Stadfæstelse af administrativ udvisning pga. ulovligt ophold og indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning og et toårigt indrejseforbud til en britisk statsborger. Afgørelsen blev truffet på baggrund af et ulovligt ophold i Schengenområdet, der overskred den tilladte visumfri periode på 90 dage.

Sagens omstændigheder og klage

En britisk statsborger blev i august 2024 anholdt i en dansk lufthavn under transit fra Spanien til Storbritannien. Det blev konstateret, at han havde opholdt sig 100 dage for længe i Schengenområdet. Klageren modtog en bøde og blev efterfølgende administrativt udvist med et indrejseforbud på to år.

Klageren gjorde gældende, at han troede, hans ophold var lovligt, da han var gift med en irsk statsborger bosat i Spanien. Han forklarede, at han var på vej til at søge om opholdstilladelse i Spanien, men måtte rejse til Storbritannien på grund af et nødstilfælde i familien.

Udlændingenævnets vurdering og begrundelse

Udlændingenævnet fandt, at klageren havde haft ulovligt ophold og stadfæstede derfor udvisningen i henhold til Udlændingeloven § 25 b. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret at have en afledt opholdsret gennem sin ægtefælle, da der manglede bevis for ægtefællens opholdsgrundlag i Spanien i overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/38/EF.

Da klageren havde overskredet de tilladte 90 dages visumfrit ophold inden for en 180-dages periode, var opholdet i Danmark ulovligt. Nævnet understregede, at det er udlændingens eget ansvar at kende reglerne for indrejse og ophold.

Nævnet vurderede desuden, at udvisningen ikke var særligt belastende for klageren efter Udlændingeloven § 26, da han ikke havde nogen særlig tilknytning til Danmark. Der fandtes heller ikke grundlag for at undlade eller forkorte indrejseforbuddet, jf. Udlændingeloven § 32. Hensynet til familieliv med ægtefællen i Spanien kunne ikke føre til et andet resultat, da familielivet kunne udøves i Storbritannien eller Irland.