Skattelovrådet anbefaler indførelse af en selvstændig konkursskattelov med specifikke indkomstopgørelsesregler for konkursboer og præciserede regler for adgangen til underskudsfremførsel ved akkord og gældssanering.
Ministeren for skatter og afgifter anmodede den 1. februar 1983 Skattelovrådet om at gennemgå de skattemæssige regler ved konkurs og akkord, og rådet afgav den 9. februar 1987 betænkning nr. 1101, der anbefalede en selvstændig konkursskattelov og en lovregulering af underskudsfremførsel ved akkord og gældssanering. Betænkningens lovudkast om underskudsbegrænsning blev fremsat særskilt som L 207 den 10. februar 1988 af Socialdemokratiet, men blev ikke vedtaget. Regeringen fremsatte den 2. oktober 1990 forslag til konkursskattelov (L 6) med følgeforslag som led i marginalskattepakken; forslagene måtte genfremsættes den 27. december 1990 som L 7 og L 8 og blev vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 1991. Betænkningen blev dermed udmøntet i konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, og i lov nr. 363 af 6. juni 1991, der indsatte reglerne om nedsættelse af underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering i ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven; samme dag blev kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed for akkordgevinster indsat ved lov nr. 394. Konkursskatteloven trådte i kraft den 8. juni 1991 med virkning for konkursboer med fristdag den 27. december 1990 eller senere og er fortsat gældende, senest bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, mens underskudsreglerne i dag findes i personskattelovens § 13 a og selskabsskattelovens § 12 A.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Skattelovrådet undersøger i betænkningen spændingsfeltet mellem insolvensretten og skatteretten med henblik på at forenkle og harmonisere reglerne for beskatning ved konkurs, akkord og gældssanering. Udvalget konkluderer, at den eksisterende praksis er kompliceret og foreslår en omfattende lovregulering, herunder indførelse af en selvstændig 'konkursskattelov' med særlige opgørelsesregler for boet samt klare retningslinjer for underskudsfremførsel ved gældsnedsættelse. Forslagene præsenteres som et alternativ til de komplekse dødsboskatteregler, men uden at fuldt ud anerkende boet som uafhængigt skattepligtigt subjekt.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en selvstændig konkursskattelov med særlige regler for indkomstopgørelsen i konkursåret.
Folketinget vedtog den 27. maj 1991 en selvstændig konkursskattelov, der samler konkursårets indkomst og boets indkomst i én konkursindkomst, som er skattefri, medmindre skattemyndigheden inden for lovens frister træffer bestemmelse om skattepligt. Lovforslagets bemærkninger anfører udtrykkeligt, at forslaget bygger på Skattelovrådets anbefalinger i betænkning nr. 1101 fra 1987.
Reguler adgangen til underskudsfremførsel ved gældsnedsættelse (akkord/gældssanering) gennem lovgivning frem for retspraksis.
Efter Højesterets dom i UfR 1986.462 H kunne underskud fremføres uændret trods en akkord, og med lov nr. 363 af 6. juni 1991 blev nedsættelsen af uudnyttede underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering skrevet direkte ind i ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Reglerne gælder fortsat i dag i personskattelovens § 13 a og selskabsskattelovens § 12 A.
Ændre kursgevinstskattelovens § 5 for at håndtere skattemæssige konsekvenser ved insolvens.
Den skattemæssige behandling af gældsfrigørelse ved insolvens blev lovfæstet i kursgevinstloven samtidig med konkursskatteloven, men ikke ved en ændring af § 5: i stedet blev der indsat en ny § 6 A om skattefrihed for gevinst på gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering, medmindre gælden nedskrives under fordringens værdi for kreditor. Reglen videreføres i dag i kursgevinstlovens §§ 21 og 24, hvor gevinst ved bl.a. forældelse og præklusion fortsat kan beskattes, og hvor rådets ønske om fuld ligestilling med akkord derfor ikke er fulgt.
Afvent implementering af regler for underskudsfremførsel indtil konkursskatteloven er vedtaget.
Et særskilt forsøg på at gennemføre underskudsbegrænsningen forud for en konkursskattelov — L 207, fremsat 10. februar 1988 på grundlag af betænkningens lovudkast — blev ikke vedtaget. Reglerne om underskudsfremførsel ved gældsnedsættelse blev først gennemført sammen med konkursskatteloven, da lov nr. 359 og lov nr. 363 blev vedtaget samme dag den 27. maj 1991 og fik samme virkningstidspunkt.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Ministeren for skatter og afgifter anmodede den 1. februar 1983 Skattelovrådet om at gennemgå de skattemæssige regler ved konkurs og akkord, og rådet afgav den 9. februar 1987 betænkning nr. 1101, der anbefalede en selvstændig konkursskattelov og en lovregulering af underskudsfremførsel ved akkord og gældssanering. Betænkningens lovudkast om underskudsbegrænsning blev fremsat særskilt som L 207 den 10. februar 1988 af Socialdemokratiet, men blev ikke vedtaget. Regeringen fremsatte den 2. oktober 1990 forslag til konkursskattelov (L 6) med følgeforslag som led i marginalskattepakken; forslagene måtte genfremsættes den 27. december 1990 som L 7 og L 8 og blev vedtaget ved 3. behandling den 27. maj 1991. Betænkningen blev dermed udmøntet i konkursskatteloven, lov nr. 359 af 6. juni 1991, og i lov nr. 363 af 6. juni 1991, der indsatte reglerne om nedsættelse af underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering i ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven; samme dag blev kursgevinstlovens § 6 A om skattefrihed for akkordgevinster indsat ved lov nr. 394. Konkursskatteloven trådte i kraft den 8. juni 1991 med virkning for konkursboer med fristdag den 27. december 1990 eller senere og er fortsat gældende, senest bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, mens underskudsreglerne i dag findes i personskattelovens § 13 a og selskabsskattelovens § 12 A.
Ministeren for skatter og afgifter anmodede den 1. februar 1983 Skattelovrådet om at overveje de skattemæssige regler i forbindelse med konkurs og akkord m.v. Opgaven blev bredt formuleret og omfattede både skattepligtsregler, indkomstopgørelse og samspillet mellem skatteret og insolvensret.
Undervejs i arbejdet afgav Skattelovrådet den 16. januar 1984 en særskilt udtalelse om fradrag for renter ved insolvens. Udtalelsen er optrykt som bilag 1 til betænkningen.
Lov nr. 203 af 17. maj 1984 om ændring af ligningsloven knyttede fradragstidspunktet for renteudgifter til betalingen (ligningslovens § 5, stk. 7). Ændringen udmøntede den del af Skattelovrådets arbejde, der var afgivet særskilt i januar 1984.
Skattelovrådet afgav den 9. februar 1987 betænkning nr. 1101 "Skat ved konkurs og akkord". Rådet anbefalede en selvstændig konkursskattelov med samlet opgørelse af konkursindkomsten og lovregulering af adgangen til at fremføre underskud ved akkord og gældssanering; betænkningen indeholdt et konkret lovudkast.
Pia Gjellerup (S) m.fl. fremsatte den 10. februar 1988 lovforslag nr. L 207 om ændring af ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Begrænsning af underskudsfremførsel ved akkord m.v.). Bemærkningerne bygger udtrykkeligt på den metode, Skattelovrådet havde anvist i betænkning nr. 1101/1987 efter Højesterets dom i UfR 1986.462 H. Forslaget blev ikke vedtaget.
Skatteministeren fremsatte den 2. oktober 1990 forslag til konkursskattelov (L 6) sammen med følgeforslaget om underskud ved tvangsakkord og gældssanering (L 7) som led i regeringens marginalskattepakke. Forslagene blev ikke færdigbehandlet i samlingen og måtte genfremsættes efter folketingsvalget i december 1990.
Skatteministeren (Anders Fogh Rasmussen) genfremsatte den 27. december 1990 forslag til konkursskattelov (L 7) og forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (L 8) samt et kursgevinstlovforslag (L 6). Bemærkningerne til begge forslag anfører, at de bygger på Skattelovrådets betænkning 1101/1987.
Folketinget vedtog den 27. maj 1991 både forslaget til konkursskattelov (L 7) og følgeloven om underskud ved tvangsakkord og gældssanering m.v. (L 8) ved 3. behandling.
Konkursskatteloven blev stadfæstet som lov nr. 359 af 6. juni 1991 og kundgjort i Lovtidende den 7. juni 1991. Loven gør konkursindkomsten skattefri, medmindre skattemyndigheden inden for korte frister træffer bestemmelse om skattepligt, og afskærer fremførsel af underskud efter konkurs.
Lov nr. 363 af 6. juni 1991 indsatte reglerne om nedsættelse af uudnyttede underskud ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering i ligningslovens § 15, personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13 og ændrede samtidig konkurslovens §§ 38, 93, 158 og 199, så selskabsskattekrav under konkurs blev simple krav.
Med lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev der indsat en ny § 6 A i kursgevinstloven, hvorefter gevinst på gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.
Efter konkursskattelovens § 21 trådte loven i kraft dagen efter kundgørelsen i Lovtidende og fik virkning for konkursboer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27. december 1990 eller senere. Følgeloven fik tilsvarende virkning for akkorder og gældssaneringer fra samme fristdag.
Ved den nye kursgevinstlov, fremsat som L 194 i folketingsåret 1996-97, blev § 6 A videreført som lovens § 24 om skattefrihed for gevinst ved tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering, mens § 21 regulerer gevinst ved singulær eftergivelse, forældelse, konfusion og præklusion.
Lov nr. 365 af 24. maj 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) ændrede bl.a. konkursskattelovens §§ 5 og 13 som led i den samlede revision af gældssaneringsinstituttet.
Konkursskatteloven er fortsat gældende ret og er senest bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019. Loven er siden 1991 ændret over 80 gange, bl.a. som følge af rekonstruktionsreformen og skatteforvaltningsreformen.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
