Udvalget anbefaler inkorporering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk ret gennem en specifik lov for at sikre retssikkerhed og effektiv efterlevelse, under forudsætning af at lovgivningsmagten fastholder hovedansvaret for overensstemmelse med konventionen.
Betænkning nr. 1220/1991 udsprang af Folketingets beslutning af 19. maj 1989 (B 38), der opfordrede regeringen til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg om inkorporering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention; udvalget blev nedsat den 18. august 1989 og afgav betænkning i april 1991 med et færdigt lovudkast. Efter høring hos domstolene, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder og en lang række myndigheder fremsatte justitsminister Hans Engell den 19. februar 1992 lovforslag L 230, der byggede direkte på betænkningen og svarede til udvalgets lovudkast. Retsudvalget indstillede den 26. marts 1992 forslaget til uændret vedtagelse, og Folketinget vedtog det ved 3. behandling den 7. april 1992 med 107 stemmer mod 7, hvorefter det blev stadfæstet som lov nr. 285 af 29. april 1992 med ikrafttræden 1. juli 1992. Dermed blev både hovedanbefalingen om inkorporering ved en specifik lov og anbefalingen om en ny officiel dansk oversættelse gennemført ordret, mens anbefalingen om en udbygget informations- og undervisningsindsats alene blev tiltrådt administrativt i lovforslagets bemærkninger uden at blive fastsat i regler. Loven er siden udvidet med protokol nr. 9, 10 og 11 (lov nr. 1080 af 20. december 1995), sat i kraft for Færøerne og Grønland (2000 og 2001) og senest suppleret med protokol nr. 14 og 15 som bilag i 2022, ligesom inkorporeringsmodellen har dannet grundlag for de opfølgende betænkninger nr. 1407/2001 og nr. 1546/2014.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat på baggrund af en folketingsbeslutning fra 1989 med henblik på at undersøge fordele og ulemper ved inkorporering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) i dansk ret samt at foreslå en teknisk løsning. Betænkningen analyserer EMK’s nugældende stilling, domstolspraksis og internationale sammenligninger, og konkluderer, at en inkorporering vil skabe klarhed og øge bevidstheden om menneskerettighederne uden at ændre balancen mellem lovgivningsmagten og domstolene. Udvalget fremsætter et konkret lovudkast til inkorporering af konventionskomplekset.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Inkorporer Den europæiske Menneskerettighedskonvention og dens tillægsprotokoller i dansk ret ved lov.
Konventionen og tillægsprotokollerne (1., 4., 6. og 7. protokol samt procedureprotokollerne) blev inkorporeret ved en selvstændig lov, hvis § 1, stk. 1, bestemmer, at bestemmelserne "gælder her i landet". Lovforslaget L 230 svarede til udvalgets lovudkast, og Justitsministeriet tiltrådte udtrykkeligt udvalgets inkorporeringsform, herunder at balancen mellem lovgivningsmagt og domstole ikke skulle forrykkes.
Udarbejd og vedtag en ny officiel oversættelse af konventionskomplekset.
Loven fastslår i § 1, stk. 2, at en dansk oversættelse af konventionsteksterne er medtaget som bilag, og lovforslagets bemærkninger anfører, at "oversættelsen er ny", fordi den oprindelige oversættelse fra 1953 var præget af sin tid og oversatte gennemgående udtryk uensartet. Oversættelsesbilagene er siden ajourført, bl.a. ved bekendtgørelse nr. 423 af 20. maj 1996 og bekendtgørelse nr. 140 af 26. januar 2022 om bilag 6 og 7 (protokol nr. 14 og 15).
Udbyg informations- og undervisningsvirksomheden vedrørende EMK blandt jurister, myndigheder og offentligheden.
Justitsministeriet tilsluttede sig i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 6) udvalgets anbefaling om en styrket informationsindsats og lagde op til intensiv kursusvirksomhed for bl.a. domstole, politi og kriminalforsorg samt fortsat udsendelse af referater af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser til retsanvendende myndigheder og advokater. Anbefalingen blev derimod ikke forankret i lov eller bekendtgørelse, og der er ikke fastsat regler, der forpligter til en bestemt informations- eller undervisningsindsats.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1220/1991 udsprang af Folketingets beslutning af 19. maj 1989 (B 38), der opfordrede regeringen til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg om inkorporering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention; udvalget blev nedsat den 18. august 1989 og afgav betænkning i april 1991 med et færdigt lovudkast. Efter høring hos domstolene, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder og en lang række myndigheder fremsatte justitsminister Hans Engell den 19. februar 1992 lovforslag L 230, der byggede direkte på betænkningen og svarede til udvalgets lovudkast. Retsudvalget indstillede den 26. marts 1992 forslaget til uændret vedtagelse, og Folketinget vedtog det ved 3. behandling den 7. april 1992 med 107 stemmer mod 7, hvorefter det blev stadfæstet som lov nr. 285 af 29. april 1992 med ikrafttræden 1. juli 1992. Dermed blev både hovedanbefalingen om inkorporering ved en specifik lov og anbefalingen om en ny officiel dansk oversættelse gennemført ordret, mens anbefalingen om en udbygget informations- og undervisningsindsats alene blev tiltrådt administrativt i lovforslagets bemærkninger uden at blive fastsat i regler. Loven er siden udvidet med protokol nr. 9, 10 og 11 (lov nr. 1080 af 20. december 1995), sat i kraft for Færøerne og Grønland (2000 og 2001) og senest suppleret med protokol nr. 14 og 15 som bilag i 2022, ligesom inkorporeringsmodellen har dannet grundlag for de opfølgende betænkninger nr. 1407/2001 og nr. 1546/2014.
Folketinget vedtog beslutningsforslag nr. B 38 om inkorporering af Den europæiske Menneskerettighedskonvention og opfordrede regeringen til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle undersøge fordele og ulemper ved en inkorporering og foreslå, hvordan den teknisk kunne ske (Folketingstidende 1988-89, Tillæg C sp. 1079).
Justitsministeren nedsatte udvalget med kommissorium om at undersøge fordele og ulemper ved inkorporering af konventionen i dansk ret. Udvalget bestod af repræsentanter for Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Den Danske Dommerforening, Det Danske Advokatsamfund og Det Danske Center for Menneskerettigheder og begyndte sit arbejde i oktober 1989.
Justitsministeriet sendte betænkningen om inkorporering i høring hos bl.a. landsretspræsidenterne, byretspræsidenterne, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Den danske Dommerforening, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International og samtlige ministerier.
Udvalget afgav betænkning nr. 1220/1991 om Den europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret med anbefaling om inkorporering ved en specifik lov, en ny officiel oversættelse af konventionskomplekset og en udbygget informations- og undervisningsindsats. Betænkningen indeholdt et færdigt lovudkast.
Justitsminister Hans Engell fremsatte L 230, forslag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1220/1991 og svarede til udvalgets lovudkast, herunder med en ny dansk oversættelse af konventionskomplekset som bilag.
Lovforslaget blev førstebehandlet på Folketingets møde nr. 58 og derefter henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over L 230. Et flertal (alle partier undtagen Fremskridtspartiet) indstillede lovforslaget til uændret vedtagelse og understregede, at Folketingets pligt til løbende at tilpasse dansk ret til konventionen skulle fastholdes. Fremskridtspartiets medlem indstillede forslaget til forkastelse.
Lovforslaget blev andenbehandlet på møde nr. 72 og gik derefter direkte over til 3. behandling uden ændringsforslag.
Folketinget vedtog lovforslaget uændret ved 3. behandling på møde nr. 74 med 107 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Loven om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev stadfæstet som lov nr. 285 af 29. april 1992 og kundgjort i Lovtidende den 30. april 1992. Efter § 1 gælder konventionen og tillægsprotokollerne herefter her i landet, med en ny dansk oversættelse som bilag.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1992, jf. § 4, hvorefter konventionen og protokollerne blev en umiddelbart anvendelig del af dansk ret for domstole og forvaltning.
Ved lov nr. 1080 af 20. december 1995 blev protokol nr. 9, 10 og 11 føjet til opregningen i inkorporeringslovens § 1, stk. 1, nr. 1, med bemyndigelse til justitsministeren til at sætte dem i kraft enkeltvis og fastsætte indholdet af lovens bilag.
Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 749 af 19. oktober 1998 satte ændringen om protokol nr. 11 (omstruktureringen af konventionens kontrolsystem) i kraft og ændrede lovens bilag, og loven blev samme dag sammenskrevet i lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998.
Et udvalg nedsat af Justitsministeriet i 1999 fulgte op på inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og vurderede i betænkning nr. 1407/2001, om yderligere menneskerettighedskonventioner burde inkorporeres i dansk ret. Udvalgets forslag om inkorporering af flere konventioner blev ikke gennemført.
Ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 blev inkorporeringsloven sat i kraft for Grønland, efter at den ved anordning nr. 136 af 25. februar 2000 var sat i kraft for Færøerne, jf. lovens § 5.
Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, nedsat i 2012, tog på ny stilling til inkorporering af yderligere konventioner med udgangspunkt i den model, der blev fastlagt med betænkning nr. 1220/1991 og lov nr. 285 af 29. april 1992.
Ved bekendtgørelse nr. 140 af 26. januar 2022 blev protokol nr. 14 af 13. maj 2004 og protokol nr. 15 af 24. juni 2013 indsat som bilag 6 og 7 til inkorporeringsloven, samtidig med at loven blev sammenskrevet i lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. januar 2022.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
