Der bør etableres en specifik produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien med tvungen bidragsbetaling og offentlig medfinansiering for at styrke sektorens konkurrenceevne og bæredygtighed.
Landbrugsministeren nedsatte ved skrivelse af 5. juli 1993 en arbejdsgruppe om produktudvikling i skovbruget og træindustrien, og allerede den 21. december 1993 afgav gruppen betænkning nr. 1261 med et færdigt udkast til ændring af produktudviklingsloven. Regeringen fremsatte udkastet som lovforslag L 173 den 19. januar 1994; Landbrugs- og Fiskeriudvalget afgav betænkning den 23. marts 1994, og forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 14. april 1994 og stadfæstet som lov nr. 291 af 27. april 1994. Loven udvidede produktudviklingsloven til træ- og træbaserede produkter og nedsatte i § 6 a et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien; ordningen trådte i kraft den 23. august 1994 og blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994 og cirkulære nr. 176 af 23. september 1994. Betænkningens forslag om tvungen bidragsbetaling fra erhvervet blev derimod ikke gennemført — ordningen blev finansieret over finansloven med 10-20 mio. kr. årligt, mens virksomhedernes bidrag skete gennem egenfinansiering af projekterne og tilbagebetaling af tilskud ved kommerciel udnyttelse. Ordningen blev i 1996 flyttet til skovloven, evalueret positivt i 1999 og videreført i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove § 29, stk. 1, nr. 3, men har ikke været på finansloven fra 2009, og der ydes derfor ikke længere tilskud til nye projekter.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsgruppen nedsat af Landbrugsministeren i 1993 analyserede skovbrugets og træindustriens konkurrencesituation med henblik på at vurdere behovet for en statslig produktudviklingsordning. Betænkningen konkluderer, at brancherne er ramt af strukturelle udfordringer og manglende incitamenter til fælles udviklingsindsats, og foreslår derfor etablering af en ordning finansieret gennem bidrag fra branchen og staten. Forslaget indebærer ændringer i den eksisterende produktudviklingslovgivning for at inkludere skov- og træsektoren.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Etabler en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien under det eksisterende lovmæssige rammeværk.
Ordningen blev etableret præcis som anbefalet inden for den eksisterende produktudviklingslov fra 1992: lovens titel og formålsbestemmelse blev udvidet til træ- og træbaserede produkter, og der blev indsat et § 6 a om et selvstændigt Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien. Ordningen trådte i kraft den 23. august 1994 og blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994 og cirkulære nr. 176 af 23. september 1994.
Åbn kildenIndfør obligatoriske bidrag fra virksomhederne i skovbruget og træindustrien som finansieringsgrundlag for ordningen.
Der blev ikke indført en tvungen bidrags- eller afgiftsordning for virksomhederne i skovbruget og træindustrien; ordningens finansieringsgrundlag blev de årlige tilsagnsrammer på finansloven. Erhvervets bidrag blev i stedet sikret indirekte gennem krav om egenfinansiering — tilskud kunne kun udgøre 40-50 pct. af meromkostningerne — og gennem pligt til at tilbagebetale tilskud ved kommerciel udnyttelse, idet tilbagebetalingsprovenuet gik tilbage til ordningen og kunne anvendes til nye tilskud.
Åbn kildenSikre offentlig medfinansiering (statsligt tilskud) til produktudviklingsaktiviteterne.
Ordningen blev fuldt ud offentligt medfinansieret: der blev i 1994 afsat en tilsagnsramme på 10 mio. kr. inden for finanslovens bevilling til produktudvikling, og fra de følgende år en forventet ramme på op til 20 mio. kr. årligt, ligesom administrationen med 3,0 årsværk i Jordbrugsdirektoratet blev afholdt af staten. Den statslige finansiering ophørte, da ordningen ikke længere var på finansloven fra 2009.
Åbn kildenUdarbejd konkrete ændringsforslag til produktudviklingsloven for at implementere ordningen.
Arbejdsgruppen udarbejdede selv et udkast til lov om ændring af produktudviklingsloven, og regeringen fremsatte udkastet som L 173 knap en måned efter betænkningens afgivelse. Lovforslaget blev vedtaget med alene ministerens ændringsforslag om sammensætningen af det rådgivende udvalg og Bevillingsnævnet for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Landbrugsministeren nedsatte ved skrivelse af 5. juli 1993 en arbejdsgruppe om produktudvikling i skovbruget og træindustrien, og allerede den 21. december 1993 afgav gruppen betænkning nr. 1261 med et færdigt udkast til ændring af produktudviklingsloven. Regeringen fremsatte udkastet som lovforslag L 173 den 19. januar 1994; Landbrugs- og Fiskeriudvalget afgav betænkning den 23. marts 1994, og forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 14. april 1994 og stadfæstet som lov nr. 291 af 27. april 1994. Loven udvidede produktudviklingsloven til træ- og træbaserede produkter og nedsatte i § 6 a et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien; ordningen trådte i kraft den 23. august 1994 og blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994 og cirkulære nr. 176 af 23. september 1994. Betænkningens forslag om tvungen bidragsbetaling fra erhvervet blev derimod ikke gennemført — ordningen blev finansieret over finansloven med 10-20 mio. kr. årligt, mens virksomhedernes bidrag skete gennem egenfinansiering af projekterne og tilbagebetaling af tilskud ved kommerciel udnyttelse. Ordningen blev i 1996 flyttet til skovloven, evalueret positivt i 1999 og videreført i lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove § 29, stk. 1, nr. 3, men har ikke været på finansloven fra 2009, og der ydes derfor ikke længere tilskud til nye projekter.
Landbrugsministeren nedsatte efter en regeringsbeslutning ved skrivelse af 5. juli 1993 en arbejdsgruppe, der på grundlag af en analyse af skovbrugets og træindustriens internationale konkurrencesituation skulle vurdere perspektiverne i en statslig indsats gennem etablering af en produktudviklingsordning.
Arbejdsgruppen afgav sin betænkning med den konklusion, at der er et særligt behov for produktudvikling i skovbruget og træindustrien, og at en statslig indsats er påkrævet. Arbejdsgruppen udarbejdede samtidig et udkast til ændring af produktudviklingsloven. Betænkningen blev offentliggjort i januar 1994.
Landbrugsminister Bjørn Westh fremsatte L 173 – forslag til lov om ændring af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter – der byggede direkte på arbejdsgruppens lovudkast og udvidede produktudviklingsloven til træ- og træbaserede produkter med et selvstændigt Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien.
Udvalget afgav betænkning over L 173. Et flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse med landbrugsministerens ændringsforslag om sammensætningen af det rådgivende udvalg og af Bevillingsnævnet for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter, mens Fremskridtspartiets medlem indstillede forslaget til forkastelse. Udvalget havde modtaget skriftlig henvendelse fra Dansk Skovforening.
Folketinget vedtog lovforslaget med ændringsforslagene. Lovens titel blev ændret til lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m.
Ændringsloven udvidede produktudviklingslovens §§ 1, 2, 3, 4, 8, 10, 12 og 17 til træ- og træbaserede produkter og indsatte § 6 a om Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien samt § 13 a om udvalgets afgørelseskompetence i forarbejdnings- og forædlingsleddet.
Loven trådte i kraft den 23. august 1994 efter bekendtgørelse nr. 742 af 16. august 1994. Samtidig trådte bekendtgørelse nr. 741 af 16. august 1994 i kraft med tilskudssatser på 40-50 pct. af meromkostningerne, sekretariatsbetjening ved Jordbrugsdirektoratet og pligt til at tilbagebetale tilskud ved kommerciel udnyttelse af projektresultaterne.
Cirkulære nr. 176 af 23. september 1994 fastsatte med hjemmel i lovens § 6 a, stk. 5, forretningsordenen for det i § 6 a, stk. 1, nedsatte Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien, og ordningen blev dermed sat i drift.
Med skovlovsrevisionen blev hjemlen til tilskud til udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien flyttet til skovlovens § 19, stk. 1, nr. 4, og Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien videreført i §§ 42 a-42 b under miljø- og energiministeren med virkning fra 1. januar 1997.
Lov nr. 480 af 12. juni 1996 om ændring af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m. (Udskillelse af skov og udvidelse med markedsføring) fjernede skov- og trædelen af produktudviklingsloven som konsekvens af flytningen til skovloven.
Bekendtgørelse om tilskud til udvikling af nye produkter fra skovbruget og træindustrien fastlagde ordningens nærmere indhold under skovloven, herunder tilskud til produktudvikling i skovbrug og træindustri samt til fælles markedsføringsaktiviteter.
Ordningen blev evalueret eksternt i 1999. Evalueringen konkluderede høj målopfyldelse og udbytte af projekterne, og at der var igangsat projekter inden for næsten alle de indsatsområder, der blev opstillet ved ordningens start i 1994. På den baggrund blev ordningen videreført.
Den nye skovlov videreførte uændret hjemlen til tilskud til udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien i § 29, stk. 1, nr. 3. Bestemmelserne om selve Bevillingsudvalget blev ikke gentaget i loven; ministeren forudsattes i stedet at nedsætte et tilsvarende, rent rådgivende udvalg.
Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien har ikke været på finansloven fra 2009, og der ydes derfor ikke længere tilskud til nye projekter under ordningen. Tilskudshjemlen i skovlovens § 29, stk. 1, nr. 3, består fortsat.
§ 20-spørgsmål S 1146 (2009-10) om, hvorfor ministeren havde nedprioriteret skovene ved bl.a. at fjerne produktudviklingsordningen for skov og træ, blev anmeldt den 8. februar 2010 og besvaret skriftligt den 12. februar 2010.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
