Udvalget anbefaler en reformering af styringen af de større statsvirksomheder gennem indførelse af driftsnettotal som det primære styrende nøgletal for rammefastsættelsen og en udvidelse af virksomhedernes operative frihedsgrader inden for fastsatte rammer.
Betænkning nr. 1165 "Styring af statsvirksomhederne" udspringer af budgetreformen i 1984, der satte de større statsvirksomheder på nettostyring. Efter drøftelser fra 1986 mellem Finansministeriet og Post- og Telegrafvæsenet blev der i efteråret 1987 nedsat en arbejdsgruppe under Budgetdepartementet med kontorchef John Frederiksen som formand og deltagelse af seks større statsvirksomheder, og gruppen afgav betænkningen i 1989. Anbefalingerne blev ikke udmøntet ved lov, men administrativt: allerede med Budgetvejledning 1989, udsendt ved cirkulære nr. 6565 af 23. august 1989 og anvendt første gang på finanslovforslaget for 1991, blev statsvirksomhedsreglerne ændret, driftsnettotallet indført i finanslovens anmærkninger (pkt. 51.52), udsvingsordningen harmoniseret og bevillingstypen "nettostyret virksomhed" indført. Budgetvejledning 1992 førte linjen videre med selvstændig likviditet for ca. 15 styrelser — overvejende statsvirksomheder — og med decentralisering af kompetencen til at oprette stillinger i lønramme 35 og 36. Den anbefalede låneordning til investeringer kom først senere i form af lånerammen for virksomhedernes langfristede gæld, mens nøgletallet selvfinansieringsgrad aldrig blev en del af bevillingsreglerne, og aftale- og overenskomstkompetencen forblev central, jf. tjenestemandslovens § 45. Bevillingstypen statsvirksomhed består fortsat i den gældende Budgetvejledning 2021 og i ordningen om selvstændig likviditet med FF4-, FF5- og FF7-konti.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1165 'Styring af statsvirksomhederne' (1989) evaluerer virkningerne af budgetreformen fra 1984, der indførte nettostyring for statsvirksomhederne, og foreslår en videreudvikling af styringsmodellen med særligt fokus på de større, forretningsprægede virksomheder. Udvalget anbefaler at udbygge beslutningsgrundlaget for rammefastsættelsen ved at introducere nøgletallene 'driftsnettotal' og 'selvfinansieringsgrad' samt forbedre gennemsigtigheden i finanslovens anmærkninger II. Derudover fremsættes forslag om øgede frihedsgrader for virksomhederne inden for bevillingsårets løb, herunder harmonisering af udsvingsordningen og decentralisering af kompetencer på personale- og lønområdet.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør 'driftsnettotal' og 'selvfinansieringsgrad' som supplerende nøgletal til det bevillingsmæssigt styrende nettotal for at skabe et bedre beslutningsgrundlag.
Budgetvejledning 1989 bestemmer i pkt. 51.52, at der ud over det bevillingsmæssigt styrende nettotal vises et driftsnettotal for statsvirksomhederne i finanslovens anmærkninger til belysning af, om virksomheden er overskuds- eller underskudsgivende i forretningsmæssig forstand. Nøgletallet selvfinansieringsgrad blev derimod ikke optaget i bevillingsreglerne, og driftsnettotallet indgår ikke længere i den gældende Budgetvejledning 2021.
Åbn kildenÆndre definitionen af nettotallet til at fungere som et cash-flow-mål ved at flytte forrentningen fra Rentekonto til de enkelte virksomheder.
Efter Budgetvejledning 1989 pkt. 51.54 opføres forrentning og afskrivning af anlægskapitalen på statsvirksomhedens eget driftsbudget som både udgift og indtægt og er dermed neutral i forhold til nettotallet, men forrentningen af driftskapitalen skete fortsat via finanslovens rentekonto § 37. Først med den selvstændige likviditet fra Budgetvejledning 1992 og de nuværende forrentede FF-konti hos den enkelte virksomhed er forrentningen reelt flyttet ud til virksomhederne.
Åbn kildenHarmoniser den eksisterende udsvings-/opsparingsordning og overvej indførelse af en statslig låneordning på markedsvilkår til investeringer.
Budgetvejledning 1989 fastsætter ensartede udsvingsregler for statsvirksomheder (pkt. 51.51) og for den nye bevillingstype nettostyret virksomhed (pkt. 51.62) og ændrer samtidig opsparings- og genbevillingsordningen (pkt. 61.22 og 61.29). En egentlig låneordning blev ikke indført i 1989; adgangen til at finansiere investeringer via en låneramme for virksomhedens langfristede gæld kom først med Budgetvejledning 2006, punkt 2.6.4, som affattet ved cirkulære nr. 87 af 5. december 2008, og videreføres i dag med FF4-gældskontoen under ordningen om selvstændig likviditet.
Åbn kildenDecentraliser kompetencer vedrørende overenskomster, stillingsklassificering og løndannelse til de enkelte statsvirksomheder.
Statsvirksomhederne blev med Budgetvejledning 1989 pkt. 51.56 undtaget fra lønsumsrammer og fra bindingen på de bevilgede årsværk, og Budgetvejledning 1992 lagde kompetencen til at oprette stillinger i lønramme 35 og 36 ud til ministerierne, afskaffede forelæggelsen for Lønningsrådet og åbnede for lønopsparing. Den egentlige aftale- og overenskomstkompetence blev derimod ikke lagt ud til de enkelte statsvirksomheder: løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes fortsat centralt ved aftale med centralorganisationerne, jf. tjenestemandslovens § 45, stk. 1, med adgang til ministerielle aftaler efter stk. 2.
Åbn kildenUdbyg baggrundsoplysningerne i finanslovens anmærkninger II med driftsresultatopgørelser fordelt på hovedproduktområder.
Med den nye kontoplan fra finansåret 1991 blev anmærkningerne lagt om, så budgetspecifikationen afløste de hidtidige anmærkninger I, og en statsvirksomheds budget kan opdeles på underkonti for virksomhedsområder med nettoindtægt for hvert område, ligesom driftsnettotallet vises i anmærkningerne. Et krav om egentlige driftsresultatopgørelser fordelt på hovedproduktområder blev derimod ikke fastsat; i stedet blev der stillet krav om aktivitetsoversigter med nøgletal for behov, produktion, ressourcer og produktivitet (pkt. 41.53.2).
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1165 "Styring af statsvirksomhederne" udspringer af budgetreformen i 1984, der satte de større statsvirksomheder på nettostyring. Efter drøftelser fra 1986 mellem Finansministeriet og Post- og Telegrafvæsenet blev der i efteråret 1987 nedsat en arbejdsgruppe under Budgetdepartementet med kontorchef John Frederiksen som formand og deltagelse af seks større statsvirksomheder, og gruppen afgav betænkningen i 1989. Anbefalingerne blev ikke udmøntet ved lov, men administrativt: allerede med Budgetvejledning 1989, udsendt ved cirkulære nr. 6565 af 23. august 1989 og anvendt første gang på finanslovforslaget for 1991, blev statsvirksomhedsreglerne ændret, driftsnettotallet indført i finanslovens anmærkninger (pkt. 51.52), udsvingsordningen harmoniseret og bevillingstypen "nettostyret virksomhed" indført. Budgetvejledning 1992 førte linjen videre med selvstændig likviditet for ca. 15 styrelser — overvejende statsvirksomheder — og med decentralisering af kompetencen til at oprette stillinger i lønramme 35 og 36. Den anbefalede låneordning til investeringer kom først senere i form af lånerammen for virksomhedernes langfristede gæld, mens nøgletallet selvfinansieringsgrad aldrig blev en del af bevillingsreglerne, og aftale- og overenskomstkompetencen forblev central, jf. tjenestemandslovens § 45. Bevillingstypen statsvirksomhed består fortsat i den gældende Budgetvejledning 2021 og i ordningen om selvstændig likviditet med FF4-, FF5- og FF7-konti.
Med budgetreformen i 1984 overgik de større statsvirksomheder til nettostyring, hvor et nettotal på finansloven blev det bevillingsmæssigt styrende tal. Status over virkningerne af netop denne reform er udgangspunktet for betænkning nr. 1165.
Efter drøftelser fra 1986 mellem Finansministeriet og Post- og Telegrafvæsenet om en videreførelse af budgetreformen blev det i efteråret 1987 besluttet at igangsætte en bredere drøftelse i en arbejdsgruppe under Budgetdepartementet med kontorchef John Frederiksen som formand og med deltagelse af seks større statsvirksomheder, bl.a. Post- og Telegrafvæsenet, Statsbanerne og Det Kongelige Teater.
Arbejdsgruppen afgav sin 109 sider lange betænkning til Finansministeriet med forslag om driftsnettotal som supplerende nøgletal, ændret nettotalsdefinition, harmoniseret udsvings- og opsparingsordning, decentralisering på personale- og lønområdet samt udbyggede baggrundsoplysninger i finanslovens anmærkninger.
Finansminister Palle Simonsen udsendte cirkulære nr. 6565 om Finansministeriets budgetvejledning 1989. Cirkulæret fastslår, at reglerne om statsvirksomheder er ændret (Budgetvejledning 1989, kapitel 5, afsnit 51.5), at der indføres en ny bevillingstype "nettostyret virksomhed", og at opsparings- og genbevillingsreglerne ændres.
Budgetvejledning 1989 (VEJ nr. 6670) indfører i pkt. 51.52, at der ud over det bevillingsmæssigt styrende nettotal vises et driftsnettotal for statsvirksomhederne i finanslovens anmærkninger. Pkt. 51.51 og 51.62 fastsætter ensartede udsvingsregler for statsvirksomheder og nettostyrede virksomheder, og pkt. 51.56 undtager statsvirksomhederne fra lønsumsrammer og fra bindingen på de bevilgede årsværk.
Budgetvejledning 1989 trådte i kraft med virkning fra finansåret 1991, således at de nye regler om statsvirksomheder, den nye kontoplan og den ændrede opstilling af anmærkningerne blev anvendt første gang på finanslovforslaget for 1991.
Med cirkulære nr. 6140 om Budgetvejledning 1992, i kraft 1. januar 1992, blev der indført selvstændig likviditet for ca. 15 styrelser — overvejende statsvirksomheder — med egen konto i Nationalbanken og andel i rentegevinsten. Samtidig blev kompetencen til at oprette stillinger i lønramme 35 og 36 lagt ud til ministerierne, forelæggelsen for Lønningsrådet afskaffet og der åbnet for opsparing af lønudgifter.
Ved cirkulære nr. 87 blev Budgetvejledning 2006, punkt 2.6.4, nyaffattet, så der for hver virksomhed fastsættes en låneramme i anmærkningerne til finanslovforslaget, omfattende virksomhedens langfristede gæld til bl.a. investeringer. Det er den ordning, der i dag svarer til betænkningens tanke om en statslig låneordning til investeringer.
Den gældende Budgetvejledning 2021 fastholder statsvirksomhed som selvstændig bevillingstype med egne dispositionsregler, mens de særlige nøgletal fra 1989 — driftsnettotal og selvfinansieringsgrad — ikke indgår i regelsættet.
Efter det gældende cirkulære om selvstændig likviditet er bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed omfattet af likviditetsordningen med en finansieringskonto (FF7), en uforrentet konto (FF5) og en langfristet gældskonto (FF4) til finansiering af bygge- og it-projekter samt anlægsaktiver. Forrentningen af virksomhedernes egen likviditet er dermed lagt ud til den enkelte virksomhed.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
