Brancheglidningen og dannelsen af finansielle koncerner vurderes overvejende positivt for konkurrence og effektivitet, hvilket kræver en modernisering af tilsynet og regnskabsreglerne snarere end nye begrænsninger af institutternes aktivitetsområder.
Industriministeren nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg, der skulle kortlægge brancheglidningen i det danske finansielle system, og udvalget afgav betænkning nr. 1108 i juni 1987 efter 21 møder. På grundlag af betænkningen afgav ministeren en redegørelse, som Folketinget forhandlede den 10. november 1987, og den 18. november 1987 blev der fremsat tre lovforslag om ændring af bank- og sparekasseloven, forsikringsvirksomhedsloven og lov om visse kreditinstitutter; betænkningen lå desuden bag sammenlægningen af Forsikringstilsynet og Tilsynet med Banker og Sparekasser i Finanstilsynet pr. 1. januar 1988. Forslagene nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingsåret 1987-88, men blev genfremsat den 14. december 1988 som L 139, L 141 og L 142, vedtaget ved 3. behandling den 16. maj 1989 og stadfæstet som lov nr. 325, 327 og 329 af 24. maj 1989. Lovene gennemførte betænkningens forslag om skærpet koncerntilsyn, oplysning om koncerninterne retshandler, fælles revision i koncernselskaber og lempet tavshedspligt mellem koncernforbundne selskaber, mens moderniseringen af egenkapitalreglerne blev udskudt, indtil EF-direktiverne på pengeinstitutområdet var vedtaget. Indskyderbeskyttelsen blev indført allerede med lov nr. 850 af 23. december 1987 om en indskydergarantifond, mens en tilsvarende sikringsordning på forsikringsområdet først kom med lov nr. 457 af 10. juni 2003. Betænkning nr. 1232 fra 1992 konstaterede, at hovedparten af forslagene var gennemført, mens kapitalkrav til finansielle koncerner og holdingselskaber først blev taget op i betænkning nr. 1376 fra 1999 og udmøntet i den senere EU-baserede regulering.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøgte tendenserne til brancheglidning, kapitalkoncentration og internationalisering i den danske finansielle sektor mod baggrund for det kommende indre marked. Udvalget konkluderede, at de observerede udviklingstræk som finansielle koncerndannelser og samarbejdsaftaler generelt var samfundsøkonomisk positive, men påpegede behovet for styrket tilsyn på konsolideret grundlag og harmonisering med EF-retten. Der fremsattes anbefalinger om at fastholde en liberal praksis ved vurdering af anden virksomhed samt at sikre tilstrækkelige indskyderbeskyttelsesordninger.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Fasthold en liberal praksis for tilsynsmyndighedernes vurdering af, om samarbejdsaftaler mellem finansielle institutter strider mod forbudet mod anden virksomhed.
Den liberale linje blev ikke blot fastholdt administrativt, men skrevet ind i loven: forsikringsselskaber fik med den nye § 6 a i forsikringsvirksomhedsloven udtrykkelig adgang til agentur for andre selskaber under Finanstilsynets tilsyn og til andre forretninger, der er accessoriske til forsikringsvirksomheden, mens pengeinstitutter fik adgang til midlertidigt at drive anden virksomhed ved medvirken til omstrukturering i erhvervsvirksomheder. Princippet gælder fortsat i § 24 i lov om finansiel virksomhed om accessorisk virksomhed.
Sikre, at muligheden for at afvise fusioner inden for den finansielle sektor opretholdes i tilfælde af væsentlig konkurrencebegrænsning eller magtkoncentration.
Kravet om myndighedsgodkendelse af sammenlægninger i den finansielle sektor blev opretholdt og gælder fortsat: efter § 204 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet godkende sammenlægninger af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder, og efter § 162, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber kan tilladelse bl.a. nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn. Hertil kommer den generelle fusionskontrol efter konkurrenceloven, som også omfatter finansielle virksomheder.
Indføre eller styrke indskydergarantiordninger og sikringsordninger for forsikringsselskaber i tråd med EF-initiativer.
Indskyderdelen blev gennemført et halvt år efter betænkningen med lov nr. 850 af 23. december 1987 om en indskydergarantifond og senere styrket ved lov nr. 367 af 14. juni 1995, der gennemførte EF's indskudsgarantidirektiv. En tilsvarende sikringsordning på forsikringsområdet kom derimod først med lov nr. 457 af 10. juni 2003 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, og den dækker alene skadesforsikring, ikke livsforsikring.
Åbn kildenTilpasse tilsynsmæssige aspekter og egenkapitalkrav til at dække risiciene ved grænseoverskridende finansielle koncerner.
Tilsynsdelen blev gennemført i 1989: Finanstilsynet fik ret til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, som et pengeinstitut eller forsikringsselskab har særlig direkte eller indirekte forbindelse med, årsregnskabet skal oplyse om koncerninterne retshandler af større betydning, der blev krav om fælles revision i moder-, søster- og datterselskaber, og tilsynet kan pålægge koncernvirksomheder tvangsbøder. Egenkapitalsiden blev derimod ikke løst: moderniseringen af egenkapitalreglerne blev udskudt, indtil EF-direktivforslagene på pengeinstitutområdet var vedtaget, og betænkningen indeholdt ikke forslag om solvens- eller koncernkapitalkrav for holdingselskaber eller koncernen som helhed — sådanne krav kom først med den senere EU-baserede regulering og reglerne om finansielle holdingvirksomheder.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Industriministeren nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg, der skulle kortlægge brancheglidningen i det danske finansielle system, og udvalget afgav betænkning nr. 1108 i juni 1987 efter 21 møder. På grundlag af betænkningen afgav ministeren en redegørelse, som Folketinget forhandlede den 10. november 1987, og den 18. november 1987 blev der fremsat tre lovforslag om ændring af bank- og sparekasseloven, forsikringsvirksomhedsloven og lov om visse kreditinstitutter; betænkningen lå desuden bag sammenlægningen af Forsikringstilsynet og Tilsynet med Banker og Sparekasser i Finanstilsynet pr. 1. januar 1988. Forslagene nåede ikke at blive færdigbehandlet i folketingsåret 1987-88, men blev genfremsat den 14. december 1988 som L 139, L 141 og L 142, vedtaget ved 3. behandling den 16. maj 1989 og stadfæstet som lov nr. 325, 327 og 329 af 24. maj 1989. Lovene gennemførte betænkningens forslag om skærpet koncerntilsyn, oplysning om koncerninterne retshandler, fælles revision i koncernselskaber og lempet tavshedspligt mellem koncernforbundne selskaber, mens moderniseringen af egenkapitalreglerne blev udskudt, indtil EF-direktiverne på pengeinstitutområdet var vedtaget. Indskyderbeskyttelsen blev indført allerede med lov nr. 850 af 23. december 1987 om en indskydergarantifond, mens en tilsvarende sikringsordning på forsikringsområdet først kom med lov nr. 457 af 10. juni 2003. Betænkning nr. 1232 fra 1992 konstaterede, at hovedparten af forslagene var gennemført, mens kapitalkrav til finansielle koncerner og holdingselskaber først blev taget op i betænkning nr. 1376 fra 1999 og udmøntet i den senere EU-baserede regulering.
Regeringen nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg under Industriministeriet med den opgave at kortlægge årsagerne til, omfanget af og strukturen i den udvikling, der pågik i det danske finansielle system. Forud var gået beslutningsforslagene B 72 (1984-85) og B 129 (1985-86) om en modernisering af lovgivningen om de penge- og kapitalformidlende institutioner.
Udvalget afsluttede sit arbejde den 3. juni 1987 efter 21 møder og afgav i juni 1987 betænkning nr. 1108 "Brancheglidning i den finansielle sektor" til industriministeren. Betænkningen vurderede brancheglidningen og dannelsen af finansielle koncerner overvejende positivt og pegede på modernisering af tilsyn og regnskabsregler frem for nye begrænsninger af institutternes aktivitetsområder.
På grundlag af betænkning nr. 1108 afgav industriministeren i november 1987 en redegørelse til Folketinget om brancheglidning i den finansielle sektor. Redegørelsen blev forhandlet i Folketinget den 10. november 1987, og i den bebudedes en række lovgivningsinitiativer på området.
Industriministeren fremsatte den 18. november 1987 tre lovforslag som udmøntning af redegørelsen: L 86 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., L 87 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og L 88 om ændring af lov om visse kreditinstitutter. Forslagene skulle bl.a. give Finanstilsynet adgang til oplysninger og inspektion hos virksomheder, som et finansielt institut er koncernforbundet med, og skærpe regnskabskravene for institutter i koncernlignende forhold.
Folketinget vedtog ved 3. behandling den 18. december 1987 lovforslag L 79 og det parallelle forslag L 80, der skabte grundlaget for den administrative sammenlægning af Forsikringstilsynet og Tilsynet med Banker og Sparekasser i Finanstilsynet med virkning fra 1. januar 1988. Bemærkningerne begrunder udtrykkeligt sammenlægningen med betænkning nr. 1108/87 om brancheglidning. Forslagene blev stadfæstet som lov nr. 852 og lov nr. 853 af 23. december 1987.
Lov nr. 850 af 23. december 1987 om en indskydergarantifond indførte den første danske indskydergarantiordning. Loven blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 68 af 10. februar 1988 og svarede til det EF-initiativ om indskudsgarantiordninger, som betænkningen havde peget på.
Efter at forslagene fra november 1987 ikke var blevet færdigbehandlet, genfremsatte industriministeren den 14. december 1988 lovpakken: L 139 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, L 141 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og L 142 om ændring af lov om visse kreditinstitutter. Ifølge fremsættelsestalerne indeholdt forslagene "regler, der har til formål at gennemføre anbefalinger, der er indeholdt i betænkning nr. 1108 fra juni 1987 om brancheglidning i den finansielle sektor" — skærpede kontrol- og tilsynsbestemmelser i finansielle koncerner samt en lempelse af tavshedspligten mellem koncernforbundne selskaber.
L 139, L 141 og L 142 blev førstebehandlet i Folketinget den 13. januar 1989 og henvist til udvalgsbehandling.
Udvalget afgav betænkning over lovforslagene den 27. april 1989, og 2. behandling fandt sted den 9. maj 1989. Der blev ikke stillet ændringsforslag til L 141.
Ved 3. behandling den 16. maj 1989 vedtog Folketinget L 139 om forsikringsvirksomhed enstemmigt med 129 stemmer, L 141 om banker og sparekasser enstemmigt med 130 stemmer og L 142 om visse kreditinstitutter med 114 stemmer mod 13.
Lovpakken blev stadfæstet den 24. maj 1989 som lov nr. 325 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov nr. 327 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. og lov nr. 329 om ændring af lov om visse kreditinstitutter. Lovene indførte bl.a. Finanstilsynets adgang til oplysninger og inspektion hos koncernforbundne virksomheder, krav om regnskabsoplysning om koncerninterne retshandler af større betydning, fælles revision i moder-, søster- og datterselskaber samt adgang til at videregive sædvanlige kundeoplysninger inden for en koncern.
Hovedparten af bestemmelserne trådte i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende den 27. maj 1989. Regnskabs- og revisionsbestemmelserne, herunder kravet om oplysning om koncerninterne retshandler og om fælles revision, fandt første gang anvendelse for regnskabsåret 1989.
I betænkning nr. 1232 "Fremtidens finansielle sektor" (Industriministeriet, 1992) konstateres det, at hovedparten af brancheglidningsbetænkningens forslag til ændringer i regelgrundlaget er blevet gennemført. Samtidig fremhæves det, at betænkning nr. 1108 ikke havde stillet forslag om solvensregler eller om regler for store engagementer gældende for holdingselskabet eller for koncernen som helhed.
Betænkning nr. 1376 "Den finansielle sektor efter år 2000" (Økonomiministeriet, 1999) henviser udtrykkeligt til betænkning nr. 1108 og anbefaler netop det, som brancheglidningsbetænkningen ikke havde behandlet: kapitalkrav til holdingselskaber og en samlet regulering af finansielle koncerner. Anbefalingerne blev grundlaget for reglerne om finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed.
Med lov nr. 457 af 10. juni 2003 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber blev der — 16 år efter betænkningen — etableret en sikringsordning på forsikringsområdet svarende til indskydergarantien på pengeinstitutområdet. Ordningen omfatter alene skadesforsikring.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
