Arbejdsgruppen anbefaler ikke vidtgående ændringer i de gældende transportregler, men foreslår styrkelse af stikprøvekontrollen via mobile laboratorier, udvidelse af brandvæsenets indsatspligt i brandloven og etablering af en landsdækkende statistik over transporter af farligt gods.
Betænkning nr. 1128 udspringer af det kommissorium, justitsministeren gav arbejdsgruppen vedrørende transport af farligt gods den 19. december 1986, og af beslutningsforslag B 75, som Folketinget vedtog som folketingsbeslutning den 12. maj 1987 med opfordring til regeringen om at forbedre sikkerheden ved transport af farlige stoffer. Arbejdsgruppen underskrev betænkningen den 31. december 1987 og anbefalede ikke vidtgående ændringer af transportreglerne, men bl.a. mobile laboratorier ved stikprøvekontrol, en tydeligere indsatspligt for brandvæsenet i brandloven, en landsdækkende statistik og et stående kontaktudvalg mellem myndighederne. Der blev ikke fremsat et lovforslag, der udmønter betænkningen; opfølgningen skete administrativt. Det anbefalede kontaktudvalg blev oprettet allerede i 1988, og Justitsministeriet udsendte i 1991 vejledning nr. 159 for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, som udtrykkeligt henviser til betænkningen og ophæver Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74. Anbefalingen om at fremhæve brandvæsenets indsatspligt blev først realiseret indirekte, da brandloven blev afløst af beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992), hvis § 12 omfatter indsats mod skader på miljøet, mens mobile laboratorier aldrig blev oprettet — i stedet kan der ved politiets kontrol udtages prøver til analyse hos Beredskabsstyrelsen, jf. cirkulære nr. 151 af 4. oktober 1996.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Arbejdsgruppen vedrørende transport af farligt gods blev nedsat i december 1986 for at vurdere behovet for koordinering af regler og sikkerhedskrav samt administrative ansvarsområder inden for transport af farligt gods. Betænkningen analyserer de eksisterende internationale og nationale regelsæt for vej-, jernbane-, sø- og lufttransport samt indsatsberedskabets organisering. Gruppen konkluderer, at det overordnede regelsæt er tilstrækkeligt, men foreslår en række målrettede forbedringer inden for kontrol, uddannelse og myndighedsansvar.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør obligatorisk efteruddannelse for brandmandskabet.
Uddannelseskravene blev udvidet — bl.a. med kursuskrav for deltidsbeskæftiget brandmandskab i 1988 og senere med funktionsuddannelse og pligt til mindst 12 årlige øvelser i bekendtgørelsen om personel i redningsberedskabet — men der blev ikke indført et generelt krav om obligatorisk efteruddannelse, sådan som arbejdsgruppen lagde op til.
Opret mobile laboratorier til kemisk analyse ved stikprøvekontrol af transport af farligt gods.
Der blev ikke oprettet mobile laboratorier til kemisk analyse på kontrolstedet. Behovet for analyse ved stikprøvekontrollen blev i stedet imødekommet ved, at politiet kan tilkalde Beredskabsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne og udtage prøver af det transporterede gods til nærmere undersøgelse.
Åbn kildenOverfør Miljøstyrelsens vejledning om beredskab på landjorden til Justitsministeriet med hjemmel i brandloven.
Justitsministeriet udsendte i september 1991 en ny vejledning for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, som udtrykkeligt ophæver Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74 og henviser til betænkning 1128/1988. Ressortansvaret for beredskabsvejledningen blev dermed flyttet fra Miljøstyrelsen til Justitsministeriet som anbefalet.
Åbn kildenFremhæv brandvæsenets pligt til indsats ved uheld med farlige stoffer eksplicit i brandloven.
Brandloven blev ikke ændret, men afløst af beredskabsloven, hvis § 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet, og hvis forarbejder udtrykkeligt nævner uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer, som en beredskabsopgave. Indsatspligten fremgår dermed af forarbejderne, mens selve lovteksten fortsat er formuleret generelt om miljøskader.
Iværksæt informationskampagne rettet mod afsendere af farligt gods med efterfølgende evaluering.
Myndighedernes fælles kontaktudvalg for transport af farligt gods stod bag populærfolderen »Hvad skal du vide, når du sender farligt gods«, der netop retter sig mod afsendere, og drøftede i 2001 en elektronisk udgave. Der foreligger ingen dokumentation for en efterfølgende evaluering af informationsindsatsen.
Åbn kildenEtabler en landsdækkende statistik over mængder og arter af transporteret farligt gods.
Danmarks Statistik offentliggør i dag en landsdækkende statistik over national vejgodstransport med farligt gods opgjort på de enkelte fareklasser, med tal fra 2007 og frem. Der er derimod ikke etableret en samlet statistik på tværs af transportformerne, herunder for sø- og lufttransport, som betænkningen efterlyste.
Åbn kildenIntensivér kontrollen med afsenderes oplysningspligt over for chauffører.
Kontrollen blev sat i system ved cirkulære nr. 151 af 4. oktober 1996, hvor politiet skal kontrollere en repræsentativ del af transporterne efter en checkliste, der omfatter transportdokument, skriftlige anvisninger og afsendererklæring, og hvor manglende afsendererklæring udgør en selvstændig overtrædelse — men cirkulæret lagde udtrykkeligt ikke op til at ændre kontrollens omfang. Først med færdselslovens § 82, stk. 8 og 9, kom der adgang til kontrolbesøg i virksomhederne bag transporterne.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1128 udspringer af det kommissorium, justitsministeren gav arbejdsgruppen vedrørende transport af farligt gods den 19. december 1986, og af beslutningsforslag B 75, som Folketinget vedtog som folketingsbeslutning den 12. maj 1987 med opfordring til regeringen om at forbedre sikkerheden ved transport af farlige stoffer. Arbejdsgruppen underskrev betænkningen den 31. december 1987 og anbefalede ikke vidtgående ændringer af transportreglerne, men bl.a. mobile laboratorier ved stikprøvekontrol, en tydeligere indsatspligt for brandvæsenet i brandloven, en landsdækkende statistik og et stående kontaktudvalg mellem myndighederne. Der blev ikke fremsat et lovforslag, der udmønter betænkningen; opfølgningen skete administrativt. Det anbefalede kontaktudvalg blev oprettet allerede i 1988, og Justitsministeriet udsendte i 1991 vejledning nr. 159 for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, som udtrykkeligt henviser til betænkningen og ophæver Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74. Anbefalingen om at fremhæve brandvæsenets indsatspligt blev først realiseret indirekte, da brandloven blev afløst af beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992), hvis § 12 omfatter indsats mod skader på miljøet, mens mobile laboratorier aldrig blev oprettet — i stedet kan der ved politiets kontrol udtages prøver til analyse hos Beredskabsstyrelsen, jf. cirkulære nr. 151 af 4. oktober 1996.
Justitsministeren nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle overveje, hvilke initiativer der var nødvendige for at sikre den fornødne koordinering af regler og sikkerhedskrav ved transport af farligt gods, herunder den administrative opdeling, uddannelseskrav, indsatsberedskab, tvangsruter, beredskabsplaner og informationssystemer. Arbejdet skulle søges afsluttet inden udgangen af 1987.
Folketinget førstebehandlede beslutningsforslag nr. B 75 om forebyggelse af uheld i forbindelse med transport af farligt gods m.v. På arbejdsgruppens første møde den 26. februar 1987 blev kommissoriet præciseret, så det omfattede de enkelte punkter i B 75.
Udvalgets flertal så med tilfredshed på arbejdsgruppens nedsættelse, men pegede på fem punkter, der tillige måtte indgå i arbejdet: autorisationsordning, løbende efteruddannelse, kontrol af beredskabsplanernes kvalitet, intensiveret stikprøvekontrol med bedre mulighed for kemiske analyser samt en landsdækkende statistik over mængder og arter af transporterede farlige stoffer.
Folketinget vedtog ved 2. (sidste) behandling beslutningsforslag B 75, der opfordrede regeringen til at forbedre sikkerheden ved transport af farlige stoffer efter seks retningslinjer, bl.a. samling af det øverste ansvar i ét ministerium, kvalificerende uddannelse, fælles retningslinjer for indsatsberedskabet, faste ruter, beredskabsplaner og informationssystemer.
Arbejdsgruppen underskrev betænkningen i København. Den anbefalede ikke vidtgående ændringer af transportreglerne og frarådede både en samordning af administrationen under ét ministerium og en autorisationsordning for transportører, men foreslog bl.a. mobile laboratorier ved stikprøvekontrol, en tydeligere indsatspligt for brandvæsenet i brandloven, en landsdækkende statistik og et stående kontaktudvalg mellem myndighederne. Betænkningen blev udgivet i 1988.
Det kontaktudvalg mellem de berørte myndigheder, som betænkningen anbefalede, blev oprettet samme år. Udvalget bestod bl.a. af Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiets færdselspoliti, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Statens Institut for Strålehygiejne med Færdselsstyrelsen som formand og mødtes fortsat 1-2 gange årligt langt op i 2000'erne.
Justitsministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 575 af 29. september 1988, der trådte i kraft den 15. oktober 1988 og afløste bekendtgørelsen fra 1970. Kursuskravene til deltidsbeskæftiget brandmandskab blev udvidet, mens kravet om mindst 12 årlige øvelser blev videreført uændret; der blev ikke indført et generelt krav om obligatorisk efteruddannelse.
Justitsministeriet udsendte vejledning nr. 159 for indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v. Vejledningen ophævede udtrykkeligt Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74 og henviser direkte til betænkning 1128/1988 for det tretrins informationssystem, der stilles til rådighed for indsatslederen.
Med beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, blev brandloven afløst. Efter § 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet, og forarbejderne anfører udtrykkeligt, at bestemmelsen erstatter brandlovens § 1, og at beredskabet skal kunne indsættes mod uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Loven udsprang af beredskabsreformen efter betænkning nr. 1226/1991 om katastrofeberedskab.
Trafikministeriets cirkulære nr. 151 af 4. oktober 1996, i kraft 1. januar 1997, satte politiets stikprøvekontrol i system efter EU's kontroldirektiv: en repræsentativ del af transporterne skal kontrolleres efter en checkliste, der omfatter transportdokument, skriftlige anvisninger og afsendererklæring, og der kan udtages prøver af godset til nærmere undersøgelse hos Beredskabsstyrelsen. Cirkulæret lagde dog udtrykkeligt ikke op til at ændre kontrollens hidtidige omfang.
Ved lov nr. 2081 af 21. december 2020 (L 36, 2020-21) blev der indsat nye stk. 8 og 9 i færdselslovens § 82, som giver adgang til kontrolbesøg i virksomheder, der transporterer farligt gods, og mulighed for at kræve overtrædelser bragt til ophør, før transporten fortsætter. Bestemmelserne trådte i kraft den 1. juli 2021.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
