De eksisterende separate pædagoguddannelser bør afløses af én fælles pædagoguddannelse med fælles grundlag og fleksible specialiseringsmuligheder for at styrke den professionelle mobilitet og imødekomme sektorenes omstillingsbehov.
Undervisnings- og forskningsministeren nedsatte den 2. februar 1990 Udvalget vedrørende Pædagoguddannelserne, som den 7. november 1990 afgav betænkning nr. 1213 »En fælles pædagoguddannelse«. Betænkningen blev udmøntet næsten uændret og meget hurtigt: allerede den 6. marts 1991 fremsatte undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder lovforslag L 155, der blev vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 1991 og stadfæstet som lov nr. 370 af 6. juni 1991 om uddannelse af pædagoger. Loven samlede børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelsen i én 3½-årig uddannelse med fælles fagrække, speciale, lønnet praktik og regionale praktikpladsudvalg, og ophævede lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger samt socialpædagoguddannelsens hjemmel i bistandsloven. De nærmere regler kom med bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992, der fastsatte to lønnede praktikperioder à 6 måneder, merit for tidligere uddannelse og beskæftigelse samt studiestart både 1. september og 1. februar; første optag på den fælles uddannelse skete 1. august 1992 — et år senere end betænkningens plan om sommeroptag 1991. Reformens grundtræk er ført videre gennem lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog og den gældende bekendtgørelse nr. 354 af 7. april 2017, hvor pædagoguddannelsen fortsat er én uddannelse med fælles grundlag, specialisering og to lønnede praktikperioder; alene den regionale praktikpladsudvalgsmodel er bortfaldet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget vedrørende Pædagoguddannelserne blev nedsat for at udarbejde forslag til en samordnet struktur for børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelserne med henblik på øget kvalitet, mobilitet og tværfaglighed. Betænkningen foreslår indførelse af en fælles pædagoguddannelse med en fælles teoretisk kerne, to årlige optagelser og et integreret lønnet praktikår. Forslaget indebærer forenkling af adgangsbetingelserne samt etablering af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb (merit) for ansøgere med særlige kvalifikationer.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en fælles pædagoguddannelse, der samler børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelserne.
Loven indførte én pædagoguddannelse rettet mod arbejde med børn, unge og voksne, herunder personer med sociale vanskeligheder eller handicap, og ophævede samtidig lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger samt socialpædagoguddannelsens hjemmel i bistandslovens § 14, stk. 3 og 4. Lovforslagets bemærkninger angiver udtrykkeligt, at forslaget følger betænkning nr. 1213/1990.
Åbn kildenEtabler et fælles teoretisk grundlag med mulighed for senere specialisering/fortdybelse snarere end tidlig fagbinding.
Uddannelsen blev en enhedsuddannelse uden grendeling, hvor alle studerende følger den samme fagrække samlet i tre faggrupper, mens fordybelse sker gennem speciale, valg af praktiksted og særlige studieaktiviteter — den såkaldte milde specialisering. Modellen med fælles grundlag og efterfølgende specialisering er videreført i den gældende bekendtgørelse nr. 354 af 7. april 2017.
Åbn kildenImplementer et obligatorisk lønnet praktikår som integreret del af uddannelsen.
Loven fastslog, at praktikken omfatter både øvelsespraktik og lønnet praktik, og bekendtgørelsen fastlagde to lønnede praktikperioder à 6 måneder — i alt et lønnet praktikår — ud over 12 ugers øvelsespraktik. Ordningen blev videreført ved lov nr. 315 af 19. april 2006, § 9, stk. 3, og gælder fortsat efter bekendtgørelse nr. 354 af 7. april 2017, § 8.
Åbn kildenForenkl adgangsbetingelserne og indfør meritordninger samt særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for erfarne ansøgere.
Det lovfæstede krav om mindst 18 års alder ved optagelse bortfaldt, adgangsreglerne blev samlet under ministerens bemyndigelse med adgang via de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, og seminarierne fik hjemmel til at give merit for tidligere uddannelse og beskæftigelse. Med hjemmel i lovens § 26 blev der desuden oprettet en 2-årig særligt tilrettelagt deltidsuddannelse for ansøgere med mindst 5 års erfaring i en pædagogstilling eller 10 års pædagoglignende arbejde.
Åbn kildenIndfør to årlige optagelsesrunder for at øge fleksibiliteten i studiestart.
Bekendtgørelsen fastsatte, at undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar, og at undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller 1. februar — dvs. to årlige studiestarter. Allerede lovforslagets bemærkninger åbnede for optag til den nye uddannelse i januar ud over sommeroptaget.
Åbn kildenSikre regional koordinering af dimensionering og praktikpladssikring mellem seminarier og institutioner.
Amtsrådene skulle nedsætte regionale praktikpladsudvalg med kommunal, amtslig og faglig repræsentation, som indstillede antallet af uddannelsespladser på seminarierne til ministeren og koordinerede og fordelte praktikpladserne, mens amtsråd og kommunalbestyrelser blev forpligtet til at stille egnede praktikpladser til rådighed. Ordningen blev ikke videreført ved lov nr. 315 af 19. april 2006, hvor dimensionering og praktikaftaler i stedet blev henlagt til uddannelsesinstitutionerne.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Undervisnings- og forskningsministeren nedsatte den 2. februar 1990 Udvalget vedrørende Pædagoguddannelserne, som den 7. november 1990 afgav betænkning nr. 1213 »En fælles pædagoguddannelse«. Betænkningen blev udmøntet næsten uændret og meget hurtigt: allerede den 6. marts 1991 fremsatte undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder lovforslag L 155, der blev vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 1991 og stadfæstet som lov nr. 370 af 6. juni 1991 om uddannelse af pædagoger. Loven samlede børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelsen i én 3½-årig uddannelse med fælles fagrække, speciale, lønnet praktik og regionale praktikpladsudvalg, og ophævede lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger samt socialpædagoguddannelsens hjemmel i bistandsloven. De nærmere regler kom med bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992, der fastsatte to lønnede praktikperioder à 6 måneder, merit for tidligere uddannelse og beskæftigelse samt studiestart både 1. september og 1. februar; første optag på den fælles uddannelse skete 1. august 1992 — et år senere end betænkningens plan om sommeroptag 1991. Reformens grundtræk er ført videre gennem lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog og den gældende bekendtgørelse nr. 354 af 7. april 2017, hvor pædagoguddannelsen fortsat er én uddannelse med fælles grundlag, specialisering og to lønnede praktikperioder; alene den regionale praktikpladsudvalgsmodel er bortfaldet.
Undervisnings- og forskningsministeren nedsatte Udvalget vedrørende Pædagoguddannelserne med ekspeditionssekretær Eva Caspersen som formand. Udvalget fik til opgave at udarbejde forslag til en fremtidig struktur for børnehavepædagog-, fritidspædagog- og socialpædagoguddannelsen, herunder en samordning med fælles uddannelseselementer og en styrkelse af den praktiske del, f.eks. gennem et praksisår.
Et enigt udvalg afgav betænkning nr. 1213/1990 til undervisningsministeren med forslag om én fælles pædagoguddannelse med fælles fagligt grundlag, mild specialisering og lønnet praktik. Betænkningen blev underskrevet i København den 7. november 1990.
Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder fremsatte forslag til lov om uddannelse af pædagoger (L 155, 1990-91, 2. samling). Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne, at lovforslaget følger forslagene i betænkning nr. 1213/1990, og at lovforslagets bestemmelser om uddannelsen er i overensstemmelse med udvalgets forslag.
Ved 2. behandling blev lovforslaget ændret på flere punkter i forhold til det fremsatte forslag, bl.a. ved indsættelse af et nyt kapitel om Seminarierådet som rådgivende organ for ministeren og ved præcisering af seminariebestyrelsernes sammensætning og de to råd for medarbejdere og studerende.
Folketinget vedtog forslaget til lov om uddannelse af pædagoger ved tredjebehandlingen den 27. maj 1991.
Loven blev stadfæstet den 6. juni 1991 og kundgjort dagen efter. Den samler de tre hidtidige uddannelser i én 3½-årig pædagoguddannelse med fælles fagrække, speciale, øvelsespraktik og lønnet praktik samt regionale praktikpladsudvalg, og ophæver ved § 27 lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger og socialpædagoguddannelsens hjemmel i bistandslovens § 14, stk. 3 og 4.
Lovens kapitel 2-5 om seminariernes styrelse, tilvejebringelse af praktikpladser, Seminarierådet samt efter- og videreuddannelse trådte i kraft den 1. august 1991, jf. § 25. Dermed kunne de regionale praktikpladsudvalg nedsættes, inden den nye uddannelse startede.
Resten af lov nr. 370 af 6. juni 1991, herunder bestemmelserne om den fælles uddannelses formål, indhold, praktik og merit, trådte i kraft den 1. januar 1992.
Undervisnings- og Forskningsministeriet udmøntede loven i en rammebekendtgørelse: uddannelsen sattes til 41 måneder med 12 ugers øvelsespraktik og to lønnede praktikperioder à 6 måneder (§ 2, stk. 2), studiestart 1. september eller 1. februar (§ 2, stk. 4), fælles fagrække og speciale (§§ 4-6) samt merit for tidligere uddannelse og beskæftigelse (§ 26).
Bekendtgørelsen fik virkning for studerende, der begyndte på uddannelsen den 1. august 1992 eller senere. Der blev optaget studerende til de tre hidtidige uddannelser sidste gang 1. august 1991, hvorefter studerende på de gamle uddannelser blev færdiguddannet efter overgangsregler frem til sommeren 1995.
Med hjemmel i lovens § 26 udstedtes bekendtgørelse nr. 1233 af 23. december 1992 om særligt tilrettelagt uddannelse af pædagoger — en 2-årig deltidsuddannelse for ansøgere med mindst 5 års erfaring i en pædagogstilling eller 10 år i pædagoglignende arbejde, gældende for perioden 15. januar 1993 til 31. januar 1996.
Den første ændring af pædagoguddannelsesloven gjorde det muligt at gennemføre en praktikperiode i udlandet som ulønnet praktik. Loven blev herefter sammenskrevet i lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995.
Loven om uddannelse af pædagoger blev ændret med etablering af en overbygningsuddannelse, i forbindelse med at Socialpædagogisk Højskole og Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole blev samlet i Danmarks Pædagoghøjskole — en videreuddannelsesmæssig parallel til den fælles grunduddannelse.
1991-loven blev ophævet og afløst af professionsbacheloruddannelsen, jf. § 16. Kernen fra betænkning 1213 blev videreført: én uddannelse rettet mod hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med valgt specialisering (§§ 2 og 7) og med lønnet praktik på 2. og 3. studieår à et halvt år (§ 9, stk. 3). De regionale praktikpladsudvalg blev derimod ikke videreført.
Som led i den nye pædagoguddannelse blev 2006-loven ophævet, og uddannelsen reguleres herefter administrativt under lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Pædagoguddannelsen er fortsat én samlet uddannelse med fælles grundfaglighed og tre specialiseringer, og praktikken omfatter fortsat to lønnede specialiseringspraktikperioder à 6 måneder, jf. § 8. Grundmodellen fra betænkning 1213 er dermed stadig gældende ret.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
