Reglerne om beslaglæggelse og edition skal samles i et nyt kapitel 74 i retsplejeloven med henblik på modernisering, præcisering af civilretlige virkninger og indførelse af beslaglæggelse til sikring af bødekrav.
Strafferetsplejeudvalget afgav i juni 1991 betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning med et færdigt lovudkast til et nyt kapitel 74 i retsplejeloven. Betænkningen blev sendt i høring i 1991, og et lovudkast, der i det væsentlige svarede til det senere lovforslag, blev sendt i høring i 1993. Forslaget blev første gang fremsat som L 177 den 4. februar 1998, men nåede ikke at blive færdigbehandlet, og justitsminister Frank Jensen genfremsatte det som L 41 den 8. oktober 1998 sammen med reglerne om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation fra betænkning nr. 1298/1995. Efter Retsudvalgets betænkning af 25. marts 1999 blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling den 13. april 1999 og stadfæstet som lov nr. 229 af 21. april 1999 med ikrafttræden 1. juli 1999. Alle fire hovedanbefalinger blev gennemført: reglerne blev samlet i kapitel 74 (§§ 801-807 d), kapitel 75 b blev ophævet, beslaglæggelse til sikring af bødekrav blev indført, afgørelsen om anvendelse af beslaglagt gods blev henlagt til straffedomstolen med retsvirkning som udlæg, og forurettedes erstatningskrav blev sat forrest i fyldestgørelsesrækkefølgen. Kapitel 74 er fortsat den bærende ramme og blev senest udvidet ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021 med beslaglæggelse til sikring af krav under inddrivelse.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strafferetsplejeudvalget har gennemgået og moderniseret reglerne om beslaglæggelse og edition under efterforskning i retsplejeloven, som hidtil var spredt og uændret siden 1916. Betænkningen foreslår en konsolidering af bestemmelserne i et nyt kapitel 74 for at skabe klarhed om betingelser, kompetence og civilretlige virkninger. Der indføres nye muligheder for beslaglæggelse til sikring af bødekrav samt udvidede rettigheder for ofre til dækning af erstatningskrav fra beslaglagt gods.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Samle reglerne om beslaglæggelse og edition i et nyt kapitel 74 i retsplejeloven.
Kapitel 74 blev nyaffattet som »Beslaglæggelse og edition« med §§ 801-807 d, kapitel 75 b blev ophævet, og henvisningen i § 748, stk. 1, blev ændret fra »69-73 og 75 b« til »69-74«. Reglerne om beslaglæggelse efter dom blev som foreslået bevaret særskilt i § 1002.
Indføre adgang til beslaglæggelse til sikring af bødekrav på linje med sagsomkostninger og erstatningskrav.
Efter § 801, stk. 1, nr. 2, kan der beslaglægges til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde, og § 802, stk. 2, nr. 2, nævner udtrykkeligt »bødekrav« sideordnet med sagsomkostninger og forurettedes erstatningskrav. Bestemmelserne gælder fortsat i dag.
Overføre kompetencen til at træffe afgørelse om auktionsgrundlag fra fogedretten til den straffesagsbehandlede domstol.
Afgørelsen om anvendelse af beslaglagt gods træffes nu af straffedomstolen ved kendelse, og kendelsen har efter § 807 d, stk. 3, »retsvirkning som udlæg, jf. § 526, stk. 2«, ligesom § 1002, stk. 1, henlægger afgørelsen til den ret, der har afsagt dom i 1. instans; en særskilt fogedsag er dermed unødvendig. Justitsministeriet fravalgte dog udvalgets forslag om at gøre afgørelsen til en del af selve dommen med domsmænds medvirken, så den i stedet træffes ved kendelse samtidig med eller i tilslutning til domsafsigelsen og kan kæres særskilt.
Udvide adgangen for ofre til at få dækket erstatningskrav af beslaglagt gods.
Forurettede kan efter § 806, stk. 1, 2. pkt., selv begære beslaglæggelse til sikring af erstatningskrav, og efter § 807 d, stk. 2, anvendes beslaglagt gods først til fyldestgørelse af forurettedes erstatningskrav — forud for sagsomkostninger, konfiskation og bøde. Nægter retten at behandle erstatningskravet under straffesagen, kan beslaglæggelsen efter § 807 d, stk. 4, opretholdes, indtil kravet er afgjort ved civilt søgsmål eller efter offererstatningsloven.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Strafferetsplejeudvalget afgav i juni 1991 betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning med et færdigt lovudkast til et nyt kapitel 74 i retsplejeloven. Betænkningen blev sendt i høring i 1991, og et lovudkast, der i det væsentlige svarede til det senere lovforslag, blev sendt i høring i 1993. Forslaget blev første gang fremsat som L 177 den 4. februar 1998, men nåede ikke at blive færdigbehandlet, og justitsminister Frank Jensen genfremsatte det som L 41 den 8. oktober 1998 sammen med reglerne om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation fra betænkning nr. 1298/1995. Efter Retsudvalgets betænkning af 25. marts 1999 blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling den 13. april 1999 og stadfæstet som lov nr. 229 af 21. april 1999 med ikrafttræden 1. juli 1999. Alle fire hovedanbefalinger blev gennemført: reglerne blev samlet i kapitel 74 (§§ 801-807 d), kapitel 75 b blev ophævet, beslaglæggelse til sikring af bødekrav blev indført, afgørelsen om anvendelse af beslaglagt gods blev henlagt til straffedomstolen med retsvirkning som udlæg, og forurettedes erstatningskrav blev sat forrest i fyldestgørelsesrækkefølgen. Kapitel 74 er fortsat den bærende ramme og blev senest udvidet ved lov nr. 1174 af 8. juni 2021 med beslaglæggelse til sikring af krav under inddrivelse.
Justitsministeriet sendte Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning i høring hos domstolene, anklagemyndigheden, politiet, advokatorganisationerne og medieorganisationerne.
Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg — nedsat i 1968 med den opgave at gennemgå retsplejelovens regler om efterforskningsstadiet — afgav betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning med et samlet lovudkast til et nyt kapitel 74 i retsplejeloven.
Et udkast til lovforslag om bl.a. beslaglæggelse og edition, der i det væsentlige svarede til det senere fremsatte lovforslag, blev sendt i høring.
Justitsminister Frank Jensen fremsatte L 177 om ændring af retsplejeloven (beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning, observation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen og prøvesagsordning for advokater m.v.). Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingssamlingen 1997-98 og blev efterfølgende genfremsat.
Justitsminister Frank Jensen genfremsatte forslaget som L 41 (1998-99) om ændring af retsplejeloven (Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.). Efter bemærkningerne er formålet netop på baggrund af betænkning nr. 1223/1991 at revidere og modernisere reglerne om beslaglæggelse og edition og samle dem i kapitel 74; reglerne om de øvrige efterforskningsskridt byggede på betænkning nr. 1298/1995.
Folketingets Retsudvalg afgav betænkning over lovforslaget og stillede bl.a. ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsen fra 1. april 1999 til 1. juli 1999, fordi forslaget ikke var færdigbehandlet inden den oprindeligt foreslåede dato.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling, herunder det nye kapitel 74 om beslaglæggelse og edition (§§ 801-807 d), ophævelsen af kapitel 75 b og nyaffattelsen af § 1002.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 229 af 21. april 1999 om ændring af retsplejeloven (Beslaglæggelse, edition, fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation samt prøvesagsordning for advokater m.v.).
Loven trådte i kraft den 1. juli 1999. Retsplejelovens § 807 d om anvendelse af beslaglagt gods fandt dog kun anvendelse i sager, hvor dom i 1. instans blev afsagt efter ikrafttrædelsen.
Med lov nr. 1174 af 8. juni 2021 blev der som § 801, stk. 1, nr. 5, indsat adgang til beslaglæggelse til sikring af krav under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og fyldestgørelsesrækkefølgen i § 807 d, stk. 2, blev udbygget tilsvarende — kapitel 74 fra 1999 er dermed fortsat den bærende ramme.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
