Der bør indføres et differentieret uddannelsstilbud inden for turisme, omfattet af grundlæggende arbejdsmarkedsuddannelser, en specifik merkonomlinje samt korte videregående uddannelser, der integreres i det eksisterende handelsskole- og universitetsmiljø.
Betænkning nr. 1158 udsprang af industriministerens turistpolitiske redegørelse fra november 1986, og Undervisningsministeriet nedsatte i december 1987 Udvalget vedrørende uddannelse inden for turisterhvervet, som efter en funktions- og behovsanalyse afgav betænkningen den 18. januar 1989. Fordi kommissoriet udtrykkeligt forudsatte, at der ikke skulle oprettes nye uddannelsesinstitutioner, skulle forslagene udmøntes administrativt i det bestående system, og der blev ikke fremsat et lovforslag til gennemførelse af betænkningen. Kernen blev gennemført: en 2-årig kort videregående uddannelse i turisme blev igangsat i 1989 ved handelsskolerne i Randers og Rønne inden for bekendtgørelsen om korte videregående uddannelser på handelsskolerne, og merkonomuddannelsen fik en selvstændig turismelinje, som siden er registreret som egen uddannelse. Rammen for kurserne blev fra 1. januar 1990 lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse, der bl.a. gav hjemmel til skræddersyede kurser som indtægtsdækket virksomhed. I dag lever KVU-sporet videre som service- og oplevelsesøkonom AK med erhvervssigte inden for ferie- og erhvervsturisme, hotel og restaurant, mens merkonomlinjen er opgået i akademiuddannelserne inden for det merkantile fagområde, og der udbydes en selvstændig kandidatuddannelse i Tourism. Om forslaget om nye arbejdsmarkedsuddannelser for turisterhvervets medarbejderniveau blev fulgt op, står derimod åbent.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget vedrørende uddannelse inden for turisterhvervet blev nedsat i 1987 med henblik på at kortlægge kvalifikationsbehovene og foreslå et sammenhængende uddannelsessystem, der kunne tiltrække unge samt imødekomme behov for efter- og videreuddannelse. På baggrund af en funktions- og behovsanalyse fremsætter betænkningen konkrete forslag til struktur og indhold for arbejdsmarkedsuddannelser, merkonomuddannelser, korte videregående uddannelser samt specialiseringer på kandidatniveau. Udvalget understreger, at nye initiativer bør indpasses i eksisterende offentlige og private uddannelsesinstitutioner uden etablering af nye separate institutioner.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør arbejdsmarkedsuddannelser rettet mod medarbejderniveauet i turisterhvervet.
Arbejdsmarkedsuddannelser fastlægges administrativt, idet efteruddannelsesudvalgene udarbejder de fælles kompetencebeskrivelser med de tilhørende uddannelser, jf. AMU-bekendtgørelsen § 2. Det kan derfor ikke fastslås, om betænkningens forslag om nye, tidssvarende AMU-kurser for turisterhvervets medarbejderniveau blev fulgt op efter 1989.
Etabler en merkonomuddannelse med speciale inden for turisme.
Merkonomuddannelsen i turisme blev etableret i merkonomsystemet og er registreret som en selvstændig dansk uddannelse ("Merkonom, turisme"). Merkonombetegnelsen gives i dag inden for det merkantile fagområde, der udtrykkeligt omfatter oplevelsesøkonomi, jf. Akademibekendtgørelsen § 13.
Indfør korte videregående uddannelser inden for turisme på handelsskolerne.
Undervisningsministeriets oversigt over handelsskolernes korte videregående uddannelser opførte fra 1989 en 2-årig turismeuddannelse i Randers og Rønne — præcis den "turistakademi"-model, betænkningen anbefalede — og uddannelsen blev fastholdt i de følgende års udbud. Sporet er siden videreført som erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel og i dag som service- og oplevelsesøkonom AK.
Åbn kildenMuliggør specialisering inden for turisme i forbindelse med kandidatuddannelser.
Specialisering i turisme på kandidatniveau blev ikke blot opretholdt, men udbygget, og der udbydes i dag en selvstændig kandidatuddannelse i Tourism ved universiteterne. Anbefalingens anden del — at udviklingen skulle stimuleres ved programbevillinger til turismeforskning — kan derimod ikke henføres til en konkret bevillings- eller regelfastsættelse.
Åbn kildenUdvikl målrettede supplerende videreuddannelsesforløb og skræddersyede kurser for erhvervet.
Fra 1. januar 1990 gav lov om åben uddannelse en samlet hjemmel til erhvervsrettede enkeltfagskurser og til, at skolerne kunne udbyde skræddersyede, virksomhedsrekvirerede forløb som indtægtsdækket virksomhed, og turismerettet efter- og videreuddannelse findes i dag inden for det merkantile akademifagområde med oplevelsesøkonomi. Der er derimod ikke fastsat særskilte regler om et turismespecifikt videreuddannelsesprogram af den karakter, betænkningen skitserede.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1158 udsprang af industriministerens turistpolitiske redegørelse fra november 1986, og Undervisningsministeriet nedsatte i december 1987 Udvalget vedrørende uddannelse inden for turisterhvervet, som efter en funktions- og behovsanalyse afgav betænkningen den 18. januar 1989. Fordi kommissoriet udtrykkeligt forudsatte, at der ikke skulle oprettes nye uddannelsesinstitutioner, skulle forslagene udmøntes administrativt i det bestående system, og der blev ikke fremsat et lovforslag til gennemførelse af betænkningen. Kernen blev gennemført: en 2-årig kort videregående uddannelse i turisme blev igangsat i 1989 ved handelsskolerne i Randers og Rønne inden for bekendtgørelsen om korte videregående uddannelser på handelsskolerne, og merkonomuddannelsen fik en selvstændig turismelinje, som siden er registreret som egen uddannelse. Rammen for kurserne blev fra 1. januar 1990 lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse, der bl.a. gav hjemmel til skræddersyede kurser som indtægtsdækket virksomhed. I dag lever KVU-sporet videre som service- og oplevelsesøkonom AK med erhvervssigte inden for ferie- og erhvervsturisme, hotel og restaurant, mens merkonomlinjen er opgået i akademiuddannelserne inden for det merkantile fagområde, og der udbydes en selvstændig kandidatuddannelse i Tourism. Om forslaget om nye arbejdsmarkedsuddannelser for turisterhvervets medarbejderniveau blev fulgt op, står derimod åbent.
Industriministeren fremlagde i november 1986 en turistpolitisk redegørelse for Folketinget, hvis handlingsplan fastslog, at der skulle udvikles et sammenhængende uddannelsessystem rettet mod turisterhvervets behov. Redegørelsen — og en forudgående tværministeriel turistarbejdsgruppes delrapport — var den direkte anledning til, at Undervisningsministeriet nedsatte et uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet nedsatte udvalget med repræsentanter for bl.a. Turismens Fællesråd, Danmarks Turistråd, Danmarks Rejsebureauforening, Campingrådet, HK og handelsskolerne. Kommissoriet forudsatte udtrykkeligt, at der ikke skulle oprettes nye offentlige uddannelsesinstitutioner, men at nye initiativer skulle indpasses i eksisterende uddannelsesrammer; arbejdet skulle forløbe i tre faser — funktionsanalyse, behovsanalyse og forslagsfase.
Udvalget afgav første fase af arbejdet: en funktionsanalyse af arbejdsfunktionerne i turisterhvervets brancher — indkvartering, turistservice, salg og distribution samt attraktioner og oplevelser.
Udvalget afgav anden fase: en analyse af erhvervets uddannelsesbehov, som pegede på, at indsatsen særligt skulle rettes mod mellemleder- og mellemniveauet i små og mellemstore turistvirksomheder.
Tredje fase blev afsluttet med udvalgets samlede forslagsvifte: arbejdsmarkedsuddannelser, turistføreruddannelse, merkonomlinje i turisme, korte videregående uddannelser ("turistakademier"), specialisering på kandidatniveau samt supplerende videreuddannelse og skræddersyede kurser.
Udvalget afgav betænkning om uddannelse inden for turisterhvervet med anbefaling af et differentieret uddannelsestilbud indpasset i det bestående system. Udvalget forudsatte i kapitlet om det videre forløb, at forslagene kunne prioriteres og gennemføres inden for gældende rammer, og at indsatsen skulle indledes med tilbuddene til mellemledergruppen.
Fire måneder efter betænkningen blev lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse — deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) stadfæstet med ikrafttræden 1. januar 1990. Loven samlede de erhvervsrettede deltidsuddannelser og enkeltfagskurser, herunder merkonomkurserne, i én ramme, hvor ministeren godkender de enkelte uddannelser (§§ 2-3), og hvor skolerne kan udbyde kurser som indtægtsdækket virksomhed (§ 8, stk. 2). Det blev den ramme, betænkningens forslag om merkonomlinje og skræddersyede kurser skulle udmøntes i — i stedet for lov om fritidsundervisning og lov om efteruddannelse, som betænkningen tog udgangspunkt i.
Undervisningsministeriets oversigt over handelsskoler med korte videregående uddannelser opførte en 2-årig uddannelse i Turisme ved handelsskolerne i Randers og Rønne, igangsat i 1989. Uddannelsen blev dermed etableret netop i den ramme, betænkningen pegede på for "turistakademier" — bekendtgørelse nr. 729 af 28. december 1982 om korte videregående uddannelser på handelsskolerne.
Den opdaterede ministerielle oversigt over handelsskolernes korte videregående uddannelser viste, at den 2-årige turismeuddannelse i Randers og Rønne fortsat blev udbudt side om side med de øvrige KVU-linjer som eksport, detailhandel og logistik.
Med lov nr. 1115 af 29. december 1997 fik de korte videregående uddannelser — herunder handelsskolernes KVU-linjer, som turismeuddannelsen hørte til — deres egen lovramme som erhvervsakademiuddannelser.
Merkonomlinjen i turisme, som betænkningen foreslog med specialefagene Produktudvikling i turistvirksomhed og Turistservice, blev etableret i merkonomsystemet og optræder som en selvstændig uddannelse — "Merkonom, turisme" — i Dansk Uddannelsesnomenklatur og i uddannelsesregistrets kodelister.
Med bekendtgørelse nr. 624 af 18. juni 2007 blev der fastsat landsdækkende regler om erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) — den nationale videreførelse af handelsskolernes turisme-KVU fra 1989.
Uddannelsessporet findes i dag som erhvervsakademiuddannelsen inden for service- og oplevelsesøkonomi (service- og oplevelsesøkonom AK) med det udtrykkelige erhvervssigte at kvalificere til arbejde i virksomheder inden for service, ferie- og erhvervsturisme samt hotel og restaurant.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
