Kommissionen konkluderer, at antallet af færdselsuheld er uacceptabelt højt, og foreslår derfor en målrettet handlingsplan baseret på nytte/omkostningsanalyser, der prioriterer indsatser mod hastighedsovertrædelser, promillekørsel, føreruddannelse og svage trafikanter.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986 blev nedsat ved Justitsministeriets skrivelse af 3. juni 1986 og afgav den 7. december 1988 betænkning nr. 1157 »Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan« med 32 foranstaltninger, et mål om mindst 40 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 og en prioritering efter beregnet lønsomhed. Regeringen tilsluttede sig planen i justitsministerens redegørelse til Folketinget af 10. maj 1989, og hovedudmøntningen skete med lovforslag L 148 (1989-90), der efter egne bemærkninger »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988« og blev vedtaget 18. maj 1990 som lov nr. 401 af 13. juni 1990 — med udvidet selepligt, obligatorisk kørelys uden for lygtetændingstiden og bedre vilkår for cyklister i vejkryds. Spiritusområdet blev fulgt op med lov nr. 278 af 8. maj 1991 om generhvervelse af førerret efter kontrolleret alkoholbehandling og konfiskation af motorkøretøjer, og så sent som ved lov nr. 1122 af 20. december 1995 blev afstandskravet ved vejkryds i færdselslovens § 29 hævet fra 5 til 10 m med udtrykkelig henvisning til betænkningen. Planens kvantitative mål og nytte/omkostningsmetode slog igennem som styringsredskab, mens finansieringen af det lokale færdselssikkerhedsarbejde aldrig blev fastlagt bindende. Ved trafikministerens redegørelse af 15. december 2000 blev det konstateret, at 40 pct.-målet ikke blev nået — faldet var ca. 28 pct. — og 1988-planen blev afløst af handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget«.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986 nedsattes for at udarbejde en samlet færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan med henblik på at nedbringe det uacceptabelt høje antal dræbte og tilskadekomne i trafikken. Betænkningen analyserer uheldsudviklingen fra 1971-1987 og foreslår et prioriteret handlingsprogram for perioden 1988-1990, der fokuserer på fire centrale områder: bekæmpelse af hastighedsovertrædelser, spiritus- og promillekørsel, forbedring af føreruddannelsen samt beskyttelse af svage trafikanter.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør et konkret handlingsprogram for årene 1988-1990 med fokus på forskningsprojekter og initiativer inden for de fire prioritetsområder: hastighedsovertrædelser, spiritus- og promillekørsel, føreruddannelse og svage trafikanter.
Regeringen tilsluttede sig handlingsprogrammet i justitsministerens redegørelse af 10. maj 1989, og kernen blev udmøntet ved lov nr. 401 af 13. juni 1990 (udvidet selepligt, obligatorisk kørelys og bedre placeringsregler for cyklister og knallertkørere) og lov nr. 278 af 8. maj 1991 på spiritusområdet. Programmet blev dog ikke gennemført inden for perioden 1988-1990, og indsatsen mod hastighedsovertrædelser blev først for alvor realiseret senere, bl.a. med landsdækkende automatisk hastighedskontrol fra 2001.
Åbn kildenOpstil præcise kvantitative mål for færdselssikkerhedsarbejdet for at styrke styringen og evalueringen af virkemidlerne.
Med betænkningen blev der for første gang opstillet konkrete tal og mål for trafiksikkerheden i Danmark — mindst 40 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 med gennemsnittet for 1986-87 som udgangspunkt. Målet blev regeringens officielle målestok og blev gjort op over for Folketinget i trafikministerens redegørelse af 15. december 2000, ligesom målsætningsmodellen blev videreført i de efterfølgende nationale handlingsplaner fra 2000 og frem.
Åbn kildenPrioriter foranstaltninger ud fra en systematisk vurdering af deres effekt, udgifter og lønsomhed (nytte/omkostningsfunktion).
Nytte/omkostningsmetoden blev lagt til grund for de politiske valg: bemærkningerne til lovforslag L 148 (1989-90) gengiver direkte kommissionens effekt- og udgiftsberegninger for kørelys som begrundelse for forslaget, og i redegørelsen af 15. december 2000 prioriterede regeringen udtrykkeligt indsatserne ved at sætte de beregnede effekter op mod omkostningerne — dvs. efter lønsomhed.
Åbn kildenSikre en klar fordeling af investeringer og driftsudgifter ved gennemførelsen af handlingsplanen mellem stat, amtskommuner, kommuner og private parter.
Betænkningen opgjorde selv fordelingen af investeringer og driftsudgifter i bilag 5, og der blev i forbindelse med lovforslag L 148 (1989-90) nedsat en opfølgningsgruppe med Justits-, Trafik- og Miljøministeriet samt Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening til at følge gennemførelsen. Derimod blev der ikke fastsat bindende regler om finansieringen af det lokale færdselssikkerhedsarbejde eller om statslig kompensation over bloktilskuddene, som de kommunale parter havde forudsat; udgifterne blev i praksis båret lokalt og understøttet af statslige puljemidler.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Færdselssikkerhedskommissionen af 1986 blev nedsat ved Justitsministeriets skrivelse af 3. juni 1986 og afgav den 7. december 1988 betænkning nr. 1157 »Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan« med 32 foranstaltninger, et mål om mindst 40 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 og en prioritering efter beregnet lønsomhed. Regeringen tilsluttede sig planen i justitsministerens redegørelse til Folketinget af 10. maj 1989, og hovedudmøntningen skete med lovforslag L 148 (1989-90), der efter egne bemærkninger »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988« og blev vedtaget 18. maj 1990 som lov nr. 401 af 13. juni 1990 — med udvidet selepligt, obligatorisk kørelys uden for lygtetændingstiden og bedre vilkår for cyklister i vejkryds. Spiritusområdet blev fulgt op med lov nr. 278 af 8. maj 1991 om generhvervelse af førerret efter kontrolleret alkoholbehandling og konfiskation af motorkøretøjer, og så sent som ved lov nr. 1122 af 20. december 1995 blev afstandskravet ved vejkryds i færdselslovens § 29 hævet fra 5 til 10 m med udtrykkelig henvisning til betænkningen. Planens kvantitative mål og nytte/omkostningsmetode slog igennem som styringsredskab, mens finansieringen af det lokale færdselssikkerhedsarbejde aldrig blev fastlagt bindende. Ved trafikministerens redegørelse af 15. december 2000 blev det konstateret, at 40 pct.-målet ikke blev nået — faldet var ca. 28 pct. — og 1988-planen blev afløst af handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget«.
Justitsministeriet nedsatte ved skrivelse af 3. juni 1986 Færdselssikkerhedskommissionen af 1986 med den opgave at udarbejde en samlet færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan, der kunne nedbringe det uacceptabelt høje antal dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Arbejdet blev afbrudt af folketingsvalgene i 1987 og 1988. Kommissionen blev genoprettet 14. december 1987 og på ny 30. juni 1988, hvorefter den kunne færdiggøre handlingsplanen.
Færdselssikkerhedskommissionen afgav betænkning nr. 1157/1988 med et prioriteret handlingsprogram for 1988-1990 og i alt 32 foranstaltninger fordelt på tre handlingsprogrammer. Målet var en reduktion på mindst 40 pct. i antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000, og foranstaltningerne var prioriteret efter beregnet lønsomhed.
Regeringen tilsluttede sig kommissionens handlingsplan i justitsministerens færdselssikkerhedspolitiske redegørelse af 10. maj 1989 (Folketingstidende 1988-89, sp. 9587 ff.). Redegørelsen blev debatteret i Folketinget den 17. maj 1989 og blev det politiske grundlag for de efterfølgende ændringer af færdselsloven.
Justitsministeren fremsatte L 148 om ændring af færdselsloven (færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, forenkling og modernisering m.v.). Bemærkningerne fastslår, at forslaget »bygger i vidt omfang på forslagene i Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/1988«, og at ministeren i forbindelse med lovforslaget nedsætter en opfølgningsgruppe med Justits-, Trafik- og Miljøministeriet samt Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening til at følge handlingsplanens gennemførelse.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen den 18. maj 1990 med bl.a. udvidet selepligt for bagsædepassagerer og børn ned til 3 år (§ 80), obligatorisk kørelys uden for lygtetændingstiden (ny § 33 a), ændrede regler om cyklisters og knallertkøreres placering i vejkryds (§§ 49 og 51) og forbud mod persontransport i campingvogn (ny § 83 a).
Loven om ændring af færdselsloven (færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger, forenkling og modernisering m.v.) blev stadfæstet som lov nr. 401 af 13. juni 1990 — den centrale lovgivningsmæssige udmøntning af handlingsplanen fra 1988.
Loven trådte i kraft den 1. juli 1990. De udvidede regler om sikkerhedssele og barnestol samt kravet om kørelys uden for lygtetændingstiden trådte først i kraft den 1. oktober 1990, så Rådet for Større Færdselssikkerhed kunne nå en informationsindsats forud.
Justitsministeren fremsatte L 51 om generhvervelse af førerret og konfiskation af motorkøretøjer. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1157/88 og til redegørelsen af 10. maj 1989 og udmønter handlingsplanens prioritetsområde om spiritus- og promillekørsel, bl.a. med lempeligere generhvervelse ved dokumenteret alkoholbehandling.
Folketinget vedtog forslaget den 3. maj 1991. Færdselsloven fik et nyt § 132, stk. 2, om generhvervelse af førerret for spritbilister i kontrolleret alkoholbehandling og et nyt kapitel 18 a med § 133 a om konfiskation af motorkøretøj ved særlig grove eller gentagne overtrædelser.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 278 af 8. maj 1991 og trådte i kraft den 1. juli 1991. Generhvervelsesordningen blev indført som en forsøgsordning med revision i folketingsåret 1996-97.
Færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, blev ændret, så standsning og parkering ved vejkryds først er tilladt 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis kant mod hidtil 5 m. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til kommissionens forslag i betænkning nr. 1157/1988, og ministeriet »har fulgt Færdselssikkerhedskommissionens forslag«. Ændringen trådte i kraft 1. januar 1996.
Færdselssikkerhedskommissionen udsendte i foråret 2000 handlingsplanen »Hver ulykke er én for meget — trafiksikkerhed starter med dig«, der afløste den færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan fra 1988 og videreførte den kvantitative målsætningsmodel med et nyt mål om 40 pct. færre dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2012.
Trafikministeren afgav den 15. december 2000 redegørelse til Folketinget om Færdselssikkerhedskommissionens nye mål. Det konstateres heri, at 1988-planens mål om mindst 40 pct. færre dræbte og tilskadekomne inden udgangen af år 2000 ikke blev nået — antallet af dræbte faldt fra 711 (gennemsnit 1986-87) til 514 i 1999, svarende til ca. 28 pct. Kommissionen foreslog samtidig en egentlig evaluering af det danske trafiksikkerhedsarbejde i 2001, hvilket regeringen tilsluttede sig.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
