Afslag på børnesammenføring: Ikke fravigelse af 3-måneders fristen i Udlændingeloven

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til et barn fra Thailand. Afgørelsen var begrundet i, at ansøgningen var indgivet for sent i henhold til den lovbestemte 3-måneders frist, og at der ikke forelå tilstrækkeligt dokumenterede, ganske særlige grunde til at fravige denne frist.

Baggrund for ansøgningen

En mor med opholdstilladelse i Danmark søgte om familiesammenføring for sin yngste søn, som boede i Thailand med sin far og bedsteforældre. Moderen, der var familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark i 2017, oplyste i ansøgningen, at barnets far var psykisk syg, diagnosticeret med skizofreni, og havde truet barnet med en kniv. Ansøgningen blev indgivet i 2022, flere år efter moderen selv fik opholdstilladelse.

Vurdering af 3-måneders fristen

Myndighedernes afslag var baseret på, at ansøgningen ikke var indgivet inden for den frist på tre måneder, som er fastsat i Udlændingeloven § 9, stk. 20. Denne regel kræver, at ansøgning om familiesammenføring med et barn under 15 år skal indgives senest tre måneder efter, at forælderen i Danmark har fået opholdstilladelse. Fristen kan kun fraviges, hvis der foreligger "ganske særlige grunde", herunder hensynet til familiens enhed.

Utilstrækkelig dokumentation for farens farlighed

Udlændingenævnet fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fravige fristen. Nævnet lagde vægt på flere forhold:

• Manglende dokumentation: Der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for faderens sygdom, dens symptomer, eller de påståede trusler og voldsepisoder.
• Barnets netværk: Barnet blev ikke anset for at være uden omsorgspersoner, da han boede sammen med sin far, bedsteforældre og havde en ældre søster i Thailand.
• Moderens handlinger: Det blev tillagt vægt, at moderen lod barnet rejse tilbage til Thailand efter et besøg i Danmark, på trods af de påståede trusler, og først søgte om familiesammenføring halvanden måned senere.

Endelig afgørelse og internationale forpligtelser

Udlændingenævnet konkluderede, at der ikke forelå ganske særlige grunde, der kunne begrunde en fravigelse af 3-måneders fristen. Nævnet vurderede, at familielivet fortsat kunne udøves gennem besøg, og at et afslag ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 om retten til familieliv eller FN's Børnekonvention. Derfor blev afslaget på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1 stadfæstet.