Landvæsensretterne bør nedlægges, og deres sager skal henlægges til taksationskommissionerne efter lov om offentlige veje.
Justitsministeriet nedsatte den 17. december 1986 et udvalg om landvæsensretterne, og udvalget afgav den 6. februar 1990 betænkning nr. 1200/1990 med forslag om at nedlægge landvæsensretterne og henlægge deres sager til taksationskommissionerne efter lov om offentlige veje. Betænkningen lå ubehandlet i ti år, indtil justitsministeren den 21. september 2000 sendte den i høring og den 28. marts 2001 fremsatte lovforslag L 207, der udtrykkeligt bygger på betænkningen. Folketinget vedtog forslaget ved 3. behandling den 1. juni 2001 med 101 stemmer mod 7 (Dansk Folkeparti), og det blev stadfæstet som lov nr. 466 af 7. juni 2001 med ikrafttræden den 1. juli 2001. Loven ophævede lov om landvæsensretter, flyttede erstatnings-, ekspropriations- og bidragssagerne efter bl.a. vandløbsloven og vandforsyningsloven til taksationsmyndighederne og indsatte en ny § 67 a i lov om offentlige veje med regler om sagsomkostninger, sikkerhedsstillelse og fri proces. På ét væsentligt punkt fraveg Folketinget betænkningen: hegnssagerne — over halvdelen af landvæsensretternes sagsmængde — blev ikke flyttet til taksationsmyndighederne, men gjort til endelige administrative afgørelser hos hegnsynet med adgang til domstolsprøvelse, ligesom erstatningssager efter fiskeriloven og lov om private vejrettigheder blev henlagt til de almindelige domstole. Ordningen gælder fortsat, idet § 67 a er videreført som § 123 i vejloven fra 2014.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøger spørgsmålet om nedlæggelse af landvæsensretterne efter, at vandløbsloven af 1982 har reduceret deres sagsområde væsentligt til primært økonomiske tvister. Udvalget konkluderer, at det lave sagsantal ikke berettiger bevarelse af instituttet, og foreslår i stedet en overførsel af opgaverne til taksationskommissionerne efter lov om offentlige veje. Betænkningen indeholder et konkret lovudkast til ophævelse af lov om landvæsensretter samt nødvendige ændringer i en række speciallove for at implementere den nye kompetencefordeling.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Nedlæg landvæsensretterne og ophæv lov om landvæsensretter.
Lov om landvæsensretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970, blev ophævet ved § 1 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, og landvæsensnævn, landvæsenskommissioner og overlandvæsenskommissioner ophørte med lovens ikrafttræden den 1. juli 2001. Verserende sager blev dog færdigbehandlet efter de hidtidige regler, jf. lovens § 17, stk. 2.
Overfør de eksisterende sager fra landvæsensretterne til taksationskommissionerne efter lov om offentlige veje.
Erstatnings-, ekspropriations- og bidragsfordelingssagerne efter bl.a. vandløbsloven, vandforsyningsloven, okkerloven, betalingsregelloven, Skjern Å-loven og lovene om afvanding af marsken ved Tønder blev henlagt til taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje (i dag §§ 105 og 106 i vejloven). Derimod fulgte Folketinget ikke betænkningen for hegnssagerne, som udgjorde over halvdelen af sagsmængden: hegnsynets afgørelse blev gjort til den endelige administrative afgørelse med adgang til domstolsprøvelse inden 4 uger, jf. hegnslovens §§ 42-43, og erstatningssager efter fiskeriloven og lov om private vejrettigheder blev ligeledes henlagt til de almindelige domstole.
Indfør processuelle regler for behandlingen ved taksationskommissionerne, herunder regler om sagsomkostninger, sikkerhedsstillelse og fri proces for private parter.
Ved § 16 i lov nr. 466 af 7. juni 2001 blev der indsat en ny § 67 a i lov om offentlige veje med særlige processuelle regler for erstatningssager efter vandløbsloven og vandforsyningsloven: skriftlig indbringelse med angivelse af krav og beviser, adgang for taksationsmyndighederne til at pålægge en part sagsomkostninger og til at kræve sikkerhedsstillelse med afvisning som sanktion, pålæg om betaling af taksationsmyndighedernes udgifter samt fri proces efter retsplejelovens kapitel 31. Bestemmelsen er videreført uændret som § 123 i vejloven fra 2014 og gælder fortsat.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte den 17. december 1986 et udvalg om landvæsensretterne, og udvalget afgav den 6. februar 1990 betænkning nr. 1200/1990 med forslag om at nedlægge landvæsensretterne og henlægge deres sager til taksationskommissionerne efter lov om offentlige veje. Betænkningen lå ubehandlet i ti år, indtil justitsministeren den 21. september 2000 sendte den i høring og den 28. marts 2001 fremsatte lovforslag L 207, der udtrykkeligt bygger på betænkningen. Folketinget vedtog forslaget ved 3. behandling den 1. juni 2001 med 101 stemmer mod 7 (Dansk Folkeparti), og det blev stadfæstet som lov nr. 466 af 7. juni 2001 med ikrafttræden den 1. juli 2001. Loven ophævede lov om landvæsensretter, flyttede erstatnings-, ekspropriations- og bidragssagerne efter bl.a. vandløbsloven og vandforsyningsloven til taksationsmyndighederne og indsatte en ny § 67 a i lov om offentlige veje med regler om sagsomkostninger, sikkerhedsstillelse og fri proces. På ét væsentligt punkt fraveg Folketinget betænkningen: hegnssagerne — over halvdelen af landvæsensretternes sagsmængde — blev ikke flyttet til taksationsmyndighederne, men gjort til endelige administrative afgørelser hos hegnsynet med adgang til domstolsprøvelse, ligesom erstatningssager efter fiskeriloven og lov om private vejrettigheder blev henlagt til de almindelige domstole. Ordningen gælder fortsat, idet § 67 a er videreført som § 123 i vejloven fra 2014.
Justitsministeriet nedsatte ved skrivelse af 17. december 1986 et udvalg, der skulle vurdere landvæsensretternes fremtid. Udvalget havde repræsentanter for de berørte ministerier, de kommunale myndigheder, landvæsensretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.
Et enigt udvalg foreslog, at landvæsensretterne nedlægges, at erstatningssager og klager over hegnsynsafgørelser overføres til taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, og at sager om bidrags- og udgiftsfordeling henlægges til de kommunale myndigheder.
Med lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri bortfaldt eller blev de fleste af landvæsensretternes opgaver på ferskvandsfiskeriområdet flyttet til andre myndigheder. Lovforslaget (L 120, 1991-92) henviste udtrykkeligt til betænkning nr. 1200 og dens forslag om at ophæve landvæsensretterne og overføre kompetencen til bl.a. taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.
Justitsministeren sendte den 21. september 2000 betænkning nr. 1200/1990 i høring, ti år efter afgivelsen. Blandt høringssvarene var udtalelser fra Den Danske Dommerforening af 11. oktober 2000 og fra Sønderjyllands Amt af 6. oktober 2000 om forholdene i Tøndermarsken.
Justitsminister Frank Jensen fremsatte forslag til lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne. Det fremgår af bemærkningerne, at lovforslaget bygger på betænkning nr. 1200/1990.
L 207 var til 1. behandling den 18. april 2001 og blev herefter henvist til behandling i Retsudvalget.
Et flertal i Retsudvalget indstillede lovforslaget til uændret vedtagelse, mens Dansk Folkeparti indstillede det til forkastelse under henvisning til kritik af, at hegnssagerne fremover skal afgøres endeligt af hegnsynet med efterfølgende domstolsprøvelse. Udvalget havde modtaget henvendelser fra bl.a. Foreningen af Hegnsynsformænd og stillet syv spørgsmål til justitsministeren.
Lovforslaget blev behandlet 2. gang den 23. maj 2001 og gik direkte videre til 3. behandling.
L 207 blev vedtaget med 101 stemmer mod 7 (Dansk Folkeparti). Ved 3. behandling blev justitsministerens redaktionelle ændringsforslag af 31. maj 2001 til vandløbslovens § 35, stk. 3, indarbejdet.
Lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring af forskellige love som følge af nedlæggelsen af landvæsensretterne blev stadfæstet den 7. juni 2001 og kundgjort dagen efter.
Loven trådte i kraft den 1. juli 2001, jf. § 17, stk. 1. Sager, der var indbragt for en landvæsensret inden ikrafttrædelsen, blev færdigbehandlet efter de hidtidige regler, jf. § 17, stk. 2.
Med lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. blev § 67 a — de særlige processuelle regler for taksation efter vandløbsloven og vandforsyningsloven — videreført uændret som vejlovens § 123. Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i den tidligere vejlov er samtidig blevet til §§ 105 og 106 i den nye vejlov.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
