Der er behov for at styrke den interne revision i staten i henhold til § 9 i rigsrevisorloven, hvilket kræver en struktureret finansiering og klare opfølgningsrutiner for at undgå ineffektivitet og dobbeltdækning.
Betænkning nr. 1258 udsprang af overførelsen af Rigsrevisionen til Folketinget ved lov nr. 245 af 22. april 1991, hvis forarbejder pegede på et latent behov for interne revisioner efter rigsrevisorlovens § 9; statsministeren nedsatte derfor den 5. juli 1991 Udvalget vedrørende interne statslige revisioner, som afgav betænkningen den 22. november 1993. Udvalget anslog finansieringsbehovet ved en fuld udbygning af § 9-revisionen til godt 30 årsværk og 11-12 mio. kr. årligt og foreslog en todelt finansiering baseret på ministeriernes egne rammer og ressourceoverførsel fra Rigsrevisionen, opfølgningsprocedurer for de enkelte grupper af ministerier samt at Finansministeriet kortlagde alternativer til § 9-revision. Betænkningen førte ikke til lovgivning: der er ikke fremsat lovforslag på grundlag af betænkningen, og rigsrevisorlovens § 9 er siden kun ændret ved lov nr. 465 af 12. juni 1996, der udvidede adgangen til § 9-aftaler til selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber uden at regulere finansiering eller opfølgning. Til gengæld blev betænkningens forslag om et Finansministerielt initiativ fulgt: Finansministeriet nedsatte i 1993 Udvalget vedrørende intern kontrol og resultatopfølgning i den statslige økonomiforvaltning, Økonomistyrelsen etablerede 1. marts 1996 en Rådgivende Controllerfunktion, rapporten »Intern kontrol og resultatopfølgning i ministerierne« udkom i juni 1996, og ministerierne blev ved bevillingskontrolcirkulæret af 6. marts 1998 pålagt at redegøre for opfølgningen. Intern revision efter § 9 hviler derfor fortsat på frivillige aftaler mellem den enkelte minister og rigsrevisor efter Rigsrevisionens standardaftale, uden en fast finansieringsramme.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat efter Rigsrevisionens overførelse til Folketinget for at vurdere administrationens behov for intern revision i henhold til rigsrevisorlovens § 9, de økonomiske konsekvenser heraf samt mulighederne for finansiering. Udvalget konkluderer, at der foreligger et latent behov for udvidelse af den interne revision i staten, men understreger nødvendigheden af en effektiv tilrettelæggelse uden dobbeltdækning af opgaverne. Betænkningen fremsætter konkrete forslag til finansieringsmodeller og opfølgningsprocedurer for at sikre en husholderisk håndtering af ressourcerne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en fast ramme for finansieringen af administrationens behov for § 9-revision.
Der er hverken i rigsrevisorloven eller i de administrative regler for statens økonomiforvaltning fastsat en fast ramme for finansiering af § 9-revision; finansieringen afgøres fortsat konkret mellem det enkelte ministerium og Rigsrevisionen, sådan som betænkningen selv forudsatte som mellemløsning. Rigsrevisorlovens § 9 er efter betænkningen kun ændret én gang — ved lov nr. 465 af 12. juni 1996 — og den ændring udvider alene kredsen af § 9-aftaler uden at regulere finansiering eller ressourceoverførsel fra Rigsrevisionen.
Etabler klare procedurer for opfølgning på resultaterne af den interne revision.
Opfølgningen blev forankret administrativt, ikke i regler: Finansministeriet fulgte betænkningen op med et udvalgsarbejde og rapporten »Intern kontrol og resultatopfølgning« (juni 1996), og ministerierne blev ved bevillingskontrolcirkulæret af 6. marts 1998 pålagt at redegøre for, hvilke tiltag rapportens anbefalinger havde givet anledning til. For selve § 9-revisionen gælder fortsat, at den interne revision efter årets revision afgiver skriftlig beretning om det udførte arbejde, og at Rigsrevisionen fører tilsyn og efter omstændighederne udfører supplerende revision, men der blev ikke fastsat de faste opfølgningsprocedurer pr. ministeriegruppe, som betænkningen skitserede.
Åbn kildenSikr, at oprettelsen af nye interne revisionsenheder sker under hensyn til eksisterende kompetencer for at undgå dobbeltdækning.
Hensynet til at undgå dobbeltdækning varetages i den etablerede praksis for § 9-aftaler: Rigsrevisionen anvender en standardaftale for at sikre ensartede aftaler, den interne revision varetager den finansielle revision, og Rigsrevisionen begrænser sig til tilsyn og eventuel supplerende revision; med lov nr. 465 af 12. juni 1996 blev § 9 desuden udvidet, så samarbejdet kan omfatte flere revisorer på samme område. Der er derimod ikke fastsat en generel regel om, at eksisterende revisions- og controllerkompetencer skal vurderes, før nye interne revisionsenheder oprettes — etablering af intern revision og indgåelse af § 9-aftale er fortsat et frivilligt anliggende for det enkelte ministerium.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1258 udsprang af overførelsen af Rigsrevisionen til Folketinget ved lov nr. 245 af 22. april 1991, hvis forarbejder pegede på et latent behov for interne revisioner efter rigsrevisorlovens § 9; statsministeren nedsatte derfor den 5. juli 1991 Udvalget vedrørende interne statslige revisioner, som afgav betænkningen den 22. november 1993. Udvalget anslog finansieringsbehovet ved en fuld udbygning af § 9-revisionen til godt 30 årsværk og 11-12 mio. kr. årligt og foreslog en todelt finansiering baseret på ministeriernes egne rammer og ressourceoverførsel fra Rigsrevisionen, opfølgningsprocedurer for de enkelte grupper af ministerier samt at Finansministeriet kortlagde alternativer til § 9-revision. Betænkningen førte ikke til lovgivning: der er ikke fremsat lovforslag på grundlag af betænkningen, og rigsrevisorlovens § 9 er siden kun ændret ved lov nr. 465 af 12. juni 1996, der udvidede adgangen til § 9-aftaler til selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber uden at regulere finansiering eller opfølgning. Til gengæld blev betænkningens forslag om et Finansministerielt initiativ fulgt: Finansministeriet nedsatte i 1993 Udvalget vedrørende intern kontrol og resultatopfølgning i den statslige økonomiforvaltning, Økonomistyrelsen etablerede 1. marts 1996 en Rådgivende Controllerfunktion, rapporten »Intern kontrol og resultatopfølgning i ministerierne« udkom i juni 1996, og ministerierne blev ved bevillingskontrolcirkulæret af 6. marts 1998 pålagt at redegøre for opfølgningen. Intern revision efter § 9 hviler derfor fortsat på frivillige aftaler mellem den enkelte minister og rigsrevisor efter Rigsrevisionens standardaftale, uden en fast finansieringsramme.
Med lov nr. 245 af 22. april 1991 blev Rigsrevisionen overført fra regeringen til Folketinget med virkning fra 1. maj 1991. Af forarbejderne fremgik, at der i administrationen forelå et latent behov for at oprette interne revisioner ved aftaler mellem ministre og rigsrevisor efter rigsrevisorlovens § 9 — netop det spørgsmål, som betænkning nr. 1258 blev sat til at afklare.
Statsministeren nedsatte den 5. juli 1991 Udvalget vedrørende interne statslige revisioner. Udvalget skulle undersøge omfanget og karakteren af administrationens behov for § 9-revision, de økonomiske konsekvenser heraf og fremsætte forslag til løsning af finansieringen.
Betænkningen foreslog, at Finansministeriet tog initiativ til at kortlægge, hvordan den ledelsesorienterede interne kontrol, styring og rådgivning i den statslige økonomiforvaltning kunne styrkes. Finansministeriet nedsatte samme år Udvalget vedrørende intern kontrol og resultatopfølgning i den statslige økonomiforvaltning.
Udvalget underskrev betænkningen i København den 22. november 1993, og den udkom samme år som betænkning nr. 1258. Udvalget vurderede finansieringsbehovet ved en fuld udbygning af § 9-revisionen til godt 30 årsværk og 11-12 mio. kr. årligt, foreslog en todelt finansiering baseret på ministeriernes egne rammer og ressourceoverførsel fra Rigsrevisionen, opfølgningsprocedurer for tre grupper af ministerier samt at Finansministeriet kortlagde alternativer til § 9-revision.
Økonomistyrelsen etablerede den 1. marts 1996 en Rådgivende Controllerfunktion, der skulle rådgive og vejlede ministerierne om etablering af controllerfunktioner og om forbedret intern kontrol og resultatopfølgning — det alternativ til § 9-revision, som betænkningen havde peget på.
Udvalget vedrørende intern kontrol og resultatopfølgning i den statslige økonomiforvaltning afgav i juni 1996 sin rapport til Finansministeriet. Rapporten anbefalede bl.a., at departementer med mange eller større styrelser, institutioner eller tilskudsordninger opretter særskilte controllerfunktioner til at løse departementernes kontrol- og tilsynsopgaver.
Rigsrevisorlovens § 9 blev nyaffattet ved lov nr. 465 af 12. juni 1996 som led i en reform af revisionen af regnskaber for visse selskaber og virksomheder. Ændringen udvider adgangen til § 9-aftaler, så samarbejde om revisionsopgaver også kan aftales for selvstændige forvaltningssubjekter og interessentskaber sammen med andre revisorer, men den indeholder ingen regler om finansiering af eller opfølgning på intern revision.
I bevillingskontrolcirkulæret for finansåret 1997 (skrivelse nr. 27092 af 6. marts 1998) blev ministerierne bedt om at redegøre for, hvilke tiltag anbefalingerne i Finansministeriets rapport »Intern kontrol og resultatopfølgning« fra juni 1996 havde givet anledning til, herunder det videre arbejde med at styrke intern kontrol samt mål- og resultatstyring.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
