Der bør indføres en obligatorisk og struktureret grunduddannelse for dommerfuldmægtige ved de store byretter samt et koordineret nationalt efteruddannelsessystem for dommere.
Justitsministeriet nedsatte den 7. november 1985 et udvalg om dommerfuldmægtiges uddannelse og dommeres efteruddannelse, og udvalget afgav i 1987 betænkning nr. 1115. Anbefalingerne blev ikke udmøntet i et lovforslag, men gennemført administrativt: den 26. april 1988 udsendte Justitsministeriet vejledende retningslinjer, der etablerede en fireårig grunduddannelse ved udpegede uddannelsesembeder med fastlagte forløb i tinglysning, fogedret og skifteret samt sideløbende oplæring i retssagsbehandling, mens styringen af grund- og efteruddannelsen blev samlet i Uddannelsesudvalget for Domstolene med en uddannelseskonsulent. Domstolsudvalget konstaterede i betænkning nr. 1319/1996, at forslagene fra 1987 i alt væsentligt var blevet fulgt og dannede grundlag for den daværende dommerfuldmægtiguddannelse. Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 fik ordningen lovgrundlag — retsplejelovens § 17 a, stk. 2, i dag § 19, stk. 2, bestemmer, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse, og § 42, stk. 4, gjorde bedømmelse i landsretten til hovedregel før dommerudnævnelse — og ansvaret overgik til Domstolsstyrelsen ved dens ikrafttræden den 1. juli 1999. Forslaget om en ensartet landsretsuddannelse med tre måneders introduktion uden stemmeret efterfulgt af 12 måneders konstitution blev derimod ikke gennemført; landsretskonstitutionen varer i dag normalt 9-10 måneder, hvor den konstituerede voterer på lige fod med rettens øvrige dommere.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøger tilrettelæggelsen af dommerfuldmægtigers grunduddannelse og dommers efteruddannelse med henblik på at sikre kvalifikationer til senere udnævnelse som dommer. Betænkningen foreslår etablering af en struktureret grunduddannelse ved de store byretter samt forbedring af landsretsuddannelsen, herunder fastlæggelse af introduktions- og konstitutionsperioder. Desuden fremsættes forslag til et systematisk efteruddannelsesprogram for dommere inden for områder som retsledelse, vidnepsykologi og ny lovgivning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Etabler en standardiseret grunduddannelse for dommerfuldmægtige ved de store byretter med fokus på tinglysning, fogedret, skifteret, notarialforretninger og retssagsbehandling.
Justitsministeriet udsendte den 26. april 1988 vejledende retningslinjer, der etablerede en fireårig grunduddannelse ved udpegede uddannelsesembeder med individuel uddannelsesplan og fastlagte forløb i tinglysning, fogedret, skifteret og retssagsbehandling suppleret af en fast kursusrække. Ordningen fik lovgrundlag i retsplejelovens § 17 a, stk. 2 — i dag § 19, stk. 2 — hvorefter Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse, og den består i dag som en struktureret grunduddannelse med fastsatte læringsmål og afsluttende prøve.
Forbedr og standardiser uddannelsen ved landsretterne med klare rammer for introduktionsperiode, konstitution og teoretisk supplement.
Landsretstjenesten blev fastholdt og senere lovfæstet som obligatorisk led i dommerkarrieren, idet retsplejelovens § 42, stk. 4, som hovedregel kræver, at egnetheden som dommer har været bedømt i landsretten, mens § 44 b giver hjemmel til midlertidig beskikkelse som landsdommer ud over normeringen i indtil 1 år. Den konkret foreslåede model — en ens ordning i begge landsretter med ca. tre måneders introduktionsperiode som overtallig dommer uden stemmeret efterfulgt af 12 måneders konstitution — blev derimod ikke indført; landsretterne anvendte i årene efter to forskellige modeller, og konstitutionen er i dag normalt 9-10 måneder, hvor den konstituerede voterer på lige fod med rettens øvrige dommere.
Indfør et centralt styret efteruddannelsesprogram for dommere omfattende retsledelse, afhøringsteknik, vidnepsykologi og orientering om ny lovgivning.
Styringen af både det teoretiske element i dommerfuldmægtiguddannelsen og efteruddannelsen blev samlet i Uddannelsesudvalget for Domstolene med repræsentanter for domstolene og personaleorganisationerne, bistået af en uddannelseskonsulent, der tilrettelagde halvårlige kursusprogrammer for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige i bl.a. retsledelse, vidneafhøring og afhøringsteknik, domsskrivning samt ny lovgivning, EU-ret og menneskerettigheder. Ansvaret for efteruddannelsen overgik til Domstolsstyrelsen ved dens oprettelse den 1. juli 1999 og videreføres i domstolenes centrale kursusvirksomhed.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte den 7. november 1985 et udvalg om dommerfuldmægtiges uddannelse og dommeres efteruddannelse, og udvalget afgav i 1987 betænkning nr. 1115. Anbefalingerne blev ikke udmøntet i et lovforslag, men gennemført administrativt: den 26. april 1988 udsendte Justitsministeriet vejledende retningslinjer, der etablerede en fireårig grunduddannelse ved udpegede uddannelsesembeder med fastlagte forløb i tinglysning, fogedret og skifteret samt sideløbende oplæring i retssagsbehandling, mens styringen af grund- og efteruddannelsen blev samlet i Uddannelsesudvalget for Domstolene med en uddannelseskonsulent. Domstolsudvalget konstaterede i betænkning nr. 1319/1996, at forslagene fra 1987 i alt væsentligt var blevet fulgt og dannede grundlag for den daværende dommerfuldmægtiguddannelse. Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 fik ordningen lovgrundlag — retsplejelovens § 17 a, stk. 2, i dag § 19, stk. 2, bestemmer, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse, og § 42, stk. 4, gjorde bedømmelse i landsretten til hovedregel før dommerudnævnelse — og ansvaret overgik til Domstolsstyrelsen ved dens ikrafttræden den 1. juli 1999. Forslaget om en ensartet landsretsuddannelse med tre måneders introduktion uden stemmeret efterfulgt af 12 måneders konstitution blev derimod ikke gennemført; landsretskonstitutionen varer i dag normalt 9-10 måneder, hvor den konstituerede voterer på lige fod med rettens øvrige dommere.
Justitsministeriet nedsatte et udvalg, der skulle vurdere og stille forslag om, hvordan dommerfuldmægtiges teoretiske og praktiske uddannelse burde tilrettelægges, og hvordan efteruddannelsen af dommere kunne styrkes.
Udvalget afgav betænkning nr. 1115 om dommerfuldmægtiges uddannelse og efteruddannelse af dommere med forslag om en systematiseret fireårig grunduddannelse knyttet til de store byretter, ensartede uddannelsesordninger i de to landsretter og et fælles styret efteruddannelsesprogram for dommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige.
Justitsministeriet udsendte vejledende retningslinjer for den praktiske uddannelse af dommerfuldmægtige til domstolene. Retningslinjerne etablerede en fireårig grunduddannelse ved udpegede uddannelsesembeder med individuel uddannelsesplan og fastlagte forløb i tinglysning (ca. 6 måneder), fogedret (ca. 1½ år) og skifteret (ca. 2 år) samt sideløbende oplæring i retssagsbehandling.
Grunduddannelsen blev i 1992-93 evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse blandt juristerne ved de embeder, der havde uddannelsesfuldmægtige. Uddannelsesudvalget for Domstolene konkluderede, at der ikke var behov for en gennemgribende revision af retningslinjerne.
I Domstolsudvalgets betænkning nr. 1319 blev det konstateret, at forslagene i 1987-betænkningen i alt væsentligt var blevet fulgt og dannede grundlag for den daværende uddannelse af dommerfuldmægtige. Uddannelsen blev fulgt af Uddannelsesudvalget for Domstolene under Hovedsamarbejdsudvalget for Domstolene og administreret af en uddannelseskonsulent i Østre Landsrets sekretariat.
Med domstolsreformen fik uddannelsesordningen lovgrundlag. Retsplejelovens § 17 a, stk. 2, blev indsat, så Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne og Sø- og Handelsretten, og § 42, stk. 4, gjorde det til hovedregel, at egnetheden som dommer skal have været bedømt i landsretten før beskikkelse.
Lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen trådte i kraft. Ansvaret for dommerfuldmægtiges grunduddannelse og for domstolsjuristernes efteruddannelse overgik dermed fra Justitsministeriet til den nye, uafhængige Domstolsstyrelse.
Folketinget vedtog enstemmigt lovforslag L 30 med 109 stemmer. Loven åbnede bl.a. for konstitutioner som byretsdommer i uddannelsesøjemed og for tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige og blev stadfæstet som lov nr. 1266 af 16. december 2009.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
