Kommissionen foreslår en koordineret, langsigtet handlingsplan med konkrete initiativer inden for hastighedsbekæmpelse, alkoholpolitik, køreuddannelse og infrastruktur for svage trafikanter med henblik på systematisk reduktion af personskader.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986, nedsat ved Justitsministeriets skrivelse af 3. juni 1986, afgav den 7. december 1988 betænkning nr. 1157 »Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan« med 32 initiativer og et mål om mindst 40-45 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000. Regeringen tiltrådte planen i justitsministerens redegørelse nr. R 21 af 10. maj 1989, og den lovgivningsmæssige udmøntning kom med lovforslag L 148, der blev fremsat 18. januar 1990, vedtaget 18. maj 1990 og stadfæstet som lov nr. 401 af 13. juni 1990 — bemærkningerne angiver udtrykkeligt, at forslaget »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988«. Loven udvidede selepligten i færdselslovens § 80 til bagsædepassagerer og børn ned til 3 år, indførte påbud om kørelys i en ny § 33 a, som fortsat står uændret i færdselsloven, og lempede reglerne om cyklisters placering i vejkryds. Kommissionens forslag om øget færdselsovervågning blev ikke fulgt, og forslaget om at udvide parkeringsafstanden ved vejkryds fra 5 til 10 m udgik af 1990-loven, men blev gennemført fem år senere ved lov nr. 1122 af 20. december 1995 med udtrykkelig henvisning til betænkningen. Selve måltallet blev derimod ikke nået: trafikministeren konstaterede i redegørelse nr. R 9 af 15. december 2000, at antallet af dræbte kun var faldet ca. 28 pct. frem til 1999, og Færdselssikkerhedskommissionen afløste 1988-planen med handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget« med nye mål for 2001-2012.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986 udarbejdede en samlet færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan med det overordnede mål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, som kommissionen fandt uacceptabelt højt. Betænkningen præsenterer et prioriteret handlingsprogram for perioden 1988-1990, der fokuserer på fire centrale områder: bekæmpelse af hastighedsovertrædelser, spiritus- og promillekørsel, forbedring af føreruddannelsen samt beskyttelse af svage trafikanter. Forslagene understøttes af en analyse af uheldsudviklingen og en vurdering af foranstaltningernes nytte/omkostningsforhold.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør et konkret handlingsprogram for årene 1988-1990 med fokus på hastighedsovertrædelser, spirituskørsel, føreruddannelse og svage trafikanter.
Regeringen tilsluttede sig handlingsprogrammet i redegørelse nr. R 21 af 10. maj 1989, og den lovgivningsmæssige del blev gennemført ved lov nr. 401 af 13. juni 1990, hvis bemærkninger udtrykkeligt bygger på betænkning nr. 1157/1988 — bl.a. udvidet selepligt i færdselslovens § 80, kørelyspåbud i § 33 a og bedre placeringsregler for cyklister i kryds i § 49. Kommissionens forslag om øget færdselsovervågning (S-14) blev derimod ikke fulgt, og forslaget om at udvide parkeringsafstanden ved vejkryds (S-16) udgik af 1990-loven og blev først gennemført ved lov nr. 1122 af 20. december 1995.
Opstil præcise kvantitative mål for færdselssikkerhedsarbejdet for at styrke styringen og evalueringen af indsatserne.
Målsætningen om mindst 40-45 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 blev tiltrådt af regeringen og fastholdt som officiel dansk færdselssikkerhedspolitik, og trafikministeren fastslog i redegørelse nr. R 9 af 15. december 2000, at betænkningen for første gang satte konkrete tal og mål for trafiksikkerheden i Danmark. Princippet med kvantitative måltal er siden videreført i alle senere handlingsplaner, mens selve 1988-målet ikke blev nået — faldet var ca. 28 pct. frem til 1999.
Åbn kildenPrioriter forskningsprojekter og virkemidler baseret på deres samfundsmæssige lønsomhed (nytte/omkostningsfunktion).
Lønsomhedsberegningerne blev lagt direkte til grund i lovarbejdet — bemærkningerne til lov nr. 401 af 13. juni 1990 gengiver kommissionens nytte/omkostningsberegninger for kørelys — og regeringen prioriterede i 2000 sine trafiksikkerhedsinitiativer ved at sætte de beregnede effekter op mod omkostningerne. Der blev derimod ikke fastsat nogen bindende ordning for lønsomhedsprioritering, og en samlet evaluering af det danske trafiksikkerhedsarbejde blev først sat i gang fra 2001, ligesom en styrket forskningsindsats først blev institutionaliseret med oprettelsen af Danmarks TransportForskning i august 2000.
Åbn kildenTilpas de statslige organisatoriske rammer for færdselssikkerhedsarbejdet for at sikre effektiv implementering af handlingsplanen.
I overensstemmelse med kommissionens forslag nedsatte justitsministeren i forbindelse med lovforslag L 148 en opfølgningsgruppe med embedsmænd fra Justits-, Trafik- og Miljøministeriet samt Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, hvis væsentligste opgave var at følge iværksættelsen og gennemførelsen af den færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan samt uheldsudviklingen. Gruppen fungerede i de følgende år med deltagelse af bl.a. Trafikministeriet, Vejdirektoratet, amterne og kommunerne, og de organisatoriske rammer blev siden justeret yderligere, bl.a. ved at ressortansvaret for færdselssikkerhedsarbejdet overgik til Trafikministeriet.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986, nedsat ved Justitsministeriets skrivelse af 3. juni 1986, afgav den 7. december 1988 betænkning nr. 1157 »Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan« med 32 initiativer og et mål om mindst 40-45 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000. Regeringen tiltrådte planen i justitsministerens redegørelse nr. R 21 af 10. maj 1989, og den lovgivningsmæssige udmøntning kom med lovforslag L 148, der blev fremsat 18. januar 1990, vedtaget 18. maj 1990 og stadfæstet som lov nr. 401 af 13. juni 1990 — bemærkningerne angiver udtrykkeligt, at forslaget »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988«. Loven udvidede selepligten i færdselslovens § 80 til bagsædepassagerer og børn ned til 3 år, indførte påbud om kørelys i en ny § 33 a, som fortsat står uændret i færdselsloven, og lempede reglerne om cyklisters placering i vejkryds. Kommissionens forslag om øget færdselsovervågning blev ikke fulgt, og forslaget om at udvide parkeringsafstanden ved vejkryds fra 5 til 10 m udgik af 1990-loven, men blev gennemført fem år senere ved lov nr. 1122 af 20. december 1995 med udtrykkelig henvisning til betænkningen. Selve måltallet blev derimod ikke nået: trafikministeren konstaterede i redegørelse nr. R 9 af 15. december 2000, at antallet af dræbte kun var faldet ca. 28 pct. frem til 1999, og Færdselssikkerhedskommissionen afløste 1988-planen med handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget« med nye mål for 2001-2012.
Justitsministeriet nedsatte ved skrivelse af 3. juni 1986 Færdselssikkerhedskommissionen af 1986. Efter kommissoriet var det kommissionens opgave at fremkomme med forslag til færdselssikkerhedsmæssige initiativer, der kunne nedbringe ulykkestallet, og at vurdere andre forslag inden for færdselslovgivningen og færdselslovsadministrationen.
Da beskikkelserne kun gjaldt indtil nyvalg til Folketinget, blev kommissionen på ny nedsat ved skrivelser af 14. december 1987 og 30. juni 1988 efter folketingsvalgene den 8. september 1987 og 10. maj 1988. Arbejdet med handlingsplanen fortsatte uændret under formandskab af MF Ivar Hansen.
Færdselssikkerhedskommissionen afgav betænkning nr. 1157 »Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan«, underskrevet i København den 7. december 1988 af formanden Ivar Hansen og sekretariatslederen Henrik Waaben. Planen indeholdt 32 initiativer og satte for første gang et konkret kvantitativt mål for trafiksikkerheden i Danmark: mindst 40-45 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000.
Justitsministeren (H. P. Clausen) afgav redegørelse nr. R 21 til Folketinget om regeringens færdselssikkerhedspolitik. Regeringen tilsluttede sig her Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan og dens målsætning om at reducere antallet af ulykker med 40-45 pct. i løbet af 12 år fra 1. januar 1989.
Justitsministerens færdselssikkerhedspolitiske redegørelse var til debat i Folketinget, jf. Folketingstidende 1988-89, sp. 10075 ff. Debatten dannede grundlag for den efterfølgende lovgivningsmæssige opfølgning af handlingsplanen.
Justitsministeren (Engell) fremsatte L 148 om ændring af færdselsloven (færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, forenkling og modernisering m.v.). Bemærkningerne angiver udtrykkeligt, at forslaget om de færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988«, og at justitsministeren i tilknytning hertil ville nedsætte en tværministeriel opfølgningsgruppe til at følge gennemførelsen af handlingsplanen.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget. Et mindretal (S og SF) fremhævede, at betænkning nr. 1157/1988 »blev modtaget med begejstring af alle, inkl. regeringen«, men kritiserede, at kommissionens forslag S-14 om øget færdselsovervågning nærmest var afvist, og at forslag S-16 om at udvide parkeringsafstanden ved vejkryds fra 5 til 10 m ikke var medtaget i lovforslaget.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen. Efter fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling udgik forslaget om ønskenummerplader, mens de færdselssikkerhedsfremmende dele fra handlingsplanen blev fastholdt.
Lov om ændring af færdselsloven (færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, forenkling og modernisering m.v.) blev stadfæstet. Loven udvidede selepligten i færdselslovens § 80 til bagsædepassagerer og børn fra 3 år, indførte påbud om kørelys i en ny § 33 a, lempede reglerne om cyklisters og knallertkøreres placering i vejkryds i § 49 og indsatte forbud mod personbefordring i campingvogne i § 83 a.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1990. De centrale foranstaltninger fra handlingsplanen — den udvidede selepligt i § 80 og kørelyspåbuddet i § 33 a — trådte dog først i kraft den 1. oktober 1990, så Rådet for Større Færdselssikkerhed kunne nå at informere om de nye regler.
Trafikministeren (Jan Trøjborg) fremsatte L 2 om ændring af færdselsloven. Forslaget om at udvide standsnings- og parkeringsforbuddet ved vejkryds fra 5 til 10 m begrundes direkte med, at »Færdselssikkerhedskommissionen har i betænkning nr. 1157/1988 foreslået denne regel ændret« — det forslag, der var udeladt af 1990-loven.
Folketinget vedtog lovforslaget, herunder ændringen af færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, fra 5 m til 10 m.
Loven gennemførte Færdselssikkerhedskommissionens forslag om at udvide afstandskravet ved vejkryds i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, fra 5 til 10 m for at forbedre oversigtsforholdene for vigepligtige trafikanter og for svingende bilisters mulighed for at se cyklister og knallertkørere.
Ændringen af færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, trådte i kraft den 1. juli 1996 — udskudt et halvt år i forhold til lovens øvrige dele, så vejbestyrelserne fik en rimelig frist til at ændre den eksisterende afmærkning.
Færdselssikkerhedskommissionen udgav handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget – trafiksikkerhed starter med dig«, der afløste 1988-planen og opstillede 62 initiativer samt et nyt mål om 40 pct. færre dræbte og alvorligt tilskadekomne frem mod udgangen af 2012.
Trafikministeren (Jacob Buksti) afgav skriftlig redegørelse nr. R 9 til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens nye mål. Redegørelsen fastslår, at betænkning nr. 1157 for første gang satte konkrete tal og mål for trafiksikkerheden i Danmark, men at 40-pct.-målet ikke blev nået: antallet af dræbte faldt fra 711 i 1986/87 til 514 i 1999, svarende til ca. 28 pct.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
