Den offentlige jordbrugsforskning skal gennemgå en strukturel rationalisering og faglig omprioritering inden for en ressourceneutral ramme for at sikre øget kvalitet, relevans og international konkurrenceevne.
Betænkning nr. 1274 blev afgivet 30. juni 1994 af det strategiudvalg, regeringen havde nedsat i juni 1993 under formandskab af rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, som opfølgning på den internationale evaluering af dansk jordbrugsforskning i 1990-92. Betænkningen indeholdt ikke forslag til lovændringer, men til en ressourceneutral omfordeling af skønsmæssigt 200 mio. kr., en koncentration af forskningen i færre og større miljøer og en styrket internationalisering — og den blev udmøntet ad administrativ og bevillingsmæssig vej, da regeringen i 1995 vedtog den nationale delstrategi for jordbrugsforskningen på grundlag af betænkningen. Strategien førte til oprettelsen af et forskningscenter for økologisk jordbrug og en økologisk forsøgsstation, til en ny afdeling for husdyrsundhed og husdyrvelfærd, og til at Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg pr. 1. april 1997 blev samlet i Danmarks JordbrugsForskning, hvilket blev formaliseret i bekendtgørelse nr. 952 af 9. december 1997 om sektorforskningsinstitutioner. Det eneste direkte lovgivningsmæssige aftryk er lov nr. 349 af 2. juni 1999, hvis forarbejder udtrykkeligt begrunder en udvidet anvendelse af promille- og produktionsafgiftsfondenes midler — bl.a. til økologi, non food og dyrevelfærd — med den nationale strategi for jordbrugsforskningen. Rigsrevisionen vurderede i beretning 12/97 (fremsendt 18. september 1998), at strategien var indarbejdet som ramme for institutionernes planlægning, men at ministeriets brug af aftalebevillinger oversteg delstrategiens egen anbefaling, og at det rådgivende og besluttende forskningssystem ikke var blevet forenklet. Koncentrationslinjen blev ført videre, da Danmarks JordbrugsForskning i 2007 blev fusioneret med Aarhus Universitet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strategiudvalget blev nedsat i 1993 som opfølgning på en international evaluering af den offentlige danske jordbrugsforskning med henblik på at udarbejde en national strategi for de kommende ti år. Udvalget foreslår en omfattende, ressourceneutral omfordeling af ca. 200 mio. kr. (20-25 pct. af bevillingerne) fra nedprioriterede til opprioriterede fagområder, herunder bioteknologi, levnedsmiddelforskning, miljø og husdyrvelfærd. Strategien understreger behovet for koncentration af forskningsindsatsen i færre, større miljøer samt styrket internationalisering og tværministeriel koordinering.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Omfordeles skønsmæssigt 200 mio. kr. (20-25 pct. af de samlede offentlige midler) fra nedprioriterede til opprioriterede forskningsområder inden for en ressourceneutral ramme.
Omfordelingen blev søgt gennemført administrativt og via bevillingslovene: regeringen vedtog i 1995 delstrategien på grundlag af betænkningen, regeringens forskningsudvalg tiltrådte forslagene i forbindelse med finansloven for 1996, og Fødevareministeriet fordelte herefter midlerne 60 pct. basisbevillinger/40 pct. tilskud som anbefalet. Der findes derimod ingen dokumentation for, at hele det anbefalede beløb på ca. 200 mio. kr. blev flyttet, og Rigsrevisionen påpegede i 1998, at ministeriets brug af aftalebevillinger oversteg delstrategiens egen anbefaling.
Åbn kildenOpprioriteres indsatsen inden for bioteknologisk forskning, levnedsmiddelforskning, miljørelateret jordbrugsforskning, økologisk jordbrug og husdyrvelfærd.
Delstrategien prioriterede jordbrugsprodukters kvalitet og sikkerhed, sundheds- og velfærdsforskning i husdyrbruget samt landskabsforskning, og den førte konkret til oprettelsen af et forskningscenter for økologisk jordbrug og en økologisk forsøgsstation samt en ny afdeling for husdyrsundhed og husdyrvelfærd ved Statens Husdyrbrugsforsøg. Prioriteringen fik også lovgrundlag med lov nr. 349 af 2. juni 1999, hvis bemærkninger henviser direkte til den nationale strategi for jordbrugsforskningen og åbner for, at promilleafgiftsfondenes midler i større udstrækning kan gå til bl.a. økologi, non food, dyrevelfærd og planteproduktion.
Åbn kildenKoncentreres forskningsindsatsen i færre og større faglige miljøer for at styrke den videnskabelige profil.
Koncentrationen blev gennemført ved en række institutionssammenlægninger: Statens Jordbrugstekniske Forsøg blev i 1994 lagt sammen med Statens Husdyrbrugsforsøg som et resultat af delstrategien, og Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg blev pr. 1. april 1997 samlet i Danmarks JordbrugsForskning, der dermed blev landets største forskningsinstitution. Sammenlægningen blev formaliseret i bekendtgørelse nr. 952 af 9. december 1997, hvor Danmarks JordbrugsForskning afløste de to tidligere institutioner på listen over sektorforskningsinstitutioner, ligesom der blev etableret tværinstitutionelle centre ("centre uden mure").
Åbn kildenStyrkes det internationale forskningssamarbejde og den tværgående koordinering på tværs af ministerier og institutioner.
Internationaliseringen blev fulgt op: jordbrugsforskningsinstitutionerne oprettede en særlig international enhed for samarbejde med østlande og udviklingslande, deltog i en række internationale programmer, og Danmarks JordbrugsForskning satte mål om øget international publicering. Den tværgående koordinering blev derimod kun delvis realiseret — Rigsrevisionen konstaterede i 1998, at antallet af råd og udvalg på forskningsområdet snarere var udvidet end reduceret, og at det besluttende og rådgivende system ikke var blevet forenklet.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1274 blev afgivet 30. juni 1994 af det strategiudvalg, regeringen havde nedsat i juni 1993 under formandskab af rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, som opfølgning på den internationale evaluering af dansk jordbrugsforskning i 1990-92. Betænkningen indeholdt ikke forslag til lovændringer, men til en ressourceneutral omfordeling af skønsmæssigt 200 mio. kr., en koncentration af forskningen i færre og større miljøer og en styrket internationalisering — og den blev udmøntet ad administrativ og bevillingsmæssig vej, da regeringen i 1995 vedtog den nationale delstrategi for jordbrugsforskningen på grundlag af betænkningen. Strategien førte til oprettelsen af et forskningscenter for økologisk jordbrug og en økologisk forsøgsstation, til en ny afdeling for husdyrsundhed og husdyrvelfærd, og til at Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg pr. 1. april 1997 blev samlet i Danmarks JordbrugsForskning, hvilket blev formaliseret i bekendtgørelse nr. 952 af 9. december 1997 om sektorforskningsinstitutioner. Det eneste direkte lovgivningsmæssige aftryk er lov nr. 349 af 2. juni 1999, hvis forarbejder udtrykkeligt begrunder en udvidet anvendelse af promille- og produktionsafgiftsfondenes midler — bl.a. til økologi, non food og dyrevelfærd — med den nationale strategi for jordbrugsforskningen. Rigsrevisionen vurderede i beretning 12/97 (fremsendt 18. september 1998), at strategien var indarbejdet som ramme for institutionernes planlægning, men at ministeriets brug af aftalebevillinger oversteg delstrategiens egen anbefaling, og at det rådgivende og besluttende forskningssystem ikke var blevet forenklet. Koncentrationslinjen blev ført videre, da Danmarks JordbrugsForskning i 2007 blev fusioneret med Aarhus Universitet.
Efter den internationale evaluering af den offentlige danske jordbrugsforskning i 1990-92 indstillede Forskningspolitisk Råd i oktober 1992, at regeringen styrkede kvaliteten og relevansen af jordbrugsforskningen gennem omprioritering, koordinering og koncentration — primært ved at udarbejde en national strategi for området.
Regeringen nedsatte i juni 1993 Udvalget om udarbejdelse af forslag til en national strategi for den offentlige danske jordbrugsforskning (Strategiudvalget) med rigsstatistiker Hans E. Zeuthen som formand. Kommissoriet forudsatte samlet ressourcemæssig neutralitet og et fem- til tiårigt sigte, og syv faggrupper skulle udarbejde delstrategier.
Strategiudvalget afgav betænkning nr. 1274 "Forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen" med anbefaling om, at skønsmæssigt 200 mio. kr. — 20-25 pct. af de samlede offentlige midler — omfordeles fra nedprioriterede til opprioriterede forskningsområder inden for en uændret bevillingsramme, og at forskningen koncentreres i færre og større faglige miljøer.
Regeringen vedtog i 1995 en national delstrategi for jordbrugsforskningen baseret på betænkning nr. 1274. Delstrategien blev Danmarks første nationale delstrategi for et forskningsområde og fastlagde både faglige omprioriteringer, organisatoriske ændringer og en bevillingsstruktur med ca. 60 pct. basismidler og 40 pct. eksterne midler (heraf ca. 20 pct. aftalebevillinger).
Af Finansudvalgets betænkning over finanslovforslaget for 1996 (L 1) fremgår, at regeringens forskningsudvalg havde tiltrådt en række forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen — den bevillingsmæssige vej, ad hvilken betænkningens omfordeling skulle gennemføres.
Som følge af strategien blev Statens Husdyrbrugsforsøg i 1995 omorganiseret i disciplin- og emneorienterede afdelinger med bl.a. en ny afdeling for husdyrsundhed og husdyrvelfærd, og der blev oprettet et forskningscenter for økologisk jordbrug samt en økologisk forsøgsstation. I 1996 etableredes desuden Center for Produktions- og Sundhedsstyring i husdyrbruget med deltagelse af Landbohøjskolen og de veterinære institutter.
En implementeringsgruppe for den nationale delstrategi for jordbrugsforskningen konstaterede i en statusrapport fra juni 1996, at strategien var indarbejdet som overordnet ramme for både institutionernes og forskningsrådenes strategiplaner på jordbrugsområdet, og at der på alle områder var taget initiativer til gennemførelse af strategien.
Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg blev sammenlagt til én sektorforskningsinstitution, Danmarks JordbrugsForskning, der dermed blev landets største forskningsinstitution på niveau med Forskningscenter Risø. Sammenlægningen i 1994 af Statens Jordbrugstekniske Forsøg med Statens Husdyrbrugsforsøg var ligeledes et resultat af delstrategien.
Med bekendtgørelse nr. 952 af 9. december 1997 om sektorforskningsinstitutioner (i kraft 1. januar 1998) blev Danmarks JordbrugsForskning optaget i § 1-listen over institutioner omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, hvor bekendtgørelse nr. 1162 af 21. december 1995 endnu havde opregnet Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg hver for sig.
Statsrevisorerne fremsendte Rigsrevisionens beretning om styringen af forskningsindsatsen inden for bl.a. Fødevareministeriets område. Beretningen fastslår, at delstrategien for jordbrugsforskningen er baseret på betænkning nr. 1274, at ministeriet fordeler midlerne 60/40 som anbefalet, men at en øget brug af aftalebevillinger går ud over den andel, delstrategien anbefaler, og at det rådgivende og besluttende forskningssystem ikke er blevet forenklet.
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen fremsatte L 59 om ændring af bemyndigelsesloven. I bemærkningerne til nr. 10 anføres det udtrykkeligt, at den nationale strategi for jordbrugsforskningen direkte forudsætter et øget engagement fra promille- og produktionsafgiftsfondene, og at ændringen vil betyde flere tilskud til bl.a. økologi, non food, dyrevelfærd og planteproduktion.
Folketinget vedtog lovforslaget, der som § 1, nr. 10 indsatte § 7, stk. 3 i bemyndigelsesloven, så promilleafgiftsfondene kan afholde udgifter direkte til generelle formål på hele området for landbrug, gartneri og frugtavl — herunder forsknings- og udviklingsformål. Ikrafttrædelsen blev overladt til ministeren, idet ændringerne først skulle godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Koncentrationslinjen fra strategien blev ført videre, da Danmarks JordbrugsForskning i 2007 blev fusioneret med Aarhus Universitet og skiftede navn til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
