Udvalget anbefaler en omfattende modernisering af værgemålsretten ved at erstatte det absolutte umyndighedsbegreb med et fleksibelt, behovsbaseret beskyttelsessystem, der prioriterer den enkeltes autonomi og sikrer domstolskontrol.
Justitsministeriet nedsatte i 1989 Myndighedslovsudvalget, der skulle foretage en fuldstændig revision af myndighedslovens regler om umyndiggørelse, lavværgemål og værgebeskikkelse. Udvalget afgav i april 1993 betænkning nr. 1247/1993 om værgemål med udkast til en ny værgemålslov, og betænkningen blev sendt i høring hos domstolene, statsamterne, Advokatrådet, Retslægerådet og en række handicap- og ældreorganisationer. Justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 8. marts 1995 L 191 (forslag til værgemålslov) sammen med L 192 om konsekvensændringer i retsplejeloven m.fl.; begge blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995 og stadfæstet som lov nr. 388 og lov nr. 389 af 14. juni 1995. Loven trådte i kraft 1. januar 1997 og ophævede både myndighedsloven af 1922 og loven om umyndiges midler fra 1981, idet umyndiggørelse blev erstattet af behovsbaserede værgemål (§ 5), samværgemål (§ 7) og fratagelse af den retlige handleevne (§ 6) med domstolsprøvelse efter retsplejelovens nye kapitel 43. Lovforslaget svarede efter Justitsministeriets egen beskrivelse i alt væsentligt til udvalgets lovudkast, dog med den forskel, at statusbegrebet »umyndig« blev bevaret for mindreårige og for personer, der fratages handleevnen, og at garantien for advokatbistand alene gælder ved domstolsbehandlingen. Værgemålsloven er siden justeret flere gange, senest ved lov nr. 728 af 20. juni 2025 om bl.a. en øvre grænse for antallet af værgemål pr. værge og ændrede regler om formueforvaltning.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Myndighedslovsudvalget (Betænkning nr. 1247) foretog en grundlæggende revision af den danske værgemålsret med udgangspunkt i Myndighedsloven af 1922 og Lov om umyndiges midler af 1981. Udvalget foreslog at afskaffe det traditionelle begreb 'umyndighed' til fordel for et mere differentieret system baseret på behovskriterier og princippet om det mindste middel, herunder indførelse af lavværgemål og ad hoc-værgemål. Forslaget sigtede mod at styrke de berørtes selvbestemmelsesret og sikre bedre retssikkerhed gennem domstolsprøvelse og advokatbistand.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Afskaf begrebet 'umyndighed' som juridisk status og erstatt det med konkrete værgemålsformer.
Umyndiggørelsesinstituttet blev afskaffet: myndighedsloven af 1922 blev ophævet, og umyndiggørelse blev erstattet af behovsbaserede værgemål efter § 5, samværgemål efter § 7 og fratagelse af den retlige handleevne efter § 6, ligesom begreberne »umyndiggørelse« og »umyndiggjort« udgik af lovsproget. Selve statusbegrebet »umyndig« blev dog bevaret, idet § 5, stk. 5, og § 6, stk. 2, fastslår, at personer under § 5-værgemål er myndige, mens den, der fratages handleevnen, fortsat er umyndig — og lovforslagets § 5, stk. 5, var udtrykkeligt ny i forhold til udvalgets lovudkast.
Indfør lavværgemål og ad hoc-værgemål som mindre indgribende alternativer til fuldt værgemål.
Lavværgemålet blev videreført som samværgemål i § 7, hvor samværge og den pågældende handler i forening, og hvor den pågældende forbliver myndig; efter overgangsreglen i § 55, stk. 2, blev bestående lavværgemål automatisk til samværgemål. Hertil kommer, at værgemål efter § 5 kan begrænses til bestemte aktiver eller anliggender og tidsbegrænses (§ 8, stk. 2), og at §§ 47-49 giver hjemmel til særlige, ad hoc-prægede værgemål ved interessekonflikt, midlertidig forhindring eller fravær.
Åbn kildenSikr domstolsprøvelse af alle værgemålsbeslutninger for at øge retssikkerheden.
Statsamtets afgørelser efter § 5 og §§ 7-10 kan efter § 22 inden fire uger kræves indbragt for retten, der foretager en fuldstændig ny prøvelse af alle sider af sagen, og sager om fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 samt sager, hvor administrativ behandling findes betænkelig, afgøres altid af retten (§ 13, stk. 2-3). Retsplejelovens nye kapitel 43 fastlægger den processuelle ramme, herunder partsstilling, rettens oplysningspligt, afgørelse ved dom og adgang til anke.
Åbn kildenGarantér advokatbistand til den pågældende i værgemålsprocessen.
Ved domstolsbehandling af værgemålssager er advokatbistand garanteret: giver den, der begæres sat under værgemål eller er under værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker retten en advokat, og salær og udlæg dækkes efter reglerne om fri proces, jf. retsplejelovens §§ 460 og 465. Der er derimod ikke fastsat en tilsvarende ret til beskikket advokat under den administrative behandling ved statsamtet — i dag Familieretshuset — hvor hovedparten af værgemålssagerne afgøres; her sikres den pågældende i stedet ret til aktindsigt og til at udtale sig efter værgemålslovens § 19.
Fastlæg klare behovskriterier og medicinske kriterier for iværksættelse af værgemål.
§ 5, stk. 1, opstiller tre kumulative betingelser — et retligt kriterium (ude af stand til at varetage sine anliggender), medicinske kriterier (sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred) og et konkret behovskriterium. Hertil kommer det mindste middels princip i § 8, kravet om lægeerklæring i § 18, stk. 2, og den skærpede nødvendighedsbetingelse for fratagelse af handleevnen i § 6, stk. 1; forarbejderne henviser her direkte til betænkningen side 126-143.
Reguler værgerens kompetence, ansvar og vederlag præcist i ny lovgivning.
Kapitel 4 regulerer værgens opgaver (§§ 24-25), pligten til at inddrage den, der er under værgemål, i vigtigere anliggender (§ 26), forbud mod kaution (§ 27), tilsyn og regnskab (§§ 28-30), værgens erstatningsansvar for forsætligt eller uagtsomt forhold (§ 31) og værgens ret til dækning af udlæg og rimeligt vederlag fastsat af statsamtet (§ 32). Kapitel 5 fastlægger hertil rammerne for formuens forvaltning, anbringelse og forbrug, herunder kravet om godkendelse af formueforbrug (§ 39).
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte i 1989 Myndighedslovsudvalget, der skulle foretage en fuldstændig revision af myndighedslovens regler om umyndiggørelse, lavværgemål og værgebeskikkelse. Udvalget afgav i april 1993 betænkning nr. 1247/1993 om værgemål med udkast til en ny værgemålslov, og betænkningen blev sendt i høring hos domstolene, statsamterne, Advokatrådet, Retslægerådet og en række handicap- og ældreorganisationer. Justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 8. marts 1995 L 191 (forslag til værgemålslov) sammen med L 192 om konsekvensændringer i retsplejeloven m.fl.; begge blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995 og stadfæstet som lov nr. 388 og lov nr. 389 af 14. juni 1995. Loven trådte i kraft 1. januar 1997 og ophævede både myndighedsloven af 1922 og loven om umyndiges midler fra 1981, idet umyndiggørelse blev erstattet af behovsbaserede værgemål (§ 5), samværgemål (§ 7) og fratagelse af den retlige handleevne (§ 6) med domstolsprøvelse efter retsplejelovens nye kapitel 43. Lovforslaget svarede efter Justitsministeriets egen beskrivelse i alt væsentligt til udvalgets lovudkast, dog med den forskel, at statusbegrebet »umyndig« blev bevaret for mindreårige og for personer, der fratages handleevnen, og at garantien for advokatbistand alene gælder ved domstolsbehandlingen. Værgemålsloven er siden justeret flere gange, senest ved lov nr. 728 af 20. juni 2025 om bl.a. en øvre grænse for antallet af værgemål pr. værge og ændrede regler om formueforvaltning.
Justitsministeriet nedsatte det sagkyndige Myndighedslovsudvalg, der begyndte sit arbejde i sommeren 1989 med bl.a. den opgave at foretage en fuldstændig revision og modernisering af myndighedslovens regler om umyndiggørelse, lavværgemål og beskikkelse af værger i særlige tilfælde. Baggrunden var især den stigende gruppe af ældre og demente med behov for værgebistand og de ændrede levevilkår for psykisk udviklingshæmmede og sindslidende.
Betænkningen blev sendt til høring hos bl.a. landsretspræsidenterne og en række byretspræsidenter, Rigsadvokaten, samtlige statsamtmænd, Civilretsdirektoratet, Advokatrådet, Retslægerådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, De Samvirkende Invalideorganisationer, Ældre Sagen, Det Centrale Handicapråd, Landsforeningen SIND og Socialpædagogernes Landsforbund.
Myndighedslovsudvalget afsluttede sit arbejde med afgivelsen af betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, der indeholdt udkast til en ny værgemålslov. Udvalget skønnede, at over 40.000 danskere ikke selv kunne varetage deres anliggender, mens kun ca. 4.000 voksne i 1990 var under værgemål.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte lovforslag nr. L 191, forslag til værgemålslov, der efter Justitsministeriets egen beskrivelse i alt væsentligt svarede til udvalgets lovudkast i betænkningen. Samtidig fremsattes L 192 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love med de nødvendige konsekvensændringer.
Folketinget vedtog L 191 (værgemålslov) og L 192 (ændring af retsplejeloven m.fl.) ved 3. behandling. Den vedtagne lovtekst er optrykt i Folketingstidende 1994-95, Tillæg C, side 594 ff. og 601 ff.
Værgemålsloven blev stadfæstet som lov nr. 388 af 14. juni 1995, og følgeloven som lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Følgeloven nyaffattede bl.a. retsplejelovens kapitel 43 om værgemålssager og ændrede tinglysningslovens §§ 13 og 48 samt aftalelovens §§ 22 og 24.
Med lov nr. 386 af 22. maj 1996 (L 127, 1995-96) blev der gennemført yderligere ændringer af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. som følge af værgemålsloven, så den øvrige lovgivnings terminologi blev bragt i overensstemmelse med de nye værgemålsformer.
Værgemålsloven og følgeloven trådte i kraft, jf. værgemålslovens § 52. Samtidig blev myndighedsloven af 1922 ophævet (§ 53) sammen med lov nr. 211 af 13. maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler. Personer, der var umyndiggjort efter myndighedslovens § 2, blev efter § 55 anset for at være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, og personer under lavværgemål blev anset for at være under samværgemål.
Med L 113 (2018-19) blev værgemålsloven, folketingsvalgloven, tinglysningsloven og CPR-loven ændret, så personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne fik valgret, og så tortgodtgørelse til personer under værgemål kunne forvaltes særskilt. Ændringen justerede retsvirkningerne af det § 6-værgemål, som reformen fra 1995 indførte.
L 199 (2024-25) blev vedtaget med 106 stemmer for og stadfæstet som lov nr. 728 af 20. juni 2025. Loven indfører en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage, erstatter kravet om, at værgen skal bevare formuen, med et krav om, at formuen anvendes til gavn for den, der er under værgemål, ophæver kravet om godkendelse af ethvert formueforbrug og indfører bødestraf for værger, der misbruger hvervet.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
