Fondsloven bør revideres væsentligt gennem indførelse af et obligatorisk fondsregister, liberalisering af bestyrelsens dispositionsbeføjelser inden for fastsatte rammer og harmonisering af procedurerne for vedtægtsændringer og fusioner.
Justitsministeren nedsatte i juni 2021 Fondsudvalget, der skulle gennemgå reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger, bl.a. fordi fondsregistret blev afskaffet i 1992 og fondsloven i det væsentlige stammer fra 1985. Udvalget afgav den 11. juni 2025 betænkning nr. 1586/2025 med et komplet udkast til en ny hovedlov om fonde — herunder et fondsregister, lempeligere adgang til vedtægtsændringer, fusion og opløsning samt en klageadgang til et nævn — og betænkningen blev straks sendt i offentlig høring med frist den 21. august 2025. Den del af udvalgsarbejdet, der angår erhvervsfondsloven, blev udmøntet i L 114 (2025-26), fremsat den 18. februar 2026, men lovforslaget bortfaldt efter 1. behandling som følge af folketingsvalget i 2026 og blev genfremsat som L 12 den 25. juni 2026, hvor det fortsat verserer. Der er derimod endnu ikke fremsat et lovforslag om en ny fondslov for de ikke-erhvervsdrivende fonde, og fondsloven er uændret på alle de punkter, betænkningen anbefaler. Ingen af betænkningens fem hovedanbefalinger er derfor gennemført pr. juli 2026.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget nedsat til at revidere lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde (fondsloven) foreslår en omfattende modernisering af den i 1984 vedtagne lov med det formål at styrke gennemsigtigheden, sikre bedre tilsynsvilkår og give bestyrelserne større frihed under ansvar. Hovedforslagene omfatter indførelse af et centralt fondsregister med krav om registrering af reelle ejere, præcisering af reglerne for vedtægtsændringer og fusioner samt skærpede krav til årsregnskabsaflæggelse og revision. Udvalget fremsætter endvidere konkrete forslag til justering af kapitalforbrugsreglerne og myndighedernes tilladelsespraksis.
Fondsloven bør revideres væsentligt gennem indførelse af et obligatorisk fondsregister, liberalisering af bestyrelsens dispositionsbeføjelser inden for fastsatte rammer og harmonisering af procedurerne for vedtægtsændringer og fusioner.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen — med den konkrete retsakt — til højre.
Indfør et centralt fondsregister med krav om anmeldelse og offentliggørelse af oplysninger om fonden, herunder reelle ejere.
Betænkningens lovudkast med en registreringsordning har været i offentlig høring i sommeren 2025, men der er endnu ikke fremsat et lovforslag om en ny fondslov, og fondsloven indeholder fortsat ingen pligt til registrering i et centralt fondsregister.
Åbn kildenRevider reglerne om vedtægtsændringer for at tydeliggøre sondringen mellem ændringer, der kræver fondsmyndighedens tilladelse, og dem, der kan ske efter forhandling med bestyrelsen.
Fondslovens §§ 32-33 om vedtægtsændringer er uændrede. For de erhvervsdrivende fonde er en del af udvalgets forslag — bl.a. ophævelse af Civilstyrelsens permutationskompetence og kodificering af kriterierne i erhvervsfondslovens § 89 — indeholdt i L 12 (2026-27), men lovforslaget er fremsat og endnu ikke vedtaget, efter at det tilsvarende L 114 (2025-26) bortfaldt ved folketingsvalget.
Åbn kildenIntroducer klare regler for fusion af fonde, herunder krav om samme eller beslægtede formål og anvendelse af fordelingsnøgler ved tvist.
Fondsloven indeholder fortsat ingen selvstændig regulering af fusion mellem fonde med de foreslåede krav om beslægtede formål og fordelingsnøgler, og der er ikke fremsat lovforslag herom.
Åbn kildenSkarp definér begrebet 'væsentlig gavegiver' og reguler anbringelsen af fondens bundne aktiver mere præcist.
Fondslovens regler om bundne aktiver og om væsentlige gavegivere er uændrede siden betænkningen, og de foreslåede præciseringer er alene indeholdt i det lovudkast, der har været i høring.
Åbn kildenIndfør administrative klageadgangsmuligheder mod fondsmyndighedens afgørelser.
Der er ikke oprettet et klagenævn eller anden administrativ klageadgang over fondsmyndighedens afgørelser efter fondsloven, og der er endnu ikke fremsat lovforslag, der udmønter forslaget.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet — fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeren nedsatte i juni 2021 Fondsudvalget, der skulle gennemgå reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger, bl.a. fordi fondsregistret blev afskaffet i 1992 og fondsloven i det væsentlige stammer fra 1985. Udvalget afgav den 11. juni 2025 betænkning nr. 1586/2025 med et komplet udkast til en ny hovedlov om fonde — herunder et fondsregister, lempeligere adgang til vedtægtsændringer, fusion og opløsning samt en klageadgang til et nævn — og betænkningen blev straks sendt i offentlig høring med frist den 21. august 2025. Den del af udvalgsarbejdet, der angår erhvervsfondsloven, blev udmøntet i L 114 (2025-26), fremsat den 18. februar 2026, men lovforslaget bortfaldt efter 1. behandling som følge af folketingsvalget i 2026 og blev genfremsat som L 12 den 25. juni 2026, hvor det fortsat verserer. Der er derimod endnu ikke fremsat et lovforslag om en ny fondslov for de ikke-erhvervsdrivende fonde, og fondsloven er uændret på alle de punkter, betænkningen anbefaler. Ingen af betænkningens fem hovedanbefalinger er derfor gennemført pr. juli 2026.
Justitsministeren nedsatte i juni 2021 Udvalget om revision af lovgivningen om ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger (Fondsudvalget) med professor Rasmus Kristian Feldthusen som formand. Baggrunden var, at fondsloven bygger på en hovedlov fra 1985, og at bl.a. PET havde peget på, at fondsregistret blev afskaffet i 1992, hvilket svækker kontrollen med området.
Fondsudvalget afgav sin betænkning med forslag til en helt ny hovedlov om fonde. Udvalget foreslår bl.a. oprettelse af et fondsregister, en revision af reglerne om ledelse, en opblødning af adgangen til vedtægtsændringer, opløsning og fusion samt adgang til at påklage afgørelser efter fondsloven til et klagenævn.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1586/2025 med tilhørende lovudkast i offentlig høring med frist den 21. august 2025. Det fremgik af høringsbrevet, at et lovforslag baseret på lovudkastet forventedes fremsat i det kommende folketingsår med forbehold for lovprogrammet.
Erhvervsstyrelsen sendte et udkast til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde m.v. i høring med frist den 19. november 2025. Udkastet udmønter den del af Fondsudvalgets arbejde, der angår erhvervsfondsloven, bl.a. ophævelse af Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed og præcisering af reglerne om uddeling og vedtægtsændringer.
Erhvervsminister Morten Bødskov fremsatte L 114 om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven m.fl. Lovforslaget bygger ifølge høringsnotatet på det udvalgsarbejde, der er offentliggjort i betænkning nr. 1586/2025, men vedrører alene de erhvervsdrivende fonde — ikke fondsloven for de ikke-erhvervsdrivende fonde.
L 114 nåede ikke at blive færdigbehandlet og bortfaldt sammen med de øvrige verserende lovforslag som følge af folketingsvalget i 2026.
Folketinget førstebehandlede L 114 om byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde m.v.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard genfremsatte lovforslaget om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde m.v. som L 12. Forslaget ophæver bl.a. Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde og er efter planen sat til 1. behandling den 12. august 2026.
De bestemmelser betænkningen behandler — loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
