Ophævelsen af dobbeltbeskatningen bør gennemføres ved indførelse af en fast 20 pct. kildeskat på aktieudbytter hos aktionæren suppleret med en udligningsskat i selskabet for at sikre beskatning af alt udloddet overskud.
Betænkning nr. 1098 udsprang af skattereformaftalen af 19. juni 1985, hvorefter dobbeltbeskatningen af aktieudbytter skulle ophæves, og udvalget blev nedsat af ministeren for skatter og afgifter den 3. december 1985. Betænkningen, der blev afgivet den 20. marts 1987, opstillede fire modeller — fradrags-, godtgørelses-, skattefriheds- og 20 pct.-ordningen — og pegede på en fast 20 pct. skat hos aktionæren, eventuelt suppleret med en udligningsskat i selskabet. Udmøntningen kom først med skatteminister Anders Fogh Rasmussens lovforslag L 8 (fremsat 2. oktober 1990) som led i marginalskattepakken; forslaget bortfaldt ved samlingens udløb og blev genfremsat som L 9 den 27. december 1990, vedtaget ved 3. behandling den 21. marts 1991 med 63 stemmer mod 54 og stadfæstet som lov nr. 218 af 10. april 1991 med virkning fra indkomståret 1991. Loven fulgte betænkningens grundmodel — skattegodtgørelsen i selskabsskattelovens § 17 A blev ophævet og afløst af en særskilt, endelig udbytteskat hos aktionæren i personskattelovens § 8 a — men med satserne 30 og 45 pct. i stedet for de anbefalede 20 pct., og uden den foreslåede udligningsskat i selskabet. Ordningen blev videreført og ensrettet med aktieavancebeskatningen ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, og personskattelovens § 8 a er fortsat rygraden i beskatningen af aktieindkomst.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i forlængelse af skattereformaftalen af 19. juni 1985 med det formål at udforme regler til ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter med virkning fra 1. januar 1990. Udvalget analyserede fire modeller: fradragsordning, godtgørelsesordning, skattefrihedsordning og en 20 pct.-ordning. Som hovedkonklusion anbefalede udvalget indførelse af en 20 pct.-skat på aktieudbytter kombineret med udligningsskat i selskabet, da denne model bedst opfyldte kravene om enkelhed, neutralitet og beskyttelse mod skatteunddragelse.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en 20 pct. skat på aktieudbytter som erstatning for den gældende dobbeltbeskatning.
Betænkningens model blev valgt strukturelt: skattegodtgørelsen i selskabsskattelovens § 17 A blev ophævet og afløst af en særskilt, endelig kildeskat på udbytte hos aktionæren, jf. personskattelovens § 8 a. Satsen blev dog ikke de anbefalede flade 20 pct., men 30 pct. af udbytteindkomst op til grundbeløbet på 26.400 kr. (30.000 kr. i 1991-niveau) og 45 pct. af den overskydende del.
Fasthold eller indfør udligningsskat i selskabet for at sikre, at udlodninger ikke undgår beskatning.
Der blev ikke indført nogen udligningsskat i selskabet, og en sådan skat er heller ikke senere kommet ind i selskabsskatteloven. Kravet om, at udlodninger ikke må kunne ske ubeskattet, blev i stedet varetaget hos aktionæren: har selskabet ikke betalt skat af det udloddede beløb, beskattes aktionæren med 30-45 pct. af udlodningen efter personskattelovens § 8 a.
Åbn kildenTilpas reglerne for avance- og likvidationsbeskatning samt kildeskat til udenlandske investorer i overensstemmelse med den nye ordning.
Loven ophævede selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g, og stk. 5, samt § 65 A, stk. 1, så udenlandske aktionærers skattepligt endeligt opfyldes ved den indeholdte udbytteskat uden dansk skattegodtgørelse, og indsatte en tabsbegrænsningsregel i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5. Den fulde ensretning af avance- og udbyttebeskatningen fulgte med lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning.
Sikringsregler mod maskeret udbytte og løn skal styrkes for at forhindre skatteplanlægning.
Der blev ikke indført selvstændige nye værnsregler; sikringen skete via satsstrukturen, idet den høje sats på udbytte over grundbeløbet bringer den samlede beskatning af selskab og aktionær op på niveau med marginalskatten af løn, så fordelen ved at konvertere løn til udbytte bortfalder. Hertil kom, at afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B — tilbagesalg til det udstedende selskab og salg til holdingselskab — udtrykkeligt blev henført til udbytteindkomsten, og at maskeret udbytte uden indeholdelse opkræves som restskat.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1098 udsprang af skattereformaftalen af 19. juni 1985, hvorefter dobbeltbeskatningen af aktieudbytter skulle ophæves, og udvalget blev nedsat af ministeren for skatter og afgifter den 3. december 1985. Betænkningen, der blev afgivet den 20. marts 1987, opstillede fire modeller — fradrags-, godtgørelses-, skattefriheds- og 20 pct.-ordningen — og pegede på en fast 20 pct. skat hos aktionæren, eventuelt suppleret med en udligningsskat i selskabet. Udmøntningen kom først med skatteminister Anders Fogh Rasmussens lovforslag L 8 (fremsat 2. oktober 1990) som led i marginalskattepakken; forslaget bortfaldt ved samlingens udløb og blev genfremsat som L 9 den 27. december 1990, vedtaget ved 3. behandling den 21. marts 1991 med 63 stemmer mod 54 og stadfæstet som lov nr. 218 af 10. april 1991 med virkning fra indkomståret 1991. Loven fulgte betænkningens grundmodel — skattegodtgørelsen i selskabsskattelovens § 17 A blev ophævet og afløst af en særskilt, endelig udbytteskat hos aktionæren i personskattelovens § 8 a — men med satserne 30 og 45 pct. i stedet for de anbefalede 20 pct., og uden den foreslåede udligningsskat i selskabet. Ordningen blev videreført og ensrettet med aktieavancebeskatningen ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, og personskattelovens § 8 a er fortsat rygraden i beskatningen af aktieindkomst.
Skattereformaftalen mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet fastslog, at dobbeltbeskatningen af aktieudbytter skulle ophæves med virkning fra 1. januar 1990, og opstillede fem krav til udformningen — bl.a. at udlodninger ikke må kunne ske uden beskatning, og at maskering af andre udbetalinger som udbytte skal forhindres.
Ministeren for skatter og afgifter nedsatte et udvalg, der med udgangspunkt i skattereformaftalens direktiver skulle foreslå regler, der på den enklest mulige måde kunne realisere ophævelsen af dobbeltbeskatningen. Udvalget bestod af repræsentanter fra Erhvervenes Skattesekretariat, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og ministerierne.
Udvalget afgav betænkning nr. 1098 om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og skitserede fire modeller: fradragsordningen, godtgørelsesordningen, skattefrihedsordningen og 20 pct.-ordningen. Udvalget pegede på en fast 20 pct. skat hos aktionæren, eventuelt suppleret med en udligningsskat i selskabet, når der udloddes indkomst, som ikke er selskabsbeskattet.
Skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremsatte L 8 (1990-91, 1. samling) om ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte — ét af seks lovforslag i regeringens marginalskattepakke. Forslaget byggede videre på betænkning nr. 1098, men valgte en variant af 20 pct.-ordningen med en endelig udbytteskat på 25 pct. op til 30.000 kr. og 40 pct. derover samt ophævelse af skattegodtgørelsen.
L 8 bortfaldt ved udgangen af samlingen 1990-91 (1. samling), og skatteministeren genfremsatte forslaget som L 9 i 2. samling. Satserne var nu hævet til en endelig skat på 30 pct. af udbytteindkomst op til grundbeløbet og 45 pct. af den overskydende del.
Efter lovens § 12 har loven virkning fra og med indkomståret 1991 — ét år senere end skattereformaftalens forudsatte ikrafttræden 1. januar 1990, fordi en gennemførelse for indkomståret 1990 ville have virket bebyrdende med tilbagevirkende kraft for enkelte aktionærer.
Lovforslaget blev behandlet sammen med den øvrige skattepakke og herefter henvist til Skatteudvalget.
Skatteudvalget afgav betænkning over L 9 (Folketingstidende, tillæg B, side 123).
Efter 2. behandling blev lovforslaget henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget, som afgav tillægsbetænkning den 19. marts 1991.
Folketinget vedtog lovforslaget med 63 stemmer (KF, V, FP, CD, RV og KrF) mod 54 (S og SF) — altså uden Socialdemokratiet, der ellers var med i skattereformaftalen fra 1985.
Loven om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) blev stadfæstet som lov nr. 218 af 10. april 1991 og kundgjort dagen efter. Skattegodtgørelsen i selskabsskattelovens § 17 A blev ophævet, og personskattelovens § 8 a om særskilt beskatning af udbytteindkomst blev indsat.
Med lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev 1991-ordningen videreudviklet: udbytteindkomstbegrebet blev afløst af »aktieindkomst«, der også omfatter aktieavancer, og personskattelovens § 8 a blev nyaffattet med progressiv aktieindkomstbeskatning. Dermed blev udbytter og avancer beskattet ensartet — den ensretning, betænkningen havde efterlyst.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
