Beskatning af formue – Betænkning nr. 1136 afgivet af det af skatteministeren nedsatte udvalg

Skatteministeren nedsatte et udvalg, der skulle analysere, hvordan formueskatten påvirker opsparing, produktion og beskæftigelse samt indkomsternes og formuernes fordeling. Baggrunden var kritikken af, at ægtefæller kun havde ét bundfradrag, at bundfradraget ikke fulgte prisstigningerne på bl.a. fast ejendom, og at satsen på 2,2 pct. var fastsat i en periode med langt højere rente.

Skatteministeren udvidede udvalgets opgave til også at omfatte de særlige sambeskatningsproblemer, som formueskatten giver for ægtefæller. Udvidelsen blev afgørende for betænkningens forslag om dobbelt bundfradrag.

Udvalget afgav sin betænkning. Flertallet konkluderede, at formueskatten kunne bevares, men kun hvis satsen blev nedsat væsentligt, hver ægtefælle fik sit eget bundfradrag, nedslaget for fysiske erhvervsaktiver blev afskaffet, og formueskatteloftet blev erstattet af en generel lempelsesregel.

Ni dage efter betænkningen fremsatte skatteministeren det første lovforslag om lempelse af formueskatten. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i folketingssamlingen og blev senere genfremsat i uændret hovedform.

Af erklæringen fremgik, at »formueskattens erhvervshæmmende virkninger skal fjernes gennem en lempelse af satserne«, og at der over en årrække skulle indføres dobbelt bundfradrag for ægtefæller. Dette blev gentaget i forliget af 30. juni 1988 om en refinansieringsordning for landbruget, hvor flertallet lovede, at lovforslaget ville blive fremsat og gennemført i den kommende folketingssamling.

Skatteministeren (Fogh Rasmussen) genfremsatte forslaget om lempelse af formueskatten. Bemærkningerne slår fast, at »regeringens forslag tager sit udgangspunkt i de overvejelser og anbefalinger, der er udtrykt af Formueskatteudvalgets flertal i betænkning nr. 1136/marts 1988«. Forslaget nedsatte satsen fra 2,2 pct. til 1 pct. over fire år og gav hver ægtefælle sit eget bundfradrag.

Folketinget vedtog lovforslaget. Under behandlingen blev nedtrapningen fremskyndet i forhold til det fremsatte forslag, så satsen faldt til 1,5 pct. i 1989, 1,2 pct. i 1990 og 1 pct. allerede fra 1991 — mod oprindeligt 1,9, 1,6 og 1,3 pct. med 1 pct. først i 1992.

Loven blev stadfæstet og kundgjort i Lovtidende den 23. december 1988. Den nyaffattede personskattelovens § 18 om formueskattens sats og bundfradrag og ændrede § 19, stk. 5, om ægtefællers overførsel af uudnyttet nedslag.

Fra og med indkomståret 1989 blev formueskatten beregnet med 1,5 pct. (1,2 pct. i 1990 og 1 pct. fra 1991), og hver ægtefælle fik sit eget bundfradrag på 750.000 kr. stigende til fuldt dobbelt bundfradrag på 1.278.700 kr. pr. ægtefælle fra 1992. Uudnyttet bundfradrag og negativ formue kunne overføres mellem ægtefællerne.

Der blev indsat en ny § 19 a i personskatteloven, hvorefter den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier, blev nedsat med 60 pct. med virkning fra indkomståret 1989. Lempelsen var målrettet hovedaktionærer og erstattede ikke det generelle formueskatteloft.

Formueskattesatsen blev sat til 0,7 pct. for indkomståret 1996 og til 0 pct. fra og med indkomståret 1997. Samtidig blev bundfradraget hævet fra grundbeløbet 1.278.700 kr. til 2.400.000 kr. — både for enlige og for hver ægtefælle.

Skatteministeren (Carsten Koch) fremsatte det lovforslag, der skulle rydde op i hele skattelovgivningens formueskatteregler, efter at satsen var sat til nul fra 1997.

Folketinget vedtog lovforslaget om de lovtekniske konsekvenser af formueskattens afskaffelse, herunder ophævelsen af de bestemmelser, som betænkning nr. 1136 havde foreslået reformeret.

Loven ophævede med virkning fra indkomståret 1997 bl.a. personskattelovens § 18, § 19, stk. 2-8 (det vandrette formueskatteloft) og § 19 a, ligningslovens §§ 18 A-18 C og §§ 19-21 A (herunder nedslaget for fysiske erhvervsaktiver) samt statsskattelovens §§ 12-14. Dermed bortfaldt hele det regelsæt, betænkningens flertal havde ønsket bevaret i reformeret form.