Udvalget anbefaler en kombination af administrative lettelser for idrætsforeninger, udvidelse af målrettede idrætsaktiviteter for udsatte grupper og specifikke lovændringer i fritidsundervisningsloven for at sikre udgiftsneutralitet og forbedrede vilkår for breddeidrætten.
Kulturministeren nedsatte i juni 1985 Breddeidrætsudvalget, der i 1987 afgav betænkning nr. 1094 om breddeidrætten i Danmark med forslag om administrative lettelser, nye anlægstyper, bedre leder- og instruktøruddannelse samt konkrete ændringer af lokaletilskudsreglerne i lov om fritidsundervisning m.v. Kulturminister H. P. Clausen fulgte op med redegørelse R 26 til Folketinget den 21. maj 1987, og ved skrivelser af 30. juni og 12. august 1988 bad kulturministeren Folkeoplysningsudvalget om at inddrage betænkningens synspunkter i arbejdet med en ny lov. Det førte til betænkning nr. 1164 (marts 1989) og til L 115, der blev fremsat 11. januar 1990, vedtaget ved 3. behandling 1. juni 1990 og stadfæstet som lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning; loven trådte i kraft 1. januar 1991 og ophævede fritidsundervisningsloven. Hermed blev området lagt om til kommunal rammestyring: interessegruppeordningen bortfaldt, 25-års-grænsen for det lovpligtige lokaletilskud blev fastholdt, men lempet, og maksimumbeløbet pr. time blev trappet op fra 50 kr. i 1991 til 150 kr. for haller i 1994, jf. bekendtgørelse nr. 420 af 31. maj 1991. Betænkningens ønsker om udviklings- og anlægsmidler blev fulgt op via lottomidlerne (lov nr. 764 af 14. december 1988) og oprettelsen af Lokale- og Anlægsfonden ved lov nr. 349 af 9. juni 1993, mens forslaget om statsrefusion af frivillige lokaletilskud aldrig blev gennemført. Kulturministerens idrætspolitiske redegørelse R 11 af 4. februar 1997 gjorde status over hele forløbet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Breddeidrætsudvalget (1985-87) undersøgte udviklingen og vilkårene for breddeidrætten i Danmark med særligt fokus på idrætsligt dårligt stillede grupper, foreningernes organisatoriske rammer samt lovgivningen om fritidsvirksomhed. Udvalget foreslår en række initiativer til styrkelse af det frivillige engagement, herunder administrative lettelser, decentraliserede anlæg og målrettede tilbud til ældre, handicappede og indvandrere. Et centralt element er forslag til ændringer i lov om fritidsundervisning m.v., specifikt vedrørende lokaletilskudsrammer og aldersgrænser for interessegrupper.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør administrative lettelser og reducer byrden for idrætsforeninger.
Med folkeoplysningsloven fra 1990 blev fritidsundervisningslovens detailregulering afløst af kommunal rammestyring: ministerielle godkendelseskrav, fritidsnævn og voksenundervisningsnævn bortfaldt, kommunalbestyrelsen fastsætter selv tilskudsreglerne, og folkeoplysningsudvalget skal yde rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til foreningerne. Derimod blev de skattemæssige og regnskabsmæssige lettelser, som bl.a. beslutningsforslag B 83 (1987-88) efterspurgte, ikke gennemført i forlængelse af betænkningen.
Åbn kildenUdvikled ledelses- og instruktøruddannelserne med henblik på nye brugergrupper og rekruttering af kvinder.
Statstilskuddet til konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse, som betænkningen ville udbygge i fritidsundervisningslovens §§ 100-101, blev videreført i folkeoplysningslovens § 45, og lottomidlerne fra 1988 finansierede en særlig breddeidrætsindsats, hvor uddannelse var et af målene. Der blev derimod ikke fastsat regler, der specifikt retter lederuddannelserne mod nye brugergrupper eller mod rekruttering af kvinder — den del blev overladt til idrætsorganisationernes egen prioritering.
Åbn kildenEtabler decentrale og fleksible aktivitetsanlæg ('skrabede' anlæg) som supplement til traditionel idrætsplanlægning.
Folketinget henlagde i 1993 6,0 pct. af tipsoverskuddet til Lokale- og Anlægsfonden, der netop skal udvikle nye, utraditionelle og lokalt forankrede rammer for idræts-, ungdoms- og kulturlivet, og fonden tager selv initiativ til at udvikle nye anlægstyper. Forslaget blev dermed realiseret som en tilskudsordning og ikke som en pligt for kommunerne til at planlægge og opføre decentrale, "skrabede" anlæg.
Åbn kildenForhøj maksimumbeløbet for lokaletilskud til interessegrupper under lov om fritidsundervisning m.v. til 138 kr./t.
Det faste maksimum på ca. 50 kr. pr. time blev ikke ændret i fritidsundervisningsloven, men afløst af et ministerielt fastsat maksimum, der blev trappet op til 150 kr. pr. time for haller i 1994 (i 1999 167,10 kr.) — altså over det anbefalede niveau. For andre lokaler end haller forblev maksimum langt lavere (75 kr. i 1994 og 83,55 kr. i 1999), så forhøjelsen slog kun delvis igennem.
Åbn kildenÆndre den gældende 25-års grænse for deltagelse i interessegrupper.
25-års-grænsen blev ikke ophævet: det lovpligtige lokaletilskud gælder fortsat aktiviteter for børn og unge under 25 år. Reglen blev dog lempet — nedsættelse for deltagere over 25 år sker kun over en bagatelgrænse, ledere og instruktører over 25 år tæller ikke med, kommunerne fastsætter selv fradragsreglerne og kan frit støtte aktiviteter og lokaler for voksne. Udvalgets konkrete forslag om 50 pct. statsrefusion af frivillige lokaletilskud blev ikke gennemført, idet statsrefusionen helt bortfaldt ved overgangen til kommunal rammestyring.
Sikre, at bestemmelserne om interessegrupper bliver udgiftsneutrale i forhold til anden social-pædagogisk virksomhed.
Den særlige interessegruppeordning med egne tilskuds- og refusionsregler blev ikke justeret, men helt afskaffet, da fritidsundervisningsloven blev ophævet pr. 1. januar 1991. I stedet ydes tilskud til alle folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år efter samme regler og med et lovkrav om lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold, og hele området finansieres over kommunernes bloktilskud — hvorved den skævhed, udvalget påpegede, forsvandt.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Kulturministeren nedsatte i juni 1985 Breddeidrætsudvalget, der i 1987 afgav betænkning nr. 1094 om breddeidrætten i Danmark med forslag om administrative lettelser, nye anlægstyper, bedre leder- og instruktøruddannelse samt konkrete ændringer af lokaletilskudsreglerne i lov om fritidsundervisning m.v. Kulturminister H. P. Clausen fulgte op med redegørelse R 26 til Folketinget den 21. maj 1987, og ved skrivelser af 30. juni og 12. august 1988 bad kulturministeren Folkeoplysningsudvalget om at inddrage betænkningens synspunkter i arbejdet med en ny lov. Det førte til betænkning nr. 1164 (marts 1989) og til L 115, der blev fremsat 11. januar 1990, vedtaget ved 3. behandling 1. juni 1990 og stadfæstet som lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning; loven trådte i kraft 1. januar 1991 og ophævede fritidsundervisningsloven. Hermed blev området lagt om til kommunal rammestyring: interessegruppeordningen bortfaldt, 25-års-grænsen for det lovpligtige lokaletilskud blev fastholdt, men lempet, og maksimumbeløbet pr. time blev trappet op fra 50 kr. i 1991 til 150 kr. for haller i 1994, jf. bekendtgørelse nr. 420 af 31. maj 1991. Betænkningens ønsker om udviklings- og anlægsmidler blev fulgt op via lottomidlerne (lov nr. 764 af 14. december 1988) og oprettelsen af Lokale- og Anlægsfonden ved lov nr. 349 af 9. juni 1993, mens forslaget om statsrefusion af frivillige lokaletilskud aldrig blev gennemført. Kulturministerens idrætspolitiske redegørelse R 11 af 4. februar 1997 gjorde status over hele forløbet.
Kulturministeren nedsatte i begyndelsen af juni 1985 Breddeidrætsudvalget, der efter kommissoriet skulle skildre breddeidrættens udvikling og vilkår og stille forslag, som kunne forbedre betingelserne for det frivillige foreningsarbejde i lokalsamfundet.
Udvalget afgav i december 1985 en særudtalelse til kulturministeren om interessegruppernes forhold i forbindelse med ungdomsklubbernes overgang til bloktilskudsfinansiering — baggrunden for betænkningens senere forslag om udgiftsneutralitet.
Som led i offentlighedsfasen præsenterede udvalget sine forslag på en konference den 2. juni 1986 og udvekslede synspunkter med idrættens og folkeoplysningens organisationer. Fristen for arbejdet blev efter udvalgets anmodning udsat.
Breddeidrætsudvalget afgav betænkning nr. 1094 i tre bind med elleve generelle forslag samt konkrete forslag til ændring af lov om fritidsundervisning m.v. om lokaletilskud, 25-års-grænsen og interessegrupper. Udvalget rettede samtidig henvendelse til det siddende folkeoplysningsudvalg om de mere principielle spørgsmål.
Kulturminister H. P. Clausen afgav den 21. maj 1987 redegørelse nr. R 26 til Folketinget om breddeidrætten i Danmark som opfølgning på betænkning nr. 1094. Betænkningens forslag om udvikling, omstilling og forsøg i det lokale idrætsliv vandt bred tilslutning under forhandlingerne.
SF fremsatte den 26. januar 1988 beslutningsforslag B 83 om fremme af vilkårene for den folkelige idræt. Forslaget byggede udtrykkeligt på breddeidrætsudvalgets arbejde og gentog bl.a. kravene om utraditionelt idrætsbyggeri, administrative lettelser for idrætsforeninger, lempelse af 25-års-reglen og en forhøjelse af lokalestøtten.
Ved skrivelser af 30. juni og 12. august 1988 bad kulturministeren Folkeoplysningsudvalget om at inddrage synspunkterne fra Breddeidrætsudvalgets betænkning nr. 1094 (og fra betænkning nr. 1143 om kommunalt udgiftspres) i arbejdet med en ny lov på folkeoplysningsområdet.
Med lov nr. 764 af 14. december 1988 om ændring af lov om tipning og lov om eliteidrættens fremme blev lottospillet indført, og det blev forudsat, at en del af merprovenuet skulle gå til netop udvikling, omstilling og forsøg i breddeidrætten. Folketingets Kulturudvalg modtog derefter årlige redegørelser om indsatsen.
Folkeoplysningsudvalget afgav i marts 1989 betænkning nr. 1164 om vilkår for tilskud til folkeoplysning. Betænkningen behandler udtrykkeligt breddeidrætsudvalgets forslag om at hæve maksimumbeløbet for lokaletilskud fra 50 kr. til 138 kr. pr. time og utilfredsheden med 25-års-reglen.
Kulturminister Ole Vig Jensen fremsatte den 11. januar 1990 lovforslag nr. L 115 om støtte til folkeoplysning, der byggede på betænkning nr. 1164 og skulle afløse lov om fritidsundervisning m.v. med kommunal rammestyring, forenklet administration og nye tilskudsregler.
Folketinget vedtog lovforslaget ved 3. behandling den 1. juni 1990. Den vedtagne lov fastholder lokaletilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år (§ 24) med mindst 75 pct. af driftsudgifterne (§ 26) og giver kommunerne adgang til også at støtte aktiviteter og lokaler for personer over 25 år (§§ 19 og 29).
Loven blev stadfæstet som lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning — den første samlede folkeoplysningslov, som afløste den fritidsundervisningslov, betænkning nr. 1094 havde foreslået ændret.
Lov nr. 410 trådte i kraft den 1. januar 1991, jf. § 51, og ophævede samtidig lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987 (§ 52). Den særlige interessegruppeordning bortfaldt, og hele området overgik til kommunal rammestyring finansieret via bloktilskud.
Kulturministeriet fastsatte med bekendtgørelse nr. 420 af 31. maj 1991 om støtte til folkeoplysning, § 10, en optrapning af maksimumbeløbet for lokaletilskud pr. time: for haller fra 50 kr. i 1991 til 100 kr. (1992), 125 kr. (1993) og 150 kr. (1994), for andre lokaler fra 50 kr. til 75 kr., hvorefter beløbene reguleres.
Med lov nr. 349 af 9. juni 1993 om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål blev 6,0 pct. af tipsoverskuddet henlagt til en lokale- og anlægsfond med en bestyrelse udpeget af idrættens organisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og kulturministeren. Fonden støtter nye og utraditionelle lokaler og anlæg i det lokale idræts-, ungdoms- og kulturliv.
Den lovpligtige revision, jf. § 51, stk. 2, blev gennemført med lov nr. 445 af 14. juni 1995 om ændring af lov om støtte til folkeoplysning, der bl.a. ændrede bestemmelserne om lokaletilskud, om tilskud til undervisning af handicappede og om regnskab og revision.
Kulturminister Ebbe Lundgaard afgav den 4. februar 1997 redegørelse nr. R 11 om idrætspolitik — den første siden 1987 — og gjorde status over opfølgningen på betænkning nr. 1094: lottomidlerne fra 1988, de årlige breddeidrætsredegørelser til Kulturudvalget, Lokale- og Anlægsfonden og et nyt Idrættens Forskningsråd fra 1996.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
