Der bør vedtages en ny lov om plantenyheder, der strukturerer og forenkler den administrative håndtering af forædlerrettigheder i overensstemmelse med UPOV-konventionen.
Landbrugsministeren nedsatte den 2. december 1983 et udvalg, der skulle revidere den danske plantenyhedslovgivning efter 1978-revisionen af UPOV-konventionen. Udvalget afgav sin betænkning den 17. december 1986 — udgivet som betænkning nr. 1097 i april 1987 — med et færdigt udkast til en helt ny lov om plantenyheder som bilag. Udkastet blev fremsat næsten uændret som lovforslag L 55 den 28. oktober 1987, indstillet til vedtagelse uændret af Landbrugs- og Fiskeriudvalget den 9. december 1987 og vedtaget ved 3. behandling den 17. december 1987. Loven blev stadfæstet som lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, trådte i kraft 1. januar 1988 og afløste lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, med et nyt kapitel om beskyttelsens omfang og en ensartet beskyttelsesperiode på 25 år. Betænkningens forslag om standardkontrakter og om fordelingsordninger for mutationer blev derimod ikke skrevet ind i loven, men henvist til frivillige aftaler mellem erhvervsorganisationerne, understøttet af lovens krav om rimelige og ensartede vilkår og af Vilkårsnævnet for Plantenyheder — et nævn, der blev nedlagt igen ved lov nr. 967 af 4. december 2002. Loven består fortsat, er tilpasset UPOV 1991 ved lov nr. 1086 af 20. december 1995 og senest ændret ved lov nr. 809 af 9. juni 2020 samt konsolideret som LBK nr. 1131 af 3. juli 2020.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget til revision af plantenyhedsloven blev nedsat i 1983 for at vurdere den danske lovgivning om forædlerrettigheder i lyset af UPOV-konventionen og internationale erfaringer. Betænkningen indeholder et udkast til en ny lov om plantenyheder, der har til formål at skabe større enkelthed og klarhed i administrationen uden at ændre beskyttelsens overordnede formål eller omfang. Udvalget foreslår desuden præcisering af reglerne vedrørende mutationer og indførelse af standardkontrakter.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Forelæg Folketinget et udkast til ny lov om plantenyheder med henblik på hurtig vedtagelse.
Landbrugsministeren fremsatte den 28. oktober 1987 lovforslag L 55, der indholdsmæssigt svarer til udvalgets lovudkast, og Folketinget vedtog det uændret ved 3. behandling den 17. december 1987. Loven blev stadfæstet som lov nr. 866 af 23. december 1987, trådte i kraft 1. januar 1988 og ophævede samtidig lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter.
Åbn kildenTydeliggør beskyttelsens omfang i loven uden at ændre de eksisterende rettighedsrammer.
Loven fik et selvstændigt kapitel 4 om beskyttelsens omfang, hvor § 16, stk. 1, fastslår, at erhvervsmæssig formering med henblik på salg af formeringsmateriale kræver sortsejerens tilladelse, § 17 fastholder fri adgang til at anvende plantenyheder til forædlingsarbejde, og § 19, stk. 1, udtrykkeligt afgrænser, at sortsejerens vilkår kun må vedrøre erhvervsmæssig formering, udbud til salg, salg af formeringsmateriale og licensafgift. Rettighedens indhold blev dermed præciseret uden at blive udvidet eller indskrænket, og UPOV-konventionens åremål blev skrevet direkte ind i § 1.
Indfør mulighed for aftaler om fordelingsordninger vedrørende rettigheder til mutationer inden for EF's konkurrenceregler.
Princippet om, at den, der frembringer eller finder en ny sort, er rettighedshaver uanset tilblivelsesprocessen — herunder ved kunstigt eller naturligt frembragte mutationer — blev fastholdt i § 1 og udtrykkeligt beskrevet i forarbejderne hertil. Selve adgangen til fordelingsordninger for mutationer blev derimod ikke gjort til en lovbestemmelse; udvalget forudsatte, at sådanne aftaler alene indgås mellem de berørte erhvervsorganisationer og holdes inden for EF-traktatens konkurrenceregler, og plantenyhedsloven indeholder ingen regulering af spørgsmålet.
Indfør standardkontrakter for at regulere forholdet mellem forædlere og producenter.
Loven pålægger ikke brug af standardkontrakter og indeholder ingen godkendelsesordning for forædleres kontrakter, som havebrugets producentside havde ønsket; i stedet blev der lovfæstet et minimumsværn i § 19, stk. 1, om at vilkårene skal være rimelige og ens for alle producenter og kun må vedrøre formering, salg og licensafgift, med adgang til at indbringe urimelige vilkår og afslag for Vilkårsnævnet for Plantenyheder efter §§ 19-20 og § 22. Standardkontraktsystemet forblev en frivillig aftale mellem Forædlerforeningen for Vegetativt Formerede Planter og Dansk Erhvervsgartnerforening, og Vilkårsnævnet blev nedlagt igen ved lov nr. 967 af 4. december 2002.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Landbrugsministeren nedsatte den 2. december 1983 et udvalg, der skulle revidere den danske plantenyhedslovgivning efter 1978-revisionen af UPOV-konventionen. Udvalget afgav sin betænkning den 17. december 1986 — udgivet som betænkning nr. 1097 i april 1987 — med et færdigt udkast til en helt ny lov om plantenyheder som bilag. Udkastet blev fremsat næsten uændret som lovforslag L 55 den 28. oktober 1987, indstillet til vedtagelse uændret af Landbrugs- og Fiskeriudvalget den 9. december 1987 og vedtaget ved 3. behandling den 17. december 1987. Loven blev stadfæstet som lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder, trådte i kraft 1. januar 1988 og afløste lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter, med et nyt kapitel om beskyttelsens omfang og en ensartet beskyttelsesperiode på 25 år. Betænkningens forslag om standardkontrakter og om fordelingsordninger for mutationer blev derimod ikke skrevet ind i loven, men henvist til frivillige aftaler mellem erhvervsorganisationerne, understøttet af lovens krav om rimelige og ensartede vilkår og af Vilkårsnævnet for Plantenyheder — et nævn, der blev nedlagt igen ved lov nr. 967 af 4. december 2002. Loven består fortsat, er tilpasset UPOV 1991 ved lov nr. 1086 af 20. december 1995 og senest ændret ved lov nr. 809 af 9. juni 2020 samt konsolideret som LBK nr. 1131 af 3. juli 2020.
Landbrugsministeren nedsatte et udvalg, der skulle overveje en revision af lovgivningen om beskyttelse af plantenyheder efter 1978-revisionen af UPOV-konventionen. Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Forædlerforeningen for Vegetativt Formerede Planter, Brancheudvalget for Frø m.fl. var repræsenteret.
Udvalget afgav sin betænkning med et færdigt udkast til en helt ny lov om plantenyheder optaget som bilag. Udvalget foreslog udkastet forelagt Folketinget snarest muligt med henblik på vedtagelse.
Landbrugsministeriet udgav betænkningen »Revision af plantenyhedsloven« som betænkning nr. 1097 med udvalgets generelle overvejelser, konkrete anbefalinger og lovudkast.
Landbrugsministeren (Laurits Tørnæs) fremsatte forslag til lov om plantenyheder (L 55, 1987-88, 1. samling). Lovforslaget svarede indholdsmæssigt til udvalgets lovudkast med en række ændringer af lovteknisk og redaktionel karakter.
Udvalget havde modtaget henvendelser fra bl.a. Bioteknologigruppen, CIOPORA og Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.
Folketinget vedtog forslaget til lov om plantenyheder ved 3. behandling i den form, det var fremsat.
Loven blev stadfæstet som lov nr. 866 af 23. december 1987 om plantenyheder (plantenyhedsloven) med kapitlerne om lovens område, anmeldelse, afprøvning og registrering, beskyttelsens omfang, administration og straf.
Efter § 27 trådte loven i kraft den 1. januar 1988, og samtidig blev lov nr. 205 af 16. juni 1962 om beskyttelse af forædlerrettigheder for planter ophævet. Beskyttelsesperioden blev ensartet 25 år, og efter § 19, stk. 3, kan sortsejeren først opkræve afgift for en varemærkeregistreret tillægsbetegnelse efter 25 år.
Plantenyhedsloven blev tilpasset 1991-revisionen af UPOV-konventionen. Bl.a. blev §§ 1 og 17 nyaffattet, undtagelser til nyhedskravet indsat, og beskyttelsesbrevets gyldighed kunne forlænges til 30 år.
Ved lov nr. 967 af 4. december 2002 om sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v. blev plantenyhedslovens § 19, stk. 1, ophævet, og det nævn, betænkningen havde forudsat bragt til at fungere efter hensigten, blev nedlagt.
Folketinget vedtog L 147 om bl.a. delegation af afprøvnings- og sekretariatsopgaver til private aktører og gebyrfinansiering; loven ændrede §§ 3, 5, 9, 19, 22, 25 og 28 i plantenyhedsloven. Loven er herefter konsolideret som LBK nr. 1131 af 3. juli 2020.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
