Udvalget anbefaler en væsentlig forenkling af ferieloven ved at indføre ferie med løn som hovedregel for lønmodtagere i ubrudt beskæftigelse og centralisere udbetalingen af feriegodtgørelse via FerieGiro for øvrige tilfælde.
Ferielovudvalget blev nedsat af arbejdsministeren i august 1989 og afgav i august 1990 betænkning nr. 1207 med udkast til en helt ny og forenklet ferielov — ferie med løn som hovedregel for lønmodtagere i ubrudt ansættelse og central indbetaling af feriegodtgørelse for fratrådte til FerieGiro — med virkning fra det optjeningsår, der begyndte 1. januar 1992. Den samlede reform blev aldrig fremsat i Folketinget; alene betænkningens forslag om elevernes ferie blev gennemført ved lov nr. 226 af 8. april 1992, og ferieloven fra 1970 forblev gældende helt frem til udgangen af 2000. Betænkningens overvejelser om lønmodtagerbegrebet blev derimod lagt til grund for ansættelsesbevisloven (lov nr. 392 af 22. juni 1993), hvis forarbejder udtrykkeligt henviser til betænkning nr. 1207 og til personkredsen efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Først efter et nyt Ferieudvalg (nedsat januar 1997) og dets betænkning nr. 1375/1999 blev flere af ideerne til lov med ferielov nr. 396 af 31. maj 2000, der trådte i kraft 1. januar 2001: den lovfæstede lønmodtagerdefinition, pligten til at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto med fravigelse ved kollektiv overenskomst, bagatelreglen om udbetaling af små feriegodtgørelsesbeløb og adgangen til ved overenskomst at give timelønnede løn under ferie. Hovedforslaget om ferie med løn som lovbestemt hovedregel blev derimod ikke gennemført, og sondringen mellem løn under ferie for månedsansatte og 12,5 pct. feriegodtgørelse for øvrige består fortsat i den gældende ferielovs § 16. Forenklingen af optjening af ferie under sygdom kom først med lov nr. 1368 af 16. december 2014 og videreføres i ferielovens § 5.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Ferielovudvalget blev nedsat i 1989 med kommissorium om at forenkle den danske ferielovgivning som led i regeringens afbureaukratiseringsplan. Udvalget foreslår et nyt system, hvor hovedreglen for lønmodtagere i ubrudt ansættelsesforhold er ret til fem ugers ferie med løn, mens feriegodtgørelsen for øvrige lønmodtagere og ved fratræden indbetales til FerieGiro og udbetales samlet ved ferieårets start. Betænkningen indeholder et konkret udkast til ny ferielov samt en harmonisering af lønmodtagerbegrebet med skattelovgivningen.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør ferie med løn som hovedregel for lønmodtagere i ubrudt ansættelsesforhold.
Den lovbestemte hovedregel blev aldrig ændret: løn under ferie tilkommer fortsat kun lønmodtagere, der er antaget månedsvis og har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, mens øvrige får 12,5 pct. feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Med ferieloven af 2000 blev det dog muligt ved kollektiv overenskomst at give løn under ferie til timelønnede, hvis ansættelse har samme faste og varige karakter som månedsansattes.
Fastlæg, at feriegodtgørelse for personer, der fratræder inden ferieafholdelse, skal indbetales til FerieGiro (medmindre andet aftalt kollektivt).
Med ferieloven af 2000 blev pligten til at indbetale feriegodtgørelse — herunder feriegodtgørelse til lønmodtagere, der fratræder — til FerieKonto (tidligere FerieGiro) skrevet ind i selve loven, med adgang til fravigelse ved kollektiv overenskomst mod garantistillelse. Ordningen videreføres i den gældende ferielovs § 31, stk. 2, jf. § 3, stk. 4.
Indfør samlet udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets begyndelse (2. maj) for de omfattede kategorier.
Hovedreglen er fortsat, at feriegodtgørelse først udbetales i forbindelse med, at ferien holdes. Samlet udbetaling uden ferieafholdelse blev opretholdt og moderniseret for afgrænsede grupper — små beløb ved ferieårets begyndelse samt lønmodtagere, der forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager eller flytter til udlandet — men blev ikke gjort til en generel ordning.
Muliggør kontant udbetaling af små feriegodtgørelsesbeløb sammen med lønnen.
Siden ferieloven af 2000 kan arbejdsgiveren udbetale mindre feriegodtgørelsesbeløb direkte til lønmodtageren uden om FerieKonto — i dag beløb på højst 2.500 kr. efter skat og højst to gange pr. ferieår. Udbetalingen er dog knyttet til fratræden og ikke, som anbefalet, til en løbende kontant afregning sammen med lønnen.
Harmoniser ferielovens lønmodtagerbegreb med skattelovgivningens lønmodtagerbegreb.
Udvalgets ønske om én definition blev først udmøntet i ansættelsesbevisloven fra 1993, hvis forarbejder henviser til betænkning nr. 1207 og tilsigter sammenfald med den personkreds, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 43, stk. 1; samme formulering blev i 2000 overført til ferieloven og gælder i dag som ferielovens § 2. Forarbejderne fastholder dog, at der er tale om en selvstændig arbejdsretlig definition, som ikke nødvendigvis fortolkes ens i ferieloven og i skattelovgivningen.
Forenkl reglerne for optjening af ferie under sygdom, så der optjenes ferie for alle perioder, hvor arbejdsgiveren betaler løn eller sygedagpenge.
Ferieloven af 2000 videreførte de betingelser, udvalget ville afskaffe — 12 måneders forudgående ansættelse, karens for fravær op til tre dage og et loft på fire måneder — og først med lov nr. 1368 af 16. december 2014 blev betingelserne ophævet, så der optjenes ferie under sygdom fra anden sygefraværsdag. Optjeningen knyttes dog fortsat til, om arbejdsgiveren betaler hel eller delvis løn, og ikke som anbefalet til perioder med løn eller sygedagpenge.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Ferielovudvalget blev nedsat af arbejdsministeren i august 1989 og afgav i august 1990 betænkning nr. 1207 med udkast til en helt ny og forenklet ferielov — ferie med løn som hovedregel for lønmodtagere i ubrudt ansættelse og central indbetaling af feriegodtgørelse for fratrådte til FerieGiro — med virkning fra det optjeningsår, der begyndte 1. januar 1992. Den samlede reform blev aldrig fremsat i Folketinget; alene betænkningens forslag om elevernes ferie blev gennemført ved lov nr. 226 af 8. april 1992, og ferieloven fra 1970 forblev gældende helt frem til udgangen af 2000. Betænkningens overvejelser om lønmodtagerbegrebet blev derimod lagt til grund for ansættelsesbevisloven (lov nr. 392 af 22. juni 1993), hvis forarbejder udtrykkeligt henviser til betænkning nr. 1207 og til personkredsen efter kildeskattelovens § 43, stk. 1. Først efter et nyt Ferieudvalg (nedsat januar 1997) og dets betænkning nr. 1375/1999 blev flere af ideerne til lov med ferielov nr. 396 af 31. maj 2000, der trådte i kraft 1. januar 2001: den lovfæstede lønmodtagerdefinition, pligten til at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto med fravigelse ved kollektiv overenskomst, bagatelreglen om udbetaling af små feriegodtgørelsesbeløb og adgangen til ved overenskomst at give timelønnede løn under ferie. Hovedforslaget om ferie med løn som lovbestemt hovedregel blev derimod ikke gennemført, og sondringen mellem løn under ferie for månedsansatte og 12,5 pct. feriegodtgørelse for øvrige består fortsat i den gældende ferielovs § 16. Forenklingen af optjening af ferie under sygdom kom først med lov nr. 1368 af 16. december 2014 og videreføres i ferielovens § 5.
Arbejdsministeren nedsatte Ferielovudvalget med kommissorium om at forenkle ferieloven og lette virksomhedernes administration. Efter kommissoriet skulle udvalget afslutte arbejdet i februar 1990.
Ferielovudvalget afgav betænkning nr. 1207 med udkast til en ny ferielov: ferie med løn som hovedregel for lønmodtagere i ubrudt ansættelse, indbetaling af feriegodtgørelse for fratrådte til FerieGiro og en harmonisering af lønmodtagerbegrebet med kildeskattelovens § 43. Loven var foreslået at få virkning fra det optjeningsår, der begyndte 1. januar 1992.
Arbejdsministeren (Knud Erik Kirkegaard) fremsatte L 190 om ændring af ferielovens § 7 og ophævelse af § 17 a, så alle elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser fik ret til 30 dages betalt ferie. Bemærkningerne fastslår, at forslaget svarer til forslaget herom i Ferielovudvalgets betænkning nr. 1207 fra august 1990.
Folketinget vedtog lovforslaget om elevernes ferieretlige stilling ved tredjebehandlingen. Det var den eneste del af betænkning nr. 1207, der blev udmøntet i lovgivning i 1990'erne.
Ændringen af ferieloven blev stadfæstet som lov nr. 226 af 8. april 1992 om ændring af lov om ferie (Ændring af reglerne for lærlinge og efg-elever).
Lov nr. 226 af 8. april 1992 trådte i kraft ved ferieårets begyndelse den 2. maj 1992, med en overgangsregel for lærlinge og efg-elever med aftaler indgået før 1. januar 1991.
Med lov nr. 392 af 22. juni 1993 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet blev lønmodtager defineret som en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Bemærkningerne til lovforslaget (L 172) henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1207 og til Ferielovudvalgets enighed om, at ferieloven burde omfatte personkredsen efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Regeringen nedsatte et nyt Ferieudvalg med embedsmænd fra Arbejds-, Finans-, Erhvervs- og Økonomiministeriet, der på ny skulle forenkle ferieloven og lette virksomhedernes administration. Ferielovudvalgets samlede lovudkast fra 1990 var på det tidspunkt fortsat ikke gennemført, og ferieloven fra 1970 var stadig gældende.
Ferieudvalget afgav sin betænkning om ferieloven i forbindelse med regeringens trepartsmøde. Regeringen tilkendegav, at den ikke var indstillet på grundlæggende at ændre feriesystemet, men ville gennemføre en række mindre ændringer.
Arbejdsministeren (Ove Hygum) fremsatte forslag til en helt ny ferielov. Forslaget indeholdt bl.a. en lovfæstet lønmodtagerdefinition, pligt til at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto med adgang til fravigelse ved kollektiv overenskomst, regler om udbetaling af mindre feriegodtgørelsesbeløb direkte fra arbejdsgiveren og mulighed for ved overenskomst at give timelønnede løn under ferie.
Den nye ferielov blev stadfæstet og afløste ferieloven fra 1970. Loven indeholdt lønmodtagerdefinitionen i § 1, stk. 2, pligten til indbetaling til FerieKonto i § 28 med fravigelsesadgang i § 31, udbetalingsreglerne i § 30 og adgangen i § 27 til ved kollektiv overenskomst at aftale løn under ferie for lønmodtagere, der ellers får feriegodtgørelse.
Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 trådte i kraft, og ferieloven fra 1970 blev ophævet. Enkelte bestemmelser, bl.a. om 25 dages ferie og elevers ferie, fik først virkning fra 1. maj 2002.
Med lov nr. 1368 af 16. december 2014 blev ferielovens § 25 nyaffattet, så kravet om 12 måneders forudgående ansættelse, karensdagene og loftet på fire måneder bortfaldt. Lønmodtagere uden fuld løn under sygdom optjener herefter sygeferiegodtgørelse fra anden sygefraværsdag. Loven trådte i kraft 1. januar 2015.
På grundlag af Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017 blev lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie vedtaget med virkning fra 1. september 2020. Loven videreførte lønmodtagerdefinitionen (§ 2), pligten til at indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto (§ 31) og sondringen mellem løn under ferie for månedsansatte og 12,5 pct. feriegodtgørelse for øvrige (§ 16).
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
