Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats lider under fragmentering og manglende koordinering, hvilket kræver en lovmæssig harmonisering mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet samt etablering af fælles centrale og lokale styringsstrukturer.
Arbejdsministeren nedsatte i oktober 1991 et tværministerielt udvalg om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, og udvalget afgav den 22. maj 1992 betænkning nr. 1234 med fem hovedanbefalinger: harmonisering af lovgivningen mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet, samordnet central styring, en lokal/regional samarbejdsstruktur, en økonomistyringsreform på AMU-området og bedre kombinationsmuligheder mellem erhvervsrettede og almene voksenuddannelser. Anbefalingerne blev udmøntet i en samlet lovpakke i folketingssamlingen 1992-93: lovforslag L 173 om arbejdsmarkedsuddannelser blev fremsat 14. januar 1993 og vedtaget 8. juni 1993, og sammen med L 174 om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, L 169 om erhvervsuddannelser og erhvervsskoler samt L 170 om åben uddannelse blev pakken stadfæstet den 30. juni 1993 som lov nr. 430, 431, 507 og 508 — med ikrafttræden 1. januar 1994. Samtidig blev VUS nyaffattet ved lov nr. 514 af 30. juni 1993, mens jobrotation og uddannelsesorlov blev henlagt til lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov. Reformen indførte erhvervsområdeudvalg på tværs af de to ministerier, lokale fællesudvalg mellem skolerne, ret for både AMU-centre og erhvervsskoler til at udbyde begge uddannelsestyper samt takst- og elevugebaseret tilskud efter erhvervsskolemodellen. Harmoniseringssporet blev ført videre med lov nr. 148 af 25. marts 2002 om den finansieringsmæssige styring, lov nr. 418 af 6. juni 2002, der samlede AMU-centre og erhvervsskoler som institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i oktober 1991 med henblik på at analysere samspilsrelationerne og mulighederne for en forbedret udnyttelse af ressourcerne inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse samt den alment kvalificerende efteruddannelse. Betænkningen identificerer betydelige samspilsproblemer, herunder overlappende formål, manglende overblik for brugere og fragmenterede styrings- og finansieringsforhold fordelt på flere ministerier. Udvalget foreslår en harmonisering af lovgivningen, indførelse af samordnet central styring og etablering af lokale/regionale strukturer for at skabe større sammenhængskraft og gennemsigtighed.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Harmoniser lovgivningen vedrørende den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse inden for Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet.
Harmoniseringen blev gennemført ved et sæt ensartede programlove for henholdsvis arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser og et sæt ensartede institutionslove for AMU-centre og erhvervsskoler, så begge institutionstyper efter godkendelse kunne udbyde begge uddannelsestyper. Den fuldstændige sammenlægning af de to institutionsområder kom først med lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Indfør samordnet central styring af det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.
Der blev oprettet et mindre antal erhvervsområdeudvalg, som dækker erhvervsrettet voksenuddannelse på tværs af Arbejds- og Undervisningsministeriets områder, og som både indstiller om bevillingsfordelingen til Uddannelsesrådet og medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger. Samtidig blev Uddannelsesudvalget for specialarbejdere, Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse og kontaktudvalget for kapitel V-området nedlagt.
Etabler en ny lokal/ regional struktur til koordinering af uddannelsesindsatsen.
Med den nye § 25 a i lov om erhvervsskoler blev det fastsat, at skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og øvrige uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab om udbud, kurser, vejledning og gensidig information, og at der kan oprettes lokale fællesudvalg. Ordningen svarer til betænkningens model med et rådgivende skolesamarbejde uden flytning af kompetence fra institutionernes bestyrelser og blev justeret igen ved lov nr. 309 af 24. april 1996.
Åbn kildenFremme samarbejde mellem den erhvervsrettede og almene voksenuddannelse.
Kombinationsmulighederne blev gennemført: almene emner kan indgå i arbejdsmarkedsuddannelserne, og almen voksenuddannelse kan indgå med op til en tredjedel i særligt tilrettelagte forløb under åben uddannelse. Derimod blev betænkningens anden vej — en generel godkendelse af AMU-centre og erhvervsskoler til selv at udbyde almen voksenuddannelse efter § 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse — ikke gennemført som en del af reformen, og samarbejdet forblev afhængigt af lokale aftaler med voksenuddannelsescentrene.
Åbn kildenTilpas Voksenuddannelsesstøtte (VUS)-ordningen for bedre at imødekomme behovene.
VUS blev nyaffattet som en klippekortsordning for kortuddannede i alderen 25-60 år, og jobrotationselementet blev taget ud af VUS-loven og henlagt til arbejdsmarkedets orlovsordninger under Arbejdsministeriet, sådan som betænkningens afsnit 9.6 lagde op til. Til gengæld blev VUS ikke forbeholdt primært almen uddannelse — loven omfatter udtrykkeligt både almendannende og erhvervsrettet uddannelse — og ordningen blev forankret i Undervisningsministeriet, ikke i Kulturministeriet.
Åbn kildenGennemfør en økonomistyringsreform på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Tilskuddene til uddannelsesstederne blev lagt om til faktiske elevuger og takster fastsat på finansloven efter forbillede i erhvervsskolernes økonomistyring, og erhvervsområdeudvalgene fik selvstændige dispositionsrammer med adgang til at indgå aftaler med uddannelsesstederne. Omlægningen blev efter lovens egne forudsætninger indfaset over en overgangsperiode og blev fuldført med lov nr. 148 af 25. marts 2002 om omlægning af den finansieringsmæssige styring.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Arbejdsministeren nedsatte i oktober 1991 et tværministerielt udvalg om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, og udvalget afgav den 22. maj 1992 betænkning nr. 1234 med fem hovedanbefalinger: harmonisering af lovgivningen mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet, samordnet central styring, en lokal/regional samarbejdsstruktur, en økonomistyringsreform på AMU-området og bedre kombinationsmuligheder mellem erhvervsrettede og almene voksenuddannelser. Anbefalingerne blev udmøntet i en samlet lovpakke i folketingssamlingen 1992-93: lovforslag L 173 om arbejdsmarkedsuddannelser blev fremsat 14. januar 1993 og vedtaget 8. juni 1993, og sammen med L 174 om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, L 169 om erhvervsuddannelser og erhvervsskoler samt L 170 om åben uddannelse blev pakken stadfæstet den 30. juni 1993 som lov nr. 430, 431, 507 og 508 — med ikrafttræden 1. januar 1994. Samtidig blev VUS nyaffattet ved lov nr. 514 af 30. juni 1993, mens jobrotation og uddannelsesorlov blev henlagt til lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov. Reformen indførte erhvervsområdeudvalg på tværs af de to ministerier, lokale fællesudvalg mellem skolerne, ret for både AMU-centre og erhvervsskoler til at udbyde begge uddannelsestyper samt takst- og elevugebaseret tilskud efter erhvervsskolemodellen. Harmoniseringssporet blev ført videre med lov nr. 148 af 25. marts 2002 om den finansieringsmæssige styring, lov nr. 418 af 6. juni 2002, der samlede AMU-centre og erhvervsskoler som institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Arbejdsministeren nedsatte i oktober 1991 et tværministerielt udvalg, der skulle belyse mulighederne for en forbedret udnyttelse af de samlede voksen- og efteruddannelsesressourcer, analysere samspillet lokalt, regionalt og centralt samt vurdere styrings-, bevillings- og finansieringsforholdene. Udvalget havde repræsentanter fra Arbejds-, Undervisnings- og Forsknings-, Kultur-, Social- og Finansministeriet, arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer, med Arbejdsministeriet som formandskab og sekretariat.
Undervejs i udvalgsarbejdet blev der afgivet en særskilt rapport om undersøgelsen af økonomistyringssystemerne på området. Rapporten blev det tekniske grundlag for betænkningens forslag om en økonomistyringsreform på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Udvalget afsluttede sit arbejde med afgivelsen af Betænkning nr. 1234 om samordning af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Anbefalingerne blev sammenfattet i fem hovedoverskrifter: harmonisering af lovgivningen mellem Arbejds- og Undervisningsministeriet, samordnet central styring, en regional/lokal struktur baseret på styrket skolesamarbejde, en økonomistyringsreform for arbejdsmarkedsuddannelserne og muligheder for at kombinere erhvervsrettede og almene uddannelser.
Arbejdsministeren (Kirkegaard) fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser (L 173). Af bemærkningerne fremgår, at betænkning nr. 1234 og dens anbefalinger danner grundlag for lovforslaget samt for forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (L 174) og ændringerne i lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler (L 169) — sammen med forslaget til lov om åben uddannelse (L 170) udgjorde de den samlede reformpakke.
Folketinget vedtog forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser ved 3. behandling. Loven samlede uddannelserne for specialarbejdere, erhvervsuddannede og andre grupper i ét program, indførte erhvervsområdeudvalg på tværs af ministerområderne og lagde arbejdsmarkedsuddannelserne om til takst- og elevugestyring.
Uddannelsesudvalget afgav betænkning over forslaget til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med undervisningsministerens ændringsforslag. Det anføres udtrykkeligt, at det er lovforslagets sigte at tydeliggøre arbejdsdelingen og samspillet med arbejdsmarkedsuddannelserne, som anbefalet i betænkning nr. 1234; samtidig blev AMU-centrene sidestillet med Undervisningsministeriets institutioner ved udbud af korte kurser, og almen voksenuddannelse kunne indgå med op til en tredjedel i særligt tilrettelagte forløb.
Samme dag blev hele pakken stadfæstet: lov nr. 430 om arbejdsmarkedsuddannelser, lov nr. 431 om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov nr. 507 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsskoler, lov nr. 508 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt lov nr. 514 om støtte til voksenuddannelse. Dermed fik AMU-området og erhvervsskoleområdet parallelle program- og institutionslove.
Arbejdsministeriet udstedte bekendtgørelserne om forretningsorden for Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, om forretningsordener for arbejdsmarkedsuddannelsernes udvalg, om uddannelsernes indhold og opbygning, om adgang og deltagerstøtte samt om betalingsordninger og statstilskud for 1994. Regelsættet satte den nye råds- og udvalgsstruktur og den nye tilskudsmodel i drift fra reformens ikrafttræden.
Lov nr. 430 om arbejdsmarkedsuddannelser trådte i kraft og ophævede den hidtidige AMU-lov fra 1985, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988. Samtidig trådte institutionsloven for AMU-centrene, den nye lov om åben uddannelse, bestemmelserne om lokalt skolesamarbejde og den nye VUS-ordning i kraft. Økonomistyringsreformen blev indfaset, idet bl.a. §§ 33-36 ikke fandt anvendelse på dispositioner vedrørende finansåret 1994.
Med lov nr. 309 af 24. april 1996 om ændring af lov om erhvervsskoler blev reglerne om samarbejde med arbejdsmarkedsuddannelsescentre justeret. Det bagvedliggende lovforslag L 137 (1995-96) henviser til betænkning nr. 1234 og viderefører sporet om det lokale institutionssamarbejde.
Med lov nr. 148 af 25. marts 2002 blev den finansieringsmæssige styring af bl.a. lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om åben uddannelse lagt om. Ændringen fuldførte tilnærmelsen mellem AMU-området og erhvervsskoleområdets taxameterstyring, som betænkningen havde peget på.
AMU-centre og erhvervsskoler blev samlet under én fælles institutionslov med fællesbetegnelsen institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dermed blev den institutionelle harmonisering, som betænkningen havde indledt med to parallelle institutionslove i 1993, ført helt igennem i en enstrenget struktur.
1993-loven om arbejdsmarkedsuddannelser blev afløst af en ny AMU-lov, nu på Undervisningsministeriets område. Loven er grundstammen i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og fastholder taxameterstyringen og partsindflydelsen gennem efteruddannelsesudvalgene.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
