Udvalget indstiller en revision af lov om adgang til præsteembeder med bevaring af teologisk kandidateksamen som grundlæggende krav, men med åbning for alternative adgangsveje via supplerende uddannelse samt en strukturel omlægning af den praktisk-teologiske uddannelse.
Betænkning nr. 1085/1986 blev afgivet af det udvalg, Kirkeministeriet nedsatte den 23. maj 1985 som opfølgning på ophævelsen af akademikerparagraffen ved lov nr. 132 af 27. marts 1985. Betænkningen blev udmøntet hurtigt og næsten uændret: kirkeminister Mette Madsen fremsatte den 13. januar 1987 lovforslag L 134 om adgang til præstestillinger i folkekirken – hvor udvalgets betænkning og forslag ifølge bemærkningerne »i det hele er lagt til grund« – og forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 30. april 1987, stadfæstet som lov nr. 274 af 13. maj 1987 og sat i kraft den 1. juli 1987, hvorved 1962-loven blev ophævet. Teologisk kandidateksamen blev fastholdt som hovedkrav, mens de tidligere faste alternative uddannelsesveje blev afløst af en snæver undtagelsesadgang med konkret egnethedsvurdering og prøve samt en forenklet kåringsadgang. Den del af betænkningen, der angik den praktisk-teologiske uddannelse, måtte afvente den nye teologiske studieordning; en arbejdsgruppe nedsat 10. februar 1989 førte til lov nr. 309 og lov nr. 310 af 16. maj 1990, der samlede Pastoralseminarierne og Præstehøjskolen under én bestyrelse og overførte adgangs- og uddannelseskravene til ansættelsesloven med hjemmel til at gøre uddannelsen til ansættelsesbetingelse. Kravene til uddannelsens indhold fastsættes dog fortsat administrativt, og en egentlig alternativ adgangsvej via supplerende teologisk efteruddannelse kom først med § 1 a, indsat ved lov nr. 2067 af 21. december 2020.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat i maj 1985 som en direkte konsekvens af ophævelsen af 'akademikerparagraffen' i lov om adgang til præsteembeder, med henblik på at revidere uddannelseskravene til præstestillinger i folkekirken. Udvalgets hovedopgave var at fremsætte forslag til en ny lovgivning, der sikrede tilstrækkelige teologiske og almenvidenskabelige kompetencer, samtidig med at mulighederne for alternative uddannelsesforløb og meritoverførsel blev undersøgt. Betænkningen analyserer det nuværende system, herunder forholdet mellem de teologiske fakulteter og Pastoralseminariets praktisk-teologiske uddannelse, samt tidligere forslag fra 7. maj-udvalget og fakulteterne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Fremsæt forslag til en ny lov om adgang til præsteembeder i folkekirken.
Kirkeministeren fremsatte den 13. januar 1987 lovforslag L 134 om adgang til præstestillinger i folkekirken, som ifølge bemærkningerne i det hele bygger på betænkning nr. 1085; forslaget blev vedtaget den 30. april 1987 og stadfæstet som lov nr. 274 af 13. maj 1987, der ophævede 1962-loven fra 1. juli 1987.
Åbn kildenBevar teologisk kandidateksamen som det almindelige uddannelseskrav til præstestilling.
Lov nr. 274 af 13. maj 1987 fastholdt i § 1, nr. 1, teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet som hovedadgangsvejen, og kravet blev i 1990 uændret overført til lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., hvor det fortsat står som § 1, stk. 1, nr. 1.
Definere alternative uddannelsesforløb og erfaringsgrundlag, der berettiger til ansøgning om præstestilling efter supplerende uddannelse.
Alternative adgangsveje blev lovfæstet – grønlandske præster og frimenighedspræster med syv års virke (§ 1, nr. 2-3), en undtagelsesadgang med krav om prøve og 35 års alder (§ 2) samt kåringsadgangen (§ 3) – men loven forlod bevidst kravet om bestemte uddannelsesforløb til fordel for en konkret egnethedsvurdering, og et egentligt suppleringsforløb for kandidater med anden uddannelse kom først med § 1 a, indsat ved lov nr. 2067 af 21. december 2020.
Hjemmelægge kravene til den praktisk-teologiske uddannelse i loven frem for administrative bestemmelser.
Spørgsmålet om lovfæstelse måtte udskydes ved 1987-loven, fordi nyordningen af uddannelsen afventede forhandlingerne om en ny teologisk studieordning, og først med ansættelsesloven af 1990 fik loven en bemyndigelse til at gøre deltagelse i uddannelse på folkekirkens uddannelsesinstitutioner til ansættelsesbetingelse (i dag § 1, stk. 3). Selve kravene til uddannelsens indhold og tilrettelæggelse fastsættes fortsat administrativt, jf. lov nr. 309 af 16. maj 1990, § 3, og bekendtgørelse nr. 699 af 12. august 1992.
Vurdere mulighederne for integrering af den pastoralteologiske undervisning ved de teologiske fakulteter og Pastoralseminariet.
Vurderingen blev foretaget af den arbejdsgruppe, kirkeministeren nedsatte den 10. februar 1989, og af forhandlingerne mellem Undervisningsministeriet og de teologiske fakulteter, der pr. 1. september 1989 gjorde praktisk teologi til en obligatorisk del af det teologiske studium med 1/4 årsværk. Den indførende pastoralteologiske uddannelse blev samtidig fastholdt hos Pastoralseminariet ved lov nr. 309 af 16. maj 1990, § 1, nr. 1, i stedet for at blive lagt helt ind under fakulteterne.
Overveje principielle omlægninger af den nuværende supplerende praktisk-teologiske uddannelse.
Arbejdsgruppen af 10. februar 1989 gennemførte bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt præster ansat 1985-88 og afgav indstilling i begyndelsen af 1990, hvilket førte til lov nr. 309 af 16. maj 1990, der samlede Pastoralseminarierne og Præstehøjskolen under én fælles bestyrelse, ophævede præstehøjskoleloven fra 1976 og henlagde regler om uddannelsens indhold til kirkeministeren efter indstilling fra en permanent arbejdsgruppe.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1085/1986 blev afgivet af det udvalg, Kirkeministeriet nedsatte den 23. maj 1985 som opfølgning på ophævelsen af akademikerparagraffen ved lov nr. 132 af 27. marts 1985. Betænkningen blev udmøntet hurtigt og næsten uændret: kirkeminister Mette Madsen fremsatte den 13. januar 1987 lovforslag L 134 om adgang til præstestillinger i folkekirken – hvor udvalgets betænkning og forslag ifølge bemærkningerne »i det hele er lagt til grund« – og forslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 30. april 1987, stadfæstet som lov nr. 274 af 13. maj 1987 og sat i kraft den 1. juli 1987, hvorved 1962-loven blev ophævet. Teologisk kandidateksamen blev fastholdt som hovedkrav, mens de tidligere faste alternative uddannelsesveje blev afløst af en snæver undtagelsesadgang med konkret egnethedsvurdering og prøve samt en forenklet kåringsadgang. Den del af betænkningen, der angik den praktisk-teologiske uddannelse, måtte afvente den nye teologiske studieordning; en arbejdsgruppe nedsat 10. februar 1989 førte til lov nr. 309 og lov nr. 310 af 16. maj 1990, der samlede Pastoralseminarierne og Præstehøjskolen under én bestyrelse og overførte adgangs- og uddannelseskravene til ansættelsesloven med hjemmel til at gøre uddannelsen til ansættelsesbetingelse. Kravene til uddannelsens indhold fastsættes dog fortsat administrativt, og en egentlig alternativ adgangsvej via supplerende teologisk efteruddannelse kom først med § 1 a, indsat ved lov nr. 2067 af 21. december 2020.
Med lov nr. 132 af 27. marts 1985 om ændring af lov om adgang til præsteembeder i folkekirken blev den såkaldte akademikerparagraf (§ 2, stk. 1, nr. 3) ophævet med virkning fra 1. juli 1985. Det var under behandlingen forudsat, at bestræbelserne på en fuldstændig revision af adgangsloven skulle videreføres.
Kirkeministeriet nedsatte et udvalg med repræsentanter for Folketingets partier, biskopperne, de teologiske fakulteter, de studerende, Den danske Præsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Undervisningsministeriet samt rektorerne for Pastoralseminariet og Præstehøjskolen. Udvalget skulle udarbejde forslag til en ny lov om adgang til præsteembeder og overveje ordningen af den praktisk-teologiske uddannelse.
Udvalget afgav betænkning nr. 1085/1986, der fastholdt teologisk kandidateksamen som det almindelige uddannelseskrav, foreslog en snæver undtagelsesadgang baseret på konkret egnethedsvurdering og prøve samt en forenklet kåringsadgang. Udvalget stillede derimod ikke forslag om en nyordning af den praktisk-teologiske uddannelse, da denne afventede forhandlinger mellem Undervisningsministeriet og de teologiske fakulteter.
Kirkeminister Mette Madsen fremsatte forslag til lov om adgang til præstestillinger i folkekirken (L 134, 1986-87). Af bemærkningerne fremgår, at »udvalgets betænkning og forslag er i det hele lagt til grund for det foreliggende lovforslag, dog med mindre ændringer«.
Folketinget vedtog forslaget til lov om adgang til præstestillinger i folkekirken ved 3. behandling den 30. april 1987. Den vedtagne tekst er optrykt i Folketingstidende 1986-87, Tillæg C.
Lov om adgang til præstestillinger i folkekirken blev stadfæstet som lov nr. 274 af 13. maj 1987. Loven fastholder teologisk kandidateksamen som hovedkrav (§ 1, nr. 1), indfører en undtagelsesadgang med prøve og 35-års-krav (§ 2) og viderefører kåringsadgangen i forenklet form (§ 3).
Lov nr. 274 trådte i kraft den 1. juli 1987, og lov nr. 218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken blev samtidig ophævet med undtagelse af § 10, der forblev i kraft indtil videre.
På baggrund af betænkning nr. 1085/1986 og den nye teologiske studieordning pr. 1. september 1989 nedsatte kirkeministeren en arbejdsgruppe, der skulle vurdere, om en praktisk-teologisk uddannelse fortsat burde være betingelse for ansættelse som præst, og i givet fald stille forslag om indhold og tilrettelæggelse samt om efteruddannelse i de første ansættelsesår.
Kirkeminister Torben Rechendorff fremsatte forslag til lov om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster (L 137, 1989-90), der samlede Pastoralseminarierne og Præstehøjskolen under én fælles bestyrelse. Sideløbende blev L 138 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. fremsat, hvortil uddannelseskravene fra 1987-loven blev overført.
Folketinget vedtog både forslaget om folkekirkens uddannelsesinstitutioner (L 137) og forslaget om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (L 138) ved 3. behandling den 10. maj 1990. Begge teksters ordlyd er optrykt i Folketingstidende 1989-90, Tillæg C.
Lov nr. 309 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster og lov nr. 310 om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. blev stadfæstet. Med lov nr. 310 blev adgangs- og uddannelseskravene fra lov nr. 274 af 1987 overført til ansættelsesloven, suppleret med en bemyndigelse til at gøre deltagelse i uddannelse på folkekirkens uddannelsesinstitutioner til ansættelsesbetingelse.
Loven om folkekirkens uddannelsesinstitutioner trådte i kraft den 1. januar 1991, og lov nr. 257 af 26. maj 1976 om Præstehøjskolen blev samtidig ophævet. Pastoralseminariet varetager herefter den indførende pastoralteologiske uddannelse, mens efteruddannelsen primært ligger på Præstehøjskolen.
Kirkeministeriet udstedte bekendtgørelse nr. 42 af 17. januar 1991 om styrelse af folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster, der udmøntede den nye fælles bestyrelsesstruktur.
Med bekendtgørelse nr. 699 af 12. august 1992 om uddannelse på folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster blev indholdet og tilrettelæggelsen af den praktisk-teologiske uddannelse fastlagt administrativt i medfør af lov nr. 309, § 3.
Kirkeministeriet fik afgivet en ny betænkning om uddannelse og efteruddannelse af præster, der med udgangspunkt i bl.a. betænkning nr. 1085/1986 fremlagde nitten forslag til en ny struktur for præsteuddannelsen, herunder praktikforløb i praktiksogn.
Med lov nr. 2067 af 21. december 2020 om udvidelse af adgangen til at søge præstestillinger blev § 1 a indsat i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bestemmelsen giver personer med en anden kandidateksamen adgang til at søge præstestilling efter et individuelt sammensat teologisk efteruddannelsesforløb – en adgangsmodel af den type, betænkning nr. 1085 i 1986 drøftede, men ikke foreslog lovfæstet.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
