Der bør indføres en selvstændig lov om ansættelse i stillinger i folkekirken, der konsoliderer og moderniserer reglerne for ansættelse, opslag og afskedigelse af gejstlighed og kirkefunktionærer.
Kirkeminister Mette Madsen nedsatte den 28. januar 1987 ansættelseslovudvalget, der skulle samle folkekirkens spredte ansættelsesregler i én lov og særligt vurdere, om de gejstlige retter burde opretholdes. Udvalget – fra 1989 med dr.jur. Preben Espersen som formand – afgav betænkning nr. 1182 den 19. juni 1989 med et færdigt lovudkast. Udkastet blev fremsat næsten uændret som L 138 den 17. januar 1990 af kirkeminister Torben Rechendorff, vedtaget med 102 stemmer mod 11 den 10. maj 1990 og stadfæstet som lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., der trådte i kraft 1. januar 1991 og ophævede §§ 33-34 og §§ 39-43 a i menighedsrådsloven af 1922 samt §§ 32 og 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen. Betænkningens forslag om at nedlægge provsteretterne og landemoderetten blev udmøntet to år senere ved lov nr. 336 af 14. maj 1992 om domstolsbehandling af gejstlige læresager, der indførte præsteretten og bisperetten og nyaffattede tjenestemandslovens § 44. Udvalgsflertallets forslag om prøveansættelse af præster og provster blev derimod ikke gennemført, og tjenestemandslovens § 43 om uansøgt afsked af præster står fortsat uændret, selv om Kirkeudvalget i 1990 pegede på en kommende revision. Ansættelsesloven er stadig gældende ret og er senere ændret bl.a. ved lov nr. 1250 af 18. december 2012 om provstestillinger, lov nr. 1679 af 30. december 2024 om decentralisering af præsteansættelser og lov nr. 1772 af 29. december 2025 om ansættelsesudvalg i flersognspastorater.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat for at udarbejde et samlet lovforslag om ansættelse i stillinger i folkekirken, omfattende præster, provster og kirkefunktionærer (bortset fra biskopper). Betænkningen analyserer de gældende regler i menighedsrådsloven og tjenestemandslovens særbestemmelser samt funktionen af de gejstlige retter. Udvalget fremsætter et konkret lovudkast til en ny ansættelseslov for folkekirken, der skal rationalisere ansættelseskompetencer, opslagspligt og afskedigelsesregler.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en samlet lov om ansættelse i stillinger i folkekirken, der erstatter de spredte bestemmelser i menighedsrådsloven og tjenestemandsloven.
Udvalgets lovudkast blev fremsat stort set uændret som L 138 og vedtaget som lov nr. 310 af 16. maj 1990, der i 10 kapitler samler reglerne om ansættelse af præster, provster, domprovster, kirke- og kirkegårdsfunktionærer og stiftspersonale. Lovens § 25, stk. 2, ophævede §§ 33-34 og §§ 39-43 a i menighedsrådsloven af 1922, lov nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger og §§ 32 og 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen; tjenestemandslovens særbestemmelser §§ 40-43 blev dog bevaret, idet ansættelsesloven efter forarbejderne er et supplement til tjenestemandsloven.
Åbn kildenFastlæg klare regler for menighedsrådets medvirken ved ansættelse af sognepræster.
Kapitel 2 i ansættelsesloven fastlægger, ved hvilke sognepræstestillinger menighedsråd medvirker (§ 8), hvordan indstillingen afgives efter orienterende møder med biskoppen (§§ 9-10), hvordan indstillingen binder ansættelsesmyndigheden (§ 11), kåringsordningen (§ 12) og menighedsrådets medvirken ved hjælpepræsteansættelser (§ 13). Som foreslået af udvalget blev den detaljerede afstemningsprocedure taget ud af loven og henlagt til administrative regler, og bundetheden blev udvidet, så en ansøger med 2/3 af stemmerne ved første afstemning skal ansættes i etpræstepastorater; kapitlet er fortsat gældende ret, senest justeret ved lov nr. 1772 af 29. december 2025.
Reguler procedurerne for disciplinærforfølgning og afsked fra præste- og provstestillinger.
Anbefalingen blev udmøntet to år efter ansættelsesloven ved lov nr. 336 af 14. maj 1992, der efter forarbejderne er udarbejdet efter principperne i ansættelseslovudvalgets forslag: provsteretterne og landemoderetten blev nedlagt, læresager mod præster og provster henlagt til præsteretten (byretten tiltrådt af to teologisk sagkyndige) med anke til landsretten, og sanktionerne advarsel, irettesættelse, bøde og afsked fastsat i § 16. Ved lovens § 18 blev tjenestemandslovens § 44 nyaffattet, så øvrige tjenesteforseelser behandles efter tjenestemandslovens almindelige disciplinærregler; derimod står tjenestemandslovens § 43 om uansøgt afsked af en præst ved dybtgående uoverensstemmelse med menigheden fortsat uændret, selv om Kirkeudvalget i 1990 pegede på en kommende revision af bestemmelsen.
Moderniser reglerne for ansættelse på prøve og opslag af stillinger i folkekirken.
Opslagsdelen blev gennemført ved forenkling: de særlige kirkelige opslagsbestemmelser i menighedsrådsloven af 1922 (§ 33 og § 42, stk. 2) blev ophævet uden at blive videreført, fordi opslagspligten følger af tjenestemandslovens § 5, og fordi kirkeministeren efter tjenestemandslovens § 40, stk. 2, fastsætter de nærmere opslagsregler for folkekirkens tjenestemænd. Derimod blev udvalgsflertallets forslag om at indføre prøveansættelse i tjenestemandsstillinger som præst og provst – udformet som et cirkulæreudkast i betænkningens bilag 8, som et mindretal modsatte sig – ikke gennemført; hverken ansættelsesloven eller senere regler indfører prøveansættelse for præster og provster, der fortsat ansættes varigt.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kirkeminister Mette Madsen nedsatte den 28. januar 1987 ansættelseslovudvalget, der skulle samle folkekirkens spredte ansættelsesregler i én lov og særligt vurdere, om de gejstlige retter burde opretholdes. Udvalget – fra 1989 med dr.jur. Preben Espersen som formand – afgav betænkning nr. 1182 den 19. juni 1989 med et færdigt lovudkast. Udkastet blev fremsat næsten uændret som L 138 den 17. januar 1990 af kirkeminister Torben Rechendorff, vedtaget med 102 stemmer mod 11 den 10. maj 1990 og stadfæstet som lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., der trådte i kraft 1. januar 1991 og ophævede §§ 33-34 og §§ 39-43 a i menighedsrådsloven af 1922 samt §§ 32 og 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen. Betænkningens forslag om at nedlægge provsteretterne og landemoderetten blev udmøntet to år senere ved lov nr. 336 af 14. maj 1992 om domstolsbehandling af gejstlige læresager, der indførte præsteretten og bisperetten og nyaffattede tjenestemandslovens § 44. Udvalgsflertallets forslag om prøveansættelse af præster og provster blev derimod ikke gennemført, og tjenestemandslovens § 43 om uansøgt afsked af præster står fortsat uændret, selv om Kirkeudvalget i 1990 pegede på en kommende revision. Ansættelsesloven er stadig gældende ret og er senere ændret bl.a. ved lov nr. 1250 af 18. december 2012 om provstestillinger, lov nr. 1679 af 30. december 2024 om decentralisering af præsteansættelser og lov nr. 1772 af 29. december 2025 om ansættelsesudvalg i flersognspastorater.
Kirkeminister Mette Madsen nedsatte udvalget, der skulle udarbejde et samlet lovforslag om ansættelse i stillinger i folkekirken. Kommissoriet pålagde særligt udvalget – foranlediget af kritikken af de gejstlige domstole efter de seneste provsteretsundersøgelser – at overveje, om de gejstlige retter burde opretholdes i deres daværende form.
På sit første møde delte udvalget arbejdet mellem et underudvalg vedrørende præster og provster og et underudvalg vedrørende kirkefunktionærer.
Kirkeministeriet sendte udvalgets lovudkast i høring. Der fremkom bl.a. positive tilkendegivelser om forslaget om at ophæve det hidtidige gejstlige retssystem med provsteretter og landemoderet.
Underudvalget vedrørende præster og provster afsluttede sit arbejde med et lovudkast om ansættelse i præste- og provstestillinger, om tjenestemandslovens særbestemmelser for folkekirken og om de gejstlige retter.
Udvalget – fra 1. januar 1989 med dr.jur. Preben Espersen som formand – afgav betænkning nr. 1182 angående ansættelse i stillinger i folkekirken m.m. med et færdigt udkast til en samlet ansættelseslov samt udkast til cirkulærer om bl.a. opslag, indstilling og prøveansættelse.
Kirkeminister Torben Rechendorff fremsatte L 138, Forslag til lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Lovforslaget byggede direkte på betænkning nr. 1182/1989 og samlede reglerne om ansættelse i præste-, provste-, domprovste- og kirkefunktionærstillinger samt stillinger ved stiftsadministrationerne i én lov.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til Kirkeudvalget. Under behandlingen tilkendegav kirkeministeren at ville vende tilbage til spørgsmålet om ophævelse af provsteretterne, jf. Folketingstidende 1989-90, bind 13, spalte 5046.
Kirkeudvalget afgav betænkning (Tillæg B, s. 1053). Både ministeren og udvalget tilkendegav, at ordination og kollats fortsat skal være en forudsætning for at tiltræde et præsteembede, og udvalget lagde vægt på, at der tages hensyn til de involverede parters synspunkter, når særreglen i tjenestemandslovens § 43 om afskedigelse af præster tages op til revision.
Ændringsforslag stillet af henholdsvis Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet blev forkastet, og lovforslaget gik direkte videre til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget med 102 stemmer (S, KF, SF, V, RV, CD og KRF) mod 11 (Fremskridtspartiet).
Loven om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. blev stadfæstet. Den indeholder i 10 kapitler regler om ansættelsesbetingelser for præster, menighedsrådenes medvirken ved ansættelse af sognepræster, ansættelse af provster og domprovster, kirke- og kirkegårdsfunktionærer samt personale ved stiftsadministrationerne.
Ved ikrafttrædelsen blev § 15, stk. 6, §§ 33-34 og §§ 39-43 a i menighedsrådsloven af 1922, § 10 i lov nr. 218 af 16. juni 1962, lov nr. 274 af 13. maj 1987 om adgang til præstestillinger samt §§ 32 og 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. ophævet, jf. lovens § 25.
Kirkeminister Torben Rechendorff fremsatte L 183, Forslag til lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Lovforslaget udmøntede kapitel 4 i betænkning nr. 1182/1989 og var efter bemærkningerne udarbejdet efter principperne i ansættelseslovudvalgets forslag.
Folketinget vedtog forslaget om at nedlægge provsteretterne og landemoderetten og henlægge læresager til de almindelige domstole tiltrådt af teologisk sagkyndige.
Lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager blev stadfæstet. Loven indfører præsteretten og bisperetten, lader retsplejelovens regler om straffesager gælde for sagsbehandlingen og fastsætter sanktionerne advarsel, irettesættelse, bøde indtil 1/2 måneds løn eller afsked.
Danske Lov 1-2-13, 1-2-15 og 1-6-8, forordningen af 5. december 1806 om gejstlige sagers pådømmelse samt retsplejelovens § 21, stk. 2, blev ophævet, og tjenestemandslovens § 44 blev nyaffattet, så almindelig disciplinærforfølgning efter tjenestemandsloven gælder for alle andre tjenesteforseelser end læresager.
Ansættelseslovens kapitel 3 om provstestillinger blev nyaffattet (§§ 14-14 f) på grundlag af betænkning nr. 1527/2011 om provstestillingen og provstiets funktion, bl.a. med høringsret for provstiudvalget.
Kompetencen efter ansættelseslovens §§ 11, 12, 13 b og 18 blev ændret til »kirkeministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil«, så ansættelseskompetencen kan uddelegeres til biskopperne.
Ansættelseslovens kapitel 2 om menighedsrådets medvirken blev justeret: I pastorater med tre eller flere menighedsråd kan der nedsættes et ansættelsesudvalg (§ 8, stk. 2), og der blev indsat en ny § 9 a. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2026.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
