Afslag på opholdsret: Manglende dokumentation for fast samlivsforhold efter EU-opholdsbekendtgørelsen

Udlændingenævnet stadfæstede en afgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), hvor en filippinsk statsborger fik afslag på opholdsret i Danmark. Ansøgeren søgte om ophold som fast samlever til en unionsborger, men myndighederne fandt det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at parret havde etableret en varig tilknytning, der kunne sidestilles med et ægteskab.

Sagens kerne: Bevis for fast samliv

En filippinsk statsborger og dennes partner, en unionsborger, søgte om opholdsret for den filippinske statsborger baseret på deres status som faste samlevende. Parret oplyste, at de havde boet sammen i Spanien fra januar 2020 til sommeren 2023. Sagens afgørende punkt var, om parret kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for et reelt og varigt samlivsforhold forud for deres indrejse i Danmark.

Myndighedernes vurdering af dokumentation

Både SIRI og Udlændingenævnet vurderede, at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig til at bevise et fast samlivsforhold. Den fremlagte dokumentation omfattede:

• En lejekontrakt for et værelse i partnerens forældres lejlighed.
• En erklæring fra partnerens mor om parrets samliv.
• En "samlivsaftale" mellem parret og partnerens forældre.
• Diverse rejsebilletter.

Myndighederne lagde vægt på, at dokumenterne primært var interne familieaftaler og ikke udgjorde objektivt bevis. Derudover blev der peget på flere svagheder:

• Ansøgerens spanske opholdskort angav en anden adresse end den, parret påstod at have boet på sammen.
• Parret kunne ikke fremvise beviser for fælles økonomiske forpligtelser, såsom fælles bankkonto, lån, forsikringer eller testamente.
• At bo på et værelse hos partnerens forældre blev ikke anset for at have karakter af et forpligtende samliv, der kunne sidestilles med ægteskab.

Udlændingenævnets endelige afgørelse

Udlændingenævnet fastholdt SIRI's afgørelse og konkluderede, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2, da der ikke var en "behørigt dokumenteret varig tilknytning" mellem parret. Nævnet understregede, at det er ansøgerens ansvar at fremlægge de nødvendige oplysninger for at dokumentere retten til ophold. Afslaget blev derfor stadfæstet.