Teaterloven bør erstattes af en ny, samlet lov med en konsolideret bevillingsstruktur administreret af Teaterrådet, hvor produktionstøtten til det rejsende teater gøres til en ren statslig udgift, mens abonnementsordningen henlægges til fuld lokal finansiering.
Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg til at forberede en samlet revision af teaterloven fra 1970, og udvalget afgav i begyndelsen af 1988 betænkning nr. 1132. Betænkningen blev udmøntet i to lovforslag: L 198 (1988-89), fremsat 2. februar 1989, som ikke nåede at blive færdigbehandlet, og L 104 (1989-90), fremsat 7. december 1989, som Folketinget vedtog ved 3. behandling den 22. maj 1990, og som blev stadfæstet som lov nr. 408 af 13. juni 1990 (Teaterlov) med ikrafttræden 1. januar 1991 — tilskudsbestemmelserne dog først 1. juli 1991. Loven gennemførte betænkningens hovedgreb: én samlet teaterlov med en konsolideret bevilling administreret af Teaterrådet, Det Kongelige Teater optaget i loven og 1935-lovens folketingsudpegede tilsynsråd afskaffet. Flere af udvalgets konkrete forslag blev derimod fravalgt: Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater blev opretholdt i stedet for nedlagt, den anbefalede statslige turnéinstitution blev erstattet af direkte tilskud til Den Jyske Opera og Det Danske Teater, abonnementsordningen forblev delt mellem stat og amter, og den teaterpolitiske 20 pct.-pulje på egnsteaterområdet blev trukket tilbage under udvalgsbehandlingen. Ledelsesreformen på Det Kongelige Teater blev fuldført med lov nr. 897 af 21. december 1991, og egnsteaterordningen blev senere revideret ved lov nr. 460 af 23. maj 2007; loven er i dag videreført som scenekunstloven.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget nedsat i 1985 for at foretage en samlet revision af teaterlovgivningen med henblik på at skabe en mere fleksibel og helhedsorienteret lovgivning, der omfatter både professionelt teater og amatørteater. Udvalget foreslår en ny teaterlov, der ophæver den eksisterende fragmenterede struktur ved at indføre en samlet bevilling administreret af Teaterrådet under hensyn til kvalitet, mangfoldighed og geografisk spredning. Forslaget indebærer en væsentlig ændring i opgavefordelingen mellem stat og kommuner, herunder fuld statslig finansiering af det rejsende teater og lokal finansiering af abonnementsordningen.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en ny teaterlov, der konsoliderer de eksisterende delbevillinger til én samlet bevilling administreret af Teaterrådet.
Teaterloven af 1990 afløste lov om teatervirksomhed med én samlet lov, og § 18 erstattede de tidligere udspecificerede delbevillinger med én beløbsramme på finansloven, som Teaterrådet efter § 19 har den endelige administrative afgørelse om at fordele.
Åbn kildenOphæv institutionerne Det Rejsende Landsteater og Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater og erstatt dem med en statslig institution samt udvidet Teaterråds-støtte.
Det Rejsende Landsteater blev afskaffet, men i stedet for den anbefalede statslige turnéinstitution ydes tilskud direkte til de selvejende institutioner Den Jyske Opera og Det Danske Teater, og Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater blev udtrykkeligt opretholdt i lovens kapitel 4, fordi en nedlæggelse efter ministeriets vurdering ville indebære en uønsket centralisering af beslutningskompetencen på turnéteaterområdet.
Åbn kildenHenlæg finansieringen af den landsdækkende teaterabonnementsordning fuldt ud til de lokale myndigheder (amterne).
Efter teaterlovens § 24 yder amtskommunerne tilskuddet, men staten yder fortsat amtskommunerne et tilskud fastsat på de årlige finanslove; forarbejderne fastslår, at forslaget om fuld amtslig finansiering ikke kunne gennemføres, fordi det forudsatte, at staten til gengæld overtog udgifterne til den turnerende teaterinstitution.
Åbn kildenInkluder Det Kongelige Teater i den nye teaterlov og afskaf Folketingets tilsynsråd til fordel for ministerudpeget ledelse.
Det Kongelige Teater blev optaget som kapitel 2 i teaterloven, og §§ 1-6 i 1935-loven blev ophævet, hvorved det af Folketinget udpegede tilsynsråd bortfaldt; ledelsen blev henlagt til en teaterchef under kulturministeren og fra 1. januar 1992 til en bestyrelse beskikket af kulturministeren.
Åbn kildenLigestil Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene økonomisk med de øvrige landsdelsscener ved ligelig fordeling af tilskuddet mellem stat og lokalområde.
Den anbefalede ligestilling og 50/50-fordeling blev ikke indført; i stedet blev landsdelsscenekonstruktionen for hovedstadsområdet nedlagt og erstattet af den storkøbenhavnske teaterstøtteordning i lovens § 14, hvor staten yder et fast tilskud fastsat på finansloven til en tværkommunal organisation, der fordeler bevillingen mellem de deltagende teatre.
Åbn kildenEtabler en ny tilskudsordning for egnsteatre, der afløser den automatiske regnskabsføring, for bedre at kunne varetage teaterpolitiske hensyn.
Den automatiske 50 pct.-refusion blev afløst af en styrbar ordning, hvor refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens finanslovsbevilling og de samlede offentlige tilskud inden for et loft på 75 pct., men det element, der skulle bære de teaterpolitiske hensyn — en pulje på 20 pct. fordelt af Teaterrådet efter kriterier om kvalitet, beliggenhed og nystartede teatre — blev trukket tilbage under udvalgsbehandlingen mod tilsagn om en efterfølgende vurdering af egnsteatrenes vilkår.
Åbn kildenFastsæt bevillingsniveauet for Det Kongelige Teater for fire år ad gangen for at sikre langsigtet planlægning.
Teaterloven indeholder ingen regel om fireårige bevillinger til Det Kongelige Teater; teatret drives efter § 3 som statsvirksomhed forpligtet af det nettotal, der fastsættes på de årlige finanslove, og kulturministerens tilsagn under udvalgsbehandlingen om fireårige bevillingsniveauer omfattede alene provinslandsdelsscenerne, den storkøbenhavnske teaterstøtteordning og abonnementsordningen.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg til at forberede en samlet revision af teaterloven fra 1970, og udvalget afgav i begyndelsen af 1988 betænkning nr. 1132. Betænkningen blev udmøntet i to lovforslag: L 198 (1988-89), fremsat 2. februar 1989, som ikke nåede at blive færdigbehandlet, og L 104 (1989-90), fremsat 7. december 1989, som Folketinget vedtog ved 3. behandling den 22. maj 1990, og som blev stadfæstet som lov nr. 408 af 13. juni 1990 (Teaterlov) med ikrafttræden 1. januar 1991 — tilskudsbestemmelserne dog først 1. juli 1991. Loven gennemførte betænkningens hovedgreb: én samlet teaterlov med en konsolideret bevilling administreret af Teaterrådet, Det Kongelige Teater optaget i loven og 1935-lovens folketingsudpegede tilsynsråd afskaffet. Flere af udvalgets konkrete forslag blev derimod fravalgt: Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater blev opretholdt i stedet for nedlagt, den anbefalede statslige turnéinstitution blev erstattet af direkte tilskud til Den Jyske Opera og Det Danske Teater, abonnementsordningen forblev delt mellem stat og amter, og den teaterpolitiske 20 pct.-pulje på egnsteaterområdet blev trukket tilbage under udvalgsbehandlingen. Ledelsesreformen på Det Kongelige Teater blev fuldført med lov nr. 897 af 21. december 1991, og egnsteaterordningen blev senere revideret ved lov nr. 460 af 23. maj 2007; loven er i dag videreført som scenekunstloven.
Ministeren for kulturelle anliggender nedsatte et udvalg, der fik til opgave at forberede en samlet revision af teaterloven — lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986.
Teaterlovrevisionsudvalget afgav i begyndelsen af 1988 betænkning nr. 1132/1988 med forslag om en ny, samlet teaterlov, en konsolideret bevilling til Teaterrådet, nedlæggelse af de to rejsende teaterinstitutioner, fuld amtslig finansiering af abonnementsordningen og inddragelse af Det Kongelige Teater i loven.
Kulturminister Ole Vig Jensen fremsatte L 198 (1988-89) »Forslag til teaterlov« som første udmøntning af betænkningen. Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet inden folketingssamlingens udløb.
Kulturminister Ole Vig Jensen genfremsatte forslaget som L 104 (1989-90) »Forslag til teaterlov«. Bemærkningerne gennemgår systematisk lovrevisionsudvalgets forslag og angiver, hvilke af dem ministeriet tiltrådte, og hvilke det fravalgte.
Et flertal indstillede lovforslaget til vedtagelse med kulturministerens ændringsforslag. Ministeren trak forslaget om en særlig 20 pct.-pulje på egnsteaterområdet fordelt af Teaterrådet tilbage, frafaldt nedsættelsen af abonnementstilskuddet til 33⅓ pct. og indsatte et kontaktudvalg »i overensstemmelse med Betænkning nr. 1132 om teaterloven«. Fremskridtspartiet indstillede forslaget til forkastelse.
Folketinget vedtog forslag til teaterlov (L 104) ved 3. behandling.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 408 af 13. juni 1990 (Teaterlov) med kulturminister Ole Vig Jensens medunderskrift.
Loven trådte i kraft 1. januar 1991, dog således at §§ 5-24 om tilskudsordningerne først trådte i kraft 1. juli 1991. Samtidig blev lov om teatervirksomhed gradvist ophævet, og §§ 1-6 i 1935-loven om Det Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond bortfaldt.
Lov nr. 897 af 21. december 1991 nyaffattede teaterlovens kapitel 2 og indførte en bestyrelse på indtil 8 medlemmer beskikket af kulturministeren som teatrets øverste ledelse, med en teaterchef ansat af bestyrelsen. Dermed blev den ministerudpegede ledelse, som betænkningen pegede på, fuldt udbygget.
Lov nr. 460 af 23. maj 2007 gennemførte en samlet revision af egnsteaterordningen og indsatte bl.a. § 15 a om statslig refusion af kommunale driftstilskud — en opfølgning på det egnsteaterspørgsmål, der blev udskudt ved lovens vedtagelse i 1990.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
