Der er behov for en aktiv politik, der skaber en selvbærende økonomisk udvikling i landdistrikterne gennem fleksible regler, sikret infrastruktur og kombineret offentlig-privat service, snarere end øget passiv overførselsindkomst.
Betænkning nr. 1242 blev afgivet i december 1992 af det tværministerielle udvalg, som Indenrigsministeriet havde nedsat den 16. juli 1991, og blev samme år oversendt til Folketinget. Den politiske opfølgning kom hurtigt: under forespørgselsdebatten F 18 den 11. marts 1993 vedtog Folketinget enstemmigt med 114 stemmer en motiveret dagsorden, der pålagde regeringen at udarbejde en handlingsplan for landdistrikterne senest den 1. oktober 1993 – planen blev fremlagt i oktober 1993 og fulgt op af landdistriktspuljen. Det konkrete lovgivningsmæssige resultat blev L 224, fremsat 24. marts 1994 og vedtaget 20. maj 1994 som lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud, der udtrykkeligt udmøntede en række af betænkningens forslag og bl.a. hævede grænsen for det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag fra 85 til 87 pct. af landsgennemsnittet. Betænkningens kommunetypologi blev desuden gjort til retligt kriterium for "tyndt befolkede områder" i bekendtgørelse nr. 1056 af 18. december 1995 om daghøjskoler, mens et oppositionelt beslutningsforslag med en 20-punktsplan (B 42) bortfaldt i 1994. De planlovsmæssige lempelser, betænkningen efterlyste, kom først langt senere: landzonekompetencen blev overført til kommunalbestyrelserne ved lov nr. 383 af 6. juni 2002, og planlovens § 37 blev udvidet ved moderniseringen af planloven i lov nr. 668 af 8. juni 2017. Arbejdet blev videreført af et nyt tværministerielt udvalg, hvis betænkning nr. 1333 om landdistrikternes udviklingsmuligheder blev oversendt til Folketinget i 1997.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i 1991 for at vurdere mulighederne for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne på baggrund af forventet beskæftigelsestilbagegang i landbruget og centraliseringstendenser. Betænkningen analyserer de samfundsøkonomiske gevinster ved bosætning på landet og foreslår en række tiltret, der sigter mod at fremme privat erhverv, sikre serviceniveauet og forbedre bosætningsvilkårene uden at medføre netto-øgede offentlige udgifter. Forslagene fokuserer på lempelse af eksisterende regelsæt, styrkelse af det lokale initiativ og kommunalt ansvar.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Lemp planlovsbestemmelser og andre regulatoriske hindringer for at skabe større fleksibilitet for erhvervsdrivende i landdistrikterne.
Planlovens landzoneregler blev ikke lempet i de nærmeste år efter betænkningen; planlovens § 37 om overflødiggjorte landbrugsbygninger stammer fra planloven af 1991 og blev først udvidet ved moderniseringen af planloven i 2017, hvor også andre overflødiggjorte bygninger og liberale erhverv kom med. Fleksibiliteten blev dermed opnået, men 25 år senere og gennem selvstændige reformprocesser.
Styrk kommunernes rolle og ansvar for at sikre en afbalanceret regional udvikling og lokalt initiativ.
Lovforslag L 224 udmøntede udtrykkeligt en række af betænkningens forslag og regeringens handlingsplan: § 18 hævede grænsen for det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag fra 85 til 87 pct. af landsgennemsnittet, og § 22 videreførte tilskuddet til ø-kommuner – netop de bestemmelser, betænkningen pegede på. Landzonekompetencen blev efterfølgende lagt ud til kommunalbestyrelserne ved lov nr. 383 af 6. juni 2002.
Åbn kildenFremme ny erhvervsudvikling ved at tilpasse vilkår for særligt egnede erhvervstyper og iværksættere.
Indsatsen blev ført videre ad administrativ og bevillingsmæssig vej gennem regeringens handlingsplan for landdistrikterne fra oktober 1993 og den efterfølgende landdistriktspulje, mens betænkningens forslag til ændringer af næringsloven, pensionsbeskatningsloven og ligningsloven ikke blev gennemført ved lov.
Åbn kildenSikr et acceptabelt serviceniveau gennem omstrukturering og kombination af offentlig og privat service tilpasset lavt befolkningsgrundlag.
Betænkningens egen kommunetypologi (gruppe 33 og 34 i bilag 1) blev gjort til retligt kriterium for tyndt befolkede områder, så daghøjskoler dér kunne få nedsat kravet om kommunalt grundtilskud. Derimod blev der ikke gennemført en generel omlægning af servicen i landdistrikterne, og betænkningens forslag til folkeskoleloven og bistandsloven blev ikke udmøntet i lovændringer.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1242 blev afgivet i december 1992 af det tværministerielle udvalg, som Indenrigsministeriet havde nedsat den 16. juli 1991, og blev samme år oversendt til Folketinget. Den politiske opfølgning kom hurtigt: under forespørgselsdebatten F 18 den 11. marts 1993 vedtog Folketinget enstemmigt med 114 stemmer en motiveret dagsorden, der pålagde regeringen at udarbejde en handlingsplan for landdistrikterne senest den 1. oktober 1993 – planen blev fremlagt i oktober 1993 og fulgt op af landdistriktspuljen. Det konkrete lovgivningsmæssige resultat blev L 224, fremsat 24. marts 1994 og vedtaget 20. maj 1994 som lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud, der udtrykkeligt udmøntede en række af betænkningens forslag og bl.a. hævede grænsen for det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag fra 85 til 87 pct. af landsgennemsnittet. Betænkningens kommunetypologi blev desuden gjort til retligt kriterium for "tyndt befolkede områder" i bekendtgørelse nr. 1056 af 18. december 1995 om daghøjskoler, mens et oppositionelt beslutningsforslag med en 20-punktsplan (B 42) bortfaldt i 1994. De planlovsmæssige lempelser, betænkningen efterlyste, kom først langt senere: landzonekompetencen blev overført til kommunalbestyrelserne ved lov nr. 383 af 6. juni 2002, og planlovens § 37 blev udvidet ved moderniseringen af planloven i lov nr. 668 af 8. juni 2017. Arbejdet blev videreført af et nyt tværministerielt udvalg, hvis betænkning nr. 1333 om landdistrikternes udviklingsmuligheder blev oversendt til Folketinget i 1997.
Indenrigsministeriet nedsatte den 16. juli 1991 et tværministerielt udvalg vedrørende en bæredygtig udvikling i landdistrikterne, som efter kommissoriet skulle stille forslag til ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne inden udgangen af 1992.
Udvalget afgav i december 1992 betænkning nr. 1242 "Landdistrikterne – ændrede vilkår" med et selvstændigt bilagsbind. Betænkningen blev samme år oversendt til Folketinget.
Otte medlemmer fra Venstre og Det Konservative Folkeparti anmeldte forespørgsel F 18 til statsministeren om, hvilke initiativer regeringen ville tage på baggrund af betænkning nr. 1242 for at skabe ny økonomisk aktivitet i landdistrikterne.
Under forespørgselsdebatten vedtog Folketinget enstemmigt med 114 stemmer den motiverede dagsorden D 27, der pålagde regeringen at udarbejde en handlingsplan for udvikling i landdistrikterne senest den 1. oktober 1993.
Regeringen fremlagde i oktober 1993 sin handlingsplan for udviklingen i landdistrikterne som opfølgning på betænkningen og på Folketingets pålæg. I forlængelse heraf blev landdistriktspuljen etableret.
Knud Erik Kirkegaard (KF) og Anders Mølgaard Jensen (V) fremsatte B 42 med en 20-punktsplan, der skulle pålægge regeringen at gennemføre de nødvendige lovændringer i samlingen 1993-94. Forslaget blev 1. behandlet den 12. januar 1994, henvist til Kommunaludvalget og bortfaldt.
Indenrigsminister Birte Weiss fremsatte L 224 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Lovforslaget udmøntede efter sine egne forudsætninger en række af forslagene i Landdistriktsudvalgets betænkning nr. 1242 og i regeringens handlingsplan fra oktober 1993.
Lovforslaget blev 1. behandlet og henvist til Kommunaludvalget, der afgav betænkning den 6. maj 1994 med en række ændringsforslag fra indenrigsministeren.
Folketinget vedtog lovforslaget med 67 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 46 (KF, V og FP). Loven hævede bl.a. grænsen for det særlige tilskud til kommuner med svagt beskatningsgrundlag fra 85 til 87 pct. af landsgennemsnittet.
Efter § 36 trådte loven i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende og fik virkning for de tilskud og tilsvar, der meddeles kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1995. Den hidtidige udligningslov blev samtidig ophævet.
Loven om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner blev stadfæstet. § 18 giver årligt tilskud til kommuner med et beskatningsgrundlag under 87 pct. af landsgennemsnittet, og § 22 viderefører tilskuddet til ø-kommuner – begge bestemmelser, som betænkningen havde peget på.
I bekendtgørelse nr. 1056 om statstilskud m.v. til daghøjskoler blev "tyndt befolkede områder" defineret ved henvisning til gruppe 33 og 34 i bilag 1 til betænkning nr. 1242, så daghøjskoler i landdistriktskommuner kunne få nedsat kravet om kommunalt grundtilskud.
Et nyt tværministerielt udvalg, nedsat i foråret 1996, afgav betænkning nr. 1333 om landdistrikternes udviklingsmuligheder, som blev oversendt til Folketinget i 1997. Sideløbende blev der løbende afgivet landdistrikts- og regionalpolitiske redegørelser til Folketinget.
Med lov nr. 383 af 6. juni 2002 om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd blev landzoneadministrationen ændret, og landzonekompetencen i det åbne land blev overført fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne. Udvalget havde i 1992 støttet en så vid overdragelse af landzonekompetencen som muligt, men reformen udsprang af en selvstændig proces ti år senere.
Med lov nr. 668 af 8. juni 2017 om modernisering af planloven blev planlovens § 37 udvidet, så også andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger – fx nedlagte skoler og mejerier – kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, butikker, liberale erhverv og bolig uden landzonetilladelse. Det svarer til den fleksibilitet for erhvervsdrivende i landdistrikterne, betænkningen efterlyste i 1992.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
