Udvalget fremsætter et flertalsforslag til en reform af lov om butikstid, der indebærer en liberalisering af de statligt fastsatte rammer for butikkernes åbningstider med henblik på at tilpasse disse bedre til det faktiske forbrugerbehov.
Åbningstidsudvalget blev nedsat af industriministeren den 29. maj 1986 — dagen efter at Folketinget havde afvist Det Radikale Venstres beslutningsforslag om fleksible åbningstider — og skulle vurdere åbningstiderne i butikker, servicesektoren og den offentlige administration. Udvalget afsluttede arbejdet den 17. december 1987 og afgav betænkning nr. 1125 uden en enig indstilling; medlemmerne delte sig i otte grupper, mens formanden og to medlemmer fremlagde et udkast til en liberaliseret lov om butikstid. Industriminister Nils Wilhjelm fremsatte på dette grundlag først L 257 den 13. april 1988, som bortfaldt ved folketingsvalget, og dernæst L 207 den 15. februar 1989 med en mere vidtgående liberalisering. L 207 blev vedtaget ved 3. behandling den 19. maj 1989 med 69 stemmer mod 55 og stadfæstet som lov nr. 328 af 24. maj 1989, der fra 1. oktober 1989 udvidede den supplerende butikstid fra 6 til 10 timer ugentligt, indførte den lange lørdag den første lørdag i måneden og nedlagde Butikstids-Ankenævnet. Betænkningens forslag om adskillelse mellem sortimentsbutikker og almindelige butikker blev derimod først til gældende ret med § 3, stk. 2 i lov nr. 169 af 16. marts 1994. Betænkningens andet spor — åbningstiderne i servicesektoren og den offentlige administration — er aldrig blevet omsat i regler; området er fortsat ikke lovreguleret.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Åbningstidsudvalget (Betænkning nr. 1125) blev nedsat af industriministeren i 1986 for at vurdere forbrugernes behov og indkøbsadfærd samt foreslå mere fleksible åbningstider for butikker, servicesektoren og den offentlige administration. Udvalget foretog en bred analyse af detailhandelslovgivningen, herunder lov om butikstid, og undersøgte konsekvenserne af en liberalisering for både forbrugere, erhvervsliv og ansatte. Betænkningen indeholder et konkret lovforslag til ændring af lov om butikstid fremsat af udvalgets formand og to medlemmer, der sigter mod at øge fleksibiliteten i åbningstidsreglerne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indføre en mere fleksibel ordning for butikkernes åbningstider ved at ændre lov om butikstid.
Ændringen af lov om butikstid blev gennemført ved lov nr. 328 af 24. maj 1989, der udvidede den supplerende butikstid fra 6 til 10 timer ugentligt, ophævede kravet om fordeling på højst 3 dage, forlængede butikstiden til kl. 17 den første lørdag i måneden og udvidede kommunernes dispensationsmuligheder. Loven fulgte ikke udvalgsudkastet i alle detaljer; kravet om adskillelse mellem butikker med begrænset varesortiment og almindelige butikker blev først indført med § 3, stk. 2 i lov nr. 169 af 16. marts 1994.
Åbn kildenVurdere åbningstidsproblemer inden for servicesektoren og den offentlige administration, hvor tiderne ikke er reguleret ved lov, og fremkomme med forslag til lettelse af konstaterede problemer.
Udvalgets kortlægning af servicefagenes og kommunernes ekspeditionstider førte ikke til regler eller andre bindende initiativer: hverken lov nr. 328 af 24. maj 1989 eller den efterfølgende lov nr. 169 af 16. marts 1994 om butikstid regulerer åbningstider i servicesektoren ud over frisør- og skønhedssaloner eller i den offentlige administration. Beslutningsforslag B 98 (1987-88), der bl.a. henstillede til offentlige myndigheder og institutioner om mere forbrugervenlige åbningstider, bortfaldt uden udvalgsbetænkning.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Åbningstidsudvalget blev nedsat af industriministeren den 29. maj 1986 — dagen efter at Folketinget havde afvist Det Radikale Venstres beslutningsforslag om fleksible åbningstider — og skulle vurdere åbningstiderne i butikker, servicesektoren og den offentlige administration. Udvalget afsluttede arbejdet den 17. december 1987 og afgav betænkning nr. 1125 uden en enig indstilling; medlemmerne delte sig i otte grupper, mens formanden og to medlemmer fremlagde et udkast til en liberaliseret lov om butikstid. Industriminister Nils Wilhjelm fremsatte på dette grundlag først L 257 den 13. april 1988, som bortfaldt ved folketingsvalget, og dernæst L 207 den 15. februar 1989 med en mere vidtgående liberalisering. L 207 blev vedtaget ved 3. behandling den 19. maj 1989 med 69 stemmer mod 55 og stadfæstet som lov nr. 328 af 24. maj 1989, der fra 1. oktober 1989 udvidede den supplerende butikstid fra 6 til 10 timer ugentligt, indførte den lange lørdag den første lørdag i måneden og nedlagde Butikstids-Ankenævnet. Betænkningens forslag om adskillelse mellem sortimentsbutikker og almindelige butikker blev derimod først til gældende ret med § 3, stk. 2 i lov nr. 169 af 16. marts 1994. Betænkningens andet spor — åbningstiderne i servicesektoren og den offentlige administration — er aldrig blevet omsat i regler; området er fortsat ikke lovreguleret.
Ved 2. behandlingen af Det Radikale Venstres beslutningsforslag om fleksible åbningstider blev forslaget ikke vedtaget. Industriministeren havde i stedet stillet et bredt sammensat udvalgsarbejde om butikkernes og det offentliges åbningstider i udsigt.
Industriministeren nedsatte Åbningstidsudvalget med repræsentanter for 33 organisationer, interesser og institutioner. Udvalget skulle vurdere forbrugernes behov og indkøbsadfærd og stille forslag om mere fleksible åbningstider for butikker, servicesektoren og den offentlige administration.
Åbningstidsudvalget afsluttede sit arbejde på sit sidste møde den 17. december 1987 og afgav betænkning nr. 1125 om åbningstider i butikker, servicesektoren og den offentlige administration. Udvalget nåede ikke frem til en enig indstilling, men delte sig i otte grupper med hver sit bud på ny lovgivning; formanden og to medlemmer fremlagde et udkast til en liberalisering af lov om butikstid.
Aase Olesen, Lone Dybkjær og Hans Larsen-Ledet (RV) fremsatte B 98 om fleksible åbningstider, der både skulle give butikkerne fri fordeling af åbningstimerne og henstille til offentlige myndigheder og institutioner samt pengeinstitutter om mere forbrugervenlige åbningstider. Forslaget kom til 1. behandling den 2. marts 1988, men Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning, og forslaget bortfaldt.
Industriminister Nils Wilhjelm fremsatte L 257 om ændring af lov om butikstid med foreslået ikrafttræden 1. juli 1988. Forslaget ophævede kravet om, at den supplerende butikstid højst måtte fordeles over 3 dage, og indsatte en ny § 5 a om udvidet åbningstid i turistområder. Lovforslaget nåede ikke 1. behandling inden folketingsvalget og bortfaldt.
Industriministeren genfremsatte forslaget som L 207 med liberaliseringer i videre omfang end i 1988. I den skriftlige fremsættelsestale blev det oplyst, at grundlaget for overvejelserne om ændring af butikstidsloven var Åbningstidsudvalgets betænkning fra december 1987.
Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget og henvist til Erhvervsudvalget.
Erhvervsudvalget afgav betænkning efter henvendelser fra mere end 50 organisationer og virksomheder. Et flertal (S, SF og KRF) indstillede forslaget til forkastelse, mens KF, V, RV og CD indstillede vedtagelse med industriministerens ændringsforslag om den lange lørdag. Fremskridtspartiets ændringsforslag om en trinvis udvidelse til 20 timers supplerende butikstid og en revisionsbestemmelse blev ikke vedtaget.
Ved 2. behandlingen blev industriministerens ændringsforslag vedtaget, og lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Folketinget vedtog lovforslaget med 69 stemmer (KF, V, FP, RV og CD) mod 55 (S, SF og KRF); tre socialdemokrater stemte hverken for eller imod.
Loven om ændring af lov om butikstid (lukkeloven) blev stadfæstet som lov nr. 328 af 24. maj 1989.
Den supplerende butikstid blev udvidet fra 6 til 10 timer om ugen uden krav om fordeling på højst 3 dage, butikstiden blev forlænget til kl. 17 den første lørdag i måneden, kommunale tilladelser og områdeafgrænsninger kunne herefter gælde i op til 5 år, og Butikstids-Ankenævnet blev nedlagt.
En ny lukkelov afløste 1976-loven pr. 1. oktober 1994. Den videreførte den liberaliserede butikstid med lange lørdage og indførte i § 3, stk. 2 kravet om, at butikker med begrænset varesortiment ikke må stå i indvendig forbindelse med almindelige butikker — det krav om adskillelse af sortimentsbutikker, som Åbningstidsudvalgets lovudkast havde foreslået sat i kraft i 1990.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
