Udenrigstjenesten bør reorganiseres til en mere centraliseret og strategisk drevet enhed med en rationaliseret repræsentationsstruktur og styrket koordinering af EF- og EPS-opgaver for at sikre effektivitet og sammenhæng i den danske udenrigspolitik.
Udenrigskommissionen af 1. april 1989 blev nedsat ved regeringsbeslutning af 17. januar 1989 med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som formand og afgav i oktober 1990 betænkning nr. 1209 »Udenrigstjenesten mod år 2000«. Betænkningens anbefalinger var overvejende organisatoriske og forudsatte ikke lovgivning, og der blev ikke fremsat noget lovforslag til udmøntning af den: lov om udenrigstjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983) stod uændret indtil 1997. Hovedforslaget om at samle de daværende departementer i én organisation blev i stedet gennemført administrativt, da Udenrigsministeriet i 1991 forlod den gamle kontorinddeling og indførte en geografisk opbygget enhedsorganisation med Nordgruppen, Sydgruppen, Fællessekretariatet, Sekretariatet for udenrigshandel og Juridisk Tjeneste. Enkelte af de emner, betænkningen behandlede, fik senere retligt udtryk: betalingsordningen for tjenestehandlinger blev samlet i bekendtgørelse nr. 103 af 14. februar 1992, repræsentationerne fik med lov nr. 482 af 24. juni 1992 hjemmel til at afvise åbenbart udsigtsløse ambassadeansøgninger om asyl, § 2 i udenrigstjenesteloven blev med lov nr. 331 af 14. maj 1997 præciseret til, at tjenesten er én myndighed, og fra finansloven for 1999 blev der etableret en pensionsordning for medfølgende ægtefæller. Spørgsmålet om en ny udenrigskommission blev rejst igen med beslutningsforslag B 55 (2014-15), der bortfaldt efter Udenrigsudvalgets beretning af 21. april 2015, hvorefter analysearbejdet i stedet blev gennemført med Peter Taksøe-Jensens udredning af 1. maj 2016.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udenrigskommissionen af 1. april 1989 undersøger udenrigstjenestens opgaver, organisation og ressourceanvendelse med henblik på at tilpasse tjenesten til de politiske og administrative udfordringer mod år 2000, herunder EF-samarbejdet og det europæiske politiske samarbejde (EPS). Kommissionen konkluderer, at udenrigstjenesten skal styrkes som et integreret hele med en tydeligere strategisk ledelse og en mere fleksibel repræsentationsstruktur. Forslagene omfatter rationalisering af administrationsafdelingerne, forbedring af personalepolitikken, herunder ægtefælleforhold, samt en præcisering af opgavefordelingen mellem ministeriet og repræsentationerne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Styrk Udenrigsministeriets centrale ledelsesfunktion og strategiske planlægning.
Anbefalingen blev udmøntet administrativt: i 1991 blev ministeriets hidtidige departements- og kontorstruktur afløst af en samlet, geografisk opbygget enhedsorganisation med Nordgruppen, Sydgruppen, Fællessekretariatet, Sekretariatet for udenrigshandel og Juridisk Tjeneste. Lov om udenrigstjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983) blev ikke ændret i den anledning; først med lov nr. 331 af 14. maj 1997 blev det skrevet ind i § 2, at udenrigstjenesten er én myndighed, og det skete af hensyn til aktindsigtsreglerne.
Åbn kildenRationaliser repræsentationsstrukturen ved at vurdere behovet for ambassader og overveje regionale løsninger eller sideakkrediteringer.
Repræsentationsstrukturen fastlægges administrativt og over finansloven og forudsætter ikke lovgivning; der er derfor ikke fastsat retsregler, der udmønter anbefalingen. Senere omlægninger af ambassadenettet, bl.a. reformen i 2014 med lukning af fem ambassader og åbning af nye, er begrundet i de daværende udenrigspolitiske prioriteringer og kan ikke føres tilbage til betænkningen.
Åbn kildenIndfør en mere fleksibel og resultatorienteret personalepolitik med fokus på efteruddannelse og karriereudvikling.
Personalepolitikken i udenrigstjenesten fastsættes administrativt, bl.a. i Instruks for Udenrigstjenesten, og der blev ikke gennemført lovændringer som opfølgning på betænkningen. De ansættelsesretlige ændringer af udenrigstjenesteloven kom først langt senere — bl.a. adgangen til åremålsansættelse af tjenestemænd med lov nr. 753 af 2. juni 2015 — og har deres egen begrundelse.
Forbedre rammebetingelserne for udsendtes ægtefæller, herunder adgang til beskæftigelse og sociale ydelser.
Fra finansåret 1999 fik Udenrigsministeriet ved tekstanmærkning bemyndigelse til at etablere en pensionsordning for medfølgende ægtefæller og samlevere til varigt ansatte udsendte medarbejdere, og ordningen er videreført på de følgende finanslove. Derimod er der ikke fastsat regler om ægtefællers adgang til beskæftigelse og sociale ydelser i udlandet; det beror fortsat på bilaterale aftaler og administrativ praksis.
Åbn kildenSamordn og styrk EF-koordinationsfunktionen inden for udenrigstjenesten.
EF- og senere EU-koordinationen forblev forankret i Udenrigsministeriet og indgik i den samlede organisation efter omlægningen i 1991, men koordinationsfunktionen er ikke reguleret i lov om udenrigstjenesten, og der er ikke fastsat retsregler, der udmønter anbefalingen.
Optimer administrationsafdelingernes ressourcetræk ved gennemgang af rutiner og indførelse af moderne informationsstyring.
Anbefalingen angår interne arbejdsgange og it-anvendelse, som ministeriet fastlægger administrativt, og betænkningens eget bilag beskrev allerede igangværende rationaliseringstiltag. Der er ikke fastsat regler eller truffet dokumenterede beslutninger, der kan henføres til anbefalingen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Udenrigskommissionen af 1. april 1989 blev nedsat ved regeringsbeslutning af 17. januar 1989 med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som formand og afgav i oktober 1990 betænkning nr. 1209 »Udenrigstjenesten mod år 2000«. Betænkningens anbefalinger var overvejende organisatoriske og forudsatte ikke lovgivning, og der blev ikke fremsat noget lovforslag til udmøntning af den: lov om udenrigstjenesten (lov nr. 150 af 13. april 1983) stod uændret indtil 1997. Hovedforslaget om at samle de daværende departementer i én organisation blev i stedet gennemført administrativt, da Udenrigsministeriet i 1991 forlod den gamle kontorinddeling og indførte en geografisk opbygget enhedsorganisation med Nordgruppen, Sydgruppen, Fællessekretariatet, Sekretariatet for udenrigshandel og Juridisk Tjeneste. Enkelte af de emner, betænkningen behandlede, fik senere retligt udtryk: betalingsordningen for tjenestehandlinger blev samlet i bekendtgørelse nr. 103 af 14. februar 1992, repræsentationerne fik med lov nr. 482 af 24. juni 1992 hjemmel til at afvise åbenbart udsigtsløse ambassadeansøgninger om asyl, § 2 i udenrigstjenesteloven blev med lov nr. 331 af 14. maj 1997 præciseret til, at tjenesten er én myndighed, og fra finansloven for 1999 blev der etableret en pensionsordning for medfølgende ægtefæller. Spørgsmålet om en ny udenrigskommission blev rejst igen med beslutningsforslag B 55 (2014-15), der bortfaldt efter Udenrigsudvalgets beretning af 21. april 2015, hvorefter analysearbejdet i stedet blev gennemført med Peter Taksøe-Jensens udredning af 1. maj 2016.
Ved regeringsbeslutning af 17. januar 1989 blev der pr. 1. april 1989 nedsat en udenrigskommission med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som formand. Kommissoriet var at sammenholde Danmarks internationale vilkår med kravene til dansk interessevaretagelse, at definere udenrigstjenestens centrale opgaver og at fremlægge forslag til tjenestens organisatoriske opbygning, personalesammensætning og -vilkår samt arbejdsdelingen mellem ude- og hjemmetjeneste.
Kommissionen afgav i oktober 1990 betænkning nr. 1209 i to bind med anbefalinger om en samlet ledelse af udenrigstjenesten, en rationaliseret repræsentationsstruktur, ny personalepolitik, bedre vilkår for udsendtes ægtefæller, styrket EF-koordination og et lavere administrativt ressourcetræk. Et flertal forudsatte, at de forøgede opgaver kunne løses inden for de gældende bevillingsrammer gennem rationalisering og omprioritering.
I 1991 forlod Udenrigsministeriet den kontorinddeling efter fagområde, der havde bestået siden 1920'erne, og indførte i stedet en geografisk opbygget enhedsorganisation med Nordgruppen, Sydgruppen, Fællessekretariatet, Sekretariatet for udenrigshandel og Juridisk Tjeneste med tilhørende stabsenheder. Omlægningen svarer til kommissionens forslag om at samle de daværende departementer i én organisation under direktøren og blev gennemført administrativt uden ændring af lov om udenrigstjenesten.
Udenrigsministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 103 af 14. februar 1992 i medfør af § 14 i lov om udenrigstjenesten. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. marts 1992, samlede og reviderede den betalingsordning for konsulær og kommerciel bistand, som betænkningen havde behandlet, og ophævede bekendtgørelse nr. 562 af 18. august 1989 med ændringer fra 1990 og 1991.
Med loven fik de danske repræsentationer hjemmel til at afvise at modtage åbenbart udsigtsløse ambassadeansøgninger om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 4, og repræsentationens afgørelse blev endelig. Ændringen lettede en sagsbyrde, som betænkningen havde fremhævet som belastende for repræsentationerne, men lovforslaget var begrundet i Justitsministeriets analysearbejde om effektivisering af asylsagsbehandlingen.
Folketinget vedtog den 24. april 1997 at indsætte i § 2 i lov om udenrigstjenesten, at tjenestens tre grene udgør en fælles tjeneste »og er en myndighed«. Ændringen udsprang af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 31. maj 1996 om aktindsigt i korrespondancen mellem ministeriet og repræsentationerne, men fastslog i lovteksten det princip om én samlet tjeneste, som kommissionens organisationsforslag hvilede på.
Ved tekstanmærkning til finansloven for 1999 blev Udenrigsministeriet bemyndiget til at etablere en pensionsordning for medfølgende ægtefæller og samlevere til udsendte medarbejdere, der er varigt ansat i ministeriet. Ordningen er siden videreført på de efterfølgende finanslove og imødekommer betænkningens anbefaling om bedre rammebetingelser for udsendtes ægtefæller.
Med lovforslag L 98 (2001-02, 2. samling) blev § 11 om Udenrigsministeriets Ejendomsnævn ophævet, og § 7 om udetillæg nyaffattet, så udetillæggets størrelse fastsættes af udenrigsministeren efter forhandling med finansministeren. Forenklingen berører to af de bestemmelser, betænkningen omtalte, men lovforslaget var begrundet i regeringens generelle sanering af råd, nævn og udvalg.
SF fremsatte forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at nedsætte en ny udenrigskommission. Bemærkningerne tager udgangspunkt i betænkning nr. 1209 og konstaterer, at den seneste udenrigskommission gik tilbage til 1989.
Udenrigsudvalget afgav beretning i stedet for at vedtage forslaget, der herefter bortfaldt. Et flertal ønskede efter folketingsvalget et yderligere analysearbejde om dansk udenrigspolitiks udfordringer, mål og midler, herunder Udenrigsministeriets ressourcesituation, færdiggjort inden udgangen af 2016.
Ambassadør Peter Taksøe-Jensen afleverede den 1. maj 2016 udredningen »Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid« til regeringen. Udredningen blev det analysearbejde, der trådte i stedet for en ny udenrigskommission efter forløbet omkring B 55.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
