Den forurettedes stilling bør styrkes gennem udvidet adgang til offentlig betalt advokatbistand i både voldtægts- og voldssager, suppleret med struktureret lægelig/psykologisk bistand og præciserede processuelle beskyttelsesforanstaltninger.
Betænkning nr. 1102/1987 blev afgivet i april 1987 af et 17-mands udvalg, som Justitsministeriet nedsatte den 6. juni 1983 efter en henvendelse fra Ligestillingsrådet, Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Efter høring hos domstolene, politiet, anklagemyndigheden, Advokatrådet og kvindeorganisationerne fremsatte justitsministeren den 7. oktober 1987 lovforslag L 18, der byggede på flertalsindstillingen; forslaget nåede kun 1. behandling og blev genfremsat uændret som L 11 den 5. oktober 1988. L 11 blev vedtaget ved 3. behandling den 1. december 1988 og stadfæstet som lov nr. 730 af 7. december 1988 om ændring af retsplejeloven (Dørlukning og advokatbistand til den forurettede) med ikrafttræden 1. januar 1989. Loven udvidede bistandsadvokatordningen i retsplejelovens § 741 a til alle sædelighedsforbrydelser, indførte adgang til beskikkelse i grove voldssager og gav forurettede krav på dørlukning under sin forklaring — regler der stadig gælder som § 741 a og § 29 a. Betænkningens øvrige anbefalinger blev fulgt ad administrativ vej: Straffelovrådet blev forelagt spørgsmålet om straffelovens § 265 og frarådede i udtalelse af 15. februar 1988 at fjerne kravet om forudgående politiadvarsel, mens Justitsministeriet udsendte cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 om politiets behandling af tilholdssager. Anbefalingen om særlige modtagecentre for voldtægtsofre blev først realiseret af sygehusvæsenet med centret i Århus i 1999 og Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i 2000, og der findes i dag tilsvarende centre i alle regioner.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøgte den forurettedes stilling i voldtægts- og grove voldssager med henblik på styrkelse af ofrenes procesretlige og materielle rettigheder. Betænkningen foreslår en udvidelse af ordningen om bistandsadvokat til at omfatte flere kønsfrihedsforbrydelser samt indførelse af advokatbistand i en række voldssager, herudover anbefales forbedringer af politiets afhøringspraksis, etablering af specialiserede modtagecentre for ofre og skærpede regler om dørlukning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Udvid retsplejelovens kapitel 66a om bistandsadvokat til at omfatte sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210, 222, stk. 2, 2. led, 223, stk. 1, 224 og 225.
Retsplejelovens § 741 a, stk. 1, blev nyaffattet, så retten efter begæring beskikker en advokat for forurettede i sager om straffelovens § 210, §§ 216 og 217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2, 2. led, og § 223, stk. 1 — samt i sager om §§ 224 og 225, jf. disse bestemmelser. Reglen gælder fortsat og er siden skærpet, så beskikkelse i disse sager sker, medmindre forurettede frabeder sig det, jf. § 741 a, stk. 2.
Indfør mulighed for beskikkelse af bistandsadvokat på det offentliges regning i sager om grov vold (straffelovens §§ 119, 237 jfr. § 21, 244-246, 249-250, 260-262 og 288).
Der blev indsat et nyt § 741 a, stk. 2, hvorefter retten, når forholdene taler derfor, på forurettedes begæring kan beskikke en advokat i sager om bl.a. straffelovens § 119, § 237, jf. § 21, §§ 244-246, §§ 249 og 250, §§ 260-262 og § 288 — netop den sagskreds betænkningen pegede på, og med salær afholdt af det offentlige. Ordningen blev yderligere styrket ved lov nr. 349 af 23. maj 1997, hvor beskikkelse i voldssagerne blev gjort til udgangspunkt.
Giv forurettede krav på dørlukning i de sagsgrupper, hvor der er krav på bistandsadvokat.
Der blev indsat et nyt § 29, stk. 6, hvorefter dørene lukkes under forurettedes forklaring, når den pågældende begærer det, i præcis de sagsgrupper der samtidig gav krav på bistandsadvokat (straffelovens § 210, §§ 216 og 217, § 218, stk. 2, § 222, stk. 2, 2. led, § 223, stk. 1 samt §§ 224 og 225, jf. disse). Retten består i dag som retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
Etabler særlige modtage- og behandlingscentre for voldtægtsofre med tilpassede rutiner for lægelig undersøgelse og psykologisk behandling.
Anbefalingen blev ikke fulgt op med lovgivning; Justitsministeriet henviste i 1988 spørgsmålet til de sundhedsansvarlige myndigheder. Centrene kom først et årti senere, men i dag findes der centre for voldtægtsofre/seksuelle overgreb ved bl.a. Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital — dvs. de fire byer betænkningen udpegede — med samlet retsmedicinsk undersøgelse og krisepsykologisk bistand, også uden politianmeldelse.
Åbn kildenUdarbejd cirkulære og lærebogsmateriale til politiet vedrørende brug af advarsler (tilhold) efter straffelovens § 265 og vejledning af anmeldere.
Justitsministeriet tilkendegav under behandlingen af lovforslaget, at der ville blive fastsat nærmere regler for politiets behandling af § 265-sager, og retningslinjerne blev udsendt til politimestrene og politidirektøren i København ved cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990, herunder om hurtig sagsbehandling og underretning af forurettede. Skrivelsen blev ophævet i 2012, da området blev reguleret af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Åbn kildenForelæg Straffelovrådet spørgsmålet om ændring af straffelovens § 265, så straf kan idømmes for forulempelser uanset tidligere politianmeldelse.
Justitsministeriet forelagde spørgsmålet for Straffelovrådet umiddelbart efter betænkningen, og rådet afgav udtalelse den 15. februar 1988. Rådet frarådede at opgive kravet om en forudgående politiadvarsel, bl.a. fordi advarselskravet afgrænser det strafbare område og sikrer beviset for forsæt, og Justitsministeriet fulgte indstillingen; kravet er fastholdt frem til i dag, senest bekræftet ved lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
Åbn kildenEt mindretal foreslog, at retsplejelovens § 848 ændres, således at forurettede får et subjektivt krav på, at tiltalte forlader retssalen under forurettedes forklaring, hvis dette ønskes. Et andet mindretal var betænkeligt ved den daværende praksis på dette område. Desuden ønskede et mindretal oprindeligt en udvidelse af kommissoriet til at omfatte spørgsmål om forsæt, bevisvurdering og straf for uagtsom voldtægt, hvilket flertallet afviste.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1102/1987 blev afgivet i april 1987 af et 17-mands udvalg, som Justitsministeriet nedsatte den 6. juni 1983 efter en henvendelse fra Ligestillingsrådet, Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Efter høring hos domstolene, politiet, anklagemyndigheden, Advokatrådet og kvindeorganisationerne fremsatte justitsministeren den 7. oktober 1987 lovforslag L 18, der byggede på flertalsindstillingen; forslaget nåede kun 1. behandling og blev genfremsat uændret som L 11 den 5. oktober 1988. L 11 blev vedtaget ved 3. behandling den 1. december 1988 og stadfæstet som lov nr. 730 af 7. december 1988 om ændring af retsplejeloven (Dørlukning og advokatbistand til den forurettede) med ikrafttræden 1. januar 1989. Loven udvidede bistandsadvokatordningen i retsplejelovens § 741 a til alle sædelighedsforbrydelser, indførte adgang til beskikkelse i grove voldssager og gav forurettede krav på dørlukning under sin forklaring — regler der stadig gælder som § 741 a og § 29 a. Betænkningens øvrige anbefalinger blev fulgt ad administrativ vej: Straffelovrådet blev forelagt spørgsmålet om straffelovens § 265 og frarådede i udtalelse af 15. februar 1988 at fjerne kravet om forudgående politiadvarsel, mens Justitsministeriet udsendte cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 om politiets behandling af tilholdssager. Anbefalingen om særlige modtagecentre for voldtægtsofre blev først realiseret af sygehusvæsenet med centret i Århus i 1999 og Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i 2000, og der findes i dag tilsvarende centre i alle regioner.
Justitsministeriet nedsatte et udvalg med 17 medlemmer, der skulle overveje behandlingen af voldtægtssager med henblik på at styrke den forurettedes stilling og i tilknytning hertil undersøge mulighederne for at styrke forurettedes stilling i andre grove voldssager. Udvalget blev nedsat på baggrund af en henvendelse fra Ligestillingsrådet, Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund og havde repræsentanter for bl.a. politiet, anklagemyndigheden, domstolene, advokaterne og kvindeorganisationerne.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1102/1987 i høring hos bl.a. præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg, Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre, rigsadvokaten, rigspolitichefen, Advokatrådet, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Ligestillingsrådet, Danske Kvinders Nationalråd, Dansk Kvindesamfund og Joan-Søstrene.
Udvalget afgav i april 1987 betænkning nr. 1102 om den forurettedes stilling i voldtægts- og voldssager. Et flertal foreslog udvidet adgang til bistandsadvokat og krav på dørlukning, mens et mindretal på 5 medlemmer (Ligestillingsrådet og kvindeorganisationerne) fremsatte videregående lovudkast.
Justitsministeriet anmodede ved skrivelse af 25. september 1987 Straffelovrådet om en udtalelse om en eventuel ændring af straffelovens § 265, sådan som udvalget havde henstillet i betænkningens kapitel 7 — nærmere bestemt om forulempelser burde kunne straffes, uden at der forelå en forudgående politiadvarsel.
Justitsministeren fremsatte lovforslag L 18 om ændring af retsplejeloven (dørlukning og advokatbistand til den forurettede), der byggede på flertalsindstillingen i betænkning nr. 1102/1987. Forslaget blev ikke færdigbehandlet i folketingsåret 1987-88.
Folketinget førstebehandlede lovforslag L 18 om dørlukning og advokatbistand til den forurettede den 13. oktober 1987.
Straffelovrådet afgav udtalelse om betænkningens spørgsmål vedrørende § 265 og frarådede en direkte kriminalisering uden forudgående politiadvarsel: kravet om advarsel sikrer en passende afgrænsning af det strafbare område, og uden det ville der opstå bevisproblemer med hensyn til gerningsmandens forsæt. Justitsministeriet tilsluttede sig rådets opfattelse og opgav at ændre strafbarhedsbetingelserne i § 265.
Justitsminister Erik Ninn-Hansen fremsatte lovforslag L 11 om ændring af retsplejeloven (Dørlukning og advokatbistand til den forurettede) som en uændret genfremsættelse af L 18. Forslaget udvidede bistandsadvokatordningen til alle sædelighedsforbrydelser, indførte adgang til bistandsadvokat i voldssager og gav forurettede krav på dørlukning under sin forklaring.
Folketinget vedtog lovforslag nr. L 11 om ændring af retsplejeloven (Dørlukning og advokatbistand til den forurettede) ved 3. behandling den 1. december 1988.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 730 af 7. december 1988 om ændring af retsplejeloven (Dørlukning og advokatbistand til den forurettede). Loven indsatte retsplejelovens § 29, stk. 6, om dørlukning på forurettedes begæring, nyaffattede § 741 a, stk. 1, og indsatte et nyt § 741 a, stk. 2, om bistandsadvokat i voldssager m.v.
Lov nr. 730 af 7. december 1988 trådte i kraft den 1. januar 1989 uden særlige overgangsregler, således at de nye regler om dørlukning og advokatbeskikkelse fandt anvendelse i alle sager, der ikke var endeligt afgjort før ikrafttrædelsen.
Justitsministeriet udsendte cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 til politimestrene og politidirektøren i København om behandlingen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265. Skrivelsen udmøntede betænkningens anbefaling om samlede retningslinjer, herunder om hurtig sagsbehandling og underretning af forurettede.
Med lov nr. 349 af 23. maj 1997 om styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser blev retsplejelovens § 741 a, stk. 1 og 2, sammenskrevet, så beskikkelse af bistandsadvokat også i voldssager blev udgangspunktet og kun kan afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand er åbenbart unødvendig.
Det første center for voldtægtsofre blev oprettet i Århus i 1999, og i 2000 åbnede Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet med en fireårig satspuljebevilling. Centrene realiserede betænkningens anbefaling om modtageafdelinger med samlet retsmedicinsk undersøgelse, krisepsykologisk bistand og adgang til advokat — også for ofre, der ikke har anmeldt overgrebet.
Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning ophævede straffelovens § 265 og samlede reglerne om tilhold i en selvstændig lov. Samtidig blev cirkulæreskrivelsen af 12. februar 1990 ophævet. Kravet om et forudgående tilhold som betingelse for straf blev fastholdt, i overensstemmelse med Straffelovrådets udtalelse fra 1988.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
