Der er et dokumenteret behov for udvidelse af præstetallet, navnlig inden for specialpræsteområdet og i byområder, hvilket kræver nye finansieringsmodeller, der supplerer den statlige bevilling uden at berøre ansættelsesmyndigheden eller præstens uafhængighed.
Kirkeministeren nedsatte den 9. marts 1993 et udvalg om præstestillinger, som den 2. december 1993 afgav betænkning nr. 1264/1994 med indstilling om 85 nye præstestillinger, 10 stiftspræstestillinger og nye finansieringsmodeller, der kunne supplere den statslige bevilling. Behovet blev kun delvis dækket over finansloven — 18 stillinger i 1995 og 12 i 1997 — og kirkeministeren nedsatte derfor i maj 1996 Udvalget vedrørende budgetlægningen for kirkekasserne m.v., hvis betænkning nr. 1327/1996 byggede direkte videre på 1264 og førte til lovforslag L 138, der blev vedtaget den 16. maj 1997 og stadfæstet som lov nr. 420 af 10. juni 1997 med ikrafttræden 1. januar 1998. Med lov nr. 1567 af 20. december 2006 fik menighedsrådene for første gang hjemmel til selv at finansiere præstestillinger via kirkekassen, og med lov nr. 455 af 25. maj 2012 blev § 20, stk. 2, nyaffattet, så præstestillinger ud over 1.892,8 statsstøttede årsværk finansieres enten fuldt ud af fællesfonden eller lokalt. Fordelingen af præstebevillingerne mellem stifterne blev fra 2010 lagt om til en normerings- og præstefordelingsmodel udarbejdet af Kirkeministeriet og biskopperne, fuldt indfaset i 2016. Anbefalingerne om standardregulativer og en klarere opgaveafgrænsning for specialpræster er derimod ikke gennemført ved lov, bekendtgørelse eller cirkulære, men hviler på overenskomstprotokollat og aftalt praksis. Hele spørgsmålet om finansiering og fordeling af præsteårsværk er taget op på ny af Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver i maj 2025 og af en arbejdsgruppe nedsat i december 2025.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget nedsattes for at vurdere behovet for yderligere prætestillinger i folkekirken med særligt fokus på sognepræsternes arbejdssituation, specialpræsteområdet og rekrutteringsmæssige konsekvenser. Udvalget analyserede eksisterende finansieringsmodeller under fastholdelse af biskoppens kompetence og præstens uafhængighed samt undersøgte muligheder for menighedsrådenes prioritering af præstelig betjening. Betænkningen konkluderer, at der er et konkret behov for flere stillinger, især inden for specialpræsteområdet (sygehus- og fængselspræster) og i storbyer, samt foreslår en mere fleksibel fordeling af bevillinger.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør nye finansieringsmodeller, der tillader menighedsrådene at prioritere midler til præstelig betjening.
Anbefalingen blev udmøntet ad to omgange: først ved lov nr. 420 af 10. juni 1997, der flyttede finansieringen af særpræstestillinger til fællesfonden, og siden ved lov nr. 1567 af 20. december 2006, der gav menighedsrådene hjemmel til af kirkekassen at finansiere præstestillinger uden for den centralt finansierede ramme. Efter den gældende § 20, stk. 2, 2. pkt., finansieres præstestillinger ud over 1.892,8 statsstøttede årsværk enten fuldt ud af fællesfonden eller lokalt efter § 2, stk. 1, nr. 1, og der var pr. 31. december 2024 oprettet ca. 144,5 lokalfinansierede præsteårsværk.
Skab øget fleksibilitet i fordelingen af præstebevillingerne mellem stifterne for at imødekomme lokale behov.
Biskoppen kan efter cirkulærets § 2 oprette og ændre præstestillinger inden for stiftets præstebevilling efter høring af de berørte menighedsråd og præster, og fordelingen mellem de ti stifter sker siden 2010 efter en normeringsmodel med vægtede kriterier, korrektionspuljer på 52 og 8 årsværk og løbende bevillingsoverførsler mellem stifterne. Modellen er senere videreført som den flerårige præstefordelingsmodel mellem biskopperne og ministeriet og er i 2025 sendt til fornyet gennemgang i en ny arbejdsgruppe.
Åbn kildenEtabler standardregulativer og klarere afgrænsning af arbejdsopgaver for specialpræster, herunder sygehus- og fængselspræster.
Regulativer, der fastlægger fordelingen af arbejdsopgaverne, er blevet en fast bestanddel af ansættelsesforholdet for overenskomstansatte og kvoterede præster i medfør af et protokollat til AC-overenskomsten, og der er udarbejdet standardregulativ og standard for hospitalspræstestillinger. Der er derimod ikke fastsat generelle standardregulativer eller en samlet opgaveafgrænsning for specialpræster ved lov, bekendtgørelse eller cirkulære, og reguleringen hviler dermed på aftale- og administrativ praksis frem for på fastsatte regler.
Åbn kildenSikre reserver og fleksibilitet i stillingsfordelingen for at håndtere spidsbelastninger og ferieperioder.
Lov nr. 420 af 10. juni 1997 blev udtrykkeligt fremsat med henblik på at skabe en mindre reserve til nye behov, men bestemmelsen blev ophævet igen ved lov nr. 1567 af 20. december 2006. I dag findes fleksibiliteten dels i muligheden for, at fællesfonden 100 pct. finansierer præstestillinger ud over de 1.892,8 statsstøttede årsværk (ca. 101 fællesfondspræster), dels i præstefordelingsmodellens korrektionspuljer og i rådighedsordningen, der dækker vakancer, sygdom og institutionsbetjening — men en egentlig reserve til spidsbelastninger og ferieperioder er ikke fastsat i regler, og udvalget om bæredygtig finansiering fandt i 2025, at prioriteringen af præsteårsværk fortsat er utilstrækkelig.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kirkeministeren nedsatte den 9. marts 1993 et udvalg om præstestillinger, som den 2. december 1993 afgav betænkning nr. 1264/1994 med indstilling om 85 nye præstestillinger, 10 stiftspræstestillinger og nye finansieringsmodeller, der kunne supplere den statslige bevilling. Behovet blev kun delvis dækket over finansloven — 18 stillinger i 1995 og 12 i 1997 — og kirkeministeren nedsatte derfor i maj 1996 Udvalget vedrørende budgetlægningen for kirkekasserne m.v., hvis betænkning nr. 1327/1996 byggede direkte videre på 1264 og førte til lovforslag L 138, der blev vedtaget den 16. maj 1997 og stadfæstet som lov nr. 420 af 10. juni 1997 med ikrafttræden 1. januar 1998. Med lov nr. 1567 af 20. december 2006 fik menighedsrådene for første gang hjemmel til selv at finansiere præstestillinger via kirkekassen, og med lov nr. 455 af 25. maj 2012 blev § 20, stk. 2, nyaffattet, så præstestillinger ud over 1.892,8 statsstøttede årsværk finansieres enten fuldt ud af fællesfonden eller lokalt. Fordelingen af præstebevillingerne mellem stifterne blev fra 2010 lagt om til en normerings- og præstefordelingsmodel udarbejdet af Kirkeministeriet og biskopperne, fuldt indfaset i 2016. Anbefalingerne om standardregulativer og en klarere opgaveafgrænsning for specialpræster er derimod ikke gennemført ved lov, bekendtgørelse eller cirkulære, men hviler på overenskomstprotokollat og aftalt praksis. Hele spørgsmålet om finansiering og fordeling af præsteårsværk er taget op på ny af Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver i maj 2025 og af en arbejdsgruppe nedsat i december 2025.
Kirkeministeren nedsatte et udvalg, der skulle kortlægge behovet for præstestillinger i folkekirken — herunder specialpræster som sygehus- og fængselspræster — og pege på finansieringsmodeller, der kunne supplere den statslige bevilling.
Udvalget underskrev sin betænkning i København; den udkom i 1994 som betænkning nr. 1264 »Præstestillinger«. Udvalget indstillede, at der blev oprettet 85 nye præstestillinger, at biskopperne fik mulighed for at oprette midlertidige stillinger i et mere fleksibelt system, og at der blev oprettet 10 stiftspræstestillinger til aflastning af biskopperne.
Af de 85 præstestillinger, som betænkningen opgjorde behovet til, blev der i 1995 bevilget 18 stillinger og i 1997 yderligere 12. Der udestod dermed 55 stillinger ud over de 10 stiftspræstestillinger.
Kirkeministeren nedsatte ved brev af 10. maj 1996 et nyt udvalg, der bl.a. skulle foreslå, hvordan merudgifterne til de resterende præstestillinger fra betænkning nr. 1264 kunne finansieres af folkekirken selv gennem en ændring af reglerne om finansiering af præstelønninger.
Opfølgningsudvalget byggede udtrykkeligt videre på betænkning nr. 1264/1994 og gennemgik syv finansieringsmodeller. Et enigt udvalg foreslog, at udgiften til særpræster fremover blev finansieret fuldt ud af fællesfonden, så det frigjorte finanslovsbeløb kunne konverteres til yderligere præstestillinger og en mindre reserve.
Kirkeminister Ole Vig Jensen fremsatte L 138 om ændring af lov om folkekirkens økonomi (budgetprocedure, kirkebladsudgifter, finansiering af præstestillinger, oprettelse af provstiudvalgskasse m.v.). Lovforslagets afsnit om finansiering af præstestillinger henviser direkte til betænkning nr. 1264/1994. Forslaget havde forinden været forelagt bl.a. samtlige biskopper, stiftsøvrighederne, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og Den danske Præsteforening.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen den 16. maj 1997.
Med lovens § 1, nr. 14, blev der i lov om folkekirkens økonomi § 20, stk. 2, indsat et 2. pkt., hvorefter der ved opgørelsen af fællesfondens udgifter til præste- og provstelønninger ses bort fra udgifter til betjening af institutioner og persongrupper uden menighedsråd. Særpræstestillingerne blev dermed finansieret fuldt ud af fællesfonden, og det frigjorte statsbeløb kunne bruges til flere præstestillinger og en mindre reserve.
Loven trådte i kraft den 1. januar 1998; reglerne om provstiudvalgskassen fik dog først virkning for budgetåret 1999.
Kirkeministeren fremsatte L 53 om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Formålet var bl.a. at styrke kompetencen til at disponere lokalt, så menighedsrådene selv kunne finansiere præstestillinger ud over den centralt finansierede ramme.
Lovforslaget blev vedtaget med 102 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.
Lovens § 1, nr. 1, indsatte i lov om folkekirkens økonomi § 2, stk. 1, nr. 8, hjemmel til, at kirkekassen kan afholde refusion til fællesfonden for løn m.v. til præstestillinger, der ikke finansieres efter § 20, stk. 2 — grundlaget for de lokalfinansierede præstestillinger. Samtidig blev 1997-bestemmelsen i § 20, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Loven trådte i kraft den 1. januar 2007 med en revisionsklausul om lokal finansiering af præsteløn i folketingsåret 2012-13.
Rigsrevisionen konstaterede i sit fortsatte notat til Statsrevisorerne om folkekirkens fællesfond, at Kirkeministeriet og biskopperne havde udarbejdet en normeringsmodel for fordelingen af ca. 1.990 præstestillinger mellem de ti stifter. Modellen bygger på vægtede kriterier, indeholder puljer på 52 og 8 årsværk til korrektion og særlige behov og indfases gradvist frem til 2016 med løbende bevillingsoverførsler mellem stifterne.
På grundlag af L 89 (2011-12) blev § 20, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi nyaffattet: staten finansierer 40 pct. af lønnen til 1.892,8 præsteårsværk, mens præstestillinger herudover finansieres fuldt ud af fællesfonden efter § 11, stk. 1, nr. 1, eller lokalt efter § 2, stk. 1, nr. 1. Loven trådte i kraft den 1. juli 2012.
Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver afgav anbefalinger om strategisk prioritering af folkekirkens ca. 2.150 præsteårsværk. Antallet af lokalfinansierede præsteårsværk var pr. 31. december 2024 vokset til ca. 144,5, og udvalget anbefalede et moratorium for nye lokalfinansierede stillinger samt en revideret præstefordelingsmodel.
Kirkeministeren nedsatte en arbejdsgruppe under ledelse af biskop Peter Birch med deltagelse af biskopperne, stiftskontorcheferne og By-, Land- og Kirkeministeriet, der skal udvikle en ny tilgang til fordeling og anvendelse af folkekirkens præsteårsværk, herunder de lokalfinansierede stillinger.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.