Ophør af opholdsret for arbejdstager: Manglende beskæftigelse og tilknytning

Udlændingenævnet stadfæstede en afgørelse fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om ophør af en rumænsk statsborgers opholdsret som arbejdstager. Afgørelsen blev truffet, da kvinden havde været uden beskæftigelse i en længere periode og ikke opfyldte betingelserne for at bevare sin status som arbejdstager.

Sagens forløb og SIRI's afgørelse

Klageren fik i januar 2022 udstedt et registreringsbevis som arbejdstager i Danmark. Hun var i beskæftigelse fra april 2022 til september 2022, men havde herefter ingen registreret indkomst. Først i juli 2023 tilmeldte hun sig jobcentret. På baggrund af disse oplysninger traf SIRI i maj 2024 afgørelse om, at hendes opholdsret som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 1 var ophørt, da forudsætningerne ikke længere var til stede.

Udlændingenævnets vurdering af arbejdstagerstatus

Udlændingenævnet fastholdt SIRI's afgørelse og konkluderede, at klagerens arbejdstagerstatus ophørte i september 2022, da hendes ansættelsesforhold sluttede. Nævnet lagde vægt på, at hun ikke opfyldte betingelserne for at bevare sin status som arbejdstager, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, da hun ikke havde tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende umiddelbart efter jobophøret.

Klagerens fødsel af et barn i perioden ændrede ikke vurderingen, da hun ikke havde dokumenteret, at arbejdsophøret skyldtes graviditeten.

Betydningen af nyt ansættelsesforhold

Oplysninger om, at klageren havde fundet nyt arbejde i sommeren 2024, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Udlændingenævnet betragtede dette som en efterfølgende omstændighed, der ikke ændrede på, at hendes oprindelige opholdsret allerede var ophørt i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen § 29, stk. 1. Klageren blev henvist til at søge om en ny opholdsret hos SIRI på baggrund af sit nye job.

Proportionalitetsvurdering

Udlændingenævnet vurderede, at afgørelsen ikke var særligt belastende for klageren, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 37. Der blev lagt vægt på hendes relativt korte ophold i Danmark (ca. 2 år og 8 måneder) og begrænsede tilknytning til arbejdsmarkedet. Nævnet fandt desuden, at hendes familieliv med partner og et 1-årigt barn kunne fortsætte i hjemlandet Rumænien.