Dokumentet er et rent beskrivende bilag uden selvstændige politiske anbefalinger; det fungerer som faglig baggrundsrapport til hovedbetænkningens analyser af vilkårene i landdistrikterne.
Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991 at nedsætte Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne med Indenrigsministeriet som formands- og sekretariatsministerium. Udvalget afgav den 21. december 1992 betænkning nr. 1242 "Landdistrikterne – ændrede vilkår", hvis bind 2 er et rent beskrivende bilag med regelgennemgange, statistik og henvendelser fra organisationer og kommuner. Betænkningen blev fulgt op politisk med forespørgsel F 18 til statsministeren i februar 1993 og med regeringens handlingsplan for landdistrikterne fra oktober 1993, der bl.a. afsatte 17 mio. kr. årligt på finansloven for 1994-97 til den nye landdistriktspulje. Den klareste lovgivningsmæssige udmøntning kom med L 224 (1993-94), fremsat af indenrigsminister Birte Weiss den 24. marts 1994 med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1242; forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. maj 1994 og stadfæstet som lov nr. 423 af 1. juni 1994, hvis § 18 giver et årligt tilskud til kommuner med et beskatningsgrundlag under 87 pct. af landsgennemsnittet. Betænkningens øvrige temaer — landzoneregler, folkeskole, bistandslov, lukkelov og kollektiv trafik — førte derimod ikke til lovændringer på betænkningens grundlag, men blev videreført til betænkning nr. 1333 fra marts 1997 om landdistrikternes udviklingsmuligheder.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Bilag til Betænkning nr. 1242/2 (1992) udgør et deskriptivt redegørelsesmateriale for Landdistriktsudvalget. Dokumentet systematiserer det gældende regelgrundlag og eksisterende ordninger med betydning for udviklingen i landdistrikterne, herunder planlovgivningen, EF's strukturfonde, bolig- og byfornyelsesstøtte samt serviceydelser. Desuden indeholder bilaget optryk af modtagne henvendelser fra organisationer og kommuner samt en analyse af de kommunaløkonomiske konsekvenser ved ændringer i tilskudsordningen til kommuner med svagt beskatningsgrundlag.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Styrket kommunal udligning og tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag, så landkommunernes økonomiske grundlag forbedres (udledt af hovedkonklusionens beskrivelse af kommunalretten og de kommunaløkonomiske vilkår i landdistrikterne).
Indenrigsministerens skriftlige fremsættelse af L 224 den 24. marts 1994 angiver udtrykkeligt, at forbedringen af udligningen for kommuner med svagt beskatningsgrundlag følger forslagene i Landdistriktsudvalgets betænkning nr. 1242 og regeringens handlingsplan fra oktober 1993. Ordningen blev vedtaget 20. maj 1994 og findes i § 18 i lov nr. 423 af 1. juni 1994, der giver et årligt tilskud til kommuner med et beskatningsgrundlag under 87 pct. af landsgennemsnittet.
Åbn kildenBedre rammer for bosætning og erhverv i landzone efter planlovens §§ 35-37, herunder lettere adgang til at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til erhverv (udledt af bilagets gennemgang af landzonebestemmelserne).
Planloven, der trådte i kraft 1. januar 1992, havde allerede lempet adgangen til at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger, og der blev ikke i årene efter betænkningen fremsat lovforslag om landzonereglerne på grundlag af betænkningen. Den egentlige landdistriktsbestemmelse i planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt., kom først med lov nr. 358 af 9. april 2013, og adgangen til at anvende andre overflødiggjorte bygninger kom med § 37, stk. 2, ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 — ændringer i samme retning, men gennemført i selvstændige lovgivningsforløb.
En statslig forsøgs- og udviklingsindsats målrettet landdistrikterne med midler til lokale projekter (udledt af bilagets beskrivelse af frikommuneforsøg, tilskudsordninger og landsbyudvikling).
Regeringens handlingsplan for landdistrikterne fra oktober 1993, der byggede videre på betænkningens emner, førte til et ændringsforslag til finanslovforslaget for 1994 om en årlig pulje på 17 mio. kr. under Indenrigsministeriet i budgetperioden 1994-97. Puljen blev det centrale virkemiddel i dansk landdistriktspolitik og er siden videreført og udvidet.
Åbn kildenTilpasning af den øvrige sektorlovgivning til landdistrikternes særlige vilkår — bl.a. folkeskoleloven, bistandsloven, lov om butikstid, næringsloven, lov om støtte til folkeoplysning, lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring og boligbyggeriloven (udledt af bilagets systematiske regelgennemgang).
Der blev ikke fremsat lovforslag, der på grundlag af betænkning nr. 1242 ændrede folkeskoleloven, bistandsloven, lukkeloven, næringsloven eller de øvrige sektorlove, som bilaget gennemgår. Emnerne blev i stedet videreført til det nye tværministerielle udvalgsarbejde, der mundede ud i betænkning nr. 1333 fra marts 1997 om landdistrikternes udviklingsmuligheder.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991 at nedsætte Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne med Indenrigsministeriet som formands- og sekretariatsministerium. Udvalget afgav den 21. december 1992 betænkning nr. 1242 "Landdistrikterne – ændrede vilkår", hvis bind 2 er et rent beskrivende bilag med regelgennemgange, statistik og henvendelser fra organisationer og kommuner. Betænkningen blev fulgt op politisk med forespørgsel F 18 til statsministeren i februar 1993 og med regeringens handlingsplan for landdistrikterne fra oktober 1993, der bl.a. afsatte 17 mio. kr. årligt på finansloven for 1994-97 til den nye landdistriktspulje. Den klareste lovgivningsmæssige udmøntning kom med L 224 (1993-94), fremsat af indenrigsminister Birte Weiss den 24. marts 1994 med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1242; forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. maj 1994 og stadfæstet som lov nr. 423 af 1. juni 1994, hvis § 18 giver et årligt tilskud til kommuner med et beskatningsgrundlag under 87 pct. af landsgennemsnittet. Betænkningens øvrige temaer — landzoneregler, folkeskole, bistandslov, lukkelov og kollektiv trafik — førte derimod ikke til lovændringer på betænkningens grundlag, men blev videreført til betænkning nr. 1333 fra marts 1997 om landdistrikternes udviklingsmuligheder.
Efter henvendelser fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991 at nedsætte et tværministerielt udvalg — Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne — med Indenrigsministeriet som formands- og sekretariatsministerium. Kommissoriet var at vurdere mulighederne for at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne og at skitsere mulige ændringer i lovgivning og andre regler til stimulering af udviklingen.
Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne afgav betænkning nr. 1242 "Landdistrikterne – ændrede vilkår" og oversendte den til Folketinget. Bind 2 (betænkning nr. 1242/2) er bilagsbindet med regelgennemgange, statistik og henvendelser fra organisationer og kommuner, som hovedbetænkningens analyser hviler på.
Betænkningen blev taget op politisk i Folketinget gennem forespørgsel F 18 (1992-93) til statsministeren om, hvilke initiativer regeringen agtede at tage på baggrund af betænkning nr. 1242 for at skabe muligheder for ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne. Forespørgslen blev anmeldt 9. februar 1993 og optaget på Folketingets dagsorden 12. februar 1993.
Regeringen fremlagde i oktober 1993 en handlingsplan for landdistrikterne, der videreførte og bearbejdede en række af betænkningens emner. Som nyt element blev der ved ændringsforslag til finanslovforslaget for 1994 afsat en årlig pulje på 17 mio. kr. under Indenrigsministeriet for perioden 1994-97 — den senere landdistriktspulje.
Indenrigsminister Birte Weiss fremsatte L 224 (1993-94), forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. I den skriftlige fremsættelse anføres udtrykkeligt, at der først og fremmest foreslås "en forbedring af udligningen for kommuner med svagt beskatningsgrundlag, jf. forslagene i Landdistriktsudvalgets betænkning nr. 1242 og i regeringens handlingsplan for landdistrikterne fra oktober 1993".
Kommunaludvalget afgav betænkning over L 224. Et flertal (S, SF, CD, RV og KRF) indstillede lovforslaget til vedtagelse med indenrigsministerens ændringsforslag, mens et mindretal (KF, V og FP) indstillede det til forkastelse. Betænkningen opregner "forbedret udligning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag" blandt de ændringer, der gennemføres i tilskuds- og udligningssystemet fra tilskudsåret 1995.
Folketinget vedtog L 224 ved 3. behandling den 20. maj 1994. Loven indeholder i § 18 et årligt tilskud fra indenrigsministeren til kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 87 pct. af landsgennemsnittet.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og kundgjort i Lovtidende den 2. juni 1994.
Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og fik virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigsministeren skulle give meddelelse om fra og med tilskudsåret 1995. Samtidig blev den hidtidige udlignings- og tilskudslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 6. juli 1993, ophævet.
Et nyt tværministerielt udvalg under Indenrigsministeriet afgav i marts 1997 betænkning nr. 1333 "Landdistrikternes udviklingsmuligheder", som afløste betænkning nr. 1242. Betænkningen tog en række af de samme temaer op igen — overflødiggjorte landbrugsbygninger, byfornyelse, dagligvareforsyning, lukkelov, landboturisme og ændringer i udligningsordningen.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
