Udvalget konkluderer, at der bør indføres en selvstændig erhvervssygdomslov adskilt fra ASFL, og at administrationen bør rationaliseres gennem etablering af et Arbejdsskaderåd og forenklede regelsæt.
Betænkning nr. 1142/1988 blev afgivet den 1. juli 1988 af det arbejdsskadeudvalg, socialministeren havde nedsat den 6. marts 1987, og førte til en samlet recodificering af arbejdsskadeområdet — men uden betænkningens strukturforslag. Den 18. december 1991 fremsatte socialminister Else Winther Andersen lovforslag L 168 om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvis bemærkninger udtrykkeligt henviser til betænkning nr. 1142/88, men samtidig fastslår, at overvejelserne om strukturændringer ikke gav anledning til lovændringer, fordi der ikke var politisk opbakning til omstruktureringen. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 14. maj 1992 og stadfæstet som lov nr. 390 af 20. maj 1992 med ikrafttræden 1. januar 1993, suppleret af Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om anmeldelse af arbejdsskader. De tekniske anbefalinger slog igennem — anmeldedagen blev gjort til retsvirkningstidspunkt ved erhvervssygdomme (§ 11, stk. 2), og fristsystemet blev forenklet med femårsfrister for genoptagelse (§§ 24 og 30) — mens forslagene om en selvstændig erhvervssygdomslov og et Arbejdsskaderåd aldrig blev gennemført; sidstnævnte blev foreslået igen i betænkning nr. 1282/1994 uden resultat. Princippet om anmeldedagen som skadedato gælder fortsat i dag i arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 2, ligesom erhvervssygdommene stadig er reguleret i den samlede lov (§ 7).
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsskadeudvalget nedsattes i 1987 for at foretage en detaljeret gennemgang af arbejdsskadeforsikringsloven (ASFL) på baggrund af ti års erfaringer. Udvalget foreslår en strukturel reform, hvor reglerne om erhvervssygdomme udskilles i en selvstændig lov for at løse administrative og forsikringsmæssige kompleksiteter. Yderligere anbefalinger omfatter etablering af et Arbejdsskaderåd med repræsentation fra arbejdsmarkedets parter, administrativ forenkling samt en præcisering af skadedatoen ved erhvervssygdomme.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Udskil reglerne om erhvervssygdomme til en selvstændig lov.
Erhvervssygdommene forblev i den samlede arbejdsskadelov: ved lov nr. 390 af 20. maj 1992 blev de defineret i § 10 side om side med ulykkestilfælde i § 9, og i dag findes de i arbejdsskadesikringslovens § 7. Bemærkningerne til lovforslag L 168 fastslog udtrykkeligt, at overvejelserne om strukturændringer på arbejdsskadeforsikringsområdet ikke gav anledning til lovændringer, fordi der ikke var politisk opbakning til den foreslåede omstrukturering.
Etabler et Arbejdsskaderåd med repræsentation fra arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder.
Der blev ikke oprettet et Arbejdsskaderåd. Bemærkningerne til lovforslag L 168 anførte, at der ikke var politisk opbakning til den foreslåede omstrukturering af arbejdsskadeforsikringsområdet, og forslaget blev derfor ikke gennemført; tanken blev taget op igen i betænkning nr. 1282/1994 uden resultat. Partsinddragelsen sker i dag gennem Erhvervssygdomsudvalget, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 7 og 9.
Åbn kildenFastlæg anmeldedatoen som objektiv skadedato ved erhvervssygdomme.
Med lov nr. 390 af 20. maj 1992 § 11, stk. 2 blev det fastsat, at retsvirkninger, der er knyttet til dagen for en arbejdsskades indtræden, for erhvervssygdomme gælder fra den dag, hvor sygdommen anmeldes; bemærkningerne til L 168 omtaler det som en "forenklet regel om fastsættelse af skadedato i erhvervssygdomssager". Reglen er videreført uændret i den gældende arbejdsskadesikringslovs § 8, stk. 2.
Forenkel frist- og forældelsesreglerne til en generel femårsregel.
1992-loven forenklede fristsystemet betydeligt: alle frister for sagsbehandlingen regnes fra anmeldelsesdatoen (§ 23), og der blev indført femårsfrister for genoptagelse og bortfald af krav (§ 24) samt en femårig genoptagelsesfrist for afgørelser om sygebehandling (§ 30). Der blev derimod ikke indført én generel femårsregel på tværs af loven — bl.a. blev den etårige frist for at rejse krav ved for sen anmeldelse opretholdt i § 20.
Åbn kildenTydeliggør anmeldeblanketterne for at undgå misforståelser mellem anmeldelse af ulykkestillfælde og erhvervssygdomme.
Kompetencen til at fastlægge anmeldeblanketterne blev henlagt til Arbejdsskadestyrelsen ved lov nr. 390 af 20. maj 1992 § 19, stk. 3, og fra 1. januar 1993 skulle anmeldelse ske på styrelsens blanket, jf. bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 § 4. Selve blankettens udformning fastsættes ikke i retsforskrifterne, og det kan derfor ikke afgøres af retskilderne, om sondringen mellem ulykkestilfælde og erhvervssygdomme blev tydeliggjort.
Åbn kildenDer var dissens vedrørende anerkendelse af arbejdsskader, hvor arbejdet kun er medvirkende årsag eller har forværret en sygdom. Flertallet ønskede at opretholde praksis med anerkendelse i sådanne tilfælde, mens Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) mente, at lidelsen ikke bør anerkendes, når det ikke-arbejdsbetingede element har den væsentligste andel.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1142/1988 blev afgivet den 1. juli 1988 af det arbejdsskadeudvalg, socialministeren havde nedsat den 6. marts 1987, og førte til en samlet recodificering af arbejdsskadeområdet — men uden betænkningens strukturforslag. Den 18. december 1991 fremsatte socialminister Else Winther Andersen lovforslag L 168 om forsikring mod følger af arbejdsskade, hvis bemærkninger udtrykkeligt henviser til betænkning nr. 1142/88, men samtidig fastslår, at overvejelserne om strukturændringer ikke gav anledning til lovændringer, fordi der ikke var politisk opbakning til omstruktureringen. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 14. maj 1992 og stadfæstet som lov nr. 390 af 20. maj 1992 med ikrafttræden 1. januar 1993, suppleret af Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om anmeldelse af arbejdsskader. De tekniske anbefalinger slog igennem — anmeldedagen blev gjort til retsvirkningstidspunkt ved erhvervssygdomme (§ 11, stk. 2), og fristsystemet blev forenklet med femårsfrister for genoptagelse (§§ 24 og 30) — mens forslagene om en selvstændig erhvervssygdomslov og et Arbejdsskaderåd aldrig blev gennemført; sidstnævnte blev foreslået igen i betænkning nr. 1282/1994 uden resultat. Princippet om anmeldedagen som skadedato gælder fortsat i dag i arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 2, ligesom erhvervssygdommene stadig er reguleret i den samlede lov (§ 7).
Socialministeren nedsætter arbejdsskadeudvalget med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter og relevante myndigheder til at foretage en samlet revision af arbejdsskadeforsikringsloven.
Udvalgets opgave udvides med et tillæg til kommissoriet om regelændringer, der kan nedbringe den statslige administration på arbejdsskadeforsikringsområdet.
Udvalget afgiver en særskilt indstilling til socialministeren om erstatning for fosterskader. Dækning af skader hos levendefødte børn som følge af moderens arbejde under graviditeten blev senere skrevet ind i 1992-loven (§ 1, stk. 3, og § 10).
Udvalget afgiver indstilling til socialministeren om de administrative forhold inden for arbejdsskadeforsikringsområdet — grundlaget for betænkningens senere forslag om en ny administrativ struktur med et Arbejdsskaderåd.
Udvalget afgiver sin stillingtagen til præmiegraduering til socialministeren. Regeringen konkluderede senere, at der ikke kunne findes en præmiegradueringsmodel, der virkede forebyggende uden at kræve megen administration.
Arbejdsskadeudvalget afgiver betænkning nr. 1142/1988 om revision af arbejdsskadeforsikringsloven med forslag om bl.a. en selvstændig erhvervssygdomslov, et Arbejdsskaderåd, anmeldedatoen som objektiv skadedato ved erhvervssygdomme og forenklede frist- og forældelsesregler.
Socialminister Else Winther Andersen fremsætter forslag til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade til afløsning af arbejdsskadeforsikringsloven. Bemærkningerne angiver udtrykkeligt betænkning nr. 1142/1988 som grundlag, men fastslår samtidig, at de foreslåede strukturændringer ikke gennemføres. Forslaget havde forinden været i høring hos relevante ministerier og organisationer.
Folketingets Socialudvalg afgiver betænkning over lovforslaget efter behandling i en række møder og indstiller det til vedtagelse.
Folketinget vedtager forslaget til lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ved 3. behandling.
Loven stadfæstes som lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade — senere benævnt lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Den ophæver arbejdsskadeforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 (§ 71).
Arbejdsskadestyrelsen udsteder bekendtgørelse nr. 980 af 11. december 1992 om regler for anmeldelse af arbejdsskader med hjemmel i lovens § 19, stk. 2. Anmeldelse skal ske på en blanket udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen, og Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 273 af 30. maj 1984 ophæves.
Lov nr. 390 af 20. maj 1992 træder i kraft og anvendes på arbejdsulykker indtruffet fra denne dato og på erhvervssygdomme, der anmeldes fra denne dato (§ 70).
Et nyt arbejdsskadeudvalg tager tanken om en ny administrativ struktur op igen og foreslår en Arbejdsskadepool og et Arbejdsskaderåd til at koordinere forebyggelse og finansiering. Heller ikke denne struktur blev gennemført.
Betænkningen om skadebegreberne, administration og styring gør status over betænkning 1142 og anfører, at anbefalingen om at oprette et Arbejdsskaderåd ikke gav anledning til lovændringer. Betænkningen blev grundlaget for arbejdsskadereformen i 2003.
Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring træder i kraft og afløser lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Erhvervssygdommene forbliver i den samlede lov (§ 7), og anmeldedagen som retsvirkningstidspunkt videreføres i § 8, stk. 2.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
