Der bør ikke indføres en generel lovmæssig tilbagetrædelsesret ved køb af fast ejendom, men derimod sikres forbrugeren særlige rettigheder ved køb af nyopførte huse og ved entrepriseaftaler.
Justitsministeriet nedsatte den 18. februar 1980 et udvalg om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, og udvalget afgav den 29. april 1987 betænkning nr. 1110 om tilbagetrædelsesret ved aftaler om køb af fast ejendom og opførelse af bygning — uden at anbefale en generel tilbagetrædelsesret ved almindelige handler mellem private, men med et færdigt udkast til en lov om tilbagetrædelsesret. Betænkningen blev liggende, indtil samme udvalg i 1994 afgav betænkning nr. 1276 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, hvorefter de to betænkninger blev udmøntet i ét samlet lovforslag. Justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 6. april 1995 lovforslag L 218, der blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995, stadfæstet som lov nr. 391 af 14. juni 1995 og trådte i kraft den 1. januar 1996. Loven indførte i kapitel 2 en ufravigelig fortrydelsesret på 6 hverdage ved forbrugeres boligkøb mod en godtgørelse på 1 pct. af købesummen (udvalget havde foreslået ½ pct.) og i kapitel 3 en tilsvarende ufravigelig fortrydelsesret ved aftaler om køb eller opførelse af hele en- og tofamilieshuse. Betænkningens tilbageholdenhed over for en generel fortrydelsesret ved handler mellem private blev dermed ikke fulgt, mens ønsket om særlig beskyttelse ved nybyggeri og entrepriseaftaler blev gennemført som fortrydelsesret — men ikke som ufravigelige mangels- og misligholdelsesbeføjelser, der stadig ikke er lovregulerede i forbrugerentreprise. Reglerne står uændret i lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøger behovet for en lovbestemt tilbagetrædelsesret (fortrydelsesret) ved køb af fast ejendom og opførelse af bygninger med henblik på at styrke den private forbrugers retsbeskyttelse. Udvalget konkluderer, at der ikke er grundlag for at indføre en generel, præceptiv tilbagetrædelsesret ved erhvervelse af ældre huse mellem private parter, da det vil stride mod aftalefriheden og skabe usikkerhed i markedet. Vedrørende nybyggeri og typehuse finder udvalget imidlertid anledning til at foreslå specifikke regler om købers tilbagetrædelsesret i tilfælde af væsentlige afvigelser fra aftalen eller misligholdelse.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Afvis indførelse af en generel, præceptiv tilbagetrædelsesret ved køb af ældre fast ejendom mellem private parter.
Med lov nr. 391 af 14. juni 1995 blev der netop indført en fortrydelsesret på 6 hverdage ved forbrugeres køb af bolig — også når sælgeren er en privatperson, jf. §§ 6-13 og godtgørelsen på 1 pct. af købesummen i § 11 — og reglerne kan efter § 21, stk. 2, ikke fraviges til skade for køberen. Tilbageholdenheden over for en generel, præceptiv ordning blev dermed ikke fulgt; fortrydelsesreglerne blev tværtimod udformet efter udvalgets eget lovudkast, blot med godtgørelsen hævet fra ½ til 1 pct., og de står uændret i lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015.
Indfør særlige regler om købers tilbagetrædelsesret ved køb af nyopførte huse (typehuse) i tilfælde af væsentlige mangler eller afvigelser fra det aftalte.
Der blev indført særlige, ufravigelige regler for aftaler om køb eller opførelse af hele en- eller tofamilieshuse, som en erhvervsdrivende i det væsentlige leverer eller projekterer og opfører (typehus- og totalentrepriseaftaler), jf. §§ 14-18 og § 21, stk. 3, ligesom køberen af et hus opført med salg for øje er fritaget for godtgørelse efter § 11, stk. 2. Beskyttelsen blev dog udformet som en ubetinget fortrydelsesret inden for 6 hverdage efter aftalens indgåelse — ikke som en tilbagetrædelsesret betinget af væsentlige mangler eller afvigelser fra det aftalte.
Sikring af forbrugers stilling ved entrepriseaftaler gennem ufravigelige beføjelser ved misligholdelse.
Bestilleren fik ved lov nr. 391 af 14. juni 1995 ufravigelige beføjelser i entrepriseaftaler om hele boliger: fortrydelsesret (§§ 15-16) og en begrænsning af entreprenørens vederlagskrav ved tilbagetræden (§ 17), jf. § 21, stk. 3. Derimod blev der ikke indført ufravigelige misligholdelsesbeføjelser som afhjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse i forbrugerentreprise — udkastet til en lov om forbrugertjenester i betænkning nr. 1133/1988 blev aldrig fremsat som lovforslag, og området beror fortsat på almindelige obligationsretlige regler og AB-vilkårene, suppleret af den obligatoriske byggeskadeforsikring i byggelovens § 25 A, indsat ved lov nr. 575 af 6. juni 2007.
Medlem Ib Bjørnbirk fremsætter et mindretalsudkast/særstandpunkt (kapitel 3.III). Han argumenterer for, at der bør indføres en tilbagetrædelsesret også ved køb af ældre huse, idet han vægter den store økonomiske betydning af handelen og køberens sårbarhed højere end hensynet til aftalefriheden og markedets stabilitet. Han kritiserer flertallets afvisning af en generel regel som utilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte den 18. februar 1980 et udvalg om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, og udvalget afgav den 29. april 1987 betænkning nr. 1110 om tilbagetrædelsesret ved aftaler om køb af fast ejendom og opførelse af bygning — uden at anbefale en generel tilbagetrædelsesret ved almindelige handler mellem private, men med et færdigt udkast til en lov om tilbagetrædelsesret. Betænkningen blev liggende, indtil samme udvalg i 1994 afgav betænkning nr. 1276 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, hvorefter de to betænkninger blev udmøntet i ét samlet lovforslag. Justitsminister Bjørn Westh fremsatte den 6. april 1995 lovforslag L 218, der blev vedtaget ved 3. behandling den 2. juni 1995, stadfæstet som lov nr. 391 af 14. juni 1995 og trådte i kraft den 1. januar 1996. Loven indførte i kapitel 2 en ufravigelig fortrydelsesret på 6 hverdage ved forbrugeres boligkøb mod en godtgørelse på 1 pct. af købesummen (udvalget havde foreslået ½ pct.) og i kapitel 3 en tilsvarende ufravigelig fortrydelsesret ved aftaler om køb eller opførelse af hele en- og tofamilieshuse. Betænkningens tilbageholdenhed over for en generel fortrydelsesret ved handler mellem private blev dermed ikke fulgt, mens ønsket om særlig beskyttelse ved nybyggeri og entrepriseaftaler blev gennemført som fortrydelsesret — men ikke som ufravigelige mangels- og misligholdelsesbeføjelser, der stadig ikke er lovregulerede i forbrugerentreprise. Reglerne står uændret i lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015.
Justitsministeriet nedsatte ved skrivelse af 18. februar 1980 et udvalg, der bl.a. skulle overveje, om der bør indføres en tilbagetrædelsesret (fortrydelsesret) ved aftaler om køb af fast ejendom og om opførelse af bygning, og hvordan private forbrugeres retsstilling ved boligkøb og byggeri i øvrigt kunne styrkes.
Udvalget holdt sit første møde og indledte det arbejde, der endte med to betænkninger: betænkning nr. 1110/1987 om tilbagetrædelsesret og betænkning nr. 1276/1994 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.
Udvalget afgav betænkning nr. 1110/1987 om tilbagetrædelsesret ved aftaler om køb af fast ejendom og opførelse af bygning. Betænkningen fandt ikke grundlag for en generel tilbagetrædelsesret ved handel med ældre ejendomme mellem private, men indeholdt et udkast til lov om tilbagetrædelsesret med regler om frister, godtgørelse, oplysningspligt for erhvervsdrivende og godtgørelse af stempelafgift.
Samme udvalg afgav betænkning nr. 1276/1994 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom med udkast til tilstandsrapport- og ejerskifteforsikringsordningen. De to betænkninger kom herefter til at danne grundlag for ét samlet lovforslag.
Justitsministeriet anmodede ved skrivelse af 9. august 1994 bl.a. Dansk Industri om bemærkninger til betænkning nr. 1276/1994, der sammen med betænkning nr. 1110/1987 dannede grundlag for lovarbejdet. Et efterfølgende udkast til selve lovforslaget var i høring i vinteren 1994/95 hos bl.a. Assurandør-Societetet.
Justitsminister Bjørn Westh fremsatte forslag til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Bemærkningerne angav udtrykkeligt, at forslaget byggede på betænkning nr. 1110/1987 og betænkning nr. 1276/1994; fortrydelsesretten i kapitel 2 og 3 fulgte udvalgets lovudkast, dog med godtgørelsen ved tilbagetræden hævet fra ½ til 1 pct. af købesummen.
Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget og henvist til Retsudvalget, hvor bl.a. Dansk Industri, Trælasthandlerunionen og Dansk Ejendomsmæglerforening henvendte sig om forslagets fortrydelsesret og om den nye reklamationsfrist for byggematerialer.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget forud for 2. behandling efter at have stillet spørgsmål til justitsministeren.
Efter 2. behandling blev lovforslaget behandlet på ny i Retsudvalget, der afgav tillægsbetænkning den 31. maj 1995 med bilag fra bl.a. Assurandør-Societetet og Dansk Ejendomsmæglerforening.
Folketinget vedtog forslag til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. ved 3. behandling den 2. juni 1995.
Loven blev stadfæstet med huseftersynsordningen i kapitel 1, fortrydelsesret ved boligkøb i kapitel 2 (§§ 6-13), fortrydelsesret ved aftaler om køb eller opførelse af hele bygninger i kapitel 3 (§§ 14-18), ufravigelighedsreglen i § 21 og godtgørelse af stempelafgift ved tilbagetræden i § 24.
Efter § 23 trådte loven i kraft den 1. januar 1996 med virkning for aftaler indgået efter ikrafttrædelsen. Dermed fik køberen af en bolig og bestilleren af et typehus for første gang en lovbestemt fortrydelsesret på 6 hverdage.
Lov nr. 575 af 6. juni 2007 indførte §§ 25 A ff. i byggeloven, så den erhvervsdrivende, der opfører en ny bolig for en forbruger, skal tegne og betale en byggeskadeforsikring. Reglerne styrker forbrugerens stilling ved nybyggeri, men angår forsikringsdækning og ikke ufravigelige misligholdelsesbeføjelser i entrepriseforholdet.
Fortrydelsesretten ved boligkøb (§§ 6-13) og ved aftaler om køb eller opførelse af hele bygninger (§§ 14-18) samt ufravigelighedsreglen i § 21 står uændret i lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015, der fortsat er gældende ret.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.