Udvalget anbefaler indførelse af et generelt, symmetrisk skatteregelsæt for finansielle instrumenter med obligatorisk anvendelse af lagerprincippet for periodisering af gevinst og tab.
Betænkning nr. 1139 udspringer af, at bestyrelsen for Københavns Fondsbørs den 28. januar 1987 bad Ministeriet for Skatter og Afgifter om at afklare den skattemæssige behandling af optioner og futures. Skatteministeren nedsatte den 2. april 1987 Optionsudvalget, der den 14. juni 1988 afgav betænkningen med anbefaling af et selvstændigt, symmetrisk skatteregelsæt for finansielle instrumenter med lagerprincippet som hovedregel. Anbefalingerne blev udmøntet i lovforslag L 5 (1990-91, 1. samling), som bortfaldt, da samlingen sluttede den 12. december 1990, og derefter i L 6, som skatteministeren fremsatte den 27. december 1990 med udtrykkelig henvisning til Optionsudvalgets betænkning. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 31. maj 1991 og stadfæstet som lov nr. 394 af 6. juni 1991, der indsatte kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G om finansielle kontrakter, lagerprincip og tabsfradragsbegrænsning med virkning for kontrakter erhvervet fra den 1. juli 1991. Regelsættet blev videreført uændret i den nye kursgevinstlov (lov nr. 439 af 10. juni 1997) og findes i dag i kursgevinstlovens §§ 29, 32 og 33. Udvalgets anbefaling om ikke at indføre en omsætningsafgift på aktiebaserede instrumenter blev også fulgt: en sådan afgift blev aldrig indført, og den eksisterende aktieafgift blev nedsat i 1993 og ophævet helt i 1998.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Optionsudvalget blev nedsat i 1987 for at undersøge den skattemæssige behandling af nye finansielle instrumenter som optioner, futures, swaps og terminskontrakter på baggrund af Københavns Fondsbørs' ønske om at etablere et marked herfor. Udvalget foreslår et selvstændigt regelsæt baseret på symmetrisk beskatning og lagerprincippet for at sikre korrekt tidsmæssig placering af gevinster og tab samt forebygge skattetænkning. Forslaget inkluderer dog en begrænsning af tabsfradraget for visse aktiebaserede instrumenter for ikke-næringsdrivende og realrenteafgiftspligtige.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør et selvstændigt skatteregelsæt for finansielle instrumenter (optioner, futures, swaps m.v.) baseret på symmetrisk beskatning af gevinst og tab.
Med lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev der indsat et selvstændigt kapitel i kursgevinstloven, hvorefter gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved indkomstopgørelsen for alle skattepligtige, uanset formålet med kontrakten og uafhængigt af beskatningen af det underliggende aktiv. Reglerne blev videreført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og findes i dag i kursgevinstlovens § 29.
Anvend lagerprincippet som hovedregel for opgørelsen af gevinst og tab for at sikre mod systematisk skattetænkning.
Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets udløb og ved dets begyndelse, dvs. efter lagerprincippet. Der er alene adgang til dispensation til realisationsbeskatning i ganske særlige tilfælde, hvor kontrakten indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer, og lagerbeskatning vil være til væsentlig økonomisk ulempe.
Begræns fradragsretten for tab på udstedte aktiefutures, udstedte køberetter og erhvervede salgsretter til aktier for realrenteafgiftspligtige og ikke-næringsdrivende.
Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier — dvs. netop udstedte aktiefutures, udstedte køberetter og erhvervede salgsretter — blev gjort fuldt fradragsberettigede alene for næringsdrivende, mens øvrige skattepligtige kun kan modregne tabet i tilsvarende gevinster; realrenteafgiftspligtige blev omfattet, fordi realrenteafgiftsloven henviste til begrænsningen. Begrænsningen blev under folketingsbehandlingen udvidet til også at omfatte visse øvrige kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning og findes i dag i kursgevinstlovens § 32, mens realrenteafgiften siden er afløst af pensionsafkastbeskatningen.
Ændr kursgevinstlovens § 6, således at gevinst og tab på fordringer og gæld i udenlandsk valuta er skattepligtige/fradragsberettigede for alle skattepligtige.
Kursgevinstlovens § 6, stk. 1, blev nyaffattet, så gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for alle skattepligtige — også for privates ikke-erhvervsmæssige mellemværender. Bemærkningerne begrunder ændringen direkte med Optionsudvalgets påvisning af, at symmetrisk beskatning af valutaterminskontrakter ellers kunne give en næsten sikker gevinst efter skat; under folketingsbehandlingen blev der dog indsat en bagatelgrænse, så personer først beskattes af nettogevinst eller nettotab over 800 kr.
Åbn kildenAfvis indførelse af en omsætningsafgift (stempelafgift) på aktiebaserede finansielle instrumenter pga. tekniske vanskeligheder og risici for markedets funktionalitet.
Anbefalingen blev fulgt: der blev ikke indført nogen omsætnings- eller stempelafgift på aktiebaserede finansielle instrumenter, hverken i lov nr. 394 af 6. juni 1991, som ikke indeholder afgiftsbestemmelser, eller senere. Den dagældende aktieafgift efter lov nr. 228 af 22. april 1987 omfattede alene overdragelse af aktier m.v., blev nedsat ved lov nr. 422 af 25. juni 1993 og ophævet helt ved lov nr. 909 af 16. december 1998.
Åbn kildenOtto Jensen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) fremsætter mindretalsudtalelse imod flertallets forslag om generel symmetrisk beskatning baseret på lagerprincippet. Mindretalet foreslår i stedet et tvedelt regelsæt: For pengenæringsdrivende bør reglerne være som foreslået af flertallet, mens andre skattepligtige kun skal kunne modregne tab i tilsvarende gevinster inden for indkomstperioden. Erhvervsdrivende bør have adgang til at behandle instrumenter i overensstemmelse med de underliggende forhold ved dokumenteret risikoafdækning. Desuden modsætter mindretallet sig indførelse af fradragsret for kurstab på fremmed valuta for alle skattepligtige.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1139 udspringer af, at bestyrelsen for Københavns Fondsbørs den 28. januar 1987 bad Ministeriet for Skatter og Afgifter om at afklare den skattemæssige behandling af optioner og futures. Skatteministeren nedsatte den 2. april 1987 Optionsudvalget, der den 14. juni 1988 afgav betænkningen med anbefaling af et selvstændigt, symmetrisk skatteregelsæt for finansielle instrumenter med lagerprincippet som hovedregel. Anbefalingerne blev udmøntet i lovforslag L 5 (1990-91, 1. samling), som bortfaldt, da samlingen sluttede den 12. december 1990, og derefter i L 6, som skatteministeren fremsatte den 27. december 1990 med udtrykkelig henvisning til Optionsudvalgets betænkning. Forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 31. maj 1991 og stadfæstet som lov nr. 394 af 6. juni 1991, der indsatte kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G om finansielle kontrakter, lagerprincip og tabsfradragsbegrænsning med virkning for kontrakter erhvervet fra den 1. juli 1991. Regelsættet blev videreført uændret i den nye kursgevinstlov (lov nr. 439 af 10. juni 1997) og findes i dag i kursgevinstlovens §§ 29, 32 og 33. Udvalgets anbefaling om ikke at indføre en omsætningsafgift på aktiebaserede instrumenter blev også fulgt: en sådan afgift blev aldrig indført, og den eksisterende aktieafgift blev nedsat i 1993 og ophævet helt i 1998.
Bestyrelsen for Københavns Fondsbørs henvendte sig til Ministeriet for Skatter og Afgifter og bad om en afklaring af den skattemæssige behandling af optioner og futures forud for åbningen af et dansk marked for finansielle instrumenter. Henvendelsen blev den direkte anledning til, at der blev nedsat et udvalg.
Skatteministeren nedsatte Optionsudvalget med kommissorium om at undersøge den skattemæssige behandling af terminskontrakter, optioner og øvrige finansielle instrumenter og komme med forslag til nye regler.
Optionsudvalget afholdt sit 19. og afsluttende møde og underskrev betænkning nr. 1139 »Beskatning af finansielle instrumenter«, der blev offentliggjort af Skattedepartementet i juni 1988. Udvalget anbefalede et selvstændigt, symmetrisk regelsæt for finansielle instrumenter med lagerprincippet som hovedregel.
Skatteministeren fremsatte i oktober 1990 lovforslag L 5 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove med Optionsudvalgets regelsæt om finansielle kontrakter (de foreslåede §§ 8 C-8 F). Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden folketingssamlingen 1990-91 (1. samling) sluttede den 12. december 1990.
Skatteministeren (Fogh Rasmussen) genfremsatte forslaget som L 6. Bemærkningerne henviser udtrykkeligt til Optionsudvalgets betænkning nr. 1139, bl.a. som begrundelse for at gøre gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skattepligtige for alle, så symmetrisk beskatning af terminskontrakter ikke kunne udnyttes til skattearbitrage.
Folketinget vedtog lovforslaget ved tredjebehandlingen. Under udvalgsbehandlingen blev forslaget ændret på flere punkter, bl.a. med en bagatelgrænse på 800 kr. for personers valutakursgevinster og -tab og en udvidet tabsfradragsbegrænsning i den nye § 8 G.
Loven om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) blev stadfæstet og kundgjort den 7. juni 1991. Den indsatte kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G om beskatning af terminskontrakter, køberetter og salgsretter, lagerprincippet og tabsfradragsbegrænsning og ændrede bl.a. realrenteafgiftsloven, personskatteloven og skattekontrolloven.
Efter lovens § 10, stk. 10, fik regelsættet om finansielle kontrakter (§ 1, nr. 21) virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere. Lovens øvrige dele, herunder den generelle skattepligt af valutakursgevinster og -tab, fik virkning fra den 27. december 1990.
Skatteministeriet udsendte cirkulære om kursgevinstloven, hvis punkt 116-129 beskriver det nye regelsæt om finansielle kontrakter: generel og symmetrisk beskatning, separationsprincippet i forhold til det underliggende aktiv og lagerprincippet som altovervejende hovedregel.
Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 blev kursgevinstloven nyaffattet, og reglerne om finansielle kontrakter blev videreført uden ændring af hovedafgrænsningen som §§ 29-33. Bemærkningerne fastslår, at reglerne blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, og at hidtidig fortolkning og praksis fortsat kan anvendes.
Lov nr. 909 af 16. december 1998 ophævede aktieafgiftsloven. Den omsætningsafgift på aktiebaserede finansielle instrumenter, som udvalget havde frarådet, blev dermed aldrig indført — i stedet blev den eksisterende aktieafgift på overdragelse af aktier nedsat i 1993 og siden afskaffet helt.
Med lovforslag L 112 (2009-10) om harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta blev mindsterentereglen ophævet, og skattepligten af fordringer i fremmed valuta blev indarbejdet i kursgevinstlovens almindelige regler. Symmetriprincippet og lagerbeskatningen af finansielle kontrakter blev fastholdt.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
