Udvalget anbefaler en teknisk justering af ejendomsskattegrundlaget og skattedelingsreglerne, men fastholder det eksisterende system for kommunal indkomst- og selskabsskat uden indførelse af selvstændig kommunal progressionspolitik eller afskaffelse af selskabsskatteandelen.
Betænkning nr. 1134 blev afgivet i 1988 af Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg og bygger i hovedsagen på et memorandum, som Indenrigsministeriet havde bedt lic.polit. Peter Birch Sørensen udarbejde til udvalgets brug, og som blev afsluttet i oktober 1987. Udvalget fastholdt det eksisterende system for kommunal indkomst- og selskabsskat — bl.a. afviste det memorandumets forslag om at afskaffe den kommunale andel af selskabsskatten, hvilket indenrigsministeren redegjorde nærmere for i Folketinget den 20. april 1990 — men tilsluttede sig principielt to tekniske justeringer: differentierede grundskyldpromiller og en tilpasning af skattedelingen for særlig indkomstskat. Ingen af de to anbefalinger blev udmøntet i lovgivning. Delingsreglen i § 11 i lov om særlig indkomstskat blev alene ændret på afregningstidspunktet ved lov nr. 182 af 23. marts 1992, og hele den særlige indkomstskat blev ophævet ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 med virkning fra indkomståret 1996. Grundskylden udskrives den dag i dag med én sats pr. kommune, jf. ejendomsskattelovens § 28, hvor kun produktionsjord har en særskilt lavere sats; en differentiering mellem helårsboliger, sommerhusgrunde og erhvervsgrunde er aldrig blevet indført.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1134 redegør for den kommunale indkomstbeskatnings rolle i den danske finansiering efter skattereformen af 1985. Udvalget har bedt Peter Birch Sørensen analysere mulige reformer, herunder selvstændig kommunal fordelingspolitik via personfradrag, fradrag for statsskat og afskaffelse af den kommunale andel af selskabsskatten. Finansieringsudvalget tilslutter sig principielt forslag om differentierede grundskyldpromiller og justering af skattedelingen for særlig indkomstskat, men afviser de øvrige strukturelle ændringsforslag.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør differentierede grundskyldpromiller på helårsboliger, sommerhusgrunde og erhvervsgrunde for at løse skattedelingsproblemer og sikre korrekt prisfastsættelse af kommunale ydelser.
Grundskylden opkræves fortsat med én sats pr. kommune, og ejendomsskattelovens § 28 giver alene mulighed for en særskilt lavere sats for produktionsjord (1,2-7,2 promille) — ikke for de anbefalede forskellige promiller på helårsboliger, sommerhusgrunde og erhvervsgrunde. Der er ikke fremsat eller vedtaget lovgivning, der indfører en sådan differentiering efter ejendomstype, og Finansieringsudvalgets fornyede overvejelser i betænkning nr. 1365/1998 førte heller ikke til det.
Ændr skattedelingsreglerne vedrørende særlig indkomstskat, så kommunernes og amternes andel svarer til deres andel af den almindelige personskat.
Delingsreglen forblev uændret: efter § 11 i lov om særlig indkomstskat tilfaldt fortsat kun 1/3 af skatten bopælskommunen og intet amtskommunerne, og den eneste senere ændring — lov nr. 182 af 23. marts 1992 — vedrørte alene tidspunktet for statens afregning af kommunernes andel. Med lov nr. 313 af 17. maj 1995 blev hele den særlige indkomstskat ophævet med virkning fra indkomståret 1996, hvorved delingsreglen bortfaldt uden den anbefalede tilpasning til andelen af den almindelige personskat.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1134 blev afgivet i 1988 af Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg og bygger i hovedsagen på et memorandum, som Indenrigsministeriet havde bedt lic.polit. Peter Birch Sørensen udarbejde til udvalgets brug, og som blev afsluttet i oktober 1987. Udvalget fastholdt det eksisterende system for kommunal indkomst- og selskabsskat — bl.a. afviste det memorandumets forslag om at afskaffe den kommunale andel af selskabsskatten, hvilket indenrigsministeren redegjorde nærmere for i Folketinget den 20. april 1990 — men tilsluttede sig principielt to tekniske justeringer: differentierede grundskyldpromiller og en tilpasning af skattedelingen for særlig indkomstskat. Ingen af de to anbefalinger blev udmøntet i lovgivning. Delingsreglen i § 11 i lov om særlig indkomstskat blev alene ændret på afregningstidspunktet ved lov nr. 182 af 23. marts 1992, og hele den særlige indkomstskat blev ophævet ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 med virkning fra indkomståret 1996. Grundskylden udskrives den dag i dag med én sats pr. kommune, jf. ejendomsskattelovens § 28, hvor kun produktionsjord har en særskilt lavere sats; en differentiering mellem helårsboliger, sommerhusgrunde og erhvervsgrunde er aldrig blevet indført.
Indenrigsministeriet havde anmodet lic.polit. Peter Birch Sørensen om at udarbejde et memorandum om den kommunale indkomstbeskatning til brug for Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg (udvalget vedrørende kommunernes finansiering). Memorandumet, der udgør hovedparten af betænkningen, blev afsluttet i København i oktober 1987.
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg afgav betænkning nr. 1134 "Den kommunale indkomstbeskatning i Danmark". Udvalget fastholdt det eksisterende system for kommunal indkomst- og selskabsskat, men tilsluttede sig i princippet to tekniske justeringer: differentierede grundskyldpromiller på helårsboliger, sommerhusgrunde og erhvervsgrunde samt en ændring af skattedelingsreglerne for særlig indkomstskat.
I svar af 20. april 1990 på spørgsmål S 765 om fordelingen af selskabsskatten redegjorde indenrigsministeren for betænkning nr. 1134 og oplyste, at Finansieringsudvalget havde afvist memorandumets forslag om at afskaffe den kommunale andel af selskabsskatten, bl.a. af hensyn til skatteligningen. Ministeren bad samtidig udvalget om at belyse udviklingen i kommunernes andele af selskabsskatten.
Lov om ændring af kildeskatteloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (Ændret afregning af indkomstskat mellem staten, kommunerne og amtskommunerne) ændrede § 11 i lov om særlig indkomstskat. Ændringen angik alene tidspunktet for statens afregning af kommunernes andel og ikke andelens størrelse, som betænkningen havde foreslået justeret.
Med lov om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursloven blev hele den særlige indkomstskat afskaffet. Dermed bortfaldt også delingsreglen i lovens § 11, hvorefter 1/3 af skatten tilfaldt bopælskommunen.
Ophævelsen af lov om særlig indkomstskat fik efter lovens § 19 virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Skattedelingsreglen for særlig indkomstskat forsvandt dermed helt, uden at den af udvalget anbefalede tilpasning til kommunernes og amternes andel af den almindelige personskat blev gennemført.
Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg vendte i betænkning nr. 1365 tilbage til de kommunale ejendomsskatter og drøftede på ny muligheden for at udskrive ejendomsskat med forskellige satser på forskellige typer af ejendomme. Betænkningen henviser til betænkning nr. 1134/1988, men heller ikke disse overvejelser førte til en differentiering af grundskyldpromillerne.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
