Udvalget konkluderer, at lavere lægemiddelpriser kan opnås gennem en kombination af øget konkurrence i distributionsleddet, rationalisering af apoteksvirksomheden og ændringer i tilskudsordningen.
Betænkning nr. 1156 udsprang af Folketingets dagsorden D 34 af 14. januar 1988, der pålagde regeringen at nedsætte et sagkyndigt udvalg om lægemiddelpriser inden 1. januar 1989; sundhedsministeren nedsatte udvalget den 11. april 1988, og betænkningen blev afgivet den 30. december 1988. Der kom ingen samlet lovudmøntning — i folketingssamlingen umiddelbart efter blev der ikke fremsat lovforslag på området — og anbefalingerne blev i stedet realiseret stykkevis over mere end et årti. Danmarks Apotekerforening afhændede DAK-Laboratoriet i 1990, priskontrollen kom med prisstopaftalerne 1994-1997 og lov nr. 224 af 25. marts 1997 om midlertidigt prisstop for lægemidler, og grossisternes fælles rabatpraksis blev forbudt af Konkurrencerådet den 30. september 1998. Apoteksmonopolet på håndkøbslægemidler blev først ophævet ved lov nr. 493 af 7. juni 2001 (L 185), der udmøntede den politiske aftale af 1. november 2000 om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, med virkning fra 1. oktober 2001; liberaliseringen blev videreført med lov nr. 1557 af 20. december 2006 og apoteksstrukturen løsnet yderligere ved lov nr. 580 af 4. maj 2015. Momsen på lægemidler blev derimod ikke nedsat — momsloven har fortsat én sats på 25 pct. — og apotekernes bruttoavance fastsættes stadig ved aftale mellem ministeren og apotekernes organisation efter apotekerlovens § 45.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat for at undersøge prisdannelsen og konkurrenceforholdene på det danske lægemiddelmarked med henblik på at sikre lavest mulige priser for forbrugere og det offentlige. Betænkningen analyserer hele distributionskæden fra produktion til apotek og foreslår en række strukturelle ændringer, herunder liberalisering af grossistsektoren, separation af DAK fra Danmarks Apotekerforening samt ophævelse af apoteksmonopolet for håndkøbslægemidler.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Liberalisér grossistleddets aftalesystemer for at fremme konkurrencen.
Der blev ikke gennemført de indgreb i monopolloven og pris- og avanceloven, betænkningen pegede på, men grossisternes fælles rabat- og aftalesystemer blev efterfølgende ramt af konkurrencelovgivningen — bl.a. Konkurrencerådets forbud af 30. september 1998 mod grossisternes samordnede rabatpraksis — og distributionen blev delvis liberaliseret ved lov nr. 1557 af 20. december 2006. Prisdannelsen på apoteksforbeholdte lægemidler er dog fortsat reguleret, idet apoteksindkøbsprisen skal anmeldes efter lægemiddellovens § 77 og forbrugerprisen beregnes efter regler fastsat i medfør af apotekerlovens § 44.
Separér DAK (Danmarks Apotekerforenings Kontrollaboratorium) fra Danmarks Apotekerforening for at sikre et rent distributionssystem.
Danmarks Apotekerforening afhændede efter politisk pres DAK-Laboratoriet i 1990, hvor virksomheden blev solgt til Nycomed, og apotekernes ejerskab af egen lægemiddelproducent ophørte dermed. Adskillelsen skete altså ved frasalg og ikke ved det lovforbud eller den omdannelse til selvejende institution, betænkningen havde skitseret; hensynet til et rent distributionssystem blev siden understøttet af rabatforbuddet i apotekerlovens § 3 b, indsat ved lov nr. 332 af 4. maj 1994.
Åbn kildenOphæv apoteksmonopolet på håndkøbslægemidler.
Apoteksforbeholdet blev ophævet for de håndkøbslægemidler, der sundhedsfagligt forsvarligt kan sælges uden for apotek, med virkning fra 1. oktober 2001, og udsalgsprisen på disse lægemidler blev givet fri. Ordningen videreføres i lægemiddellovens § 60, stk. 2, mens tilskudsformidling fortsat er forbeholdt apotekerne — netop den model betænkningen foreslog.
Rationalisér antallet af apoteker og arbejdsgange for at sænke omkostningerne.
Rationaliseringen kom først årtier senere og i etaper: større fleksibilitet i apoteksstrukturen (lov nr. 451 af 1. juni 1994), adgang til at nedlægge håndkøbsudsalg uden reelt forsyningsbehov (lov nr. 439 af 14. juni 1995), adgang til at drive op til fire apoteker (lov nr. 493 af 7. juni 2001) og fri filialoprettelse med op til otte receptekspederende enheder pr. apoteker (lov nr. 580 af 4. maj 2015). Der blev derimod ikke gennemført den samlede nedlæggelsesplan for apoteksenheder, betænkningen lagde op til.
Åbn kildenÆndr beregningen af apotekernes avance.
Grundmodellen er uændret: apotekernes samlede bruttoavance fastsættes fortsat ved aftale mellem ministeren og apotekernes organisation efter apotekerlovens § 45, og selve avanceberegningen fastlægges administrativt efter apotekerlovens § 44. Beregningsreglerne er justeret flere gange — bl.a. ved nyaffattelsen af § 44 i 2001 og ved lov nr. 646 af 11. juni 2024, der åbnede for at opdele lægemiddel- og frihandelsavancen — men betænkningens konkrete forslag til en ny avanceberegning blev ikke lagt til grund.
Nedsæt momsen på lægemidler.
Momsen på lægemidler er ikke nedsat. Danmark har fortsat én momssats, og efter momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget, uden nedsat sats eller fritagelse for lægemidler.
Indfør kontrol med prisstigninger og udvid beskyttelsen af dokumentationsmateriale.
Kontrollen med prisstigninger blev gennemført — først med to prisstopaftaler mellem lægemiddelindustrien og Sundhedsministeriet i perioden 1994-1997, dernæst ved lov nr. 224 af 25. marts 1997, der stoppede prisstigninger på eksisterende lægemidler, og siden ved prisaftaler kombineret med pligten efter lægemiddellovens § 77 til at anmelde apoteksindkøbspriser 14 dage før ikrafttræden. Anbefalingen om at udvide beskyttelsen af dokumentationsmaterialet blev derimod ikke udmøntet i en tilsvarende dansk lovændring.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1156 udsprang af Folketingets dagsorden D 34 af 14. januar 1988, der pålagde regeringen at nedsætte et sagkyndigt udvalg om lægemiddelpriser inden 1. januar 1989; sundhedsministeren nedsatte udvalget den 11. april 1988, og betænkningen blev afgivet den 30. december 1988. Der kom ingen samlet lovudmøntning — i folketingssamlingen umiddelbart efter blev der ikke fremsat lovforslag på området — og anbefalingerne blev i stedet realiseret stykkevis over mere end et årti. Danmarks Apotekerforening afhændede DAK-Laboratoriet i 1990, priskontrollen kom med prisstopaftalerne 1994-1997 og lov nr. 224 af 25. marts 1997 om midlertidigt prisstop for lægemidler, og grossisternes fælles rabatpraksis blev forbudt af Konkurrencerådet den 30. september 1998. Apoteksmonopolet på håndkøbslægemidler blev først ophævet ved lov nr. 493 af 7. juni 2001 (L 185), der udmøntede den politiske aftale af 1. november 2000 om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, med virkning fra 1. oktober 2001; liberaliseringen blev videreført med lov nr. 1557 af 20. december 2006 og apoteksstrukturen løsnet yderligere ved lov nr. 580 af 4. maj 2015. Momsen på lægemidler blev derimod ikke nedsat — momsloven har fortsat én sats på 25 pct. — og apotekernes bruttoavance fastsættes stadig ved aftale mellem ministeren og apotekernes organisation efter apotekerlovens § 45.
Folketinget vedtog dagsorden D 34, der pålagde regeringen at nedsætte et sagkyndigt udvalg om priser og konkurrenceforhold på lægemiddelområdet med frist for arbejdet den 1. januar 1989.
Sundhedsministeriet nedsatte ved skrivelse af 11. april 1988 det sagkyndige udvalg, der fik til opgave at analysere prisdannelsen og markedsføringspraksis på lægemiddelområdet og stille forslag, som kunne give lavere lægemiddelpriser.
Udvalget afgav betænkning nr. 1156 om priser og konkurrenceforhold på lægemiddelområdet med forslag om bl.a. liberalisering af grossistleddet, adskillelse af DAK fra Danmarks Apotekerforening, ophævelse af apoteksmonopolet på håndkøbslægemidler, ændret avanceberegning, lavere moms og kontrol med prisstigninger.
Efter politisk pres afhændede Danmarks Apotekerforening sin lægemiddelproducent DAK-Laboratoriet, der blev solgt til Nycomed. Dermed ophørte apotekernes ejerskab af egen producent, som betænkningen havde peget på som en hindring for et rent distributionssystem.
Lov nr. 1083 af 23. december 1992 om ændring af lov om offentlig sygesikring omlagde medicintilskuddet til visse lægemidler — et af de spor betænkningen havde peget på med sine forslag til sygesikringslovens § 7 om tilskudsordningen.
Lov nr. 332 af 4. maj 1994 indsatte apotekerlovens § 3 b med forbud mod at yde, tilbyde eller modtage rabatter og andre økonomiske fordele vedrørende apoteksforbeholdte lægemidler — et indgreb i distributionsleddets aftale- og rabatsystemer, som betænkningen havde kritiseret.
Lov nr. 451 af 1. juni 1994 om ændring af lov om apoteksvirksomhed gav større fleksibilitet i apoteksstrukturen og adgang til oprettelse af sygehusapotek — det første egentlige skridt i retning af betænkningens forslag om rationalisering af apotekssektoren.
Lov nr. 439 af 14. juni 1995 gav bl.a. mulighed for at påbyde nedlæggelse af håndkøbsudsalg, der ikke dækkede et reelt forsyningsbehov, og indførte pligt til maskinlæsbar indberetning af apotekernes omsætningstal.
Lov nr. 224 af 25. marts 1997 (medicinprisstoploven) satte stop for prisstigninger på eksisterende lægemidler på hele det danske marked og afløste to prisstopaftaler mellem lægemiddelindustrien og Sundhedsministeriet, der havde været gældende siden 1994.
Konkurrencerådet forbød lægemiddelgrossisterne Nomeco, K.V. Tjellesen og Max Jenne at opretholde en samordnet praksis med identiske rabatter til apotekerne — netop den type brancheaftaler i grossistleddet, betænkningen havde ønsket liberaliseret.
Konkurrencerådet fandt, at prisaftalen mellem Sundhedsministeriet og Lægemiddelindustriforeningen indeholdt konkurrencebegrænsende »tilskudskvoter«, men undlod påbud. Afgørelsen dokumenterer, at prisreguleringen på lægemidler efter 1994 skiftede mellem aftale- og lovform.
Regeringspartierne, SF, CD, Det Konservative Folkeparti og Venstre indgik aftale om modernisering og liberalisering af apotekervæsenet, herunder at apoteksforbeholdet skulle ophæves for de håndkøbslægemidler, der sundhedsfagligt forsvarligt kunne sælges uden for apotekerne, med fri udsalgspris.
Sundhedsminister Arne Rolighed fremsatte L 185 (2000-01) om ophævelse af apoteksforbeholdet for visse lægemidler, dosisdispensering, tildeling af flere apoteksbevillinger og private sygehusapoteker som første etape af aftalen fra 1. november 2000.
Folketingets Sundhedsudvalg afgav betænkning over lovforslaget, hvor bl.a. ændringer i lov om erstatning for lægemiddelskader blev indarbejdet, så også godkendte salgssteder uden for apotek blev omfattet.
Loven om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om erstatning for lægemiddelskader blev stadfæstet. Den indsatte lægemiddellovens § 5, stk. 2, om salg af ikke-receptpligtige lægemidler uden for apotek og nyaffattede apotekerlovens § 44 om prisberegning.
Bestemmelsen om, at Lægemiddelstyrelsen kan tillade salg af ikke-receptpligtige lægemidler uden for apotekerne, trådte i kraft, og de frigivne håndkøbslægemidler fik fri prisdannelse. Reglen videreføres i dag i lægemiddellovens § 60, stk. 2.
Loven indførte gennemsigtighed ved rabatordninger på medicinområdet og liberaliserede dele af lægemiddeldistributionen som en videreførelse af aftalen fra 2000 — samme spor som betænkningens anbefaling om øget konkurrence i distributionsleddet.
Lov nr. 580 af 4. maj 2015 gav apotekerne friere adgang til at oprette, flytte og nedlægge apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg og gjorde det muligt for én apoteker at drive flere receptekspederende enheder — den strukturrationalisering, betænkningen havde efterlyst.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
