet ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 ("Ungdomsuddannelse til alle"), og uddannelsen videreføres i dag som den pædagogiske assistentuddannelse under erhvervsuddannelsesloven med fortsat adgang til pædagoguddannelsen. Kun anbefalingen om sammenhæng til de videregående uddannelser blev ikke fuldt indfriet, idet adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser bevidst blev holdt uændret.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i regi af regeringens 'Uddannelse til alle'-politik for at undersøge mulighederne for at oprette en formel uddannelse til pædagogmedhjælpere, et område der hidtil var uden specifikke uddannelsesmuligheder. Betænkningen kortlægger beskæftigelsesområdet og fremsætter en skitse til en ny grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, der skal sikre kvalitetsløft, fleksible adgangsveje for unge og voksne samt mulighed for videreuddannelse. Forslaget er udformet med henblik på implementering inden for rammerne af Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Opret en ny uddannelse til pædagogmedhjælpere inden for rammerne af Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Lov nr. 501 af 12. juni 1996 indsatte netop i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser en ny § 11 a om en 1½-årig grundlæggende pædagogisk uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer og omsorgsmedhjælper m.v. Lovens § 1 blev samtidig nyaffattet, så uddannelsen udgør en af de grundlæggende uddannelser i det samordnede system af social- og sundhedsuddannelser.
Strukturer uddannelsen med både skoleundervisning (generelt fagrelateret indhold, studieforberedende fag og valgfag) og obligatorisk praktikundervisning.
Uddannelsen blev fastlagt som en vekseluddannelse på 1½ år fordelt med 1 års skoleundervisning og ½ års praktikuddannelse. Skoleundervisningen bestod af et introduktionsforløb samt områdefag (pædagogik med psykologi, kultur- og aktivitetsfag, samfundsfag og sundhedsfag, ca. 70 pct.), studieforberedende dansk på C-niveau (ca. 20 pct.) og valgfag (ca. 10 pct.), mens praktikuddannelsen var obligatorisk og normalt bestod af to forløb i dag- eller døgninstitution eller dagpleje.
Åbn kildenSikre fleksible optagelsesbetingelser og meritordninger for at imødekomme både unge og voksne med forskellige forudsætninger.
Loven gav adgang både via det fælles indgangsår for unge fra 9. klasse og på grundlag af mindst 1 års anden uddannelse, 1 års erhvervserfaring eller anden relevant erfaring, og undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte meritregler blev udvidet til den nye uddannelse. For voksne med mindst 1 års relevant beskæftigelse inden for de seneste 3 år blev der oprettet en særligt tilrettelagt 1-årig merituddannelse efter lov om åben uddannelse, og elever kunne fritages for dele af uddannelsen på grundlag af tidligere uddannelse og beskæftigelse.
Etabler en finansieringsmodel baseret på enten AER-modellen eller VUS-modellen for at dække skoleundervisning og elevløn/uddannelsesstøtte.
Begge modeller blev anvendt: den ordinære ungdomsuddannelse blev etableret som en lønnet elevuddannelse, hvor amtskommunerne afholdt udgiften til skoleundervisningen og kompenseredes via bloktilskuddene, mens lønrefusion og praktikpladstilskud blev ydet efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, som udtrykkeligt omfattede de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser indtil ophævelsen i 2007. Merituddannelsen blev tilrettelagt, udbudt og finansieret efter lov om åben uddannelse, hvor eleverne kunne opnå voksenuddannelsesstøtte (VUS) og uddannelsesorlov.
Sikre sammenhæng mellem den nye uddannelse og de øvrige grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt videregående uddannelser på bistands- og plejeområdet.
Sammenhængen med de øvrige grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev gennemført fuldt ud: fælles lov og samordnet uddannelsessystem, fælles indgangsår og adgangsbetingelser, fælles fællesbestyrelse og udvidelse af Rådet for Social- og Sundhedsuddannelsernes område samt meritregler ved skift mellem lovens uddannelser, og uddannelsen opfyldte adgangskravene til pædagoguddannelsen. Derimod blev adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser i lovens § 9, stk. 1, ikke ændret, så færdiguddannede måtte aflægge hele prøven på lige fod med andre uden overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1277 blev afgivet den 15. august 1994 af det udvalg, undervisningsministeren havde nedsat efter redegørelsen om "Uddannelse til alle" fra november 1993 — og skitsen til en pædagogmedhjælperuddannelse blev fremlagt af formandskabet alene, fordi et flertal af udvalgets medlemmer ikke fandt behov for uddannelsen inden for kommissoriets rammer. Undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte den 29. november 1995 lovforslag L 91, hvis bemærkninger udtrykkeligt bygger på betænkningen, og forslaget blev efter udvalgsbehandling vedtaget ved 3. behandling den 31. maj 1996 med 56 stemmer mod 53 og stadfæstet som lov nr. 501 af 12. juni 1996. Loven indsatte § 11 a i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og oprettede dermed den 1½-årige pædagogiske grunduddannelse (PGU) til pædagogmedhjælper, dagplejer og omsorgsmedhjælper med virkning fra 1. august 1996, mens bekendtgørelse nr. 851 af 24. september 1996 fastlagde 1 års skoleundervisning, ½ års praktik og en 1-årig merituddannelse for voksne. Finansieringen fulgte betænkningens to modeller: AER-refusion og lønnet praktik for den ordinære uddannelse og lov om åben uddannelse med voksenuddannelsesstøtte for merituddannelsen. Lovens revisionsbestemmelse blev ophævet ved lov nr. 970 af 20. december 1999, så uddannelsen blev permanent; hjemmelsloven blev ophævet ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 ("Ungdomsuddannelse til alle"), og uddannelsen videreføres i dag som den pædagogiske assistentuddannelse under erhvervsuddannelsesloven med fortsat adgang til pædagoguddannelsen. Kun anbefalingen om sammenhæng til de videregående uddannelser blev ikke fuldt indfriet, idet adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser bevidst blev holdt uændret.
Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i november 1993 om "Uddannelse til alle" pegede på at finde vækst- og beskæftigelsesområder, hvor der ikke fandtes uddannelsesmuligheder, og skabe nye uddannelser hertil. Herfra kom kravet om en pædagogmedhjælperuddannelse.
Udvalget afgav betænkning nr. 1277 "Forslag til en pædagogmedhjælper-uddannelse", efter at fristen var udsat fra 1. til 15. august 1994. Skitsen til uddannelsen blev fremlagt af udvalgets formandskab, fordi et flertal af medlemmerne vurderede, at der ikke var behov for en pædagogmedhjælperuddannelse inden for kommissoriets rammer; FOA, KAD, PMF og SID tilsluttede sig formandskabets forslag.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen fremsatte L 91 om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. (Pædagogisk grunduddannelse). Af bemærkningerne fremgår, at "Udvalget afgav betænkning (nr. 1277) den 15. august 1994", og at lovforslaget bygger på betænkningen fra udvalget.
Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget og derefter henvist til Uddannelsesudvalget.
Uddannelsesudvalget afgav betænkning over lovforslaget, hvorefter forslaget kunne overgå til 2. behandling.
Lovforslaget blev andenbehandlet, og der var direkte overgang til 3. behandling.
Lovforslaget blev vedtaget med 56 stemmer (S, RV, FP, EL, CD og DF) mod 53 (V, KF, SF og Bruno Jerup (EL)) — et snævert flertal, der afspejlede uenigheden i selve udvalget om behovet for uddannelsen.
Loven om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Pædagogisk grunduddannelse) blev stadfæstet. Der indsattes en ny § 11 a om en 1½-årig grundlæggende pædagogisk uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer og omsorgsmedhjælper m.v., og lovens § 1 blev nyaffattet, så uddannelsen indgår i det samordnede system af social- og sundhedsuddannelser.
Loven trådte i kraft 1. august 1996, hvorfra den nye uddannelse kunne påbegyndes. Bestemmelserne om Rådet for Social- og Sundhedsuddannelsernes sammensætning og opgaver trådte i kraft allerede dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, så reglerne om uddannelsens indhold kunne forberedes.
Bekendtgørelse nr. 851 af 24. september 1996 fastlagde uddannelsen som en vekseluddannelse med 1 års skoleundervisning — introduktionsforløb, områdefag (ca. 70 pct.), dansk på C-niveau (ca. 20 pct.) og valgfag (ca. 10 pct.) — og ½ års praktikuddannelse i dag- eller døgninstitution eller dagpleje. Samtidig blev der oprettet en særligt tilrettelagt 1-årig merituddannelse efter lov om åben uddannelse. Bekendtgørelsen trådte i kraft 5. oktober 1996.
Lov nr. 970 af 20. december 1999 (Revision af den pædagogiske grunduddannelse) ophævede § 2 i lov nr. 501/1996, hvorefter reglerne skulle tages op til revision i folketingsåret 1999-2000. Den pædagogiske grunduddannelse blev dermed videreført permanent med virkning fra 3. januar 2000.
Lov nr. 561 af 6. juni 2007 ophævede ved § 17 lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med virkning fra 1. august 2007 (enkelte bestemmelser fra 1. august 2008) og overførte den pædagogiske grunduddannelse til erhvervsuddannelsessystemet. Samtidig udgik de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, dog med bevarelse af hidtidige rettigheder for igangværende elever.
Lov nr. 1527 af 27. december 2009 ændrede lovhenvisningerne fra "den pædagogiske grunduddannelse" til "den pædagogiske assistentuddannelse", efter at uddannelsen var overgået til erhvervsuddannelsessystemet.
Bekendtgørelse nr. 95 af 14. januar 2026 om erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent regulerer i dag den uddannelse, der udspringer af betænkningens forslag. Den pædagogiske grunduddannelse (PGU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er fortsat anført som adgangsgrundlag til pædagoguddannelsen.
Undervisningsministeren besluttede med støtte fra regeringspartierne at nedsætte et udvalg med kontorchef Roland Østerlund som formand og repræsentanter for bl.a. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, PMF og FOA. Udvalget skulle vurdere behov og muligheder for en uddannelse til pædagogmedhjælper og foreslå en model for finansiering og styring, så forslagene kunne danne grundlag for beslutning om etablering af uddannelsen inden for rammerne af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser; indstillingen forventedes afleveret 1. august 1994.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
