Forsvaret i 90'erne – Beretning fra Forsvarskommissionen af 1988

Med Folketingsbeslutningen af 30. juni 1988 om en forsvarsordning blev regeringen pålagt at nedsætte en forsvarskommission, der senest inden udgangen af 1989 skulle gennemføre en kulegravning af forsvarets opgaver i lyset af den teknologiske udvikling og forholdet mellem Øst og Vest, herunder nedrustningsbestræbelserne.

Regeringen nedsatte den 12. juli 1988 Forsvarskommissionen af 1988 med departementschefen i Forsvarsministeriet som formand. Kommissoriet omfattede bl.a. byrdedeling i NATO, den våbenteknologiske udvikling og mulighederne for rationaliseringer, så ressourcer kunne flyttes fra stabs- og støttestruktur til de kampafgørende enheder.

Mens kommissionen arbejdede, blev aftalen af 14. marts 1989 om forsvarets ordning 1989-91 indgået. Kommissionens forslag om dimensionering og rationalisering blev forudsat forhandlet og gennemført inden for rammerne af dette forlig og fremtidige forsvarsforlig.

Forsvarskommissionen af 1988 afsluttede sit arbejde den 20. december 1989 og afgav den endelige beretning »Forsvaret i 90'erne« til regeringen den 10. januar 1990. Beretningen indeholdt bl.a. en tre-faset handlingsplan for rationalisering af forsvarets øverste ledelse og bygge- og anlægsvirksomhed.

I februar 1990 nedsattes — som anbefalet af kommissionen — Styringsgruppen vedrørende tilpasning af forsvarets øverste militære ledelse og Styringsgruppen vedrørende omlægning af forsvarets bygge- og anlægsvirksomhed, begge med deltagelse af de faglige organisationer. Under den første arbejdede seks arbejdsgrupper om bl.a. Forsvarskommandoen, Hærens Operative Kommando og de værnsfælles skoler.

Forsvarsminister Knud Enggaard fremsatte L 189 om ændring af lov om forsvarets organisation m.v. Lovforslaget udmøntede den ene af kommissionens anbefalinger, der krævede lovændring: ophævelse af bestemmelsen om værnsinspektørerne i Forsvarsstaben og af bestemmelsen om Forsvarsrådet — forudsætningen for at omlægge forsvarets øverste militære ledelse og reducere Forsvarskommandoen fra ca. 580 til ca. 410 normer.

Folketingets Forsvarsudvalg afgav betænkning over lovforslaget om ændring af lov om forsvarets organisation m.v.

Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling. Lovændringen fulgte ifølge forsvarsministerens efterfølgende redegørelse helt anbefalingen fra Forsvarskommissionen af 1988.

Loven ophævede § 2, stk. 3, i lov nr. 230 af 26. maj 1982 om forsvarets organisation m.v. (inspektørerne for hæren, søværnet og flyvevåbnet i Forsvarsstaben) og § 3 (Forsvarsrådet).

Styringsgruppen fremlagde ved udgangen af juni 1990 et detaljeret oplæg, som forligspartierne tilsluttede sig, og omlægningen blev iværksat i august 1990 med ikrafttræden 1. januar 1991. Forslaget om at samle en række værnsfælles myndigheder under en fælles ledelse — »Forsvarets Center for Udvikling og Undervisning« — kunne derimod ikke tiltrædes af forligspartierne og blev udskudt til yderligere analyser og fornyet politisk stillingtagen.

Ved bekendtgørelse nr. 721 af 31. oktober 1990 blev ikrafttrædelsestidspunktet fastsat til 1. januar 1991, hvorefter værnsinspektørfunktionerne og Forsvarsrådet var afskaffet i lovgivningen.

Forsvarskommandoens personelliste blev reduceret fra 582 til ca. 410 normer, og Forsvarschefens koncernledelse blev etableret. Hærstaben og Vestre Landsdelskommando blev nedlagt, Hærens Operative Kommando oprettet som ny hærspecifik myndighed, og Østre Landsdelskommando reduceret til en operativ stab. Samtidig blev Forsvarets Bygningstjeneste omstruktureret, og ansvaret for vedligeholdelse af bygninger, arealer og anlæg overført til de militære etablissementer (for hjemmeværnet fra 1. januar 1992).

Det efterfølgende forsvarsforlig af 13. november 1992, herunder oprettelsen af Den Danske Internationale Brigade, dannede sammen med kommissionsarbejdet grundlaget for en helt ny hovedlov om forsvarets formål, opgaver og organisation.

Forsvarsminister Hans Hækkerup fremsatte L 5, der afløste lov om forsvarets organisation m.v. og for første gang fastlagde forsvarets formål og opgaver ved lov. Opgaveformuleringen i bemærkningerne til § 1 omfatter udtrykkeligt, at forsvaret skal deltage i gennemførelse og verifikation af våbenkontrol- og nedrustningsaftaler samt i tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger.

Folketinget vedtog forslaget til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. ved 3. behandling.

Den nye hovedlov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. blev stadfæstet. Loven fastlagde bl.a. i § 4, at Forsvarschefen og Forsvarsstaben udgør Forsvarskommandoen — uden de tidligere lovbestemte værnsinspektører og uden Forsvarsrådet.

Loven trådte i kraft, og lov om forsvarets organisation m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 7. december 1990, blev samtidig ophævet.

Med aftalen om forsvarets ordning 2000-2004 blev Forsvarets Forvaltningsskole, Forsvarets Center for Lederskab og Forsvarets Forskningstjeneste integreret i Forsvarsakademiet, der fik status som niveau II-myndighed. Dermed blev kommissionens forslag om fælles ledelse af de værnsfælles skoler og forskningen realiseret ti år efter beretningen.

Den nugældende forsvarslov ophævede lov nr. 909 af 8. december 1993 og videreførte opgaveformuleringen i en ny systematik, hvor § 5 pålægger forsvaret at deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver — hvortil forarbejderne udtrykkeligt henregner gennemførelse og verifikation af aftaler på våbenkontrol- og nedrustningsområdet.