Der bør indføres en selvstændig lov om forbrugeraftaler om arbejder på løsøre og fast ejendom, der sikrer forbrugeren ufravigelige beføjelser ved misligholdelse, herunder krav på afhjælpning, prisafslag eller hævelse samt specifikke regler for prisoverslag og regningsvæsen.
Justitsministeriet nedsatte i november 1976 et udvalg, der skulle overveje en lovregulering af forbrugeres aftaler om arbejder på løsøre og fast ejendom, og kommissoriet blev præciseret den 7. september 1984, så forholdet til tidligere leverandørled faldt uden for opgaven. Udvalget afgav sin betænkning den 1. september 1987, og den udkom i 1988 som betænkning nr. 1133 med et færdigt udkast til en selvstændig lov om forbrugertjenester. Betænkningen blev aldrig udmøntet i et lovforslag: allerede i betænkning nr. 1276/1994 konstaterede Justitsministeriet, at retsområdet fortsat er ulovreguleret, og der findes den dag i dag ingen dansk lov om forbrugertjenester — mangelsbeføjelser, reklamation og tilbageholdsret ved håndværker- og reparationsarbejde beror stadig på almindelige obligationsretlige grundsætninger og analogier fra købeloven. Kun ét beslægtet element er siden blevet til lov: kravet om en specificeret regning ved regningsarbejde, der blev indført i markedsføringsloven ved lov nr. 719 af 25. juni 2010 og i dag står i markedsføringslovens § 15 — men på selvstændigt grundlag og uden henvisning til betænkningen. Først med lovforslag L 6, fremsat den 25. juni 2026 til gennemførelse af EU's direktiv om ret til reparation, er reparationsydelser til forbrugere på vej til at blive lovreguleret i Danmark, og da ad EU-retlig vej og med et andet sigte end betænkningens.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget nedsat af Justitsministeriet i 1976 undersøger behovet for en selvstændig lovgivning om forbrugeraftaler vedrørende arbejder på løsøre og fast ejendom (forbrugertjenester), herunder reparation, vedligeholdelse og installation. Betænkningen foreslår indførelsen af ufravigelige regler til styrkelse af forbrugerens retsstilling vedrørende mangler, forsinkelser, prisfastsættelse og reklamation, analogt med den daværende regulering af forbrugerkøb. Udvalget fremsætter et konkret lovudkast til en ny lov om forbrugertjenester.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en selvstændig lov om forbrugertjenester dækkende reparation, vedligeholdelse og installation af løsøre og fast ejendom.
Betænkningens lovudkast blev aldrig fremsat som lovforslag, og der findes ikke i dag en dansk lov om forbrugertjenester. Justitsministeriet konstaterede allerede i betænkning nr. 1276/1994, at betænkning nr. 1133/1988 ikke var blevet udmøntet i lovforslag, og at retsområdet fortsat er ulovreguleret.
Åbn kildenFastlæg generelle og ufravigelige mangelsbeføjelser for forbrugeren, herunder prioriteret krav på afhjælpning af mangler.
Der er ikke lovfæstet ufravigelige mangelsbeføjelser ved forbrugeraftaler om arbejder på løsøre og fast ejendom. Købelovens forbrugerbeskyttende mangelsregler, herunder retten til afhjælpning, gælder kun køb, og ved forbrugertjenester beror mangelsbeføjelserne fortsat på almindelige obligationsretlige grundsætninger og analogier fra købeloven.
Åbn kildenReguler prisfastsættelsen ved at kræve skriftlige prisoverslag og specificerede regninger samt begrænse adgangen til prisregulering ved ændrede forudsætninger.
Kravet om en specificeret regning ved regningsarbejde blev indført i markedsføringsloven ved lov nr. 719 af 25. juni 2010 og står i dag i markedsføringslovens § 15, der kræver oplysning om timepris, timeforbrug og materialeforbrug. Derimod er der hverken indført et generelt krav om skriftligt prisoverslag eller civilretlige grænser for prisregulering ved ændrede forudsætninger, og § 15 er en markedsføringsretlig pligt håndhævet af Forbrugerombudsmanden, ikke den civilretlige regulering betænkningen foreslog.
Indfør klare regler for forældelse af mangelskrav og reklamationspligt.
Der er ikke fastsat særlige lovregler om reklamation og forældelse af mangelskrav ved forbrugertjenester. Sådanne krav afgøres fortsat efter den almindelige forældelseslov og ulovbestemte reklamationsgrundsætninger med analogi fra købelovens §§ 81 og 83, som efter deres ordlyd kun gælder køb.
Åbn kildenSikrer forbrugerens ret til at holde vederlaget tilbage ved forsinkelse eller mangler.
Forbrugerens ret til at tilbageholde vederlaget ved forsinkelse eller mangler ved arbejder på løsøre og fast ejendom er ikke lovfæstet. Beføjelsen hviler fortsat på almindelige obligationsretlige grundsætninger om ydelsernes samtidighed og kan derfor som udgangspunkt fraviges ved aftale.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte i november 1976 et udvalg, der skulle overveje en lovregulering af forbrugeres aftaler om arbejder på løsøre og fast ejendom, og kommissoriet blev præciseret den 7. september 1984, så forholdet til tidligere leverandørled faldt uden for opgaven. Udvalget afgav sin betænkning den 1. september 1987, og den udkom i 1988 som betænkning nr. 1133 med et færdigt udkast til en selvstændig lov om forbrugertjenester. Betænkningen blev aldrig udmøntet i et lovforslag: allerede i betænkning nr. 1276/1994 konstaterede Justitsministeriet, at retsområdet fortsat er ulovreguleret, og der findes den dag i dag ingen dansk lov om forbrugertjenester — mangelsbeføjelser, reklamation og tilbageholdsret ved håndværker- og reparationsarbejde beror stadig på almindelige obligationsretlige grundsætninger og analogier fra købeloven. Kun ét beslægtet element er siden blevet til lov: kravet om en specificeret regning ved regningsarbejde, der blev indført i markedsføringsloven ved lov nr. 719 af 25. juni 2010 og i dag står i markedsføringslovens § 15 — men på selvstændigt grundlag og uden henvisning til betænkningen. Først med lovforslag L 6, fremsat den 25. juni 2026 til gennemførelse af EU's direktiv om ret til reparation, er reparationsydelser til forbrugere på vej til at blive lovreguleret i Danmark, og da ad EU-retlig vej og med et andet sigte end betænkningens.
Justitsministeriet nedsatte i november 1976 et udvalg, der fik til opgave at overveje en lovregulering af forbrugeres aftaler om tjenesteydelser, navnlig arbejder på forbrugerens løsøre og faste ejendom.
Justitsministeriet præciserede den 7. september 1984 kommissoriet, så udvalget ikke skulle behandle forbrugerens retsstilling over for tidligere leverandørled. Arbejdet blev dermed afgrænset til forholdet mellem forbrugeren og tjenesteyderen.
Udvalget afgav den 1. september 1987 sin betænkning med et færdigt udkast til en selvstændig lov om forbrugertjenester, der skulle give forbrugeren ufravigelige beføjelser ved forsinkelse og mangler samt regler om prisoverslag og regningsvæsen.
Betænkningen udkom i 1988 som betænkning nr. 1133 fra Justitsministeriet, på 408 sider, med lovudkast og bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
I betænkning nr. 1276/1994 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom fastslår Justitsministeriets udvalg, at betænkning nr. 1133/1988 "ikke er blevet udmøntet i lovforslag, og retsområdet er således fortsat ulovreguleret".
Folketinget vedtog L 131 (2009-10) med 58 stemmer mod 51, og loven blev stadfæstet som lov nr. 719 af 25. juni 2010. Den indførte en generel pligt til at give forbrugeren en specificeret regning for tjenesteydelser udført efter regning — i dag markedsføringslovens § 15. Reglen dækker en del af betænkningens forslag om regningsvæsen, men blev gennemført på selvstændigt markedsføringsretligt grundlag og uden henvisning til betænkningen.
Justitsministeren fremsatte L 6 (2025-26, 2. samling) om reparation af varer til gennemførelse af EU's direktiv (EU) 2024/1799 om ret til reparation, med reparationspligt for fabrikanter og et fælles europæisk reparationsoplysningsskema med oplysning om pris eller anslået pris. Det er den første danske lovregulering af reparationsydelser til forbrugere, men den udspringer af EU-retten og udmønter ikke betænkningens forslag om en samlet forbrugertjenestelov.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
