Stadfæstelse af administrativ udvisning grundet ulovligt arbejde med indrejseforbud

Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse om at udvise en udenlandsk statsborger med et toårigt indrejseforbud. Afgørelsen er truffet på baggrund af, at personen har udført arbejde i Danmark uden den nødvendige arbejdstilladelse.

Stadfæstelse af udvisning og indrejseforbud

Udlændingenævnet fastholder afgørelsen om administrativ udvisning med et indrejseforbud gældende i 2 år. Udvisningen sker med henvisning til, at klageren ikke har haft lovligt ophold i Danmark i mere end seks måneder, og der er grund til at antage, at vedkommende vil arbejde i landet uden tilladelse, jf. Udlændingeloven § 25 a, stk. 2. Indrejseforbuddet er fastsat i henhold til Udlændingeloven § 32, stk. 4.

Vurdering af arbejdets karakter

Klageren anførte, at arbejdet bestod i rådgivning og ikke fysisk arbejde. Udlændingenævnet fastslår dog, at det afgørende er aktivitetens faktiske karakter. Arbejde defineres som opgaver, der medfører et "output" for en virksomhed.

I denne sag har klageren som specialist ydet rådgivning og sidemandsoplæring i vedligeholdelse af vindmøller. Nævnet vurderer, at dette bidrager direkte til virksomhedens produktion af energi, som er en kerneaktivitet. Derfor er aktiviteten omfattet af kravet om arbejdstilladelse i henhold til Udlændingeloven § 13, stk. 1.

Behandling af klagerens argumenter

Nævnet afviste klagerens øvrige argumenter:

• Arbejdsgivers ansvar: Argumentet om, at arbejdsgiveren var ansvarlig for at søge tilladelse, blev afvist. Nævnet understreger, at det er arbejdstagerens eget ansvar at sikre, at de nødvendige tilladelser er på plads.
• Karrieremæssige konsekvenser: Klagerens bekymring for, at et indrejseforbud i Schengenområdet vil skade karrieren, blev ikke anset for en særlig grund til at undlade indrejseforbuddet.

Proportionalitet og varighed af indrejseforbud

Udlændingenævnet vurderede, at udvisningen ikke var særligt belastende for klageren efter Udlændingeloven § 26, stk. 1. Der blev ikke fundet særlige grunde, såsom alvorlig sygdom eller hensyn til familie, der kunne begrunde en undladelse af indrejseforbuddet.

Ligeledes fandt nævnet ingen grund til at nedsætte varigheden af indrejseforbuddet fra to år. De professionelle konsekvenser for klageren blev anset for at være proportionale i forhold til overtrædelsen af reglerne om ulovligt arbejde. Klageren blev henvist til at kunne søge om territorialt begrænset visum til andre Schengenlande.