Ophør af opholdsret stadfæstes: Manglende dokumentation for uafbrudt ophold

Udlændingenævnet stadfæster SIRIs afgørelse om ophør af en EU-borgers opholdsret, som var baseret på at være familiemedlem til en dansk statsborger. Afgørelsen er begrundet i, at den danske statsborger ikke i tilstrækkelig grad har kunnet dokumentere et reelt og uafbrudt ophold i Danmark, hvilket medfører, at grundlaget for familiemedlemmets opholdsret er bortfaldet.

Manglende dokumentation for dansk statsborgers ophold

Udlændingenævnet fandt, at klagerens opholdsret var afbrudt fra november 2017, da den danske statsborger, som opholdsretten var baseret på, ikke kunne dokumentere sit faktiske ophold i Danmark i perioden fra november 2017 til og med 2018. Nævnet lagde vægt på, at den fremlagte dokumentation var utilstrækkelig:

• En oversigt over lægekonsultationer fra sundhed.dk beviste ikke fysisk tilstedeværelse i Danmark.
• En CPR-registrering som bosiddende i Danmark er ikke i sig selv dokumentation for et reelt ophold.

Da den danske statsborgers reelle ophold ikke kunne fastslås, bortfaldt grundlaget for klagerens afledte opholdsret.

Klagerens eget ophold også anset for afbrudt

Nævnet vurderede desuden, at selv hvis den danske statsborgers ophold var blevet dokumenteret, ville klagerens egen opholdsret være blevet anset for afbrudt. Der manglede tilstrækkelig dokumentation for klagerens faktiske ophold i Danmark fra juli 2019 og i hele 2020. Den fremlagte dokumentation, bestående af en enkelt artikel og tre lægekonsultationer, blev anset for yderst begrænset og sporadisk.

Vurdering af personlige forhold

Efter en samlet vurdering fandt Udlændingenævnet ikke, at et ophør af opholdsretten ville være særligt belastende for klageren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 37. I vurderingen blev der lagt vægt på følgende:

• Klageren indrejste første gang som 28-årig og har tilbragt størstedelen af sit liv uden for Danmark.
• Klagerens tilknytning til arbejdsmarkedet blev ikke anset for at have et omfang, der kunne ændre afgørelsen.
• Et barn født i 2023 havde på grund af sin unge alder ikke opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og familielivet kunne udøves i et andet land.

Afslag på tidsubegrænset ophold

Udlændingenævnet konkluderede, at klageren ikke havde opnået ret til tidsubegrænset ophold. Begrundelsen var, at klageren ikke havde haft et lovligt og uafbrudt ophold i Danmark i fem år som familiemedlem til en dansk statsborger, jf. , idet opholdsretten blev anset for ophørt allerede i november 2017. Den oprindelige opholdsret var meddelt efter reglerne i .