Der bør snarest iværksættes et landsdækkende projekt for indførelse af EDB i tinglysningen baseret på en kombineret central/decentral datakraftmodel.
Betænkning nr. 1177/1989 var afrapporteringen af det prøveprojekt om edb-tinglysning, som Justitsministeriet iværksatte ved Retten i Brøndbyerne i foråret 1987 på grundlag af betænkning nr. 1093/1987, og hvor daglig edb-tinglysning kom i drift 1. oktober 1988 og eksterne brugere fik terminaladgang i november 1988. Anbefalingen om et landsdækkende projekt blev fulgt: justitsminister Hans Engell fremsatte den 27. november 1991 lovforslag L 134 om edb i tinglysningen med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1177/1989, og forslaget blev vedtaget enstemmigt med 112 stemmer den 7. april 1992 og stadfæstet som lov nr. 281 af 29. april 1992. Loven indsatte tinglysningslovens § 50, stk. 3, om edb-førelse af tinglysningsbøgerne, §§ 50 a-50 e om edb-registrene og ekstern terminaladgang samt hjemmel til at konvertere papirtingbogen til en elektronisk tingbog; omlægningen skete retskreds for retskreds og var gennemført i 2000. Sideløbende blev de administrative anbefalinger udmøntet ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. september 1988 om standardiserede servituttekster og pantstiftende servitutter og ved cirkulærerne om Krydsreferenceregistret fra 1989, 1990 og 1992. Anbefalingen om på længere sigt at afvikle Tingbladet blev fuldført med lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning, der ophævede § 50, stk. 1, og gjorde edb-førelse obligatorisk, og det digitale tinglysningssystem blev sat i drift den 8. september 2009.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1177 rapporterer om et prøveprojekt for EDB-tinglysning, der gennemførtes ved Retten i Brøndbyerne 1988-1989 med henblik på at evaluere mulighederne for en landsdækkende digitalisering af tinglysningsvæsenet. Projektgruppen og brugergruppen konkluderer enigt, at indførelse af et landsdækkende EDB-tinglysningsystem bør iværksættes snarest, da det vil medføre væsentlige rationaliseringsgevinster og forbedret service til eksterne brugere via terminaladgang. Betænkningen foreslår en kombineret central/decentral datakraftmodel som den mest hensigtsmæssige tekniske løsning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Iværksæt et landsdækkende edb-tinglysningsprojekt med en kombineret central/decentral datakraftmodel.
Hjemlen til det landsdækkende projekt blev skabt med lov nr. 281 af 29. april 1992, der bestemte, at dagbog, tingbog, bilbog og personbog kan føres ved hjælp af edb, og som gennemførte netop den kombinerede model: tingbogen føres fortsat decentralt ved byretterne med omlægning retskreds for retskreds, mens bilbogen og personbogen føres centralt for hele landet ved retten i Århus (§§ 42 e og 43 a). Udrulningen blev gennemført frem til 2000, hvorefter alle landets tinglysningskontorer førte tingbogen ved edb, og efter den nugældende § 50, stk. 2, skal alle fire bøger føres ved hjælp af edb.
Åbn kildenEtabler terminaladgang for eksterne brugere til den elektroniske tingbog samt automatisk rekvisition af tingbogsattester.
Ekstern terminaladgang blev lovfæstet i 1992 for offentlige myndigheder, kreditinstitutter, ejendomsmæglere, advokater, forsikringsselskaber, landinspektører m.fl., samtidig med at der blev skabt hjemmel til elektroniske forespørgsler mod betaling og til udskrift af ejendomsbladet efter anmodning. Adgangen er siden udvidet, og efter den gældende § 50 c kan oplysningerne videregives til enhver via den offentlige informationsserver (OIS) og efter ansøgning ved ekstern terminaladgang.
Afskaf offentliggørelsen af tinglysningsdokumenter i Tingbladet på længere sigt.
Afviklingen skete i tre trin: lov nr. 281 af 29. april 1992 ophævede tinglysningslovens § 45 om offentliggørelse af personbogsdokumenter i Tingbladet og nyaffattede § 50, stk. 1, så offentliggørelsen kunne ske på en mere tidssvarende måde; lov nr. 419 af 31. maj 2000 gav hjemmel til elektronisk offentliggørelse; og med lov nr. 539 af 8. juni 2006 blev § 50, stk. 1, ophævet helt, hvorefter oplysninger om anmeldte dokumenter ikke længere offentliggøres i Tingbladet, fordi tinglysningsoplysningerne er tilgængelige via OIS og realtidstinglysning.
Åbn kildenIndfør standardisering af servituttekster og pantstiftende servitutter.
Standardiseringen blev gennemført administrativt: cirkulæreskrivelsen af 30. september 1988 fastlagde efter drøftelse med Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, PDT og DDPK, at alle tinglysningskontorer fremover skulle anvende standardiserede servitutformuleringer efter bilag 1, og at pantstiftende servitutter altid skal indføres i både byrde- og hæftelsesrubrikken med retsanmærkning ved manglende udtrykkelig respekt. Retningslinjerne blev udtrykkeligt begrundet i hensynet til at lette den landsdækkende overgang til edb og blev videreført i den elektroniske tingbog, indtil de blev afløst af det digitale tinglysningssystem i 2009.
Åbn kildenImplementér krydsreferenceregister for effektivisering af ejendomsdataregistrene.
Krydsreferenceregistret blev etableret ved cirkulæret af 14. april 1989, og et landsdækkende register blev gennemført i praksis — dokumenteret ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. marts 1990 om kommunernes betaling for attester i forbindelse med etableringen af det landsdækkende krydsreferenceregister. Registret blev videreudviklet ved cirkulære nr. 106 af 2. juli 1992, herunder om adgangen til registreringen, og funktionen er siden videreført i de samlede offentlige ejendomsdataløsninger.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1177/1989 var afrapporteringen af det prøveprojekt om edb-tinglysning, som Justitsministeriet iværksatte ved Retten i Brøndbyerne i foråret 1987 på grundlag af betænkning nr. 1093/1987, og hvor daglig edb-tinglysning kom i drift 1. oktober 1988 og eksterne brugere fik terminaladgang i november 1988. Anbefalingen om et landsdækkende projekt blev fulgt: justitsminister Hans Engell fremsatte den 27. november 1991 lovforslag L 134 om edb i tinglysningen med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1177/1989, og forslaget blev vedtaget enstemmigt med 112 stemmer den 7. april 1992 og stadfæstet som lov nr. 281 af 29. april 1992. Loven indsatte tinglysningslovens § 50, stk. 3, om edb-førelse af tinglysningsbøgerne, §§ 50 a-50 e om edb-registrene og ekstern terminaladgang samt hjemmel til at konvertere papirtingbogen til en elektronisk tingbog; omlægningen skete retskreds for retskreds og var gennemført i 2000. Sideløbende blev de administrative anbefalinger udmøntet ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 30. september 1988 om standardiserede servituttekster og pantstiftende servitutter og ved cirkulærerne om Krydsreferenceregistret fra 1989, 1990 og 1992. Anbefalingen om på længere sigt at afvikle Tingbladet blev fuldført med lov nr. 539 af 8. juni 2006 om digital tinglysning, der ophævede § 50, stk. 1, og gjorde edb-førelse obligatorisk, og det digitale tinglysningssystem blev sat i drift den 8. september 2009.
På grundlag af betænkning nr. 1093/1987 om edb i tinglysningen iværksatte Justitsministeriet i foråret 1987 et prøveprojekt ved Retten i Brøndbyerne. Projektet blev tilrettelagt i samråd med ministeriets projektgruppe og en brugergruppe med advokater, ejendomsmæglere samt penge- og realkreditinstitutter, og skulle danne grundlag for beslutningen om en landsdækkende udbygning.
Justitsministeriet udsendte cirkulæreskrivelse nr. 11304 af 30. september 1988 til samtlige tinglysningskontorer. Den fastlagde standardiserede formuleringer af servituttekster (bilag 1) og bestemte, at servitutter, der tillige lyses pantstiftende, altid skal indføres i både byrde- og hæftelsesrubrikken med retsanmærkning, hvis de ikke udtrykkeligt respekteres.
Prøveprojektet var gennemført så vidt, at daglig edb-tinglysning blev igangsat pr. 1. oktober 1988. Hæftelserne blev som nyskabelse opstillet i prioritetsorden, og teksterne ved lysning af servitutter blev standardiseret.
Som led i forsøget fik udvalgte eksterne brugere — lokale advokater, ejendomsmæglere m.fl. — terminaladgang til via datakommunikation at indhente dag- og tingbogsoplysninger fra den elektroniske tingbog.
Rapporten om prøveprojektet ved Retten i Brøndbyerne (afsluttet i maj 1989) anbefalede, at der snarest blev iværksat et landsdækkende edb-tinglysningsprojekt baseret på en kombineret central/decentral datakraftmodel, med terminaladgang for eksterne brugere, standardiserede servituttekster, krydsreferenceregister og afvikling af Tingbladet på længere sigt.
Boligministeriet udstedte cirkulære nr. 51 af 14. april 1989 om effektivisering af anvendelsen af ejendomsdataregistrene og mulighederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag ved etablering af et krydsreferenceregister.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11200 af 30. marts 1990 til domstolene fastlagde kommunernes betaling for attester til brug for sammenlægning af visse faste ejendomme i forbindelse med etableringen af et landsdækkende krydsreferenceregister.
Justitsminister Hans Engell fremsatte L 134 om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven m.v. (Edb i tinglysningen og registrering af visse rettigheder i biler m.v.). Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1177/1989 og betænkning nr. 1093/1987 og lægger op til, at tingbogen omlægges til edb retskreds for retskreds over en 8-årig periode.
Lovforslaget blev behandlet første gang i Folketinget og henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget. Loven fik sin endelige udformning gennem ændringsforslag stillet af justitsministeren.
Lovforslaget blev behandlet anden gang og gik direkte videre til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 112 stemmer (S, KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF) ved 3. behandling.
Loven indsatte tinglysningslovens § 50, stk. 3, om at dagbog, tingbog, bilbog og personbog kan føres ved hjælp af edb, samt §§ 50 a-50 e om formålet med edb-registrene, ekstern terminaladgang, historisk register, datasikkerhed og tilsyn. Lovens § 6 gav justitsministeren hjemmel til at fastsætte regler om overførelse af tingbogens oplysninger til den elektroniske tingbog.
Efter lovens § 5, stk. 2, trådte bl.a. bestemmelserne om edb-førelse af tinglysningsbøgerne og om edb-registrene i kraft den 1. juli 1992. De øvrige bestemmelser blev sat i kraft efter justitsministerens bestemmelse og kunne alene sættes i kraft for retskredse, hvor tinglysning skete ved anvendelse af edb.
Cirkulære nr. 106 af 2. juli 1992 fastlagde den videre udvikling af Krydsreferenceregistret og adgangen til registreringen — den opfølgning på ejendomsdataregistrene, som betænkningen havde peget på.
Den gradvise overgang fra de traditionelle papirtingbøger til edb-registrering blev gennemført frem til 2000, hvorefter alle landets tinglysningskontorer førte tingbogen ved hjælp af edb. Det er lagt til grund i forarbejderne til den senere lov om digital tinglysning.
Statstidendeloven tilføjede tinglysningslovens § 50, stk. 1, udtrykkelig hjemmel til, at oplysninger om anmeldte tinglysningsdokumenter også kunne gøres offentligt tilgængelige i elektronisk form — første skridt væk fra det papirbaserede Tingblad.
Justitsministeren fremsatte L 199 om ændring af tinglysningsloven og forskellige andre love (Digital tinglysning) på grundlag af Tinglysningsudvalgets betænkning nr. 1471/2006. Forslaget videreførte edb-linjen fra 1992 til en fuldt papirløs ordning.
Folketinget vedtog lovforslaget om digital tinglysning enstemmigt med 111 stemmer ved 3. behandling.
Loven ophævede tinglysningslovens § 50, stk. 1, så oplysninger om anmeldte dokumenter ikke længere offentliggøres i Tingbladet, og ændrede § 50, stk. 2, så tingbogen, bilbogen, andelsboligbogen og personbogen obligatorisk føres ved hjælp af edb.
Det digitale tinglysningssystem blev idriftsat for fast ejendom ved Tinglysningsretten efter ca. 1½ års forsinkelse. Forløbet blev efterfølgende undersøgt af Rigsrevisionen i beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
