Der bør indføres en objektiv lovregel om udjævning af ekstraordinære engangsindtægter suppleret med en ophavsmandskontoordning og en særlig opsparingsordning for at sikre hensigtsmæssig beskatning af kunstnere.
Kunstnerbeskatningsudvalget blev nedsat af ministeren for skatter og afgifter i oktober 1983 og afgav i april 1987 delbetænkning nr. 1095 om udjævning af kunstneres stærkt svingende indkomster. Betænkningens færdige lovudkast blev allerede den 29. januar 1988 fremsat af Det Radikale Venstre som L 203 om engangsindtægter for kunstnere m.fl. og L 204 om en opsparingsordning for kunstnere m.fl., men ingen af forslagene blev vedtaget, og udvalget afsluttede sit arbejde med betænkning nr. 1203 i 1990. Anbefalingen om at gøre lempelsesadgangen objektiv blev først gennemført med lov nr. 166 af 24. marts 1999, hvor lempelsen af særligt store engangsindtægter hos opfindere, kunstnere og videnskabsmænd blev løsrevet fra kravet om særlig tilladelse og indskrevet i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4 — med betænkningens eget sammenligningsbeløb på 25 pct. af de tre forudgående års gennemsnitsindkomst. Opsparingsdelen kom med lov nr. 1062 af 17. december 2002, der som led i finanslovsaftalen for 2003 indsatte en udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d med virkning fra indkomståret 2003. Derimod blev der aldrig gennemført en egentlig ophavsmandskontoordning som den, betænkningen henviste til; ordningen i § 22 d bygger på konjunkturudligningsordningen, er betinget af en indkomst over en bundgrænse og omfatter ikke udøvende kunstnere.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøger muligheder for skattemæssig udjævning af kunstneres svingende indkomster med henblik på at modvirke den uforholdsmæssige progressive beskatning ved engangsindtægter. Betænkningen konkluderer, at de eksisterende lempelsesregler og den nyindførte virksomhedsordning ikke tilstrækkeligt dækker kunstneres behov, og foreslår derfor en kombination af objektiv lovgivning om engangsindtægter, en ophavsmandskonto samt en særlig opsparingsordning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Gør den bevillingsmæssige lempelsesadgang for ekstraordinært store engangsindtægter efter § 17, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat til en objektiv lovregel.
Lempelsen af ekstraordinært store indtægter fra opfinderarbejde og arbejde af litterær, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter kræver ikke længere tilladelse, men følger af en objektiv regel i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, med netop det sammenligningsbeløb på 25 pct. af de tre forudgående års gennemsnitsindkomst, som betænkningen foreslog. Objektiveringen skete dog først i 1999 og i en ny form, hvor det overskydende beløb kun medregnes med 85 pct., fordi lov om særlig indkomstskat var ophævet i 1995.
Gennemfør en ophavsmandskontoordning i lighed med det tidligere fremsatte lovforslag herom.
Der blev aldrig indført en ophavsmandskonto efter modellen i lovforslag L 158 (1982-83), hvor indskuddet skulle knytte sig til indtægter fra egne ophavsrettigheder. Til gengæld fik forfattere og skabende kunstnere i 2002 en kontobaseret ordning med samme virkning — indkomstudligningskontoen i virksomhedsskattelovens § 22 d — men bygget på konjunkturudligningsordningen og uden den ophavsretlige afgrænsning, og uden at omfatte udøvende kunstnere.
Indfør en særlig opsparingsordning for kunstnere.
Betænkningens lovudkast blev fremsat som L 204 i januar 1988 uden at blive vedtaget, men i 2002 indførtes en udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere, der ikke anvender virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen: der kan med fradrag henlægges 5.000-321.700 kr. (1987-niveau) om året til en indkomstudligningskonto mod en foreløbig skat på 30 pct., og beløbet beskattes ved hævning. Ordningen er snævrere end betænkningens udkast, idet den forudsætter en skattepligtig indkomst over en bundgrænse og ikke omfatter udøvende kunstnere.
Skattedepartementets medlem (Erik S.M. Hansen) og formanden (Bendt Rothe) foretrækker ordningen i lov om særlig indkomstskat frem for ophavsmandskontoen af hensyn til enkelhed. Medlemmet Steen Krarup Jensen (Danske Billedkunstneres Fagforening) fraråder umiddelbare initiativer, idet han mener, at skattereformens virkninger først bør vurderes helhedsorienteret, og at de foreslåede ordninger primært vil gavne økonomisk velfunderede kunstnere snarere end dem med størst behov for støtte i 'magre' år.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kunstnerbeskatningsudvalget blev nedsat af ministeren for skatter og afgifter i oktober 1983 og afgav i april 1987 delbetænkning nr. 1095 om udjævning af kunstneres stærkt svingende indkomster. Betænkningens færdige lovudkast blev allerede den 29. januar 1988 fremsat af Det Radikale Venstre som L 203 om engangsindtægter for kunstnere m.fl. og L 204 om en opsparingsordning for kunstnere m.fl., men ingen af forslagene blev vedtaget, og udvalget afsluttede sit arbejde med betænkning nr. 1203 i 1990. Anbefalingen om at gøre lempelsesadgangen objektiv blev først gennemført med lov nr. 166 af 24. marts 1999, hvor lempelsen af særligt store engangsindtægter hos opfindere, kunstnere og videnskabsmænd blev løsrevet fra kravet om særlig tilladelse og indskrevet i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4 — med betænkningens eget sammenligningsbeløb på 25 pct. af de tre forudgående års gennemsnitsindkomst. Opsparingsdelen kom med lov nr. 1062 af 17. december 2002, der som led i finanslovsaftalen for 2003 indsatte en udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere i virksomhedsskattelovens § 22 d med virkning fra indkomståret 2003. Derimod blev der aldrig gennemført en egentlig ophavsmandskontoordning som den, betænkningen henviste til; ordningen i § 22 d bygger på konjunkturudligningsordningen, er betinget af en indkomst over en bundgrænse og omfatter ikke udøvende kunstnere.
Socialdemokratiet fremsatte i Folketinget et lovforslag om en ophavsmandskonto, hvor ophavsmænd kunne indsætte indtægter fra egne værker med fradragsret og først blive beskattet ved hævning. Forslaget blev ikke gennemført, men blev det udtrykkelige forbillede for delbetænkningens senere anbefaling om en ophavsmandskontoordning.
Ministeren for skatter og afgifter nedsatte efter regeringens beslutning Kunstnerbeskatningsudvalget med professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard som formand. Kommissoriet omfattede bl.a. fradragsregler, overdragelse af ophavsrettigheder, udjævning af kunstneres indkomster, legater og hæderspriser samt kunstneres momsforhold.
Udvalget behandlede først kommissoriets punkt om udjævningsmuligheder og afgav delbetænkning nr. 1095 om beskatning af kunstnere. Betænkningen anbefalede en objektiv lovregel om ekstraordinært store engangsindtægter, en ophavsmandskontoordning og en særlig opsparingsordning, og den indeholdt færdige lovudkast til forslagene.
Ingen af de to lovforslag blev gennemført i folketingsåret 1987-88. Lov om særlig indkomstskat fik aldrig den foreslåede § 17 A, og der blev ikke vedtaget nogen lov om en opsparingsordning for kunstnere.
Bernhard Baunsgaard m.fl. (RV) fremsatte forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat, der ville indsætte en ny § 17 A med en objektiv adgang til at overføre ekstraordinært store engangsindtægter til særlig indkomst. Bemærkningerne fastslår, at forslaget er identisk med et forslag optrykt i betænkning nr. 1095.
Samme kreds af radikale medlemmer fremsatte forslag til lov om en opsparingsordning for kunstnere m.fl. med indskud på en spærret konto i et pengeinstitut, fradrag i indskudsåret og beskatning ved hævning senest 12 år efter. Forslaget var ifølge bemærkningerne på nær redaktionelle ændringer identisk med betænkning nr. 1095's udkast.
Udvalget afsluttede sit arbejde med betænkning nr. 1203 om kunstnernes skatte- og afgiftsmæssige stilling, der behandlede de øvrige punkter i kommissoriet: fradrag for driftsudgifter, legater og hæderspriser, moms og dobbeltbeskatning. Udjævningsspørgsmålet var dermed endeligt afklaret i delbetænkning nr. 1095.
Med lov nr. 313 af 17. maj 1995 blev lov om særlig indkomstskat m.v. ophævet. Den lempelsesadgang i lovens § 17, stk. 1, som betænkningens første anbefaling knyttede sig til, blev videreført i ligningsloven, men fortsat som en ordning, der krævede særlig tilladelse.
Som led i en samlet objektivering af skattelovgivningens dispensationsregler blev det fastsat, at særligt store engangsindtægter hos opfindere, kunstnere og videnskabsmænd kan beskattes lempeligt, uden at der kræves en særlig tilladelse. Reglen blev indsat i ligningslovens § 7 O, stk. 1, og den hidtidige dispensationsbestemmelse i § 7 O, stk. 2, blev ophævet.
Skatteminister Svend Erik Hovmand fremsatte forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven, ligningsloven og personskatteloven som led i finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Forslaget indsatte en ny § 22 d i virksomhedsskatteloven om henlæggelse til indkomstudligning for forfattere og skabende kunstnere.
Et udkast til lovforslaget havde inden fremsættelsen været sendt i offentlig høring. Skatteministeren oversendte den 15. november 2002 de indkomne høringssvar og et notat herom til Folketingets Skatteudvalg.
Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget og blev herefter henvist til behandling i Skatteudvalget.
Et flertal (V, S, DF, KF og KRF) indstillede lovforslaget til vedtagelse med skatteministerens ændringsforslag, mens et mindretal (RV og EL) indstillede det til forkastelse. SF's ændringsforslag om at nedsætte indkomstgrænsen fra 150.000 kr. til 100.000 kr. blev ikke tiltrådt af flertallet.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling under den ændrede titel »Lov om ændring af virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Udligningsordning for kunstnere)«.
Loven indsatte virksomhedsskattelovens § 22 d om en udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere, der ikke anvender virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen, og tilpassede samtidig ligningslovens § 7 O, personskatteloven og lov om kommunal indkomstskat.
Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende den 18. december 2002 og fik virkning fra og med indkomståret 2003. Kunstnere kunne herefter med fradrag henlægge mellem 5.000 kr. og et grundbeløb på 321.700 kr. (1987-niveau) om året til en indkomstudligningskonto mod en foreløbig skat på 30 pct.
Skatteministeriet fastsatte de administrative regler for indkomstudligningskontoen i bekendtgørelsen om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere, herunder krav til kontoens betegnelse og til opdeling på henlæggelsesår.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
